fbq('track', 'ViewContent');

mand

ilt

HOLD da helt op for en god teaterforestilling, jeg lige har set. MEGET bevægende. Jeg sad til sidst og græd, så tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Jeg kan kun varmt anbefale dig at tage ind og se den.

Det er en mand og en kvinde, der i 1½ time er helt alene på scenen uden rekvisitter, kostumer eller specielle effekter. De starter med at være sammen som kærester, og gennemgår hele deres liv med graviditet, glæder og bekymringer. Kun deres fantastiske skuespil. Intet andet.

Stykket hedder Ilt, og sidste forestilling er 11. oktober 2014.
Husets Teater på Halmtorvet, København.

ilt

www.husetsteater.dk/forestillinger/ilt/

Lederskab og moderskab

Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.

dreamstimelarge_32693465Det er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet. Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmisse­statistikkerne.

Hvad jeg meget håber på, er, at vi finder tilbage til en sund balance mellem de feminine og maskuline kræfter og værdier, som udmønter sig i Moderskabet og Lederskabet.

Jeg tror, at problemerne i parforholdet er opstået blandt andet fordi:

  • Begge har glemt deres roller – eller aldrig lært dem i deres opvækst
  • Kommunikationen er dårlig eller mangelfuld
  • Manglende grænsesætning, ansvar og selvansvarlighed
  • Selvtilliden og selvværdet er i bund
  • Tidens strømninger og holdninger har modarbejdet en fornuftig rollefordeling i parforholdet

Hvad betyder Lederskab og Moderskab helt konkret?

Moderskabet er det feminine aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til kvinden. Det er at tage ansvar for og give familien omsorg. Spædbarnet kan ikke sige: ”Jeg har det for varmt. Jeg er sulten.” Det skal moderskabet kunne mærke instinktivt uden ord. Det drejer sig meget om følelser og kontrol. Læs mere...

Hotellet

Jeg vil gerne illustrere forskellen mellem mænd og kvinder i parforholdet ved hjælp af gæster og ansatte på et hotel. Jeg selv er født og opvokset på et hotel på Sydfyn, som mine forældre ejede og drev i 30 år, så jeg kender miljøet både indefra og udefra.

Korinth Kro

Læs på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvad-er-det-vi-gerne-vil-have om hvordan du kan få det, du gerne vil have i dit parforhold.
.

Hvert ottende par har opgivet sex

Nogle får for lidt, og andre får for meget. Sådan er det også med sexlivet i mange parforhold.

dreamstimemedium_17900767En undersøgelse fra Megafon af 1.045 danskere over 18 år i februar 2014 viser, at i hvert ottende ægteskab er sexlivet mere eller mindre gået i stå. Det er bestemt ikke gode nyheder for parforholdet, for erotisk er den mørtel, der skal holde parforholdets mursten sammen og gøre muren stærk. Uden sex og intimitet er det mere venskab i et bofællesskab end det er kærlighed og nærhed. Når mørtelen mangler, kan muren også lettere bryde sammen.

Læs mere...

Hvad sker der i mandens hjerne?

En animeret video på fem minutter om hvad der sker i en mands hjerne på den første date.

 

Hvorfor er der nogen, der skælder ud?

Hvor klogt er det at skælde hinanden ud i et parforhold?

.

.

Der er stor forskel på at skælde sin partner ud, og så at have et godt skænderi i parforholdet.

.

Forskellen mellem vest og øst

Der er stor forskel mellem den østlige og vestlige verden. Og forskellen mellem mænd og kvinder er mindst lige så stor. Der er på ingen måde noget galt med den ene eller den anden. De er bare forskellige – begge med styrker og svagheder. Forskellige situationer kræver forskellige holdninger og adfærd. Løsningen på problemerne er at respektere hinanden og gøre det, der er det bedste i konkrete situationer.
øst og vest

Læse hele artiklen på www.brainpickings.org/index.php/2009/10/29/east-vs-west-yang-liu-infographics

.

 

Kæreste-weekend med ægtefællen

dreamstimemedium_27436510Jeg har igen været af sted på kæreste-weekend med min kone. Det gør vi jævnligt. Børnene bliver passet – denne gang hos bedsteforældrene. Nogen gange tager vi til udlandet. Denne gang var det i en suite på hotel på Lolland. Vi gik ture langs stranden, sov middagssøvn sammen, så på solnedgang, spiste god mad og nød hinandens selskab. Telefonerne var slukket, så vi kunne ikke forstyrres. Vi koncentrerede os om hinanden og slappede af. En kæreste-weekend kan være en luksustur, eller vi låner en af vores venners hus/lejlighed, eller i sommerhus (som ikke er vores eget), eller det foregår under mere primitive forhold. Rammerne er underordnet. Det er indholdet, der tæller. Bare det er anderledes, og det er romantisk. Men det må under ingen omstændigheder være hjemme i de vante omgivelser.

Vedligeholdelse af parforholdet er vigtigt. Mange glemmer den regelmæssige investering. Tænk lige på hvad der kunne ske, hvis du glemte at checke olie på din bil i en længere periode? Eller den aldrig blev vasket? En bil holder normalt i fem-ti år. Dit parforhold skulle gerne holde længere…

.

Er din kone træt af ”den pæne dreng”?

Du har gjort alt for din kone. Du har for eksempel tjent gode penge, ordnet meget af det praktiske derhjemme, altid gjort hvad hun bad dig om, har ingen dårlige vaner – og alligevel er hun utilfreds og brokker sig.

Se artiklen om psykisk fællesøkonomi og vippen på www.parforhold-parterapi.dk/vippen

Grunden er måske, at tiltrækningen er forsvundet. Tiltrækning mellem to mennesker er som den magnetiske kraft mellem magnetens to poler. Det kildrer i maven, og føles fantastisk i hele kroppen. Vi vælger ikke bevidst, hvem vi vil tiltrækkes af. Det sker helt af sig selv, når vi møder et menneske, der trykker på de rigtige knapper. Selvfølgelig kan man ikke blive ved med at være lige tiltrukket af sin partner hele livet igennem på samme måde som man var i forelskelsesfasen. Men hvis tiltrækningen forsvinder helt, opstår problemerne.

Hvad er det generelt, at kvinder er tiltrukket mest af?
– Magt/indflydelse/lederskab/sikkerhed
– Berømmelse
– Udseende
– Penge
– Eksklusivitet (fyren alle andre også vil have, og som derfor er svær at få fat på)
– Personlighed

Personligheden er det, der adskiller ”den slemme mand” fra ”den pæne dreng”.
Hvad er det, de slemme mænd gør anderledes?

Læs mere...

Utroskab

dreamstimelarge_17929135En Gallup-undersøgelse viser, at hver tredje dansker på et eller andet tidspunkt i ægteskabet har været sin partner utro. Det er meget lidt sandsynligt, at sidespring og utroskab står på ønskesedlen, når vi indleder et parforhold, så hvad er grunden til det høje tal?

Københavns Universitet har lavet en værdiundersøgelse, som viser, at 64% af danskerne mener, at utroskab ”slet ikke” er acceptabelt. Hvorfor er der så stor forskel på hvad vi siger og mener – og hvad vi gør?

Vores kultur og opdragelse tilskynder til ærlighed og troskab, altså at opføre sig ordentligt og lade være med sidespring. Utroskab rammer yderst sjældent de sunde og stærke parforhold. Hvis man har det godt med sin partner med kærlighed og varme, har man ikke behov for at blive bekræftet andre steder. Hvis man er mæt, har man jo heller ikke lyst til en portion mere.

Læs mere...

Irritation i parforholdet

dreamstimemaximum_33489558Kender du den følgende situation?

Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.

Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?

Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?

Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.

Læs mere...

Kvinder og mænds skjulte signaler

skjult
Hvordan aflæser man det modsatte køns kropssignaler?

Kunne du tænke dig at have en tryllestav, der ville hjælpe dig med at forstå, hvem der er tiltrukket af dig, og måske også gøre dig mere attraktiv for det modsatte køn?

Kropssignalerne er ikke magi, men ren videnskab. Jeg vil i denne artikel beskrive, hvordan mænd og kvinder kan lære at mestre flirtens kunst. Dette gælder både for singler, der er på jagt efter den eneste ene eller et godt knald, såvel som det gælder for par, der ønsker at komme tættere på hinanden og genfinde gnisten.

Kender du mandens og kvindens største hemmelighed? At manden vil have en glad kvinde, og kvinden hellere vil høre dårligt nyt end intet nyt?
Læs mere på
www.parforhold-parterapi.dk/hemmeligheder

Se flere videoer om kvinder, mænd og parforhold på www.parforholds-lodsen.dk

Kvinders signaler til mændene

Når kvinder slår med håret:

Hvis du er en mand, der taler med en kvinde, og hun kaster med håret, betyder det, at hun er interesseret i dig. Selv kvinder med kort hår gør det. Det er kvindens måde at vise dig, at hun bekymrer sig om, hvordan hun ser ud, og at hun ønsker at imponere dig.

Når kvinder har fat i en rund genstand:

Hvis en kvinde roder med en fallisk-formet genstand, såsom et vinglas eller en ørering, samtidig med at hun sender dig øjekast, finder hun dig tiltrækkende. Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic