Undgå ulykker
For at undgå ulykker, har vi i trafikken af gode grunde færdselsregler. Disse regler skal kendes og overholdet. Trafikken glider optimalt for alle parter, idet mange års erfaringer har formet reglerne. Hvis jeg tager til England og insisterer på at køre i højre side, fordi det er, hvad jeg har lært, og hvad jeg er fortrolig med, vil jeg få problemer (hvilket er den rationelle logik).
Hvis jeg på den anden side kun følger mine følelser og indskydelser, og min yndlingsfarve er rød, hvad mon der så vil ske, hvis jeg kun vil køre over for rødt i lyskryds (den følelsesmæssige logik)? Svaret på ovenstående spørgsmål er, at der skal finde en balance mellem de to – den følelsesmæssige (feminine) og den rationelle (maskuline) logik!
På samme måde som i trafikken er der i parforholdet også “færdselsregler”. Det gælder om både at blive bevidst om disse regler – og at overholde dem. Nogle skal overholdes til punkt og prikke (som fx rødt lys i myldretiden, hvis der holder en politibil lige overfor), og andre kan man være lidt mere loose over for (fx om man kommer til at køre op over en kantsten).
Eksempelvis er en vigtig regel ikke at forvente, at ens ægtefælle er clairvoyant og kan læse ens tanker og gætte ens ønsker rigtigt: ”Hvis han virkelig elsker mig, ville han da vide, hvad jeg vil have….” Uha….