Jeg har lige været til for-præmiere på en meget tankevækkende svensk film om parforhold. Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin.

Handlingen er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.

Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.

Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Det svarer til, at nogle amerikanere tror, at terrorisme startede den 11. september 2001. Der har været en uhensigtsmæssig rollefordeling og holdning til parforholdet længe forinden, men den chokerende oplevelse ryster hele grundlaget for parforholdet.

For at få bearbejdet den traumatiske oplevelse tyer filmens hovedpersonener til deres vennekreds, men vennerne véd af gode grunde heller ikke, hvordan de skal reagerer på de informationer om adfærd og følelser, de får. Det udløser nogle pinlige og lattervækkende scener. Selvfølgelig har vennerne ingen forudsætninger for at håndtere kriser, lige så lidt som at de heller ikke kan reparere deres bil, hvis den går i stykker.

Manden er flov og skamfuld over sine handlinger og adfærd i en farefuld situation, og han bruger benægtelse til at fortrænge den ødelæggende følelse (se psykologiske forsvarsmekanismer på http://www.parforhold-parterapi.dk/ forsvarsmekanismer). Han er ikke i stand til at indrømme og undskylde en forfærdelig handling. Men kvinden bliver frustreret over ikke at føle sig mødt, rummet og forstået. Da hun konfronterer manden med fakta i form af hans egne videooptagelser, bryder han helt sammen, fordi hans egenopfattelse bliver truet.

Læs mere... →