fbq('track', 'ViewContent');

kollegaer

Tilbage til hverdagen efter ferien

En ferie bør være belønningen for en stor indsats og hårdt arbejde.
Men at vende tilbage fra en tiltrængt pause kan blive en forfærdelig nedtur.
Her er nogle tips til, hvordan du kan lette overgangen tilbage til hverdagen.

Lige efter at du og I kommer tilbage fra en fantastisk ferie, kan det føles enormt godt og dejligt. Du har været af sted uden forpligtelser, sammen med mennesker, du holder af. Du har formentlig slappet af, og gjort lige hvad det passede dig.
Men pludselig er du tilbage på arbejde med de grå rutiner og kedelige trivialiteter.

Imidlertid behøver overgangen tilbage til hverdagslivet ikke at blive et mareridt. Faktisk kan du forberede dig og gennemføre nogle enkle trin, der vil gøre processen en hel del lettere. Med nogle fornuftige strategier kan du komme tilbage på sporet på relativt kort tid.

Læs mere...

Livets færdselsregler

For 200 år siden var her ingen færdselsregler. Der var ingen biler, men kun relativt få langsomme hestevogne. Man kunne gøre mere eller mindre, hvad der passede en.

Klik her for at se et gammelt filmklip fra San Francisco’s gader i 1906. Dengang var der ingen nævneværdige færdselsregler.

I dag er alting blevet mere komplekst. Der er mange biler på vejene, og de kører hurtigt. Vi bliver derfor nødt til at have nogle regler, som vi alle sammen følger, for at undgå ulykker.

Fx skal vi stoppe for rødt, og vi skal køre i højre side af kørebanen – i hvert fald her på kontinentet.

Hvis man insisterer på at køre i højre side i fx England eller New Zealand, vil man helt sikkert komme galt af sted.

Livets færdselsreglerDet er ikke for at genere folk, at der oprindeligt er lavet færdselsregler. Der er en grund til, at de er der. De er fremkommet på grundlag af mange års erfaring. Når man kender reglerne, og ved hvornår man skal overholde dem, og hvornår man kan tage lidt lettere på dem, så glider alting meget lettere. Hvis det fx er midt om natten, og der ikke er en bil på vejen, kan man godt uden større risiko gå over for rødt lys i et vejkryds. Men det samme ville ikke være en god idé midt i myldretiden, når bilerne suser forbi. Først og fremmest er der risikoen for at blive kørt ned, men samtidig vil man også være til stor gene og ulempe for en masse andre mennesker, hvis man bare vader rundt i trafikken.

Ligesom med færdselsloven er det også en god idé at sætte sig ind i Livets Love. Der er nogle helt bestemte regler, man bør vide noget om. Der er nogle, der absolut skal overholdes, og der er andre, man kan tage lidt lettere på. Dette gælder både i relation til sin partner, sine børn, sin chef, kollegaer og medarbejdere osv. På alle livets områder er der uskrevne regler, som det er en god idé at kende og følge.

Min erfaring som psyko- og par-terapeut gennem mange år fortæller mig, at der tilsyneladende bliver flere og flere mennesker, der er frustrerede over deres situation. De er ikke helt tilfredse med den måde, deres parforhold udvikler sig på. De føler sig pressede og har det ikke godt. De mærker måske angst, uro eller vrede. Dette kan udmønte sig i opslidende kampe, fyringer og skilsmisser.

Ofte projicerer vi vores følelser og holdninger over på andre mennesker. Vores ægtefælle eller kæreste er den nærmeste og letteste at spejle sig i, og han eller hun bliver dermed eksponent for det, vi selv indeholder af ubalancer.

Det er relativt nemt at blive skilt. Omkring halvdelen af alle indgåede ægteskaber bliver opløst. Jeg synes, at det er ærgerligt, fordi det lidt er som en kattelem eller smutvej ud af problemerne, når tingene bliver for svære. Mange mennesker oplever, at de gang på gang etablerer nye parforhold, men efter et stykke tid står de med de samme problemer igen, og begynder forfra. Når man har prøvet dette tilstrækkeligt mange gange, opdager mange, at pilen nok primært peger tilbage på en selv. Der er noget, man skal kigge på i sig selv; holdningerne og overbevisningerne, som der skal arbejdes med. Det er altså ikke de andres skyld, hvis noget går galt.

Når man vælger at begynde at arbejde med sig selv, enten alene eller sammen med sin partner, vil der være nogle ting i tilværelsen, der efterhånden kommer til at gå meget lettere – og hvem har ikke lyst til det?

.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parforholdets-faerdselsregler

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic