Vi er her for at lære, og den bedste og mest effektive måde at lære på, er primært gennem erfaringsindsamling med de udfordringer, vi har hver især.
Hvis noget føles uretfærdigt, afhænger det meget af tidsperspektivet. En flue lever i 30 dage, så for den er det måske en kæmpe ting at skulle leve en dag uden mad. Det er cirka 1/30 af dens liv, hvilket vil svare til to år for et menneske. For et træ, der kan blive flere tusind år gammelt, er 10 års forurening bare en overgangsfase (medmindre forureningen er så voldsom, at træet dør af det….)
Social uretfærdighed kan også ses i et større perspektiv. Den franske og russiske revolution udsprang af social uretfærdighed, hvilket til dels udlignede uretfærdigheden. Alting bølger op og ned og udligner sig over tid. Der vil med stor sandsynlighed komme endnu en social revolution i Vesten inden ret længe. Ulighederne ser nemlig ud til at blive større og større i disse år.
At kende de psykologiske signaler i parforholdet kunne for eksempel være at kende forskel på et fredssymbol og et faresignal. Vi sender hele tiden signaler til hinanden, men alt for ofte bliver de desværre misforstået.
Hvis jeg gerne vil have ”våbenhvile” og ro efter et skænderi, rejser jeg det, jeg selv opfatter som et hvidt flag. Det kan være noget, jeg gør eller siger. Men måske opfatter partneren det som krudtrøg, og fortsætter sine massive angreb. Eller der kan ske det, at partneren får øje på den hvide dug, og føler at det er en tydelig skydeskive, der er lettere at ramme. Eller I ikke har øvet jeg nok i at genkende et hvidt flag, så det alt for let misforstås eller slet ikke bliver opfattet.
Det modsatte kan også være tilfældet:
Hvis jeg føler, at der er fred og ro, og pludselig ser en kampvogn komme kørende, så tror jeg måske, at nu kan jeg få mig et nemt lift hjem. Også her kan jeg komme frygteligt galt af sted, fordi jeg ikke har forstået signalerne.
Derfor er det vigtigt at aftale tydelige signaler med hinanden. At have nogle klare faste aftalte rammer for kommunikationen, så I FORSTÅR hinanden. Specielt når livet spidser til og det VIRKELIG gælder.
Det er svært umiddelbart at se, hvad der er godt og skidt for os. Det afhænger primært af tidshorisonten.
Tænk blot på den unge teenager, der gerne vil være længe ude om aftenen og er uenig med sine forældre om dette. Dog findes der i selv den værste situation en diamant, der på sigt er en læring for os, men ofte er den godt gemt og meget svær at få øje på.
I et større perspektiv er der ikke noget, der er enten ”godt” eller ”skidt”, ”rigtigt” eller ”forkert”, ”retfærdigt” eller ”uretfærdigt”. At beskrive noget som godt eller skidt er at give det en værdi og dømme det.
Forestil dig, at du mener, at dit job er dårligt. Hvordan vil du have det med det job? Eller hvis du mener, at et menneske er ondt, hvordan vil du have det med dette menneske? Eller hvad med en følelse i dig, du mener er forkert?
Jo mere du kæmper mod det, der er dårligt eller forkert, jo mere intensiv bliver din kamp og dermed modtrykket. Du bliver stresset af din stress, og vred på din vrede.
At leve et fuldt og rigt liv betyder at mærke hele spektret af menneskelige følelser og acceptere dem. Derfor er det mere hensigtsmæssigt at tale om behagelige eller smertefulde følelser, end gode eller dårlige følelser.
Der er ikke noget skidt, uden at det er godt for noget.
Historien om den kinesiske bonde
Hvad jeg mener med dette, kan illustreres med historien om den fattige kinesiske bonde, som ikke havde andet af værdi end sin søn og en hest. Naboerne undrede sig over, hvorfor han ikke bare solgte hesten, så han kunne få råd til at give sønnen en uddannelse. De fortalte ham, at det ville være en stor fordel for ham. Men bonden svarede: “Måske!” Det var ikke til at vide, hvad der var godt eller skidt.
Er der en speciel grund til at mange har det svært lige nu – og har haft det de seneste cirka fem år?
Alting pulserer og bølger op og ned. Det gælder både økonomi, mode, antal giftermål, etik, kunst – kort sagt: Alting!
Men hvor slemt er det at stå midt i krise og nedgangstider?
Er det ikke rigtigt, at man skal kende mørket for at kunne se lyset?
At man skal mærke kulden for at kunne nyde varmen?
At man skal gennem sygdomsforløb for at kunne påskønne sundhed og velvære? Continue reading
Det kan godt tage lang tid at modificere en adfærd via belønning. Det går normalt betydeligt hurtigere med straf. Det kommer også an på HVORDAN man belønner.
I nyhederne er der lige fortalt om nogle elever, der bliver belønnet med penge for at lave matematik. Det er ærligt talt som at tisse i bukserne i frostvejr. Det kan godt være, at det luner til at begynde med, men bagefter bliver det meget værre.
Man kan være enten intrinsisk eller ekstrinsisk motiveret.
Det intrinsiske kommer indefra, og betyder, at man selv ønsker at gøre handlingen eller søge genstanden. Ikke for hvad denne handling eller genstand kan give en eller føre til, men udelukkende for sin egen skyld.
Det ekstrinsiske er enten belønning eller straf udefra og fra andre. Det kan være lokkemidler, som, når de er væk, ikke virker længere, og man stopper motivationen.
✔️ 7 effektive måder at undgå skænderier på!
Klik her for at se hvordan I får et bedre og lettere parforhold
Børn, der bander
Jeg vil fortælle en historie, som bliver brugt på uddannelses-institutionerne som et konstrueret eksempel: En mor syntes, at hendes to sønner bandede alt for meget. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op og kontaktede derfor en adfærdspsykolog. Han lyttede til hendes udfordringer og anbefalede hende derfor, at første gang hun efterfølgende hørte en af sønnerne bande, skulle hun stikke ham en lussing. Moderen var lidt beklemt ved det, men indvilligede i at gøre det, fordi det jo var en ekspert der havde givet hende rådet (husk nu at det er et konstrueret eksempel, der ikke har noget med virkeligheden at gøre…)
Næste morgen siger en af drengene: ”Giv mig for helvede marmeladen.” Moderen rejser sig op og stikker ham en lussing. Der bliver helt stille rundt om bordet, indtil den anden dreng spagfærdigt siger: ”Det var sgu godt, at jeg hellere vil have honningen.”
Straf
Dette eksempel viser, at straf rammer vilkårligt og ikke kan styres.
Man kan godt vinde krigen med straf, men hvad hjælper det, hvis man samtidig taber freden?
Straf støder fra sig, hvorimod belønning tiltrækker. Roses en adfærd, og det føles godt for modtageren, sker der med stor sandsynlighed en gentagelse af denne adfærd. Dette gælder ikke mindst i parforhold.
