Spørgsmål#42 – Hoffmann Metoden – Anerkendende Selvansvarlig Dialog
Jeg har fundet en måde at kommunikere på, der virker særdeles effektivt. Især mellem to mennesker i et parforhold. Jeg har ladet mig inspirere fra mange forskellige steder gennem flere år, og har endelig fundet den bedste metode. Jeg kalder den ”Anerkendende Selvansvarlig Dialog” (eller ”Hoffmann Metoden”, for det er mig, der har fundet på den!)
Faktisk indgår Hoffmann Metoden i et helt system af kommunikations-måder, som jeg (i al beskedenhed) kalder Hoffmann Systemet. Det består af 5 lag værktøjer, som kan bruges i forskellige situationer og kriser. Det øverste lag er det lette, og det nederste er hvor situationen er voldsomt tilspidset.
Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog går ud på, at man afsætter tid sammen til at tale om vigtige ting. Der er nogle helt bestemte regler, der skal overholdes, for at begge kommer til orde, og ingen kommer ”til skade”. Når man følger reglerne i metoden, vil begge kunne HØRE og FORSTÅ partneren, og begge vil kunne FØLE sig hørt og forstået af partneren.
Spørgsmål #41 – Brønden – Kommunikationen når jeg er rasende på min partner
Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.
Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.
Men den reelle verden er som regel helt anderledes. Læs mere...
Spørgsmål#40 – Surfing – Kommunikationen, når partneren flipper ud
Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man selv er ressource-personen og partneren er helt ude at vimle?
Gennem min mangeårige erfaring har jeg skabt en grundlæggende inddeling af måderne at kommunikere på. De afhænger af situationen og kan inddeles i fem lag, hvoraf den øverste er den lette og dagligdags, og den nederste er den svære i meget smertefulde situationer. I denne artikel vil jeg fortælle om niveau 2, som jeg har valgt at kalde ”Surfing”. Det betyder, at når din partner er rasende, frustreret eller ked af det, skal du blive stående som ”klippen” og lytte efter nøgleordene. Du må ikke argumentere, eller gå til modangreb eller løbe din vej. Når din frustrerede partner siger et såkaldt nøgleord, hvilket betyder et vigtigt ord i sammenhængen, så gentager du ordet. Du kan putte det ind i en sætning, der giver mening, og slutte af med at stille et spørgsmål. Når du gør dette, kan partneren efterhånden føle sig hørt, forstået og respekteret.
Hvad du under ingen omstændigheder må gøre ved din frustrerede partner, er at forsøge at forklare på rationel vis den andens emotionelle udtur ved at sige ting som eksempelvis: “Nej, det er ikke sådan det er, prøv at høre…” eller “Nåh, det, jamen det har jeg da prøvet meget værre, det er ingenting…” eller lignende. Undgå at bagatellisere din partners følelser, selv om det er det, du allerhelst selv vil have. Det virker nemlig stik mod din hensigt. Dine rationelle argumenter kan gøre ondt værre. Derimod vil Surfing kunne lindre din partners smerte.
Spørgsmål#26 – Min partner er meget negativ og kritiserende
Hvorfor er nogen mennesker så negative og kritiserende? Eller omvendt, overdrevne positive og nærmest lalleglade?
Der er en helt naturlig forklaring på dette.
For at forstå de grundlæggende mekanismer, skal vi tilbage til urtiden, for at finde svaret. Forestil dig, at der går 2 familier i ur-skoven. Efter at have gået i lang tid, kommer de ud i en solbeskinnet lysning.
1) I den ene familie glæder kvinden sig over varmen og lyset, og sætter sig i solen, for endelig at nyde den. I den anden familie er kvinden anderledes agtpågivende og undersøger omgivelserne for eventuelle flyvende rovdyr eller andre farer i forbindelse med skiftet ud i lyset. Hvilken familie ville mon have størst sandsynlighed for at overleve for 100.000 år siden? Nok den sidste.
2) Mændene i begge ur-familierne er jægere, der fanger byttedyr til aftensmaden. Men begge er ikke lige heldige hver gang. Faktisk slipper byttet væk ni ud af ti gange. I den ene familie får det manden til at føle sig opgivende og udtrykke sin magtesløshed. I den anden familie fokuserer manden på (de få) gange, han har haft succes, og han praler vidt og bredt med hvor dygtig en jæger han er. I hvilken af de to familier er der mon størst sandsynlighed for at alle bliver mætte hver dag? Nok den sidste.
Derfor er mænd (det maskuline i os alle sammen) overvejende positive, og kvinder (det feminine i os alle sammen) mest negative.
Spørgsmål#14 – Hvordan udtrykker jeg mig bedst og mest ærligt?
Et af de spørgsmål, der hyppigst dukker op omkring parforhold er det, at man ønsker at udtrykke sig frit og ærligt. Hvordan gør man det uden at skade hinanden?
Nu er ærlighed jo en temmelig relativ størrelse. Det svarer lidt til at sælge elastikker i metermål… Det er helt fint at udtrykke sin ærlige mening, hvis man altså bare gør det indenfor nogle helt bestemte og aftalte rammer. Dette skal overholdes for at der kan være tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis den ene føler sig kritiseret, bebrejdet eller tilmed ydmyget, så bliver det rigtigt svært.
Et særdeles anvendeligt værktøj, eller Ramme, er ”Brønden”. At man kan tale om sine følelser, udtrykke sig selv, får luftet ud indeni, vil føles rigtigt rart. Når man har været helt nede på bunden af den følelsesmæssige brønd, får man et godt afsæt til at komme i den friske luft igen.
Når du har brug for at gå i Brønden for at tale om dine følelser, fordi der er en udfordring eller frustration, skal du gøre følgende fire ting, inden du kan begynde at snakke. Disse fire ting kan føles svære, underlige, unaturlige, uærlige osv, men for at du kan få noget andet, end det, du har haft hidtil (fx at din partner er gået til modangreb, er løbet sin vej, er kommet med en masse syge forklaringer eller lignende) skal du gøre det MODSATTE af det, du plejer at gøre.
Spørgsmål#6 – Hvad går parterapi ud på?
Et af de hyppige spørgsmål til mig er: “Hvad går parterapi ud på?”
”Er det noget med at krænge sin sjæl ud, analysere barndommen, og skændes for åbent tæppe?”
Nej! Ikke i terapien hos mig!
I den parterapi eller par-coaching, jeg tilbyder, vil jeg lære jer nogle helt konkrete værktøjer og færdigheder, efter at vi først har bevidstgjort, hvad problemerne er. Når vi ved, hvor skoen trykker, skal I lære nogle nye strategier, nogle nye måder at kommunikere på. Jeg er meget velorganiseret og meget struktureret, hvilket jeg har erfaring med virker bedst, når der er knas i parforholdet. Det er typisk kommunikationen og forståelsen, der er problemet, og tilmed tilliden, trygheden og respekten for hinanden, der er væk. Derfor gør det ondt i parforholdet. Når man stadig forsøger at få det til at fungere, er det måske fordi der er børn involveret, eller man har en virksomhed sammen. Det kan også være, at man tænker: ”Det kan da ikke være rigtigt, at vi var så glade og forelskede i begyndelsen, og nu føler jeg mig ikke forstået. Jeg føler mig trådt på, eller ignoreret.”
Spørgsmål#3 – Min partner kritiserer mig hele tiden
Jeg får som parterapeut mange spørgsmål, og jeg forsøger efter bedste evne at besvare dem alle.
” Min kone kritiserer mig hele tiden, så jeg er ved at blive skør af det. Hvad gør jeg?”
At blive kritiseret hele tiden er ikke spor rart. Det virker som om, at I er kommet ind i et bestemt mønster, hvor der er noget, der gentager sig. For ser man de samme handlinger gentaget konstant, så er der noget, I skal gøre anderledes. Det virker, som om I har påtaget jer nogle roller over for hinanden, hvor du måske er blevet underhunden, og din kone er blevet matronen, som kritiserer. Mit gæt er, at ingen af jer bryder jer om den situation. Det handler om at sætte nogle sunde, naturlige grænser, som I begge kan fungere med. I skal med stor sandsynlighed gøre noget andet, end det, I hidtil har gjort, for at I kan få noget andet, end det, I har haft indtil nu. Det er i bedste fald naivt at tro, at man kan blive ved med at gøre det samme, og så forvente at få et andet resultat. Og det er ikke nemt, for så havde I jo gjort det for længst. Så mønstret skal brydes, der skal en ny holdning til. En bevidstgørelse af de uhensigtsmæssige mønstre og en ny strategi. I skal lære nogle nye færdigheder, og derefter skal disse bankes fast som nye vaner. De skal indarbejdes ”på rygmarven”, så det er det, I automatisk bruger, når tingene spidser til. Måske skal I have hjælp udefra, for det er ikke nemt at ændre de indbyrdes roller helt selv. Hvis det havde været let, havde I jo gjort det for længst.
.
2:34 minutter https://youtu.be/8vyOr1yoUW0
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Hvorfor skal man sige undskyld?
Hvorfor i alverden skal man sige undskyld for noget, man har gjort, eller ikke gjort, hvis ens selvværd er helt i bund?
Spørgsmålet kan også vendes om til, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå, hvis man føler, at ens selvværd ikke er højt nok.
Det vigtigste er vel at forøge eller løfte selvværdet?
Men hvad er det, de fleste mennesker bruger, hvis de har dårligt selvværd? Det er angreb, kritik, bebrejdelser, som på en eller anden psykologisk måde dulmer deres smerte.
Modangreb er den strategi, de fleste bruger. Men oftest hører jeg folk sige, at det har de ikke så meget held med.
Hvorfor fortsætte de så med at hamre løs på andre, og bebrejde dem og kritisere osv., hvis det alligevel ikke hjælper noget?
For at FÅ noget andet, end det, man har HAFT indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har GJORT hidtil!
Udfordringer i parforholdet
I denne artikel vil du blive introduceret til nogle af symptomerne og årsagerne til problemerne. For at håndtere udfordringerne starter det med bevidstgørelse af det, der gør ondt:
• Har du oplevet ubehagelige situationer og følelser sammen med din partner, som lige forinden var din elskede?
• Er det ensomhed, eller er der opslidende skænderier, som tærer på kræfterne?
• Føler du dig forladt og frustreret?
• Er der omstændigheder i andre dele af dit liv, som påvirker dig negativt? Din job-, bolig- eller økonomiske situation?
• Hvordan påvirker din parforholdssituation resten af dit liv?
Her er nogle typiske krisetegn:
• Kritik, beskyldninger og nedgøring (de tre udtryk “du”, “altid” og “aldrig” i flæng)
• Foragt for den anden, afsky, kynisme, sarkasme, skældsord, latterliggørelse, snerren, vrissen og lignende
• Forsvar (“Det er ikke min skyld, men din skyld”) Læs mere...
Et værktøj til at tale sammen
Har du og din ægtefælle brug for en ny og bedre måde at kunne høre og forstå hinanden på? Som parterapeut lærer jeg allerede til første par-session mine klienter et helt konkret værktøj, der vil gøre dem i stand til at forstå hinanden – uden nødvendigvis at være enige. Det kaldes Anerkendende Selvansvarlig Dialog, og du kan læse en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog, samt se en video, jeg har lavet om dette emne.
Det er ikke så svært. Man skal bare vide hvordan – og så skal det øves igen og igen, som var det et helt nyt sprog, der skulle læres, hvilket det på en måde også er…
.
Positiv feedback
Hvad gør du, hvis din partneren har en adfærd, som du er dybt uenig i?
Det bedste er at pakke en kritisk kommentar ind i noget positivt, dvs at starte med at sige noget positivt og at slutte med noget positivt. Det vil få “bøffen” i midten til at glide ned meget lettere. Metoden kaldes en “sandwich” og er indgående beskrevet i artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/sandwichmetoden
På den måde undgår du at fornærme nogen, og du opnår lettere at få ændret en uhensigtsmæssig adfærd.
.
Utroskab og sidespring – hvordan undgås det?
En Gallup-undersøgelse har konkluderet, at hver tredje dansker har været sin partner utro. Alligevel viser andre undersøgelser, at langt de fleste mener, at sidespring bestemt ikke er i orden. Der er tilsyneladende stor forskel på, hvad vi mener og siger – og hvad vi gør. Hvad skal der til, for at man undgår fristelsen med sidespring og de dertil hørende følelsesmæssige smerter i forbindelse med parforhold og børn?
Ekstra Bladet har bragt en artikel, som er et uddrag af artiklen på denne side. Se www.ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2024325.ece
Se også artiklen i Ekstra Bladet på www.ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2024325.ece
.
