At se sig selv udefra
Hvem har ikke lyst til at høre noget feedback – især af den positive slags?
De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?
For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.
Spejlet
Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.
Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.
En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.
Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.
Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser?
Selvbevidsthed
På alle områder i vores tilværelse accelerer udviklingen. Det gælder både den teknologiske udvikling, relationerne, uddannelse, parforhold – ja, på alle planer. Også inden for bevidsthed og selvbevidsthed blandt mennesker sker der en fortsat udvikling. Vi reflekterer på en anden måde, end man gjorde for blot 10 og 50 år siden. Vi ønsker at lære os selv bedre at kende, og ligesom spejlet har hjulpet os med det fysiske udseende, er den psykiske selvforståelse med til at give os støre selvværd og højere livskvalitet.
Men hvordan opfatter vi egentlig os selv og andre? Hvad er reelt og hvad er illusion? Hvad er fakta, og hvad er holdninger?
Svaret er, at det alt sammen er illusion og holdning. Der findes ingen objektive sandheder. Der findes kun lige så mange subjektive ”sandheder”, som der er mennesker. Alt, hvad vi ”ser” (og hører), er hjernes fortolkninger baseret på erfaringer.
Marken
På www.parforhold-parterapi.dk/marken kan du læse om hvorfor vi ser vidt forskelligt på det, der er.
Skuret
En anden, lidt morsommere, historie kan også illustrere det samme:
Der sidder tre fagidioter på en mark. Den ene er ingeniør, den anden biolog og den tredje er matematiker. De kigger i tavshed på et lille skur et stykke væk. På et tidspunkt kommer der to personer gående hen over marken, og de går begge ind i skuret.
De tre videnskabsfolk sidder i tavshed og kigger på marken og skuret.
Et øjeblik efter åbnes døren, og tre personer kommer ud af skuret.
Det får biologen til at udbryde: ”Aha, reproduktion”!
”Nej”, siger ingeniøren. ”Det er måleunøjagtighed!”
Matematikeren siger ingenting. Efter et stykke tid efter kommer der endnu en person gående fra den anden ende af marken. Han går ind i skuret, og idet han lukker døren efter sig, siger matematikeren: ”Så. Nu er skuret tomt igen!”.
Den verden, vi opfatter som ”sandheden”, er i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser. Hvad vi opfatter, er udelukkende baseret på vores erfaringer og læreprocesser.
Hvis man er klar over, at man ikke kan se sig selv på grund af følelsesmæssige røgslør, det vil sige ikke besidder en vis portion selverkendelse, kan det i nogen tilfælde blive livstruende. En af min bekendte besøgte et vennepar, der begge er uddannet læger. I løbet af besøget blev deres barn sygt, og de ringede efter en læge…
Min bekendte spurgte dem, om det var nødvendigt, fordi de jo begge var læger, men de var helt klar over, at man ikke kan se og behandle sine nærmeste, fordi man er følelsesmæssigt knyttet til det.
At se sig selv som nation
Ingen af os kan se os selv, men vi er meget nysgerrige. For nogle år siden kørte en fjernsynsserie i Tyrkiet med lige så stor succes, som ”Matador” havde i Danmark for et kvart århundrede siden. Udsendelsens vært var en hollænder, der rejste rundt i Tyrkiet i sin autocamper og kiggede nysgerrigt på landet. Altså en udlænding, der kiggede ind udefra. En tyrker kunne ikke have gjort det samme i sit hjemland. TV-udsendelserne var ekstremt populære og lagde gaderne øde.
Måder at lære sig selv at kende på
Der er efter min opfattelse tre forskellige måder, man kan lære sig selv at kende på – to langsomme og en hurtig:
- At se på timevis af videooptagelser af sig selv i dagligdags situationer. Min datter, Sofia, på to år elsker at se videoer af sig selv.
- At se på mennesker omkring sig, fordi de er spejlbilleder på en selv, som ovenfor beskrevet. Det kaldes også projektioner. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man har i sig selv. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Også positive oplevelser af andre er projektioner.
- Den tredje og hurtigste mulighed er at få professionel hjælp i form af en mentor-coach, der på sidelinien kan følge dig tæt. Ud fra din beskrivelse af aktuelle udfordringer kan han/hun ved hjælp af sine spørgsmål assistere dig i at se dig selv klart og tydeligt. Derved kan du komme til at hvile i dig selv, blive autentisk og med større sikkerhed træffe de mest optimale beslutninger – både på kort og langt sigt.
Mange sparrer med nogen i deres omgangskreds, fx deres ægtefælle, familie, venner, kollegaer, chefen, firmaets coach – og nogen bruger sågar deres medarbejdere eller børn som sparringspartnere. Hvis du bruger din ægtefælle eller kollegaer er dette på mange måder udmærket og nødvendigt, men du skal samtidig være opmærksom på, at de samtidig har en eller anden form for dagsorden med dig. De er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med dig, og dine beslutninger vil i større eller mindre udstrækning påvirke dem selv og deres hverdag. Hvis du har et lederjob, eller du har ambitioner med din karriere, vil en totalt uvildig professionel mentor-coach være et nødvendigt supplement. Mentor-coachens liv påvirkes ikke af de beslutninger du træffer, eller de valg du tager. Mentor-coachen er en neutral person med en masse menneskekundskab i bagagen. Mentor-coachen er i stand til at stille de ”svære” spørgsmål, som andre ville vige uden om. Mentor-coachen kan udfordre dig på en anden og mere direkte måde end dine nærmeste. Mentor-coachen har lært et håndværk, på samme måde som en mekaniker eller tandlæge. Hvis du skal have din bil repareret, eller har en dårlig tand, henvender du dig formentlig også til disse to specialister.
En helt anden vigtig grund til et samarbejde med en mentor-coach er muligheden for at kunne se sig selv udefra med andres øjne. At se hvordan tingene ser ud, når de fortolkes af andre end familien, firmaet eller branchen.
Mine personlige erfaringer
Grunden til, at jeg selv har en coach, er, at han udfordrer mig i mine begrænsede overbevisninger, han giver mig gode ideer til nye tiltag, og han stiller mig spørgsmål, der gør det klart og tydeligt for mig, hvilken vej jeg skal gå. De seneste syv år jeg har talt med min coach/supervisor en gang om ugen, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle undvære ham.
Udfordringer
Alle har udfordringer af forskellig art. Det gælder på alle niveauer og planer. Nogen får løst deres problemer, mens andre bliver ved med at tumle med samme type udfordringer år efter år. Grunden er formentlig, at de sidstnævnte tror, at de kan løse deres udfordringer alene. Sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare problemerne, ville de formentlig allerede have gjort det for længst. Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er antallet af timer i døgnet. Forskellen ligger i, hvor vores fokus er og hvordan vi vælger at bruge timerne. Hvad er opbyggeligt og giver mening, og hvad dræner os for energi?
Coaching
Hvis man overvejer at samarbejde med en coach eller mentor, hvem skal man så vælge? Hvordan finder man den helt rigtige i det kæmpe udbud af kompetente mentorer og coaches?
Det er essentielt, at man ved valget af en personlig mentor-coach finder en, som man stoler på og har tillid til. Etikken skal naturligvis være i orden. Det er en fordel hvis mentor-coachen har mange års praktisk erfaring og er parat til at møde dig netop hvor du er – både karrieremæssigt og i relation til øvrige aspekter, som påvirker karrieren, fx økonomi, familieliv, helbred og lignende. Det er det bedste grundlag for et konstruktivt samarbejde.
I princippet bør alle emner og udfordringer være velkomne i mentor-coachingen. Vi er jo hver især sammensatte personligheder med hver vores livserfaring og unikke berettigelse. Sammen med sin mentor-coach kan man i et trygt forum tale om sine svagheder og få bearbejdet dem, så de kan neutraliseres eller vendes til styrker. Man kunne måske også tale om det var det rigtige job, man havde, eller om man skulle finde et bedre. En god mentor-coach vil gøre dig opmærksom på din adfærd, og udfordre dig på dine holdninger og overbevisninger.
Hvis du er leder, kan det være ensomt ikke at have kvalificeret modspil og professionel sparring.
Hvis du har udfordringer på hjemmefronten, kan det hæmme din karriere og udfoldelsesmuligheder.
Prisen
Hvis du ikke får løst dine udfordringer, har du så overvejet, hvad det kunne koste dig? Hvad vil der ske, hvis problemerne ikke bare forsvinder? Hvad hvis tiden bare smuldrer væk mellem fingrene på dig uden at du kommer videre? Hvor meget ville du give for at have bedre færdigheder med dit arbejde, mere tid til dig selv og dine kære, et lettere liv, og at der kom god balance i arbejds- og privatliv? Ville det give dig større tilfredshed og mere ro i hverdagen? Et bedre og lykkeligere parforhold? Ville du kunne performe bedre i de aktiviteter, du er involveret i? Hvad man vælger, er naturligvis et prioriterings-spørgsmål, så hvad er det værd for dig?
.
Prisen for personlig udvikling
Hvorfor skulle man egentlig gå i terapi, eller i det hele taget at udvikle sig selv? Er det overhovedet nødvendigt, eller er det bare spild af tid og penge?
Affære
En nyhedsdirektøren måtte fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning på grund af en affære. Lad os et øjeblik forestille os, at ham og hans kone et års tid forinden var begyndt at gå i parterapi. At de havde genfundet kommunikationen, respekten for hinanden, tilliden, trygheden og det fælles værdisæt. Hvordan mon møde møde med den ukendte kvinde så havde udviklet sig? Måske ikke til den affære, han tilsyneladende blev fristet til, og som helt sikkert har kostet ham en kolossalt masse, både økonomisk, statusmæssigt, og nok også parforholdsmæssigt….
Sagsanlæg
Også på andre områder i livet kan man selv vælge mellem krig eller fred. En kendt erhvervskvinde gik til domstolene, fordi hun følte, at hendes egen datter snød hende i en handel. Tænk hvis hun i stedet var gået i terapi med sin vrede og frustration, i stedet for at anlægge sag? Hvad mon det havde betydet for hende, både økonomisk og i forholdet til sin egen datter? Tilgivelse, accept, respekt og kærlighed er faktisk valg, man kan træffe – hvis man får opløst sine blokeringer og erhvervet sig nogle andre holdninger. Måske var udfaldet blevet et andet for hende?
Brønden og elastikken
Mænd og kvinder er VIDT forskellige og har meget forskellige måder at håndtere kriser på. Hvis man benytter samme løsningsmodel til sin partner, som man selv ønsker at blive behandlet, kan der opstå misforståelser og konflikter. Forskellige problemer kræver forskellige løsningsmodeller, og mennesker (og folkeslag) skal ofte behandles forskelligt.
John Gray skrev for flere årtier siden i bogen “Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus“, at manden er som en elastik, og kvinden er som en brønd.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pointsystemer om de forskellige måder vi tæller point på.
Egentlig er det ikke mænd og kvinder, men derimod det maskuline og feminine i os alle sammen. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder mest af det feminine i sig. John Gray nævnte ikke noget om maskulin eller feminin, og derfor kom han en del i modvind med sine tanker. Jeg er derfor meget omhyggelig med at fortælle, at nedenstående eksempler gælder for begge køn.
Det maskuline bevæger sig ”vandret” og det kvindelige bevæger sig ”lodret”. Problemerne opstår, når vi helt automatisk gør det ved vores partner, som vi gerne vil have, at partneren gør ved os.
7:24 minutter https://youtu.be/XhdmV3N3D2Q
Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?
Hvornår ved man man vil skilles?
Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen!
Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Uanset hvad man vælger, er det klogeste at håndtere problemerne, der, hvor de er, så de ikke dukker op igen.
Men hvad gør man, når parforholdet ikke fungerer? Hvornår er nok nok?
Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.
Børnene
Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns fremtidige parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..
Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske i løbet af meget få dage. Børnene er, på et eksistentielt plan, dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.
Genvind tilliden til din partner
Hvordan håndterer man svigt? Hvordan genopbygger tilliden i parforholdet?
Hvis der har været svigt i parforholdet eller tillidsbrud, og din partner har begået en fejl, er det vigtigt at genopbygge tilliden, også selv om det kan være en stor udfordring, som kræver både tid og ressourcer. Især hvis man skal genvinde tilliden efter utroskab.
Tillid er grundlaget for et sundt forhold og giver os mulighed for at modtage og give kærlighed. Når der er tillid, er vi ikke bange for at være usikre og akavede, og vi deler vores håb og frygt med vores partner.
Er tilliden i stedet brudt, bliver vi tøvende af frygt for næste svigt eller ydmygelse.
Hvis et partnerskab er virkelig værdifuldt, og din kærlighed til din partner er dyb, kan tilliden genoprettes. Desuden er de parforhold, der har overlevet store konflikter, ofte stærkere.
Sunde og stærke ægteskaber kræver meget tillid, så her er tre måder at opbygge (eller genopbygge) det.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/tillid-i-parforholdet om at genvinde tilliden til partneren
1) Ingen hemmeligheder
I parforholdet er store hemmeligheder lige så farlige som løgne. Din ægtefælle skal have en “hovednøgle” til alle dele af dit liv. Vær helt ærlig omkring samtaler, møder, steder du har besøgt osv. En stor grad af gennemsigtighed er afgørende for opbygningen af tillid.
2) Erkend forskellen mellem tilgivelse og tillid
Tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Når du føler dig svigtet, kan du tilgive øjeblikkeligt, men tilliden til hinanden skal langsomt genopbygges. Tilgivelse kan ikke optjenes eller modtages, men kan kun gives. Derimod skal tillid optjenes over tid.
3) Gør ikke gengæld
Er vi først blevet svigtet, vil vi normalt have trang til at straffe dem, som har krænket os. Vi vil have dem til at føle den smerte, de har forvoldt os, men denne holdning gør alle involverede ondt og skader tilliden endnu mere. Det siges “at bære nag er som at drikke gift, og forvente at den anden person dør af det”.
Når du er blevet svigtet i et forhold, må du give klare og konkrete retningslinjer for, hvordan tilliden kan genoprettes, men ikke straffe den anden person.
Med en genskabt tillid kan du få det, du gerne vil have, nemlig et godt og trygt parforhold.
Hvordan tilgiver man svigt?
Læger har opdaget, at patienter, der nægter at tilgive, risikerer at forblive syge:
https://www.facebook.com/cbnnews/videos/10155938063250393/
Man skal ikke tilgive andre for deres skyld. Man skal tilgive for ens egen skyld. At være vred og bære nag svarer til at tage glødende kul op med de bare næver og kaste dem efter en person, man hader, og så håbe på, at kullene rammer. Se artiklen om at blive vred på andre eller andre er vrede på dig.
Afklaring
Jeg vil gerne tilbyde dig en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor jeg vil hjælpe dig med både at få klarhed over, hvilket liv og parforhold du ønsker dig, samt at identificere det vigtigste, som stopper dig og forhindrer dig i at opnå det, du gerne vil have. Disse to opklarende punkter vil belyse de nødvendige skridt, du har brug for at tage, for at nå dine mål. Ring til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til den gratis afklarende samtale.
.
Se også Tillid i parforholdet og Tillid, tryghed og respekt for hinanden.
.
10 ting, der kan skabe konflikter i parforholdet
Føler du, at der er for mange skænderier i dit parforhold? Er du klar over, at du med stor sandsynlighed selv er med til at generere den dårlige stemning? Kunne du tænke dig at høre mere om de værste faldgruber, I kan falde i? Her er 10 områder, du med fordel kan give opmærksomhed og forsøge at ændre på, hvis du vil undgå ødelæggende konflikter i dit parforhold og få det til at blive lige så godt, som da I indledte det. Check punkterne en for en, og se om der er en eller flere af dem, som er relevante for dig (og din partner): Læs mere...
Tre gode vaner i parforholdet
Parforhold i krise. Hvordan kan man undgå problemerne?
Alle, der er eller har været i længerevarende parforhold ved, at der er både medgang og modgang. Det er ikke hver dag, der er fest og dans på roser. I begyndelsen af parforholdet har vi det normalt sjovt sammen, opdager nye ting, føler samhørighed og intimitet, og gør noget med og for hinanden. Nogle år senere er vi kommet ind i en daglig ægteskabs-trummerum med arbejde, børneopdragelse, regninger, der skal betales, husholdning, rengøring osv. Mange befinder sig efterhånden i en overlevelsestilstand, hvor de bare forsøger at komme igennem endnu en dag uden større konflikter med deres ægtefælle. Det er når man er kommet så langt ud, at skilsmisse rykker faretruende tæt på.
Par-terapi på Frederiksberg
Har du og din ægtefælle brug for bedre kommunikation, større forståelse og mere latter og lethed i jeres parforhold?
I min klinik på Gl. Kongevej tilbyder jeg jer en lettere vej til et godt parforhold. Erfaringsmæssigt siden jeg startede som parterapeut 1994 er succesraten for samtlige par i min klinik 80%, der altså finder sammen efter en truende skilsmisse. For de par, der følger mine anvisninger, er succesraten imidlertid 100%.
1) Helt konkret lærer I nogle kommunikations-værktøjer, der hjælper jer med at kunne tale bedre sammen i hverdagen, så I kan høre og forstå hinanden. Ikke nødvendigvis være enige, men at sætte sig ind i hvad den anden siger og mener. En åben og tillidsfuld dialog er vigtig i alle sunde relationer.
2) Bevidstgørelse af egne holdninger og adfærdsmønstre, så det er lettere at ændre de uhensigtsmæssige vaner, og at se hinanden i et klarere lys. I stedet for at jeg forklarer en masse, hjælper jeg jer med selv at se, hvad der foregår, og hvad der fungerer og ikke fungerer mellem jer.
3) Færdighedslæring i parforhold, i form af rådgivning til ændring af indgroede dårlige vaner i samlivet og hjemmet. Det kan være rent praktisk med etablering af en mere hensigtsmæssig struktur i dagligdagen, så parforholdet og familien får bedre betingelser. Måske er der nogle vaner og rutiner, der skal justeres, for at vedligeholde et givende og kærligt forhold.
Jeg kan ikke løse jeres problemer – men jeg kan hjælpe jer til at I selv kan løse jeres egne problemer.
Den fysiske parterapi foregår i min klinik på Frederiksberg.
.
Min partner vil ikke
Hvis der er knas i parforholdet, er der ofte enighed mellem parterne om at gøre noget ved det. Nogen vælger parterapi, og hvis begge er enige om denne måde at løse problemerne på, er der normalt ikke langt fra tanke til handling.
Hvis det derimod kun er den ene part, der ønsker denne form for konfliktløsning, kan der være en udfordring, og hvad gør man så?
Nøgleordet er motivation. I al personlig udvikling skal motivationen være til stede, for at der kan ske en forandring. Ingen kan motivere andre – højst inspirere. Man kan kun motivere sig selv.
Grunden til manglende motivation kan være manglende viden om mulighederne, eller det kan være frygt for noget, man tror vil skade en, fx at blive kritiseret eller nedgjort, eller at der bliver rodet op i private sager. Nogen føler også, at det er en falliterklæring at skulle søge hjælp til samlivsproblemer eller seksuelle udfordringer gennem parterapi.
Direktørens sorg kan ses på bundlinien
Direktøren spiller en så stor rolle i virksomheden, at hans værdi kan aflæses direkte på bundlinjen.
Onsdag den 10. oktober 2007, skrev gratisavisen 24timer følgende artikel:
Virksomhedens overskud falder markant, når topchefen gennemlever en personlig krise.
Mister topchefen et nært familiemedlem – og af den grund yder en mindre arbejdsindsats i en periode – falder virksomhedens indtjening i de efterfølgende to år.
Det viser en undersøgelse med 75.000 danske virksomheder, hvor det med tal fra Danmarks Statistik og sygehusregistret er lykkedes at måle de økonomiske konsekvenser af dødsfald i direktørens nærmeste familie over en 10-årig periode. Mister direktøren for eksempel et barn, falder indtjeningen i gennemsnit med godt 20 procent, mens en ægtefælles død skaber et fald på 15 procent. Svigermoren er det eneste familiemedlem, hvis død ikke har en negativ effekt – tværtimod lader indtjeningen til at vokse en anelse efter hendes død.
Undersøgelsen er den første af sin art og kun mulig på grund af den udbredte registrering i lande som Danmark. Derfor har resultatet også vakt opsigt i USA, forklarer Morten Bennedsen fra Copenhagen Business School. Han er en af de tre økonomiprofessorer bag undersøgelsen.»Vi blev overraskede over, at alvorlig sygdom og dødsfald i den nære familie har så stor en effekt på virksomhedens afkast. Det betyder, at toplederne gør et fornuftigt stykke arbejde, og når de i en periode arbejder mindre eller gør det på en mere ufokuseret måde på grund af et dødsfald i den nære familie, så påvirker det hele virksomheden. Hvis direktøren er i krise, er virksomheden det også,« siger Morten Bennedsen.
——————————
Sorg, uro, konflikt, skilsmisse og lignende har altså ikke kun indflydelse på parforholdet og børnenes trivsel. Det belaster også arbejdssituationen. Derfor er det en god idé at sørge for at vedligeholde sit parforhold og måske deltage i et regelmæssigt coaching-program, for at få så godt og velafbalanceret et liv som muligt.
Hvor bliver din tid af?
“Den bedste måde at forudsige fremtiden på – er at skabe den selv…”
Tids- og målstrategier
Den største forskel mellem folk, som får, hvad de vil, og dem, som ikke gør det, har meget lidt med intelligens, uddannelse, social status, udseende, forbindelser og ønsker at gøre. Det er derimod tiden, der gør den store forskel – og hvordan man forvalter den. Det er ikke blot det antal timer, man bruger på sin indsats, men hvad man foretager sig i disse timer. Hvordan planlægger, organiserer, styrer og kontrollerer du selv din tid?
Dine evner til at administrere din tid vil bestemme mere end noget andet, om du får succes eller nederlag. Tiden er den mest uundværlige og uerstattelige ressource, når det gælder fuldførelse af resultater. Tiden kan ikke spares op, og den kan ikke generhverves, når den er gået tabt. Alle dine gøremål kræver tid, og jo bedre du udnytter din tid, jo mere vil du opnå, og jo større bliver din belønning.
Dette gælder jo ikke mindst i dit parforhold og sammen med din familie. Hvis du er i stand til at nå mere arbejde på kortere tid, har du skabt mulighed for at få mere tid sammen med de mennesker, du holder af.
Et spørgsmål om holdning
Hvordan du vælger at bruge din tid er et spørgsmål om holdning. Din holdning til dig selv, dit liv og dine aktiviteter bestemmer din holdning til tidsstyring. Din holdning og dét, du gør i praksis, er uadskilleligt. Din holdning bestemmes af dit selvbillede. Du kan skabe et nyt selvbillede ved konstant at tænke på dig selv som den, du gerne vil være. Når du har skabt et tydeligt billede af dig selv, vil dine ydre vaner og adfærd have en tendens til, at svare til dette billede.
Anvend 80/20-reglen
