Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv?
Kort resumé:
Selvansvarlighed er at VÆLGE at tage ansvar for sig selv i sit eget liv. Det vil sige ikke at tro, at genvordighederne er andres skyld. Men derimod at man selv gennem sine valg har tiltrukket sig en læring, som kan være smertefuld – men lærerig.
Det betyder også at gøre sig uafhængig af andre og deres negative energier, og dermed blive fri i sit liv.
Jeg kommer i denne artikel også ind på Drama-trekanten, med Bøddel, Offer og Redder. De positive og negative aspekter af de tre sider i os alle sammen.
En af måderne at blive lykkeligere i sit parforhold er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.
Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)
10 sikre tegn på, at din partner manipulerer dig i parforholdet.
Klik her, for at læse, hvordan du undgår manipulationerne.
Hvad betyder ansvar?
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at man kan være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.