fbq('track', 'ViewContent');

nissen

Skilsmisser efter juletiden

Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmisse­begæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.

dreamstimemaximum_12314807Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.

I ferien viser realiteterne i parforholdet sig. Måske er der slet ikke den samhørighedsfølelse, som man føler, at der burde være, eller som man ønsker sig. Til hverdag kan man leve med dette, men ved højtider og ferier bliver alting meget tydeligere.

I stedet for skilsmisse, kan det dog være en god investering at få opklaring og afklaring i parforholdet. Man kan lære at kommunikere og forstå hinanden bedre, så der bliver plads til tillid, tryghed og gensidig respekt – samt den oprindelige kærlighed, der forsvandt.

Ofte er det misforståelser og dårlig kommunikation, der ødelægger parforholdet. Omkostningerne i forbindelse med en skilsmisse kan nemt løbe op i flere hundrede tusinde kroner, alt inklusive. Derimod koster et forløb hos en parterapeut, hvor man lærer at kommunikere med hinanden, typisk mindre end 10.000 kroner. Ikke mindst for børnenes skyld kan denne investering være ganske fornuftig, både på den korte og lange bane. Yderligere oplever mange, at et nyt parforhold med en anden partner ikke på sigt løser problemerne. Man siger, at ”nissen flytter med”, hvilket betyder, at problemerne på forunderlig vis bliver ved med at dukke op, blot i forskellige forklædninger. Så hvilken værdi vil ro, forståelse og respekt for hinanden have? Hvor stor indflydelse vil det have på børnenes opvækst, at far og mor har det godt sammen? Hvordan ville det føles at blive forstået af sin ægtefælle? Hvad vil et godt parforhold være værd i kroner og ører? Ja, det er op til den enkelte at afgøre.

.
Lokalavisen 01-14
.
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1065/#p=14
.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic