fbq('track', 'ViewContent');

nyheder

To velbevarede hemmeligheder

Mænd og kvinder har hver deres hemmelighed for hinanden. I parterapien kommer det ofte som en stor overraskelse, når jeg afslører disse hemmeligheder.

Mandens hemmelighed

dreamstimelarge_32214622Manden har kun én eneste hemmelighed – til forskel fra kvinden, som har mange. Grunden er, at mænd er meget enkle, mens kvinder er meget komplekse.

Manden vil anderkendes af en glad kvinde. Mange kvinder er slet ikke klar over, at et smil, et kærligt blik og et sødt ord betyder alverden for manden, når det kommer fra hans kvinde. ”Happy wife – happy life”. Hvis hans kvinde viser, at hun er glad, tror manden lidt naivt, at det er HAM, der har gjort hende glad, og det gør hans liv godt. Det får ham til at vokse og føle sig stærkere og mere som en mand – hvilket giver kvinden endnu mere grund til at smile. Hvis hun er sur og utilfreds, føler manden, at han skal løse endnu et problem i sit liv. Kvinden skal først og fremmest selv sørge for at være glad. Det er der dobbelt fordel ved: Det er dejligt at være glad, og manden bliver fyldt op med positiv energi, der gør ham i stand til at udfolde sig som maskulin mand, hvilket egentlig er, hvad kvinden ønsker sig.

Læs på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvad-skal-der-til-for-at-blive-glad om hvordan du kan gøre dig selv glad. Det er nemlig DIT ansvar alene.

Kvindens hemmelighed

dreamstimelarge_34754966Kvinder har som sagt mange flere hemmeligheder, men her kommer nogle få af de vigtigste. Først og fremmest vil kvinden gerne begæres af sin mand. Dette har ikke nødvendigvis noget med sex at gøre, men betyder blot at have mandens opmærksomhed, at han vil hende og at han beskytter hende. En anden hemmelighed er, at kvinden vil have, at manden kan kunne rumme hende og hendes følelser. Læs hvad rumme betyder midt på side www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvorfor-skal-manden-kunne-sige-nej-til-sin-kvinde. Endnu en hemmelighed er, at kvinder hellere vil høre en dårlig nyhed, end slet ikke at høre nogen nyheder. Når manden bare holder sin mund og lukker sig inde, bliver hun utryg og tror det værste. Hun har brug for at mærke sin mand. Hvis han er tavs og lukket, kan det føles som den rene tortur for hende. Mange mænd har den opfattelse, at hvis de ikke har gode nyheder, er det bedre ikke at sige noget. De bliver overraskede over at høre, hvor vigtigt det er for kvinden, at han meddeleler sig. At han på en selvansvarlig måde tydeligt viser hende, hvordan han har det – også selv om han er i dårligt humør.

Læs på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/bronden-og-elastikken hvad manden og kvinden har brug for, og hvordan vi bliver nødt det at gøre det modsatte af, hvad der føles naturligt for os.

Kvinderne (eller rettere det feminine i os alle sammen) vil gerne udtrykke sig og have respons, mens mændene (det maskuline aspekt) helst vil holde mund.

Læs på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/tre-trins-raketten hvordan man kan udtrykke sig bedst muligt.

Kvinden vil begæres af sin mand, og det er mandens ansvar at begære hende. Hun skal “blot” huske at respondere positivt på hans bestræbelser.

Se www.b.dk/kommentarer/faa-hende-til-at-grine.-og-komme.-saa-forlader-hun-dig-aldrig

 

Misforståelser

Selv om kvinden gerne vil høre mandens inderste tanker, må hun ikke bare sige hvad-som-helst der falder hende ind til ham.

Selv om manden gerne vil have, at kvinden er glad, må han ikke hele tiden glide af og være lallende positiv.

Udfordringen for begge køn er at gøre en helhjertet indsats, der i begyndelsen kan virke kunstig og påtaget. At kvinden viser sin glæde over det, der er godt, i stedet for at brokke sig over de små ting. Og at manden viser sine følelser, også selv om de er smertefulde og negative, i stedet for at lukke sig inde og selv tumle med problemerne, samt at han tydeligt viser at han begærer sin kvinde.

Selvfølgelig er det svært. Hvis det havde været let, havde mændene og kvinderne gjort det for længst, men heldigvis kan det læres.

lokalavisen 13-11

http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1050/#p=52
.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-mnd-og-kvinder-i-billeder

.

 

Pressemeddelelser

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic