fbq('track', 'ViewContent');

krig

Signaler – krig og fred

At kende de psykologiske signaler i parforholdet kunne for eksempel være at kende forskel på et fredssymbol og et faresignal. Vi sender hele tiden signaler til hinanden, men alt for ofte bliver de desværre misforstået.

Hvis jeg gerne vil have ”våbenhvile” og ro efter et skænderi, rejser jeg det, jeg selv opfatter som et hvidt flag. Det kan være noget, jeg gør eller siger. Men måske opfatter partneren slet ikke signalet, og fortsætter sine massive angreb. Eller der kan ske det, at partneren får øje på den hvide dug, og føler at det er en tydelig skydeskive, der er lettere at ramme.

Hvis jeg føler, at der er fred og ro, og pludselig ser en kampvogn komme kørende, så tror jeg måske, at nu kan jeg få mig et nemt lift hjem. Også her kan jeg komme frygteligt galt af sted.

Derfor er det vigtigt at aftale tydelige signaler med hinanden.

.

Den kinesiske bonde

Det er svært umiddelbart at se, hvad der er godt og skidt for os. Det afhænger primært af tidshorisonten. Tænk blot på den unge teenager, der gerne vil være længe ude om aftenen og er uenig med sine forældre om dette. Dog findes der i selv den værste situation en diamant, der på sigt er en læring for os, men ofte er den godt gemt og meget svær at få øje på. I et større perspektiv er der ikke noget, der er enten ”godt” eller ”skidt”, ”rigtigt” eller ”forkert”, ”retfærdigt” eller ”uretfærdigt”. At beskrive noget som godt eller skidt er at give det en værdi og dømme det. Forestil dig, at du mener, at dit job er dårligt. Hvordan vil du have det med det job? Eller hvis du mener, at et menneske er ondt, hvordan vil du have det med dette menneske? Eller hvad med en følelse i dig, du mener er forkert? Jo mere du kæmper mod det, der er dårligt eller forkert, jo mere intensiv bliver din kamp og dermed modtrykket. Du bliver stresset af din stress, og vred på din vrede. At leve et fuldt og rigt liv betyder at mærke hele spektret af menneskelige følelser og acceptere dem. Derfor er det mere hensigts­mæssigt at tale om behagelige eller smertefulde følelser, end gode eller dårlige følelser.

 

Kinesisk bondeHvad jeg mener med dette, kan illustreres med historien om den fattige kinesiske bonde, som ikke havde andet af værdi end sin søn og en hest. Naboerne undrede sig over, hvorfor han ikke bare solgte hesten, så han kunne få råd til at give sønnen en uddannelse. Bonden svarede dem, at det ikke var til at sige, hvad der var godt eller skidt.

Læs mere...

Krise?

dreamstimelarge_32905837Er der en speciel grund til at mange har det svært lige nu – og har haft det de seneste cirka fem år?

Alting pulserer og bølger op og ned. Det gælder både økonomi, mode, antal giftermål, etik, kunst – kort sagt: Alting!

Men hvor slemt er det at stå midt i krise og nedgangstider?

Er det ikke rigtigt, at man skal kende mørket for at kunne se lyset?
At man skal mærke kulden for at kunne nyde varmen?
At man skal gennem sygdomsforløb for at kunne påskønne sundhed og velvære?
Læs mere...

Belønning og straf i parforholdet

Er du tilfreds med din ægtefælles adfærd? Har du lyst til at ændre den?

Det kan godt tage lang tid at modificere en adfærd via belønning. Det går normalt betydeligt hurtigere med straf. Om man bruger den ene eller anden fremgangsmåde kommer an på om man ønsker en kortsigtet eller langsigtet effekt.

Jeg vil fortælle en historie, som bliver brugt på uddannelses-institutionerne som et konstrueret eksempel: En mor syntes, at hendes to sønner bandede alt for meget. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op og kontaktede derfor en adfærdspsykolog. Han lyttede til hendes udfordringer og anbefalede hende derfor, at første gang hun efterfølgende hørte en af sønnerne bande, skulle hun stikke ham en lussing. Moderen var lidt beklemt ved det, men indvilligede i at gøre det, fordi det jo var en ekspert der havde givet hende rådet (husk nu at det er et konstrueret eksempel…)

Næste morgen siger en af drengene: ”Giv mig for helvede marmeladen.” Moderen rejser sig op og stikker ham en lussing. Der bliver helt stille rundt om bordet, indtil den anden dreng spagfærdigt siger: ”Det var sgu godt, at jeg hellere vil have honningen.”

Dette eksempel viser, at straf rammer vilkårligt og ikke kan styres.

Man kan godt vinde krigen med straf, men hvad hjælper det, hvis man samtidig taber freden?

Straf støder fra sig, hvorimod belønning tiltrækker. Roses en adfærd, og det føles godt for modtageren, sker der med stor sandsynlighed en gentagelse af denne adfærd. Dette gælder ikke mindst i parforhold.

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: