Stress er en belastningstilstand, som afhænger af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra dig selv), varigheden og af din individuelle følsomhed.
Stress kan være kortvarig, for eksempel eksamensnervøsitet med øget kamphormon (noradrenalin) i organismen, eller den kan være langvarig og blive kronisk med øget stresshormon (kortisol) i kroppen. Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.
Symptomerne på stress kan være psykiske (træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed) eller fysiske (hovedpine, indre uro, rysten og andre helbredsmæssige udfordringer, eller med adfærdsændringer som søvnløshed, misbrugsproblematikker og sidespring).
Stress afhænger på den ene side af belastningen (styrke og længde), og på den anden side af den enkeltes evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.
Vi lever i en tid med fart på. Vi skal nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er blevet fantastisk effektive. Fart og effektivitet påvirker vores indre ur og vores tilpasningsevne. Der er sjældent tid til at reflektere og tage den med ro. Tid er blevet en vigtig og kostbar ressource – men vedvarende stress slider os op.
For meget og for lidt…
Stress i små mængder er sundt. Stress i store mængder er skadeligt. Og ingen stress overhovedet kan få livet til at gå helt i stå med meningsløshed til følge.
Continue reading
– Hvordan undgår vi et frustreret liv, skilsmisse og forvirrede børn?
– Hvordan vedligeholder vi bedst vores parforhold, så det varer lige så længe, som vi i første omgang forestillede os?
Det handler primært om at vide, hvordan man skal prioritere.
Læs artiklen om dette på www.parforhold-parterapi.dk/prioritering
.
.
Du kan læse mere om prioriteringstrekanten på
www.parforhold-parterapi.dk/prioritering
.