Hvordan tilfører man selv værdi til parforholdet? Tæller materielle værdier mest, eller er det reelt noget andet, der er vigtigere?
Lad mig illustrere det med en lille historie fabrikeret til lejligheden:
Det amerikanske præsidentpar kører forbi et pizzeria, og præsidentfruen siger henkastet til sin mand: ”Ejeren af det pizzeria var engang min ungdomskæreste”, hvortil han svarer: ”Tænk, hvis du havde holdt fast i ham. Så havde du i dag været pizzeria-frue.”
”Nej” replicerede fruen, ”Så havde han i dag været præsident i USA.”
Vi skaber og bidrager altid til hinanden i et godt parforhold, og vi tilfører energi og værdi – direkte eller indirekte.
Hvordan tilfører man selv værdi? Tæller materielle værdier mest, eller er det reelt noget andet, der er vigtigere?
En lille historie
Lad mig illustrere det med en lille historie fabrikeret til lejligheden:
Det amerikanske præsidentpar kører forbi et pizzeria, og præsidentfruen siger henkastet til sin mand: ”Ejeren af det pizzeria var engang min ungdomskæreste”, hvortil præsidenten svarer: ”Tænk, hvis du havde holdt fast i ham. Så havde du i dag været pizzeria-frue.”
”Nej” replicerer præsidentfruen, ”Så havde han i dag været præsident i USA.”
Hvordan opleves værdi?
Vi skaber hinanden, og vi tilfører energi og værdi – direkte eller indirekte.
Måske tjener den ene de fleste penge. Den anden kom måske med gæld – eller stifter den.
Den ene går hjemme og passer hus og børn, mens den anden arbejder og tjener pengene.
Den ene er et rodehoved og den anden er ordensmenneske.
Den ene er negativ (kritisk) og den anden er positiv.
At skabe værdi
Det vigtige er, hvordan man SKABER værdien i parforholdet:
At man forstår hinanden
At man er enige om, hvad der har værdi
At man har afstemt forventninger med hinanden
At man giver sin partner dét, partneren gerne vil have, og at begge gør dette
Man må ikke kun give sin partner dét, man selv ønsker sig. Hvis begge gør dette, får ingen, hvad man gerne vil have. Det er definitionen på kærlighed. Og det gælder såvel det materielle som det immaterielle. Der findes ikke en fordelingsnøgle, der kan skelne retfærdigt og ligeligt mellem æbler og bananer.
Psst… Gør som flere end 1.500 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
8:13 minutter
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Links til fire andre områder inden for parforhold:
For nyligt faldt jeg over en interessant undersøgelse, med nogle bemærkelsesværdige resultater vedrørende parforhold og materialisme.
Hvis vi i parforholdet udelukkende går efter villa, Volvo og vovhund, er der nogle faldgruber, vi bør være opmærksomme på. For stor fokus på materielle goder kan nemlig skade parforholdet. De meget materialistisk indstillede par kan risikere, at samtalerne i det dyre designede samtalekøkken mere fører til skænderier end til romantiske udvekslinger.
Disse betragtninger fremgår af en amerikansk undersøgelse, publiceret i ‘Journal of Couple & Relationship Therapy’, hvor 1.734 par deltog.
Forskere fra Brigham Young University i Utah, USA, kiggede nærmede på sammenhængen mellem indstilling til materielle goder og lykkelige parforhold.
Studiet konkluderede, at selv i parforhold, hvor begge parter delte de samme materialistiske værdier, havde dette indflydelse på, hvor meget eller hvor lidt glæde og kærlighed, der var i ægteskabet.
Udover pengebekymringer havde de pengefikserede par mindre effektive måder at kommunikere på, og var derfor dårligere til at løse konflikter.
Forskerne mener, at deres studie peger på, at parforholds eventuelle økonomiske problemer i høj grad er et resultat af al for stor fokus på de materielle værdier i deres holdninger og adfærd. Med andre ord er økonomiske udfordringer ikke kun et spørgsmål om at have for få penge.
Hvis man i et parforhold fokuserer mere på materialisme end på selve relationen, er det et symptom på, at noget andet grundlæggende er galt. Årsagen og ubalancen kan med fordel bearbejdes i parterapi og individuel psykoterapi, hvor man får udfordret sine holdninger og overbevisninger.
For at få glæde og lykke i et parforhold skal der primært fokus på de immaterielle værdier, såsom socialt samvær, empati, lydhørhed, rummelighed, kommunikation, livsmod og godt humør . Dette kan i sig selv skabe udfordringer, konflikter og kriser.
Det er muligt at gøre noget ved en uhensigtsmæssig indstilling til penge, bolig, bil og andre fysiske værdier, samt hvordan man har det med sin partner. Der skal ”blot” arbejdes på det – for det kommer, som så meget andet, ikke bare af sig selv.
.
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)