Prisen for personlig udvikling
Hvorfor skulle man egentlig gå i terapi, eller i det hele taget at udvikle sig selv? Er det overhovedet nødvendigt, eller er det bare spild af tid og penge?
Affære
Nyhedsdirektøren Michael Dyrby har lige fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning på grund af en affære. Lad os et øjeblik forestille os, at Dyrby og hans kone for et års tid siden var begyndt at gå i parterapi. At de havde genfundet kommunikationen, respekten for hinanden, tilliden, trygheden og det fælles værdisæt. Hvordan mon Dyrbys møde med den ukendte kvinde så havde udviklet sig? Måske ikke til den affære, han tilsyneladende blev fristet til, og som helt sikkert har kostet ham en kolossalt masse, både økonomisk, statusmæssigt, og nok også parforholdsmæssigt….
Sagsanlæg
Også på andre områder i livet kan man selv vælge mellem krig eller fred. Tænk hvis Tineke Færch var gået i terapi med sin vrede og frustration, i stedet for at anlægge sag ved domstolene? Hvad mon det havde betydet for hende, både økonomisk og i forholdet til sin egen datter? Tilgivelse, accept, respekt og kærlighed er faktisk valg, man kan træffe – hvis man får opløst sine blokeringer og erhvervet sig nogle andre holdninger. Måske var udfaldet blevet et andet for hende?
Brønden og elastikken
Mænd og kvinder er VIDT forskellige og har meget forskellige måder at håndtere kriser på. Hvis man benytter samme løsningsmodel til sin partner, som man selv ønsker at blive behandlet, kan der opstå misforståelser og konflikter. Forskellige problemer kræver forskellige løsningsmodeller, og mennesker (og folkeslag) skal ofte behandles forskelligt.
John Gray skrev for flere årtier siden i bogen “Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus“, at manden er som en elastik, og kvinden er som en brønd.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pointsystemer om de forskellige måder vi tæller point på.
Egentlig er det ikke mænd og kvinder, men derimod det maskuline og feminine i os alle sammen. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder mest af det feminine i sig. John Gray nævnte ikke noget om maskulin eller feminin, og derfor kom han en del i modvind med sine tanker. Jeg er derfor meget omhyggelig med at fortælle, at nedenstående eksempler gælder for begge køn.
Det maskuline bevæger sig ”vandret” og det kvindelige bevæger sig ”lodret”. Problemerne opstår, når vi helt automatisk gør det ved vores partner, som vi gerne vil have, at partneren gør ved os.
Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?
Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen.
Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Men hvornår er det tid at sige: “Nok er nok”? Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.
Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..
Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske på få dage. Børnene er dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen, på et eksistentielt plan. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.
Genvind tilliden til din partner
Hvordan håndterer man svigt, og derpå genopbygger tilliden i parforholdet?
Når din partner har begået en fejl i parforholdet, er det vigtigt at genopbygge tilliden, også selv om det kan være en stor udfordring, som kræver både tid og ressourcer.
Tillid er grundlaget for et sundt forhold og giver os mulighed for at modtage og give kærlighed. Når der er tillid, er vi ikke bange for at være usikre og akavede, og vi deler vores håb og frygt med vores partner.
Er tilliden i stedet brudt, bliver vi tøvende af frygt for næste svigt eller ydmygelse.
Hvis et partnerskab er virkelig værdifuldt, og din kærlighed til din partner er dyb, kan tilliden genoprettes. Desuden er de parforhold, der har overlevet store konflikter, ofte stærkere.
Sunde og stærke ægteskaber kræver meget tillid, så her er tre måder at opbygge (eller genopbygge) det.
1) Ingen hemmeligheder
I parforholdet er store hemmeligheder lige så farlige som løgne. Din ægtefælle skal have en “hovednøgle” til alle dele af dit liv. Vær helt ærlig omkring samtaler, møder, steder du har besøgt osv. En stor grad af gennemsigtighed er afgørende for opbygningen af tillid.
2) Erkend forskellen mellem tilgivelse og tillid
Tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Når du er blevet svigtet, bør du tilgive øjeblikkeligt, mens du langsomt skal genopbygge din tillid. Tilgivelse kan ikke optjenes, men kan kun gives. Derimod skal tillid optjenes over tid.
3) Gør ikke gengæld
Er vi først blevet svigtet, vil vi normalt have trang til at straffe dem, som har krænket os. Vi vil have dem til at føle den smerte, de har forvoldt os, men denne holdning gør alle involverede ondt og skader tilliden endnu mere. Det siges “at bære nag er som at drikke gift, og forvente at den anden person dør af det”.
Når du er blevet svigtet i et forhold, må du give klare og konkrete retningslinjer for, hvordan tilliden kan genoprettes, men ikke straffe den anden person.
Med en genskabt tillid kan du få det, du gerne vil have, nemlig et godt og trygt parforhold.
.
Læger har opdaget, at patienter, der nægter at tilgive, risikerer at forblive syge:
https://www.facebook.com/cbnnews/videos/10155938063250393/
.
10 ting, der kan skabe konflikter i parforholdet
Føler du, at der er for mange skænderier i dit parforhold? Er du klar over, at du med stor sandsynlighed selv er med til at generere den dårlige stemning? Kunne du tænke dig at høre mere om de værste faldgruber, I kan falde i? Her er 10 områder, du med fordel kan give opmærksomhed og forsøge at ændre på, hvis du vil undgå ødelæggende konflikter i dit parforhold og få det til at blive lige så godt, som da I indledte det. Check punkterne en for en, og se om der er en eller flere af dem, som er relevante for dig (og din partner): Læs mere...
Tre gode vaner i parforholdet
Parforhold i krise. Hvordan kan man undgå problemerne?
Alle, der er eller har været i længerevarende parforhold ved, at der er både medgang og modgang. Det er ikke hver dag, der er fest og dans på roser. I begyndelsen af parforholdet har vi det normalt sjovt sammen, opdager nye ting, føler samhørighed og intimitet, og gør noget med og for hinanden. Nogle år senere er vi kommet ind i en daglig ægteskabs-trummerum med arbejde, børneopdragelse, regninger, der skal betales, husholdning, rengøring osv. Mange befinder sig efterhånden i en overlevelsestilstand, hvor de bare forsøger at komme igennem endnu en dag uden større konflikter med deres ægtefælle. Det er når man er kommet så langt ud, at skilsmisse rykker faretruende tæt på.
Krise i parforholdet
– Oplever du en gang imellem ubehagelige situationer med din partner, som lige inden var din højt elskede?
– Er det afvisning, eller er der dræbende kampe, som tærer på kræfterne?
– Er det dig, der er misundelig på din partner, eller er det den anden vej?
Vigtigste signal til en konflikt viser sig tit på det seksuelle plan og i romantikken. Hvordan er jeres sexliv?
Er I stadig lige romantiske? Skiftes I til at tage initiativ til at gå i seng med hinanden? Det store spørgsmål er først og fremmest hvordan man vil behandle de uundgåelige kriser – ikke om de vil komme.
En konflikt i et parforhold kan være startet af en lang række forskellige faktorer. Mange risikerer opgivenhed i deres samliv, hvis man tager hinanden for givet.
Kontroverser mellem mænd og kvinder i parforhold er først og fremmest deres måde at tale med hinanden på. De fællestræk, der holder et parforhold sammen, kan være mange forskellige ting. Måske er det tid på idrætsbanen, hvor I hepper på jeres barn, eller måske er det at komme ud til en hyggelig middag og musik. Find nogle aktiviteter, der kan lime jer sammen, så I føler jer elsket og opfyldt af hinanden.
Uanset krisens omfang har du og I mulighederne for at gøre noget ved det og korrigere kursen. Det kommer udelukkende an på hvad I er enige om, hvad I gør, og hvordan I tackler det. Der er intet i vejen for at være arrig på sin partner – en gang imellem. I ethvert sundt parforhold er der dyster og uenigheder, men det er MÅDEN, at disse sammenstød bliver håndteret på, der er forskellen mellem et lykkeligt og ulykkeligt parforhold.
Et forhold i krise behøver på ingen måde at være afslutningen på ægteskabet. Det centrale er, hvordan du og I REAGERER på krisen, så vær parat, når den rammer jer. Gør klar til at gøre et stort stykke arbejde med jeres relation og arbejde jer igennem udfordringerne. Men begge parter skal yde en indsats.
.
Par-terapi på Frederiksberg
Har du og din ægtefælle brug for bedre kommunikation, større forståelse og mere latter og lethed i jeres parforhold?
I min klinik på Gl. Kongevej tilbyder jeg jer en lettere vej til et godt parforhold. Erfaringsmæssigt siden jeg startede som parterapeut 1994 er succesraten for samtlige par i min klinik 80%, der altså finder sammen efter en truende skilsmisse. For de par, der følger mine anvisninger, er succesraten imidlertid 100%.
1) Helt konkret lærer I nogle kommunikations-værktøjer, der hjælper jer med at kunne tale bedre sammen i hverdagen, så I kan høre og forstå hinanden. Ikke nødvendigvis være enige, men at sætte sig ind i hvad den anden siger og mener. En åben og tillidsfuld dialog er vigtig i alle sunde relationer.
2) Bevidstgørelse af egne holdninger og adfærdsmønstre, så det er lettere at ændre de uhensigtsmæssige vaner, og at se hinanden i et klarere lys. I stedet for at jeg forklarer en masse, hjælper jeg jer med selv at se, hvad der foregår, og hvad der fungerer og ikke fungerer mellem jer.
3) Færdighedslæring i parforhold, i form af rådgivning til ændring af indgroede dårlige vaner i samlivet og hjemmet. Det kan være rent praktisk med etablering af en mere hensigtsmæssig struktur i dagligdagen, så parforholdet og familien får bedre betingelser. Måske er der nogle vaner og rutiner, der skal justeres, for at vedligeholde et givende og kærligt forhold.
Jeg kan ikke løse jeres problemer – men jeg kan hjælpe jer til at I selv kan løse jeres egne problemer.
Den fysiske parterapi foregår i min klinik på Frederiksberg.
.
Min partner vil ikke
Hvis der er knas i parforholdet, er der ofte enighed mellem parterne om at gøre noget ved det. Nogen vælger parterapi, og hvis begge er enige om denne måde at løse problemerne på, er der normalt ikke langt fra tanke til handling.
Hvis det derimod kun er den ene part, der ønsker denne form for konfliktløsning, kan der være en udfordring, og hvad gør man så?
Nøgleordet er motivation. I al personlig udvikling skal motivationen være til stede, for at der kan ske en forandring. Ingen kan motivere andre – højst inspirere. Man kan kun motivere sig selv.
Grunden til manglende motivation kan være manglende viden om mulighederne, eller det kan være frygt for noget, man tror vil skade en, fx at blive kritiseret eller nedgjort, eller at der bliver rodet op i private sager. Nogen føler også, at det er en falliterklæring at skulle søge hjælp til samlivsproblemer eller seksuelle udfordringer gennem parterapi.
Direktørens sorg kan ses på bundlinien
Direktøren spiller en så stor rolle i virksomheden, at hans værdi kan aflæses direkte på bundlinjen.
Onsdag den 10. oktober 2007, skrev gratisavisen 24timer følgende artikel:
Virksomhedens overskud falder markant, når topchefen gennemlever en personlig krise.
Mister topchefen et nært familiemedlem – og af den grund yder en mindre arbejdsindsats i en periode – falder virksomhedens indtjening i de efterfølgende to år.
Det viser en undersøgelse med 75.000 danske virksomheder, hvor det med tal fra Danmarks Statistik og sygehusregistret er lykkedes at måle de økonomiske konsekvenser af dødsfald i direktørens nærmeste familie over en 10-årig periode. Mister direktøren for eksempel et barn, falder indtjeningen i gennemsnit med godt 20 procent, mens en ægtefælles død skaber et fald på 15 procent. Svigermoren er det eneste familiemedlem, hvis død ikke har en negativ effekt – tværtimod lader indtjeningen til at vokse en anelse efter hendes død.
Undersøgelsen er den første af sin art og kun mulig på grund af den udbredte registrering i lande som Danmark. Derfor har resultatet også vakt opsigt i USA, forklarer Morten Bennedsen fra Copenhagen Business School. Han er en af de tre økonomiprofessorer bag undersøgelsen.»Vi blev overraskede over, at alvorlig sygdom og dødsfald i den nære familie har så stor en effekt på virksomhedens afkast. Det betyder, at toplederne gør et fornuftigt stykke arbejde, og når de i en periode arbejder mindre eller gør det på en mere ufokuseret måde på grund af et dødsfald i den nære familie, så påvirker det hele virksomheden. Hvis direktøren er i krise, er virksomheden det også,« siger Morten Bennedsen.
——————————
Sorg, uro, konflikt, skilsmisse og lignende har altså ikke kun indflydelse på parforholdet og børnenes trivsel. Det belaster også arbejdssituationen. Derfor er det en god idé at sørge for at vedligeholde sit parforhold og måske deltage i et regelmæssigt coaching-program, for at få så godt og velafbalanceret et liv som muligt.
Hvor bliver din tid af?
“Den bedste måde at forudsige fremtiden på – er at skabe den selv…”
Tids- og målstrategier
Den største forskel mellem folk, som får, hvad de vil, og dem, som ikke gør det, har meget lidt med intelligens, uddannelse, social status, udseende, forbindelser og ønsker at gøre. Det er derimod tiden, der gør den store forskel – og hvordan man forvalter den. Det er ikke blot det antal timer, man bruger på sin indsats, men hvad man foretager sig i disse timer. Hvordan planlægger, organiserer, styrer og kontrollerer du selv din tid?
Dine evner til at administrere din tid vil bestemme mere end noget andet, om du får succes eller nederlag. Tiden er den mest uundværlige og uerstattelige ressource, når det gælder fuldførelse af resultater. Tiden kan ikke spares op, og den kan ikke generhverves, når den er gået tabt. Alle dine gøremål kræver tid, og jo bedre du udnytter din tid, jo mere vil du opnå, og jo større bliver din belønning.
Dette gælder jo ikke mindst i dit parforhold og sammen med din familie. Hvis du er i stand til at nå mere arbejde på kortere tid, har du skabt mulighed for at få mere tid sammen med de mennesker, du holder af.
Et spørgsmål om holdning
Hvordan du vælger at bruge din tid er et spørgsmål om holdning. Din holdning til dig selv, dit liv og dine aktiviteter bestemmer din holdning til tidsstyring. Din holdning og dét, du gør i praksis, er uadskilleligt. Din holdning bestemmes af dit selvbillede. Du kan skabe et nyt selvbillede ved konstant at tænke på dig selv som den, du gerne vil være. Når du har skabt et tydeligt billede af dig selv, vil dine ydre vaner og adfærd have en tendens til, at svare til dette billede.
Anvend 80/20-reglen
