Der er to sider af skilsmisser, nemlig de følelsesmæssige omkostninger med konsekvenser for parterne og børnene, samt de økonomiske aspekter.
De følelsesmæssige sider af problematikkerne siger sig selv. Når man indledningsvis bliver enige om at være kærester, flytte sammen og få børn, er det fordi man har et (brændende) ønske om alt det pragtfulde ved at være sammen med et vidunderligt menneske. Hvis drømmene så brister, kan det skabe enormt smertefulde sår, ikke kun for en selv, men også for eventuelle fælles børn. De følelsesmæssige konsekvenser kan risikere at forfølge en resten af livet.
Men lad os først kigge lidt på den private skilsmisseøkonomi. Den kan deles op i to områder:
– Udgifterne for de mennesker, der bliver skilt
– Udgifter for samfundet – både nu og på længere sigt
Hvordan kan udgiften til en skilsmisse beregnes?
Det er på en måde som at sælge elastik i metermål, og det er lige så svært som det er at beregne, hvad det fx koster at køre i bil. Her er tre eksempler på sidstnævnte med bilen:
A) Der er benzinudgiften alene, hvilket kunne være 1 kr/km
B) Benzinen og vægtafgiften, som kunne beløbe sig til 3 kr/km
C) Benzin, vægtafgift, forsikring, slitage og værditab på bilen, dvs samtlige udgifter i bilens levetid, så prisen kommer op på 6 kr/km eller måske meget mere
Alle de tre ovenstående beregninger er rigtige. Ingen af dem er forkerte. Det kommer kun an på, i hvilket perspektiv man anskuer det, samt tidshorisonten.
Nøjagtigt det samme gør sig gældende for skilsmisser.
Der er den direkte udgift til flytningen, eller måske også til skilsmisseadvokater.
Man kan også tage tab på salg af bolig med, og at der efterfølgende er to boliger (en til hver), samt dobbelt op inventar.
Og man kan i hele regnskabet medregne ekstra transportudgifter, ekstra tøj til børnene, manglende stordriftsfordele både i dagligdagen og på ferier osv.
Ud over økonomien er der selvfølgelig de menneskelige omkostninger i form af mistrivsel, der kan medføre nedsat produktivitet, som også koster penge.
