Hvorfor har vi nogle gange store udfordringer i parforholdet, selv om vi tilsyneladende har forberedt os grundigt i forvejen, og gør alt det rigtige sammen?

Undersøgelser viser, at der ofte er store synlige lighedspunkter mellem to ægtefæller. Når vi vælger en ny partner, spiller udseende og holdninger de største roller i tiltrækningen. Imidlertid er det kun cirka halvdelen af alle parforhold, der varer ved, og nok endnu færre, der stortrives, så måske findes der noget mere grundlæggende, som ikke er så synligt, men som alligevel er vigtigere ingredienser end det åbenlyse og umiddelbare.

En amerikansk undersøgelse, der blev udført af to psykologer fra Iowa i USA, omfattede 291 relativt nygifte par. De knap 600 ægtefæller udfyldte hver især et spørgeskema om blandt andet tre sæt egenskaber hos dem selv, nemlig holdninger, personlighed og tilknytning.

Læs også www.parforhold-parterapi.dk/holdningsarbejde om holdningsbearbejdning.

1. Holdning handler om fx politiske, samfundsmæssige og religiøse spørgsmål, som er relativt synlige med det samme.

2. Personligheden og hvordan man har det. Der var i undersøgelsen især lagt vægt på i hvor høj grad personerne var udadvendte eller indadvendte, venlige eller uvenlige, nervøse eller rolige, åbne (fleksible) eller lukkede (ufleksible) og samvittighedsfulde eller skødesløse. På disse fem psykiske områder skulle deltagerne angive, hvor på en skala mellem yderpunkterne de lå.

3. Tilknytningen til partneren. Der er tre psykologiske tilknytningsformer i parforholdet: A) En tryg og sikker tilknytning, hvor man har tillid til sin partner, men stadig er i stand til at bevare sin selvstændighed i parforholdet. B) En utryg eller usikker tilknytning, hvor man er i tvivl om hvor meget man kan stole på sin partner, og derfor har brug for et klæbende tæt forhold. Man søger anerkendelse og accept. C) En distanceret og afstandtagende tilknytning, hvor man har det bedst med en vis afstand til partneren. Man kan finde på at bruge sarkasme og negativitet til at holde denne afstand.

Læs mere... →