fbq('track', 'ViewContent');

konflikt

Fem barrierer til din ægtefælles hjerte

Oplever du ind imellem, at din partner reagerer overraskende negativt, når du stiller et neutralt spørgsmål? Så handler det muligvis om, at du utilsigtet har antændt en trusselsrespons. Læs denne artikel for at finde ud af hvad der kan gøres.

I vores hjerne har vi noget, der hedder amygdala. Den håndterer blandt andet frygt og forsvarsreaktioner. Hver gang vi modtager en impuls i form af indtryk fra omverdenen, vurderer amygdala, om der er tale om en gevinst eller en trussel. Hvis vores partners amygdala vurderer, at det er en potentiel gevinst, går den ikke i alarmberedskab. Vi får mere kærlige og imødekommende følelser fra ham eller hende. Men hvis hjernen opfatter situationen som en potentiel trussel, blokerer den. Det betaler sig derfor at være bevidst om, hvad der tænder amygdala – både positivt og negativt.

David Rock, som er forfatter til Your brain at work, beskriver fem faldgruber, hvor amygdala kan skabe en uhensigtsmæssig forsvarsreaktion. Hans fokus er virksomheder og ledelse, men hans teorier kan overføres til parforholdet.

Du kan undgå trusselsrespons ved at være bevidst om følgende fem faldgruber.

1) Status
Status drejer sig om, hvordan vi vurderer os selv i forhold til andre. Føler vi, at vores status som mand eller kvinde er truet, aktiveres de samme netværk i hjernen, som er aktive, når vores liv er i fare. Desværre er det overraskende nemt at komme til at true din ægtefælles/partners status – også helt utilsigtet. Når du taler med din partner, er det vigtigt at være anerkendende og fjerne frygten for kritik og bebrejdelser. Så tænk over hvad du siger og hvordan din tone er.

Læs mere...

Psykologiske forsvarsmekanismer

Psykologiske forsvarsmekanismer

dreamstimemaximum_11634026I denne artikel vil jeg beskrive en række psykologiske forsvarsmekanismer, hvad de gør ved os, og hvad du kan gøre for at undgå dem eller imødegå dem.

– Føler du dig nogen gange afvist af din partner?

– Eller reagerer andre meget voldsomt på ting, der sker?

– Eller opfører nogen mennesker sig så underligt, at du ikke kan forstå hvad der foregår?

Hvorfor reagerer vi nogen gange temmelig uhensigtsmæssigt?

Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod frygt eller uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker. De søger at genskabe stabiliteten og fjerne den psykiske ubalance i form af nervøsitet, angst og depression.

På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også.

Når noget bliver for truende og ubehageligt, træder de psykologiske forsvarsmekanismer i kraft. I langt de fleste konfliktsituationer bruges de psykologiske forsvarsmekanismer til at skjule eller udsætte problemerne. Hvis dette ikke hjælper, kan der udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.

Hvordan du kan undgå at vikle dig ind i de psykologiske forsvarsmekanismer vil jeg beskrive sidst i denne artikel.

Det psykologiske forsvar er meget kompliceret. Jeg vil her kort beskrive nogle af forsvarsmekanismerne:

Læs mere...

Konflikt i parforholdet

For mange mennesker er ordet ”konflikt” negativt ladet. Egentlig beskriver en konflikt blot en situation, hvor to parter i et fællesskab vil noget forskelligt. Hvis den ene vil til højre, og den anden vil til venstre, kan man næsten sige, at det er et mirakel, at vi så ofte, som tilfældet er, vil det samme på samme tid. Ofte lykkes tingene og går op i en højere enhed – både i parforholdet, på arbejdspladsen og andre steder.

Konflikter er både uundgåelige og sunde, når mennesker mødes, hvilket ikke mindst gælder i et parforhold. Mange års forskning har vist, at de familier, der trives og udvikler sig bedst, er dem, hvor man ikke dækker over konflikterne, men i stedet er klar til at se dem i øjnene og forhandle sig til rette med dét, de drejer sig om. Det handler om at være rummelig, sætte sunde grænser, udtrykke sig tydeligt og at have respekt og kærlighed for hinanden.

Hvis der er store problemer i parforholdet, udspringer disse altid af konflikter, der er blevet undertrykt eller ikke bearbejdet hensigtsmæssigt. Mange svære problemer kan føres tilbage til en relativt enkel udfordring, der blev til en konflikt, som man tacklede uhensigtsmæssigt. Måske var man dengang slet ikke opmærksom på den, fordi man ikke havde lært at genkende faresignalerne.

Der findes ingen patentløsninger på håndtering af konflikter og problemer. Lige så forskellige som vi mennesker er, lige så forskellige måder er der at håndtere konflikter på. Der er ikke to situationer eller mennesker, der er ens.

Store problemers årsager er ofte eksistentielle, det vil sige, at de handler om, hvordan den enkelte har det med sig selv og sin egen eksistens. Årsagerne er ofte helt eller delvis usynlige. Symptomerne derimod kan være meget iøjnefaldende, fordi de handler om vores relationer og sociale aspekter.

Tit er det lettest og hurtigst at gøre noget ved symptomerne – men det ville svare til at klistre et stykke tape hen over bilens blinkende olielampe, i stedet for at fylde mere olie på motoren. Årsagen sidder som regel et helt andet sted end symptomet. Symptombehandling løser ingen konflikter (eller helbredsmæssige udfordringer) på længere sigt.

Heldigvis er det aldrig for sent. Først og fremmest handler det om at have modet til at se hudløst ærligt på sig selv og sine relationer. Dernæst at ændre de holdninger og adfærdsmønstre, som ikke er hensigtsmæssige. Hvis man arbejder målrettet med årsagerne, vil symptomerne automatisk forsvinde. Men det kan selvfølgelig godt tage et stykke tid…

.

Skilsmissebørn

dreamstimemedium_5580650Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.

Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.

Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.

Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.

24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).

269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).

87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).

En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.

Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.

16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

.

Eksempler

Læs mere om parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

.

Praktiske eksempler

I løbet af de seneste mange år har jeg samlet og anonymiseret eksempler fra par, jeg har hjulpet i den tid, jeg har været parterapeut. Nogle af eksemplerne har jeg flettet sammen, og det er helt umuligt at genkende enkeltpersoner eller par.

EKSEMPEL 1

Kedsomhed

dreamstimesmall_31666089Parret havde været gift i knap 30 år og havde voksne børn, der selv var gift.

Da de kontaktede mig, kedede de sig i hinandens selskab og overvejede skilsmisse. De havde mistet følelserne for hinanden og følte dagligdagen som en dræbende ensformighed. De kom hos mig i alt fem gange, og i løbet af sessionerne fik de fornyet interesse for hinanden og nye ideer til samværet. Fordi samtalerne blev ført i et trygt miljø, var de begge i stand til at åbne op og fortælle den anden om deres længsler og ønsker. De fandt ud af, at de var i stand til selv at forny deres parforhold uden at skulle lade sig skille og finde nye partner.

.

EKSEMPEL 2

Sex-liv

dreamstimesmall_32693509Parret var stadig forelskede og havde kendt hinanden i knap et år, da de kontaktede mig. Selv om de er midt i 40-erne havde ingen af dem børn i forvejen.

Grunden til, at de henvendte sig til mig, var, at deres sexliv fungerede dårligt. De havde svært ved at gennemføre et samleje. De elskede hinanden højt og ville gerne have forholdet til at fungere.

På sessionerne arbejde vi med ”spøgelser” fra deres tidligere forhold. Gamle oplevelser og erfaringer blev belyst på nye måder, hvilket skabte åbenhed, tillid, tryghed og forståelse for hinanden.

Efter Pakkens ni gange fordelt over tre måneder var deres sexliv blevet tilfredsstillende, og de var flyttet sammen i mandens lejlighed. Endvidere planlagde de bryllup.

.

EKSEMPEL 3

Skænderier

dreamstimesmall_28464310Parret havde kendt hinanden i næsten 20 år og været gift i 16 år. De har to børn på henholdsvis 10 og 15 år.

Deres problem var, at de skændes hele tiden. Der skulle ingenting til, før enten den ene eller den anden fór op. De ville gerne hinanden, men var tæt på at give op som par.

Til sessionerne fik de rigtigt meget glæde af den Anerkendende Selvansvarlig Dialog. I begyndelsen kunne ingen af dem høre, hvad den anden sagde. Jeg blev nødt til at bede dem skære fortællingen ned til en enkelt sætning ad gangen, inden de var i stand til at høre gennem deres filtre. Bid for bid begyndte de at forstå den andens hensigter og synspunkter. Denne forståelse gjorde, at de i dagligdagen blev i stand til at stoppe op og tage en dyb indånding – og spørge ind til, hvad der var hensigten med det pågældende valg eller udtalelse. De nye færdigheder kunne de også bruge både på deres arbejde og med deres børn. Kommunikationen kom til at gå meget lettere.

De havde efter et års parterapi stadig konflikter, men disse er betydeligt mere afdæmpede. De er i stand til selv at se deres mønstre, når tingene er ved at gå op i en spids. De stopper en eskalerende konflikt, der i stedet bliver til en sund diskussion.

Børnene har draget så meget fordel af deres anderledes samvær og forhold til hinanden, at de er blevet roligere med færre konflikter med deres venner, samt færre sygedage på arbejde.

.

EKSEMPEL 4

Bedre kommunikation

Et ægtepar, der havde været gift i mere end 30 år, var efterhånden kommet ind i en temmelig ubehagelig rille. Børnene var blevet voksne, manden arbejdede stadigvæk, men konen var blevet pensioneret. De manglede ingen materielle goder, men de skændes næsten hele tiden. Det, som de havde arbejdet sig hen imod og ventet på hele livet, nemlig fred og ro, var ikke kommet. Tværtimod var de begge blevet mere og mere frustrerede og negative. Manden gjorde dét, de fleste mænd gør, nemlig at skabe økonomisk sikkerhed og tryghed for familien ved stadig at gå på arbejde, mens konen havde et udækket behov for nærhed, ro og samvær. De blev begge to mere og mere vrede og opgivende. De kunne ikke tage sig sammen til at blive skilt, fordi de dybest set begge to var indstillet på at få parforholdet til at fungere. De kunne bare ikke finde ud af det, men havde efterhånden vænnet sig til smerten og utrygheden ved deres samvær.

Efter et voldsomt skænderi tog de kontakt med mig, og jeg tilbød dem en gratis afklarende samtale hver især. Derefter indledte vi et samarbejde, hvor de kom i parterapi hver anden uge, og i individuel terapi hver for sig de modsatte uger. Den første måned på denne måde var primært ”brandslukning” med håndtering af højakutelle problemstillinger. I forvejen havde jeg fortalt dem, at jeg ikke ville være i stand til at løse nogen af deres problemer. Derimod kunne jeg hjælpe dem med at kommunikere bedre med hinanden, og lytte til hinanden, så de selv var i stand til at løse deres egne problemer. Efter få sessioner i parterapi kunne de stille og roligt lytte til, hvad den anden sagde, men der var stadig en masse gammelt nag og fravær af tillid, der skulle bearbejdes. Efter to måneder var deres samvær betydeligt forbedret, og de var blevet i stand til at tale sammen uden at føle sig angrebet eller afvist. De kunne også udtrykke deres behov og ønsker til hinanden. Derefter gik vi over til at ses til parterapi en gang om måneden, og kvinden fortsatte med individuel psykoterapi hver anden uge. Parterapien gik ind i en fase, hvor det mest af alt bar præg af at forbedre parforholdet i stedet for problemløsning.

Efter omkring et halvt år i parterapi gik det op for parret, at de havde fået en ekstrabonus i form af at kvinden havde tabt sig 18 kg, og at manden generelt havde fået et bedre helbred med roligere søvn om natten og bedre fordøjelse.

Parret går her flere år senere stadig hos mig, men det er nu med vedligeholdende parterapi hvert halve år for at få endnu mere glæde af hinanden i deres alderdom.
.

EKSEMPEL 5

Dominans

dreamstimesmall_28657724Manden følte sig som tøffelhelt, og kvinden var utilfreds med hans manglende initiativ. De var kommet ind i en ubalance med hinanden, der var ødelæggende for ægteskabet, og som også gik ud over deres hjemmeboende børn. Stemningen imellem dem var blevet til resignation fra hans side og raseri for hendes vedkommende.

Jeg hjalp dem med at finde balancen igen, så de kom i øjenhøjde. Han fik mere selvværd og kunne være en ordentlig mand i familien. Hun faldt mere til ro og genvandt tilliden til ham. Og børnenes problemer i skolen ophørte, da deres forældre fandt hinanden igen.

.

EKSEMPEL 6

Skænderier

dreamstimesmall_34771270Et par kom til mig, fordi de havde store udfordringer i deres parforhold med blandt andet mange skænderier. De var begge på opgivelsens rand og overvejede skilsmisse.
Det viste sig, at mandens grund-tema var afvisninger, og kvindens var svigt. Ubevidst havde de hver især en adfærd, hvor de hele tiden bekræftede hinanden i henholdsvis afvisning og svigt.
Når manden følge sig afvist, blev han ked af det og vred. Kvindens følte sig svigtet over hans reaktion, så hun afviste ham (ubevidst) igen ved at trække sig ind i sig selv. Det var, hvad hun var fortrolig med, fordi den holdning og adfærd havde hun fra barnsben lært. Men jo mere hun trak sig ind i sig selv og gik i baglås, jo mere frustreret og vred blev manden, fordi han fra barn af var blevet afvist igen og igen, og sådan fortsatte den negative skrue med voldsomme skænderier og sårede følelser til følge.
Deres parforhold havde udviklet sig til et drama, med alvorlige konsekvenser for deres børn, der led under forældrenes ubalancer. Børnene var begyndt at få problemer i skolen, og en af pigerne havde blandt andet udviklet spiseforstyrrelse. Samtidig havde manden og kvinden hver især en lovende karriere, men den var mere eller mindre gået i stå på grund af deres dårligt fungerende parforhold.

De måtte begge igennem en personlig udviklingsproces med både parterapi sammen og individuel terapi hver især, inden de nåede frem til et roligere og mere harmonisk parforhold. En af de ting, de lærte, var, at når manden følte sig afvist og blev vred, gik kvinden frem mod ham og mødte ham – og derved faldt han til ro.
Når kvinden følte sig svigtet og blev frustreret kontrol-freak med hysteri, gik manden frem mod hende for at holde om hende og spørge empatisk ind til, hvad der frustrerede hende. Det fik hende til at falde til ro.
Begge dele var noget, ingen af dem havde været i stand til at gøre, inden vi indledte vores samarbejde.

Deres nye adfærd kom selvsagt ikke let, men den var resultatet af en motiveret og målrettet indsats fra begges side. I begyndelsen stod de hver især stejlt på deres, og der skulle et større holdningsmæssigt psykoterapeutisk arbejde til at de kunne genfinde tilliden til hinanden og respekten. Der skulle først og fremmest bevidstgøres en gammel adfærd, og dernæst læres nye færdigheder i forbindelse med kommunikation og Parforholdets Færdselsregler. Da de nye færdigheder var lært, skulle nye vaner grundfæstes, så tingene ikke kørte ud af kontrol, når udfordringerne uvægerligt dukkede op hen ad livets vej. Men det lykkedes for dem at genfinde hinanden og få parforholdet til at fungere – til glæde både for dem selv og for deres børn.

.

EKSEMPEL 7

Jalousi

dreamstimelarge_18518871Kvinden var sygeligt jaloux på sin mand. Hun havde tidligere haft ægtefæller, der havde været hende utro, og manden havde på et tidspunkt haft et sidespring. Hun checkede hans mobil og emails, opsøgte ham på hans arbejde, forhindrede ham i at tage nogen steder hen, og situationen var for begge et rent helvede.

Jeg hjalp dem med at få styr på følelserne, samt at få bearbejde de gamle traumer, så de fik et godt samliv igen. De havde hele tiden været indstillet på at fortsætte ægteskabet, men havde ikke vidst hvordan de skulle komme videre. Ved hjælp af bevidstgørelse og nye rutiner i deres hverdagsliv, faldt alting på plads, og tillid, tryghed og respekt for hinanden afløste den ødelæggende jalousi.

.

EKSEMPEL 8

Skilsmisse 1

Et ægtepar havde i mange år haft det svært med hinanden, og valgte til sidst at gå hver til sit. Men de havde tre små børn sammen, og var derfor nødt til at samarbejde om det praktiske. Imidlertid opdagede de, at problemerne ikke blev mindre af at gå fra hinanden. Problemerne skiftede blot karakter. Derfor besluttede de sig for at forsøge endnu en gang at prøve at finde sammen igen. De kom i min praksis for at finde ud af, om det var muligt at klinke skårene og få parforholdet til at fungere igen. Mange smertefulde følelser lå imellem dem, men det lykkedes dem alligevel med et stort personligt arbejde hver især at få bearbejdet deres egne fordomme, holdninger og overbevisninger, samt at finde en ny måde at kommunikere med hinanden på. Efter et halvt års intensivt arbejde fandt de tilbage til de varme følelser, og parforholdet fik nyt liv – til stor glæde for deres børn, men også dem selv.

.

EKSEMPEL 9

Skilsmisse 2

Et andet ægtepar havde været skilt i et år, men deres børn led frygteligt under at far og mor ikke kunne finde ud af at samarbejde. De stod foran en konfirmation, hvor barnet gerne ville have både far og mor med. De to voksne var klar over, at der ville komme mange flere familiefester og arrangementer, hvor de skulle kunne være sammen på en ordentlig måde, så de valgte at gå i “relations-terapi” (som er et andet ord for par-terapi). Derved lærte de at kommunikere ordentligt med hinanden, at forstå hinanden (ikke for at være enige, men udelukkende for at forstå), samt at respektere hinanden. Efter relativt få sessioner blev deres samarbejde så godt, at de både var i stand til at arrangere konfirmation sammen, men også en gang imellem sidde og drikke kaffe og spise måltider sammen. De blev ikke kærester igen, men lærte at forlige sig med deres nye roller – til glæde for både dem selv og for børnene.

.
EKSEMPEL 10

Vrede

Se artiklen på http://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvorfor-det-er-en-darlig-ide-at-blande-sig-i-sine-voksne-borns-liv

.

EKSEMPEL 11

Velhavende

En af mine klienters ægteskab var på randen af sammenbrud. De var velhavende, og han kunne gennemskue, at en skilsmisse ville koste dem begge omkring en million kroner over de næste 10 år (salg af hus, deling af virksomhed, børn og så videre). Derfor valgte de at investere en betydeligt mindre sum i intensivt parterapi og individuel psykoterapi over de følgende tre måneder. Heldigvis henvendte de sig til mig i så god tid, at det ikke var umuligt at redde parforholdet. Hvis man søger hjælp i allersidste øjeblik, kan det være særdeles svært – men ikke umuligt. Det kræver blot endnu større ressourcer og indsats.
Parret klarede udfordringerne og lærte en helt ny måde at kommunikere på – til glæde både for dem selv og børnene. De kunne blive boende i deres hus, og virksomheden forblev intakt. Endvidere opdagede de, at deres nye holdning til hinanden ændrede deres måde at prioritere på, så de i højere grad var i stand til at nyde deres velstand.

.

EKSEMPEL 12

Chok og traume

Et ægtepar kom til mig, fordi kvinden havde haft et meget hedt sidespring. Parret havde levet lykkeligt sammen i mange år, og havde tre børn, men de var efterhånden gledet ind i en kedsomheds-fase. Kvindens sidespring var et meget alvorligt chok for manden, og de havde, inden de kom hos mig, været i parterapi hos to forskellige parterapeuter. Det var som om at traumet var så alvorlig en blokering for manden, at det var umuligt for ham at komme videre og genvinde tilliden til sin kone igen. Hun havde fortrudt sine handlinger og var meget opsat på at få parforholdet til at fungere igen, hvilket manden også var, men noget stoppede ham.

Efter to Havening-sessioner individuelt med manden var traumet opløst, og han var på forunderlig vis ikke plaget af det mere. Derefter gik parterapien stærkt. Ikke nok med at de genfandt hinanden – de fortalte mig senere, at deres parforhold var udviklet sig endnu bedre, end det nogensinde havde været før.

Læs eventuelt mere om Havening på www.parforhold-parterapi.dk/havening.

.


Læs mere om parterapiwww.parforhold-parterapi.dk/parterapi.

Læs klientudtalelser på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser

Læs mere om svar på forskellige spørgsmål i BREVKASSEN, eller gå videre til mit GRATIS tilbud til jer > > > >

.

 

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus

Af John Gray
Redigeret af Mikael Hoffmann


.

Mænd og kvinder kommer fra hver sin planet. Det er det billede, den amerikanske psykolog John Gray bruger som udgangspunkt for at fortælle om de væsentligste forskelle mellem de to køn.

  • Mænd kommer med løsninger og underkender følelser, når kvinder har brug for forståelse. Kvinder kommer uopfordret med gode råd, når mænd vil klare ærterne selv.
  • Mænd vil gerne føle, der er brug for dem. Kvinder vil føle sig elsket.
  • Mænd trækker sig ind i sig selv, når de har problemer, hvorimod kvinder har behov for at snakke om dem.
  • Mænd og kvinder misforstår nemt hinanden, fordi de taler vidt forskellige sprog.
  • Mænd og kvinder giver den slags kærlighed, som de selv har brug for, og ikke hvad den anden har brug for.

Forfatteren fortæller, hvad man kan gøre for at modvirke forskellene i de to køns måder at kommunikere på, og hvordan man tackler forskelle i følelsesmæssige behov. Han forklarer også, hvorfor vi kan skændes, så det brager, netop når vi er allermest forelskede.

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus er blevet en bestseller i hele verden. Han har bl.a. også skrevet Mars begærer Venus, Venus elsker Mars; Mars og Venus i nye forhold samt Mars og Venus finder en kæreste.

Jeg synes, at bogen er fantastisk god, og absolut værd at læse for både de, der allerede er i parforhold, og de, som ønsker sig et.

De fem kærlighedssprog. Klik på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

 

 

Overskrifter

I kolonnerne herunder har jeg til venstre skrevet alle bogens overskrifter.

I højre kolonne står de ting, John Gray har fremhævet i bogen – ud for de respektive kapitler.

Læs mere...

Børns grimme sprog

En af mine venner fortalte mig, at hendes teenage-børn havde et meget grimt sprog, og at de var en lille smule ”umulige”.

Hendes reaktion på, hvad jeg efterfølgende sagde, har givet mig anledning til at skrive denne artikel.

Jeg fortalte om min opfattelse af, at vores børn spejler os – enten retvendt eller spejlvendt. Enten kopierer de os helt præcist, eller de gør nøjagtigt det modsatte af os.

Jeg mener, at børn mærker følelser og stemninger længe før os andre. Hvis min datter Sofia på to år flere nætter i træk vågner og er urolig, kigger min kone og jeg på hinanden og spørger os selv og hinanden om der er et eller andet, vi ikke har fået talt om. Om der er en konflikt under opsejling.

Læs mere...

At se sig selv udefra

Hvem har ikke lyst til at høre noget feedback – især af den positive slags?

De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?

For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.

Spejlet

Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.

Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.

En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.

Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.

Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser?

Selvbevidsthed

På alle områder i vores tilværelse accelerer udviklingen. Det gælder både den teknologiske udvikling, relationerne, uddannelse, parforhold – ja, på alle planer. Også inden for bevidsthed og selvbevidsthed blandt mennesker sker der en fortsat udvikling. Vi reflekterer på en anden måde, end man gjorde for blot 10 og 50 år siden. Vi ønsker at lære os selv bedre at kende, og ligesom spejlet har hjulpet os med det fysiske udseende, er den psykiske selvforståelse med til at give os støre selvværd og højere livskvalitet.

Men hvordan opfatter vi egentlig os selv og andre? Hvad er reelt og hvad er illusion? Hvad er fakta, og hvad er holdninger?

Svaret er, at det alt sammen er illusion og holdning. Der findes ingen objektive sandheder. Der findes kun lige så mange subjektive ”sandheder”, som der er mennesker. Alt, hvad vi ”ser” (og hører), er hjernes fortolkninger baseret på erfaringer.

Marken

www.parforhold-parterapi.dk/marken kan du læse om hvorfor vi ser vidt forskelligt på det, der er.

Skuret

En anden, lidt morsommere, historie kan også illustrere det samme:

Der sidder tre fagidioter på en mark. Den ene er ingeniør, den anden biolog og den tredje er matematiker. De kigger i tavshed på et lille skur et stykke væk. På et tidspunkt kommer der to personer gående hen over marken, og de går begge ind i skuret.

De tre videnskabsfolk sidder i tavshed og kigger på marken og skuret.

Et øjeblik efter åbnes døren, og tre personer kommer ud af skuret.

Det får biologen til at udbryde: ”Aha, reproduktion”!

”Nej”, siger ingeniøren. ”Det er måleunøjagtighed!”

Matematikeren siger ingenting. Efter et stykke tid efter kommer der endnu en person gående fra den anden ende af marken. Han går ind i skuret, og idet han lukker døren efter sig, siger matematikeren: ”Så. Nu er skuret tomt igen!”.

Den verden, vi opfatter som ”sandheden”, er i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser. Hvad vi opfatter, er udelukkende baseret på vores erfaringer og læreprocesser.

Hvis man er klar over, at man ikke kan se sig selv på grund af følelsesmæssige røgslør, det vil sige ikke besidder en vis portion selverkendelse, kan det i nogen tilfælde blive livstruende. En af min bekendte besøgte et vennepar, der begge er uddannet læger. I løbet af besøget blev deres barn sygt, og de ringede efter en læge…
Min bekendte spurgte dem, om det var nødvendigt, fordi de jo begge var læger, men de var helt klar over, at man ikke kan se og behandle sine nærmeste, fordi man er følelsesmæssigt knyttet til det.

At se sig selv som nation

Ingen af os kan se os selv, men vi er meget nysgerrige. For nogle år siden kørte en fjernsynsserie i Tyrkiet med lige så stor succes, som ”Matador” havde i Danmark for et kvart århundrede siden. Udsendelsens vært var en hollænder, der rejste rundt i Tyrkiet i sin autocamper og kiggede nysgerrigt på landet. Altså en udlænding, der kiggede ind udefra. En tyrker kunne ikke have gjort det samme i sit hjemland. TV-udsendelserne var ekstremt populære og lagde gaderne øde.

Måder at lære sig selv at kende på

Der er efter min opfattelse tre forskellige måder, man kan lære sig selv at kende på – to langsomme og en hurtig:

  1. At se på timevis af videooptagelser af sig selv i dagligdags situationer. Min datter, Sofia, på to år elsker at se videoer af sig selv.
  2. At se på mennesker omkring sig, fordi de er spejlbilleder på en selv, som ovenfor beskrevet. Det kaldes også projektioner. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man har i sig selv. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Også positive oplevelser af andre er projektioner.
  3. Den tredje og hurtigste mulighed er at få professionel hjælp i form af en mentor-coach, der på sidelinien kan følge dig tæt. Ud fra din beskrivelse af aktuelle udfordringer kan han/hun ved hjælp af sine spørgsmål assistere dig i at se dig selv klart og tydeligt. Derved kan du komme til at hvile i dig selv, blive autentisk og med større sikkerhed træffe de mest optimale beslutninger – både på kort og langt sigt.

Mange sparrer med nogen i deres omgangskreds, fx deres ægtefælle, familie, venner, kollegaer, chefen, firmaets coach – og nogen bruger sågar deres medarbejdere eller børn som sparringspartnere. Hvis du bruger din ægtefælle eller kollegaer er dette på mange måder udmærket og nødvendigt, men du skal samtidig være opmærksom på, at de samtidig har en eller anden form for dagsorden med dig. De er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med dig, og dine beslutninger vil i større eller mindre udstrækning påvirke dem selv og deres hverdag. Hvis du har et lederjob, eller du har ambitioner med din karriere, vil en totalt uvildig professionel mentor-coach være et nødvendigt supplement. Mentor-coachens liv påvirkes ikke af de beslutninger du træffer, eller de valg du tager. Mentor-coachen er en neutral person med en masse menneskekundskab i bagagen. Mentor-coachen er i stand til at stille de ”svære” spørgsmål, som andre ville vige uden om. Mentor-coachen kan udfordre dig på en anden og mere direkte måde end dine nærmeste. Mentor-coachen har lært et håndværk, på samme måde som en mekaniker eller tandlæge. Hvis du skal have din bil repareret, eller har en dårlig tand, henvender du dig formentlig også til disse to specialister.

En helt anden vigtig grund til et samarbejde med en mentor-coach er muligheden for at kunne se sig selv udefra med andres øjne. At se hvordan tingene ser ud, når de fortolkes af andre end familien, firmaet eller branchen.

Mine personlige erfaringer

Grunden til, at jeg selv har en coach, er, at han udfordrer mig i mine begrænsede overbevisninger, han giver mig gode ideer til nye tiltag, og han stiller mig spørgsmål, der gør det klart og tydeligt for mig, hvilken vej jeg skal gå. De seneste syv år jeg har talt med min coach/supervisor en gang om ugen, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle undvære ham.

Udfordringer

Alle har udfordringer af forskellig art. Det gælder på alle niveauer og planer. Nogen får løst deres problemer, mens andre bliver ved med at tumle med samme type udfordringer år efter år. Grunden er formentlig, at de sidstnævnte tror, at de kan løse deres udfordringer alene. Sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare problemerne, ville de formentlig allerede have gjort det for længst. Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er antallet af timer i døgnet. Forskellen ligger i, hvor vores fokus er og hvordan vi vælger at bruge timerne. Hvad er opbyggeligt og giver mening, og hvad dræner os for energi?

Coaching

Hvis man overvejer at samarbejde med en coach eller mentor, hvem skal man så vælge? Hvordan finder man den helt rigtige i det kæmpe udbud af kompetente mentorer og coaches?

Det er essentielt, at man ved valget af en personlig mentor-coach finder en, som man stoler på og har tillid til. Etikken skal naturligvis være i orden. Det er en fordel hvis mentor-coachen har mange års praktisk erfaring og er parat til at møde dig netop hvor du er – både karrieremæssigt og i relation til øvrige aspekter, som påvirker karrieren, fx økonomi, familieliv, helbred og lignende. Det er det bedste grundlag for et konstruktivt samarbejde.

I princippet bør alle emner og udfordringer være velkomne i mentor-coachingen. Vi er jo hver især sammensatte personligheder med hver vores livserfaring og unikke berettigelse. Sammen med sin mentor-coach kan man i et trygt forum tale om sine svagheder og få bearbejdet dem, så de kan neutraliseres eller vendes til styrker. Man kunne måske også tale om det var det rigtige job, man havde, eller om man skulle finde et bedre. En god mentor-coach vil gøre dig opmærksom på din adfærd, og udfordre dig på dine holdninger og overbevisninger.

Hvis du er leder, kan det være ensomt ikke at have kvalificeret modspil og professionel sparring.

Hvis du har udfordringer på hjemmefronten, kan det hæmme din karriere og udfoldelsesmuligheder.

Prisen

Hvis du ikke får løst dine udfordringer, har du så overvejet, hvad det kunne koste dig? Hvad vil der ske, hvis problemerne ikke bare forsvinder? Hvad hvis tiden bare smuldrer væk mellem fingrene på dig uden at du kommer videre? Hvor meget ville du give for at have bedre færdigheder med dit arbejde, mere tid til dig selv og dine kære, et lettere liv, og at der kom god balance i arbejds- og privatliv? Ville det give dig større tilfredshed og mere ro i hverdagen? Et bedre og lykkeligere parforhold? Ville du kunne performe bedre i de aktiviteter, du er involveret i? Hvad man vælger, er naturligvis et prioriterings-spørgsmål, så hvad er det værd for dig?

Pris

.

Humor og latter i parforholdet

Latter er en vidunderlig gave.
Den giver sundhed, lethed og lykke.
Humor er at forstørre ting, så de bliver komiske.

Men der er både fordele og ulemper ved latter og humor, hvilket jeg vil beskrive i det følgende.

Fordele ved humor i dit parforhold

dreamstimelarge_19899266Udover at frigive endorfiner i hjernen, der er energigivende og lykke-skabende, har latter andre fordele i dit parforhold:

  • Reducerer stress og spændinger
  • Stimulerer immunsystemet
  • Forøger naturlige smertestillende stoffer i blodet
  • Reducerer forhøjet blodtryk
  • Løfter humøret
  • Er smitsomt
  • Kan hjælpe dig til at blive mere produktiv
  • Bringer dig tættere til din partner
  • Kan hjælpe med at holde parforholdet friskt

Læs mere...

Forventninger

.

.

Hvad sker der, hvis du har forventninger, der ikke bliver indfriet?
Hvad kan der ske, hvis man i det hele taget har (urealistiske) forventninger? Både til sig selv og til andre?
Skuffelse – frustration – vrede – raseri – skepsis – ydmygelse – krænkelse – afvisning – svigt – jalousi – smerte – konflikt – krise – skænderi og meget mere…

Hvor hensigtsmæssigt er det med forventninger?

Der er ikke noget i vejen for at sætte sig  nogle mål, man gerne vil nå – eller der er nogen ting man gerne vil have eller ikke have. I parforhold kunne det fx være at ens partner ikke ryger, eller ikke har sidespring, eller tilhører en bestemt religion. Hvis man er i stand til i god tid at formidle sine forventninger klart og tydeligt, er der som regel ingen problemer.

Læs mere...

Rasende på ægtefællen

Er presset i forholdet så stort, at du måske overvejer at afslutte parforholdet – eller er I enige om at der er en konflikt og derfra at få relationen til at fungere igen?

Der er ikke noget i vejen for at være rasende på sin ægtefælle – en gang imellem. I ethvert sundt parforhold er der uoverensstemmelser og konflikter, men det er måden, at disse sammenstød bliver håndteret på, der er forskellen mellem et lykkeligt og et ulykkeligt parforhold.

Mænd og kvinder taler forskellige sprog. De bruger både forskellige udtryk og tolker udsagn forskelligt. Manden siger og hører tingene direkte. Kvinden pakker det mere ind. Første skridt på vejen til at finde løsninger er at erkende, at der er så stor en forskel, at man aldrig helt kommer til at forstå hinanden. Men denne erkendelse er til gengæld vigtigt, for at man kan komme i gang med at kommunikere med hinanden på en ordentlig måde, og rette misforståelserne. Vi behøver ikke at forstå hinanden 100 % for at kunne respektere og elske hinanden.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier