fbq('track', 'ViewContent');

kompliceret

Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?

dreamstimelarge_8044090Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen!

Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.

Men hvad gør man, når parforholdet ikke fungerer? Hvornår er det tid at sige: “Nok er nok”?
Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.

Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..

Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske på få dage. Børnene er dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen, på et eksistentielt plan. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.

Læs mere...

Anden udgave af bogen “Frihed – med bedre parforhold”

Bogen Frihed – med bedre parforhold af Mikael Hoffmann er udkommet som anden udgave i maj 2012 både som paperback og e-bog. Den er blevet 70 sider længere og har nu et sideantal på 296.

Den nye udgave er suppleret med citater, illustrationer og handlingspunkter.

Endvidere er der tilføjet 17 helt nye kapitler:

  • Hvordan får man et bedre parforhold?
  • Hvorfor er parforholdet så kompliceret?
  • Ti nøgler til selvtillid
  • Bliv god til at kysse
  • Forventningsafstemning
  • Følelser og rationalitet
  • Psykologiske forsvarsmekanismer
  • Ti tips til at undgå destruktive skænderier
  • Er det let eller svært? Om negativt
  • Tillid i parforholdet
  • Hvordan kan man undgå, at dårlig økonomi ødelægger et godt parforhold?
  • Økonomisk snyd i parforholdet
  • Positive forandringer, der varer ved
  • Mindfulness
  • Taknemmelighed
  • Hvornår svækker og styrker vi hinanden?
  • Statistik

Se en liste med samtlige bogens kapitler på www.frihed-MedBedreParforhold.dk

Bogen gør det lettere at se, hvor parforholdet kan gå galt, og hvad der kan gøres for at rette ubalancerne op igen.

Sammenhængen mellem valg og deres konsekvenser er blevet endnu tydeligere i den nye udgave.

 

Boganmeldelser:

Min far på 85 år har hverken computer eller internet. Men han har læst min bog, og her er hans kommentarer:
Min søn, Mikael, har udgivet en bog om parforhold, som jeg har læst. Alle på 18 år og opefter burde læse den, og vil garanteret få en masse ud af det. Jeg selv opdagede nogle ting, som jeg nok har forsømt i mit lange ægteskab gennem 48 år.

Ulla Clausen
Bogen er velskrevet og let tilgængelig. De temaer der berøres kan jeg genkende efter 45 år´s ægteskab. Der er ikke tvivl om, at der er perioder i alle samliv, hvor der vil være situationer, hvor det tages op til overvejelse om et samliv/ægteskab skal fortsætte. Her ville samtaler med en parterapeut kunne gøre, at man kom nemmere og hurtigere igennem til den rigtige beslutning. Ofte har det været i situationer, hvor det var arbejdspladsen/kollegaerne eller personer i familien der var blevet ens problem, men at det blev partneren det gik ud over, fordi man i situationen ikke kunne se, hvad der var problemet. En uvildig trediepart er altid godt.

Lars Algreen
Bogen rammer mig især der hvor jeg lader stå til og ikke løser et opstået problem. Over ordnet er det en bog som mange par kan have gavn af at læse. Jeg vil bestemt anbefale bogen.

Selv synes jeg, at den første udgave af bogen var god, men den anden udgave er endnu bedre. Jeg håber, at den vil sprede håb og viden om det lykkelige parforholds mysterier, så det ikke er så mystisk endda, hvad der skal til, for at gøre det bedre.
.


.

Hvorfor er parforholdet så kompliceret?

dreamstimemedium_506507Hvorfor skal det være så tidskrævende og besværligt at leve i et parforhold? Er det barnligt af ægtefællen at forlange, at man skal være opmærksom, og sige og gøre bestemte ting, for at han/hun er tilfreds? Skulle det virkelig være nødvendigt, hvis der i forvejen er rigeligt at se til med job, børn, hus, familie og andre ting, som tager tid?

Jeg har hørt mange af mine klienter spørge om ovennævnte i frustration over, at deres parforhold ikke var tilfredsstillende. ER det egentlig nødvendigt at investere så umådeligt mange ressourcer, for at få parforholdet til at fungere ordentligt?

Hvis I har børn, ved du, at et lille barn ikke opfører sig som en velsmurt maskine eller computer. Forestil dig, at skiftning af ble, tænderbørstning, af sted om morgenen og sove om aftenen blev udført med det samme, du bad om det uden protester. Eller endnu bedre: At det to-års barn selv sørgede for at gå ind og sove, uden at du behøvede at ulejlige dig med godnathistorie, putte-putte og lignende.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic