fbq('track', 'ViewContent');

nej

Hvorfor skal manden kunne sige nej til sin kvinde?

dreamstimemedium_16717098En gang imellem flegner kvinden ud og uden nogen bestemt anledning udfordrer hun sin mand. Det sker med ujævne mellemrum, uden at det behøver at have noget med menstruationen at gøre. Det er som en slags virus, der pludselig aktiveres i et computerprogram. Der kan gå dage, eller der kan gå år, mellem udbrudene.

Manden skal kunne sige nej og stop til sin kvinde for at gøre hende tryg. Hvis han ikke er i stand til, på en respektfuld måde, at sige fra over for hende, vil kvinden (med rette) få det indtryk, at han ikke er i stand til at kunne sige nej over for andre eller kunne forsvare hende. Hun vil ubevidst være bange for, at hvis der skulle komme en fristelse forbi, vil han heller ikke dér kunne sige nej, og det vil destabilisere parforholdet og familien. Derfor er kvinden udstyret med nogle urgamle mekanismer, der er designet til at teste mandens integritet, rummelighed og styrke. Hun bruger sine mishagsytringer til at teste sin mand, om han er stærk nok til at kunne forsvare hende. Det er selvfølgelig helt ubevidst og kommer helt nede fra reptil-hjernen. Hun ønsker at finde ud af, om han kan vinde kampen mod sabelkatten eller fristelserne i form af andre kvinder. Disse naturlige mekanismer er selvsagt højst ubehagelige for manden, men det er altså meningen fra naturens hånd, at han skal kunne sætte grænser og tage lederskab. Mandens job er at være i stand til at overskue, hvad der foregår, og kunne stå imod det pres, han er udsat for. DET vil om noget gøre kvinden tryg og glad – indtil kvindens indre ur igen fortæller hende, at nu har hun brug for at teste ham.

Her er nogle eksempler på kortvarig irrationel adfærd, som manden (eller rettere det maskuline i os alle sammen) skal kunne rumme i sin kvinde (det feminine i os alle):

  • Hun kritiserer og bebrejder dig noget, som hun selv gør
  • Hun benægter fakta
  • Hun synes, at alting er alle andres skyld, men bestemt ikke hendes egen
  • Hun giver dig skylden for noget, du ikke har gjort
  • Hun er påståelig
  • Hun rammer dig under bæltestedet med sine argumenter
  • Hun slår dig
  • Hun hidser sig op og råber højt
  • Hun viser tydeligt sin foragt for dig og for hvad du står for og sætter pris på
  • Hun truer dig (med skilsmisse, at tage børnene fra dig, mord, selvmord, afsløring og lignende)
  • Hun vrisser ad dig
  • Hun spiller sur og fornærmet

Hvis hun ikke falder ned på jorden i en fart, har du et problem. Et stort problem. Et grænse-sætnings-problem. Hvis du er mand, har du endvidere et lederskabsproblem. Det er DIT problem, og DU er problemet.
Der er selvfølgelig nogle ting, der bestemt ikke er OK, fx trusler eller vold. Det skal I tale om bagefter, og du skal klart og tydeligt gøre opmærksom på, at det er en uacceptabel adfærd, som du ikke vil finde dig i.


Her er et billedligt eksempel fra dyreriget på den ro, manden skal udvise med lederskabet, når hans kvinde hamrer løs på ham.
www.facebook.com/1030999506922688/videos/1191770794178891

Når kvinden får tillid til, at han er i stand til at stå imod alle angreb (ikke kun fra hende), falder hun til ro og opbygger tillid til ham som stor stærk beskyttende mand for hende og resten af familien.

.

 

Stress

dreamstimesmall_1317149Stress er en belastningstilstand, som afhænger af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra dig selv), varigheden og af din individuelle følsomhed.

Stress kan være kortvarig, for eksempel eksamensnervøsitet med øget kamp­hormon (noradrenalin) i organismen, eller den kan være langvarig og blive kronisk med øget stresshormon (kortisol) i kroppen. Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.

Symptomerne på stress kan være psykiske (træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed) eller fysiske (hovedpine, indre uro, rysten og andre helbredsmæssige udfordringer, eller med adfærdsændringer som søvnløshed, misbrugsproblematikker og sidespring).

Stress afhænger på den ene side af belastningen (styrke og længde), og på den anden side af den enkeltes evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.

Vi lever i en tid med fart på. Vi skal nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er blevet fantastisk effektive. Fart og effektivitet påvirker vores indre ur og vores tilpasningsevne. Der er sjældent tid til at reflektere og tage den med ro. Tid er blevet en vigtig og kostbar ressource – men vedvarende stress slider os op.

For meget og for lidt…

Stress i små mængder er sundt. Stress i store mængder er skadeligt. Og ingen stress overhovedet kan få livet til at gå helt i stå med meningsløshed til følge.
Læs mere...

Hvor bliver din tid af?

dreamstimelarge_19899266“Den bedste måde at forudsige fremtiden på – er at skabe den selv…”

Tids- og målstrategier

Den største forskel mellem folk, som får, hvad de vil, og dem, som ikke gør det, har meget lidt med intelligens, uddannelse, social status, udseende, forbindelser og ønsker at gøre. Det er derimod tiden, der gør den store forskel – og hvordan man forvalter den. Det er ikke blot det antal timer, man bruger på sin indsats, men hvad man foretager sig i disse timer. Hvordan planlægger, organiserer, styrer og kontrollerer du selv din tid?

Dine evner til at administrere din tid vil bestemme mere end noget andet, om du får succes eller nederlag. Tiden er den mest uundværlige og uerstattelige ressource, når det gælder fuldførelse af resultater. Tiden kan ikke spares op, og den kan ikke generhverves, når den er gået tabt. Alle dine gøremål kræver tid, og jo bedre du udnytter din tid, jo mere vil du opnå, og jo større bliver din belønning.

Dette gælder jo ikke mindst i dit parforhold og sammen med din familie. Hvis du er i stand til at nå mere arbejde på kortere tid, har du skabt mulighed for at få mere tid sammen med de mennesker, du holder af.

Et spørgsmål om holdning

Hvordan du vælger at bruge din tid er et spørgsmål om holdning. Din holdning til dig selv, dit liv og dine aktiviteter bestemmer din holdning til tidsstyring. Din holdning og dét, du gør i praksis, er uadskilleligt. Din holdning bestemmes af dit selvbillede. Du kan skabe et nyt selvbillede ved konstant at tænke på dig selv som den, du gerne vil være. Når du har skabt et tydeligt billede af dig selv, vil dine ydre vaner og adfærd have en tendens til, at svare til dette billede.

Anvend 80/20-reglen

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic