fbq('track', 'ViewContent');

kamp

Hvad er forelskelse?

Forelskelse er både ekstase og noget frygtindgydende. Det kan føles meget stærkt som noget, der er større end livet selv.

Den person, vi bliver forelsket i, har to modsatrettede karaktertræk. Det ene er noget, der vil gøre dig utroligt usikker på dig selv, og det andet er noget, der forløser dig. Du føler, at du aldrig har været mere dig selv, end når du er sammen med denne person.

Det dobbeltsidede modsatrettede skal være til stede, for at forelskelsen mellem to mennesker kan finde sted. Du bliver draget af den ene side hos personen, og der skal på den anden side være et karaktertræk, der blokerer dig fra at udtrykke dig på det allersværeste punkt. Der er både et aspekt af det, vi frygter mest – og det, vi længes allermest efter, men har sværest ved at få adgang til. Derfor føles nærværet med denne person så dejligt til at begynde med, og derfor har vi senere kampene med den samme person.

Barnet fødes til at udtrykke sig helt frit. Både med gråd og latter. Men ved to-års alderen lærer barnet i socialiseringsprocessen at begrænse sig selv, for at kunne føle sig elsket, anerkendt og accepteret. Det er denne begrænsning, man oplever hos sin partner som en spejling.

Alle udfordringerne med partneren handler om vores egne holdninger og overbevisninger, og erkendelsen af dette er med til at løse problemerne i parforholdet.


Lyt til Jytte Vikkelsøe, der er forfatter til bogen “Derfor Forelsker Du Dig Aldrig I Den Forkerte”, på pod-cast http://arkiv.radio24syv.dk/7097891.ihtml/player.html?source=embed&start=1810&photo_id=18648346
.


Andre artikler om forelskelse og kærlighed:

Kærlighed er et valg
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kaerlighed-er-et-valg

Forskellen mellem forelskelse og kærlighed
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed

Ægte kærlighed er et valg
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

Kender du dit eget og din partners kærlighedssprog?
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kender-du-dit-eget-og-din-partners-krlighedssprog
.

 

Krise i parforholdet

dreamstimemaximum_18918547– Oplever du en gang imellem ubehagelige situationer med din partner, som lige inden var din højt elskede?
– Er det afvisning, eller er der dræbende kampe, som tærer på kræfterne?
– Er det dig, der er misundelig på din partner, eller er det den anden vej?

Vigtigste signal til en konflikt viser sig tit på det seksuelle plan og i romantikken. Hvordan er jeres sexliv?
Er I stadig lige romantiske? Skiftes I til at tage initiativ til at gå i seng med hinanden? Det store spørgsmål er først og fremmest hvordan man vil behandle de uundgåelige kriser – ikke om de vil komme.

En konflikt i et parforhold kan være startet af en lang række forskellige faktorer. Mange risikerer opgivenhed i deres samliv, hvis man tager hinanden for givet.

Kontroverser mellem mænd og kvinder i parforhold er først og fremmest deres måde at tale med hinanden på.  De fællestræk, der holder et parforhold sammen, kan være mange forskellige ting. Måske er det tid på idrætsbanen, hvor I hepper på jeres barn, eller måske er det at komme ud til en hyggelig middag og musik. Find nogle aktiviteter, der kan lime jer sammen, så I føler jer elsket og opfyldt af hinanden.

Uanset krisens omfang har du og I mulighederne for at gøre noget ved det og korrigere kursen. Det kommer udelukkende an på hvad I er enige om, hvad I gør, og hvordan I tackler det.  Der er intet i vejen for at være arrig på sin partner – en gang imellem. I ethvert sundt parforhold er der dyster og uenigheder, men det er MÅDEN, at disse sammenstød bliver håndteret på, der er forskellen mellem et lykkeligt og ulykkeligt parforhold.

Et forhold i krise behøver på ingen måde at være afslutningen på ægteskabet. Det centrale er, hvordan du og I REAGERER på krisen, så vær parat, når den rammer jer. Gør klar til at gøre et stort stykke arbejde med jeres relation og arbejde jer igennem udfordringerne. Men begge parter skal yde en indsats.

.

 

Utroskab

dreamstimelarge_17929135En Gallup-undersøgelse viser, at hver tredje dansker på et eller andet tidspunkt i ægteskabet har været sin partner utro. Det er meget lidt sandsynligt, at sidespring og utroskab står på ønskesedlen, når vi indleder et parforhold, så hvad er grunden til det høje tal?

Københavns Universitet har lavet en værdiundersøgelse, som viser, at 64% af danskerne mener, at utroskab ”slet ikke” er acceptabelt. Hvorfor er der så stor forskel på hvad vi siger og mener – og hvad vi gør?

Vores kultur og opdragelse tilskynder til ærlighed og troskab, altså at opføre sig ordentligt og lade være med sidespring. Utroskab rammer yderst sjældent de sunde og stærke parforhold. Hvis man har det godt med sin partner med kærlighed og varme, har man ikke behov for at blive bekræftet andre steder. Hvis man er mæt, har man jo heller ikke lyst til en portion mere.

Læs mere...

Skilsmissebørn

dreamstimemedium_5580650Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.

Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.

Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.

Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.

24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).

269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).

87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).

En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.

Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.

16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic