For nogle par betyder “hverdagen” desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. Hvert eneste år i januar oplever skilsmisseadvokaterne og parterapeuterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet.
I (jule)-ferien er der normalt meget fokus på familien. Hvis parforholdet ikke er vel-funderet med forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden – og tilgivelse, vil der efter enhver ferieperiode erfaringsmæssigt være flere skænderier og diskussioner end de andre af årets måneder.
Mange har skruet forventningerne om julehygge og familietid op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke har fået den jul, man havde drømt om, kan bægeret flyde over. Frustrationerne får frit løb på en uhensigtsmæssig måde.
I ferien viser realiteterne i parforholdet sig. Måske er der slet ikke den samhørighedsfølelse, som man føler, at der burde være, eller som man ønsker sig. Til hverdag kan man leve med dette, men ved højtider og ferier bliver alting meget tydeligere.
Klik her for at læse artiklen, hvor jeg afslører to hemmeligheder fra parforholdet
“Hvorfor får de, der i forvejen har meget, endnu mere (kærlighed), mens de, der ikke har så meget, får endnu mindre?”
Sådan lyder et af de mange spørgsmål, jeg som par-coach får, og som jeg gerne vil besvare. En besvarelse kunne være en analogi til økonomi. Følelser og penge hænger sammen, selv om det umiddelbart ikke lyder helt indlysende. Der er tale om et flow, og det fører til spørgsmålet om, hvad forskellen på rig og fattig er.
Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, vil fattige mennesker bruge deres overskud på forbrug.
Rige mennesker, derimod, vil investere deres overskud i noget, som kaster et nyt overskud af sig, og dette overskud bruger de på forbrug. På den måde genereres der mere og mere til de rige, og mindre og mindre til de fattige.
Investeringen kunne være efteruddannelse, eller en anden forretning, eller et kursus, eller personlig udvikling eller lignende.
Klik her for at læse artiklen, hvor jeg afslører to hemmeligheder fra parforholdet
Det samme gør sig gældende i parforhold. Når du investerer overskuddet tilbage i parforholdet, og kun ”bruger” af det efterfølgende overskud, vil din partner føle, at der er mere og mere.
Hvis du derimod kun ”forbruger” uden at gen-investere, og er krævende uden at tilføre værdi, så bliver parforholdet mere og mere tomt.
Når vi får meget, vil vi også gerne give meget, men hvis vi får lidt, giver vi mindre og mindre.
Det er enten en positiv eller en negative spiral, der bliver sat i gang. Hvis man føler, at man får, er man villig til at give, og får så mere, og hermed en positiv opadgående spiral.
Dette kommer ikke af sig selv, ligesom økonomiske investeringer heller ikke kommer af sig selv. Det er ikke tilstrækkeligt at købe Lotto-kuponer i håbet om at blive rig.
Det handler om at SKABE et overskud, og så geninvestere det i sit parforhold. Og det skal FØLES værdifuldt for partneren. Ikke kun for en selv!!! Når begge gør dette, skaber de et godt parforhold.
Man ser det også i forretningsverdenen, hvor f.eks. et firma producerer noget, som kunderne i bund og grund ikke vil have. Det er ikke nok, at indehaveren og bestyrelsen mener, at det er det allerbedste og mest fantastiske produkt. Hvis kunderne mener noget andet, er der intet salg, og til sidst går firmaet konkurs.
Det samme kan ramme parforholdet, men det kan undgås, hvis man får afdækket, hvad der er afsætning for og dermed, hvad der tilgodeser begge parter. Det kræver god kommunikation og forståelse – og valget at ville give sin partner det, som partneren gerne vil have.
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Umiddelbart ser det ikke ud som om at der er en lighed mellem de fire nævnte. Men i alle fire tilfælde skal der investeres en indsats, for at få noget ud af det. Der skal bruges ressourcer i form af:
tid
kræfter
og måske penge
Hunden
Hvis man ikke opdrager og træner en hund ordentligt, vil den opføre sig uhensigtsmæssigt. En af mine venner havde vaskebaljer og fade i alle stolene i dagligstuen. Han forklarede mig, at det var fordi hunden ellers ville hoppe op og ødelægge stolene med hundehår.
Han havde ikke investeret de timer og kræfter, der skulle til, for at få opdraget hunden godt nok, og derfor gjorde den lige, hvad der passede den. Han måtte altså tilpasse sig efter hunden og ikke omvendt.
Klik her for at læse artiklen, hvor jeg afslører to hemmeligheder fra parforholdet
Jobbet
Hvis man ikke investerer i sit job, med eksempelvis kurser, opmærksomhed, engagement, møde til tiden og så videre, kan man på et tidspunkt risikere at miste det og blive fyret.
Men både med hunde og med karriere er resultaterne og udbyttet efter investeringen meget givende.
Børn og parforhold
Nøjagtigt det samme gør sig gældende for børn og for parforholdet. Hvis du ikke opdrager dine børn ordentligt, risikerer de at blive asociale, kriminelle, stofmisbrugere eller bare helt umulige. De skal lære nogle grundlæggende spilleregler, som skal følges, for at et samfund og en familie kan fungere ordentligt. Det er enormt givende at have (store og voksne) børn, som er velfungerende, lykkelige, taknemmelige, høflige, hensynsfulde, sunde og raske.
I parforholdet gælder det samme. Du skal investere ressourcer i form af tid, kræfter og penge, og I skal sammen finde fælles struktur og rammer, I er enige om. Det er ikke tilstrækkeligt at tro, at bare fordi man i begyndelsen var smask-forelskede, skal resten af livet nok blive lykkeligt og nemt.
Så hunde, karriere, børn og parforhold har mange lighedspunkter. Men udbyttet og glæden kommer altså ikke af sig selv.
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
.
3:39 minutter
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Links til fire andre områder inden for parforhold: