fbq('track', 'ViewContent');

karaktertræk

Hvad er forelskelse?

Forelskelse er både ekstase og noget frygtindgydende. Det kan føles meget stærkt som noget, der er større end livet selv.

Den person, vi bliver forelsket i, har to modsatrettede karaktertræk. Det ene er noget, der vil gøre dig utroligt usikker på dig selv, og det andet er noget, der forløser dig. Du føler, at du aldrig har været mere dig selv, end når du er sammen med denne person.

Det dobbeltsidede modsatrettede skal være til stede, for at forelskelsen mellem to mennesker kan finde sted. Du bliver draget af den ene side hos personen, og der skal på den anden side være et karaktertræk, der blokerer dig fra at udtrykke dig på det allersværeste punkt. Der er både et aspekt af det, vi frygter mest – og det, vi længes allermest efter, men har sværest ved at få adgang til. Derfor føles nærværet med denne person så dejligt til at begynde med, og derfor har vi senere kampene med den samme person.

Barnet fødes til at udtrykke sig helt frit. Både med gråd og latter. Men ved to-års alderen lærer barnet i socialiseringsprocessen at begrænse sig selv, for at kunne føle sig elsket, anerkendt og accepteret. Det er denne begrænsning, man oplever hos sin partner som en spejling.

Alle udfordringerne med partneren handler om vores egne holdninger og overbevisninger, og erkendelsen af dette er med til at løse problemerne i parforholdet.


Lyt til Jytte Vikkelsøe, der er forfatter til bogen “Derfor Forelsker Du Dig Aldrig I Den Forkerte”, på pod-cast http://arkiv.radio24syv.dk/7097891.ihtml/player.html?source=embed&start=1810&photo_id=18648346
.


Andre artikler om forelskelse og kærlighed:

Kærlighed er et valg
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kaerlighed-er-et-valg

Forskellen mellem forelskelse og kærlighed
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed

Ægte kærlighed er et valg
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

Kender du dit eget og din partners kærlighedssprog?
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kender-du-dit-eget-og-din-partners-krlighedssprog
.

 

Begår du de samme fejl igen og igen i dine parforhold?

Kedeligt parforhold

Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at gentage vores fejltagelser?

Hvornår lærer vi lektien? Kan det mon være mangel på selvtillid, uhensigtsmæssige idealer, negative overbevisninger, eller bare en manglende selvbevidsthed og uheldig adfærd, der får os til at begå de samme fejl?

Mange skilsmisser

Hvis du har været igennem en eller flere skilsmisser (eller kender nogen, der har) kan du måske se, at der er en tendens til at vælge den samme type partner, der i første omgang behandlede dig dårligt? Måske en person, som du ikke føler dig i stand til at stole på eller som konstant er nedladende?
Selv om du var sikker på, at du i det nye forhold ville lære af dine dårlige erfaringer, og ikke ville begå de samme fejl igen, risikerer du stadig at ende i samme situation med din næste partner.

Tre årsager til at folk begår de samme fejlFejltagelser i parforholdet

  1. Du drages af de egenskaber og karaktertræk hos din partner, som du føler dig godt tilpas med, og som er velkendt for dig. Dette gælder både positive og negative egenskaber. Eksempelvis kan det være, at du forbinder noget rart med rutine og dagligdag. I løbet af dit forhold er du ikke tilfreds med det kedelige og ensartede, men når du slutter parforholdet og påbegynder et nyt, søger du det genkendelige igen.
  2. En anden årsag kan være, at tryghed er kedeligt. Personer i disse forhold er vant til den usikre, skræmmende og farlige relation og finder dem spændende, selv om de kan være rædselsslagne en stor del af tiden i forholdet.
  3. Tredje årsag kan være, at en person har så lavt et selvværd, at vedkommende føler sig taknemmelig, bare nogen har lyst til at være sammen med dem. De kan bruge deres tid på at forsøge at være, hvad de tror, den anden person ønsker de skal være, og er overbeviste om, at hvis de bare anstrenger sig tilstrækkeligt, vil alt blive godt. Denne situation ender med at blive utilfredsstillende for begge parter.

Video med forklaring på de fem faser i enhver forandring:


5:15 minutter

Erkendelse = forandring

Det er først, når vi erkender, at vi har et destruktivt mønster i vores parforhold, at vi kan begynde at gøre noget ved det. Selv om venner og familie gentagne gange forsøger at advare os og give gode råd, skal ønsket om forandring komme inde fra os selv og være dybfølt. Derefter skal der handles på selverkendelsen, for at der kan komme synlige positive resultater ud af det.

Hvorfor parterapi?

Hvis man vil have noget andet, end det, man har haft hidtil, bliver man nok nødt til at gøre noget andet, end det, man har gjort indtil nu. Og dette ANDET er naturligvis svært og utrygt. For hvis det havde været let og trygt, havde man jo gjort det for længst. Derfor kan det være en god ide at få professionel hjælp fra en erfaren terapeut, der ved, hvad der skal til, og kan lære jer færdighederne, værktøjerne og de nye strategier – til erstatning for de gamle ubrugelige vaner og redskaber. Så enkelt er det.
.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: