Grænseoverskridelser og grænsesætning
Hvordan kan man forbedre sit liv og undgå at få det dårligt?
Det er vigtigt at huske på, at når du sætter sunde naturlige grænser, og siger fra, handler det ikke om at fortælle andre mennesker, hvad du synes om dem og deres adfærd. Heller ikke om hvor barnlige, uempatiske, egoistiske eller træls du synes, at de er. Eller at forlange noget af dem i form af at stille krav (brugen af ordet ”DU”). At sætte grænser og sige fra, er ej heller at brokke sig, kritisere, bebrejde, nedgøre, afvise eller at true andre.
At sætte grænser og sige fra betyder i realiteten at fortælle helt konkret og præcist, hvordan du har det, hvad du vil være med til, og hvad du accepterer – på en empatisk og konsekvent måde. Endvidere skal det foregå på rette tid, sted, måde og til den rette person. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt. Men hvis du bliver truet, skal du selvfølgelig forsvare dig med en passende styrke.
Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, vil det efterhånden nedbryde dit selvværd. Hvis du sjældent eller aldrig får passet ordentlig på dig selv, så er der med stor sandsynlighed en god grund til det. Måske har du simpelthen aldrig lært, hvordan man gør….
Læs mere...
Hvorfor skal manden kunne sige nej til sin kvinde?
En gang imellem flegner kvinden ud og uden nogen bestemt anledning udfordrer hun sin mand. Det sker med ujævne mellemrum, uden at det behøver at have noget med menstruationen at gøre. Det er som en slags virus, der pludselig aktiveres i et computerprogram. Der kan gå dage, eller der kan gå år, mellem udbrudene.
Manden skal kunne sige nej og stop til sin kvinde for at gøre hende tryg. Hvis han ikke er i stand til, på en respektfuld måde, at sige fra over for hende, vil kvinden (med rette) få det indtryk, at han ikke er i stand til at kunne sige nej over for andre eller kunne forsvare hende. Hun vil ubevidst være bange for, at hvis der skulle komme en fristelse forbi, vil han heller ikke dér kunne sige nej, og det vil destabilisere parforholdet og familien. Derfor er kvinden udstyret med nogle urgamle mekanismer, der er designet til at teste mandens integritet, rummelighed og styrke. Hun bruger sine mishagsytringer til at teste sin mand, om han er stærk nok til at kunne forsvare hende. Det er selvfølgelig helt ubevidst og kommer helt nede fra reptil-hjernen. Hun ønsker at finde ud af, om han kan vinde kampen mod sabelkatten eller fristelserne i form af andre kvinder. Disse naturlige mekanismer er selvsagt højst ubehagelige for manden, men det er altså meningen fra naturens hånd, at han skal kunne sætte grænser og tage lederskab. Mandens job er at være i stand til at overskue, hvad der foregår, og kunne stå imod det pres, han er udsat for. DET vil om noget gøre kvinden tryg og glad – indtil kvindens indre ur igen fortæller hende, at nu har hun brug for at teste ham.
Her er nogle eksempler på kortvarig irrationel adfærd, som manden (eller rettere det maskuline i os alle sammen) skal kunne rumme i sin kvinde (det feminine i os alle):
- Hun kritiserer og bebrejder dig noget, som hun selv gør
- Hun benægter fakta
- Hun synes, at alting er alle andres skyld, men bestemt ikke hendes egen
- Hun giver dig skylden for noget, du ikke har gjort
- Hun er påståelig
- Hun rammer dig under bæltestedet med sine argumenter
- Hun slår dig
- Hun hidser sig op og råber højt
- Hun viser tydeligt sin foragt for dig og for hvad du står for og sætter pris på
- Hun truer dig (med skilsmisse, at tage børnene fra dig, mord, selvmord, afsløring og lignende)
- Hun vrisser ad dig
- Hun spiller sur og fornærmet
Hvis hun ikke falder ned på jorden i en fart, har du et problem. Et stort problem. Et grænse-sætnings-problem. Hvis du er mand, har du endvidere et lederskabsproblem. Det er DIT problem, og DU er problemet.
Der er selvfølgelig nogle ting, der bestemt ikke er OK, fx trusler eller vold. Det skal I tale om bagefter, og du skal klart og tydeligt gøre opmærksom på, at det er en uacceptabel adfærd, som du ikke vil finde dig i.
Her er et billedligt eksempel fra dyreriget på den ro, manden skal udvise med lederskabet, når hans kvinde hamrer løs på ham.
www.facebook.com/1030999506922688/videos/1191770794178891
Når kvinden får tillid til, at han er i stand til at stå imod alle angreb (ikke kun fra hende), falder hun til ro og opbygger tillid til ham som stor stærk beskyttende mand for hende og resten af familien.
.
Vrede og konfrontation
Bliver man nødt til at skælde sine forældre ud, for selv at få det godt?
Hvad gør jeg egentlig i min praksis med mennesker, der er vrede på deres forældre, søskende, kollegaer m.fl.? Hvordan håndterer man de svære følelser? Er det nødvendigt at skære alle bånd over til dem, der har gjort en ondt?
Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/vrede-og-konfrontation
.
Om at lade sin vrede gå ud over andre
Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?
Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen. Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.
Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på hvordan det gik med ham.
At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem.
Sætter jeg grænser eller stiller jeg krav?
Sætter jeg naturlige grænser for mig selv – eller stiller jeg (ubevidst) krav, som andre mennesker reagerer uhensigtsmæssigt og negativt på?
Se videoen (5 minutter) med mit bud på det.
.
Parforhold kan være hårdt arbejde
Hvis man indledningsvis tror, at et parforhold og ægteskab udelukkende er en dans på roser, så kan man godt tro om igen. Heller ikke succes med børneopdragelse og job/karriere kommer af sig selv. Der skal ydes en indsats, for at få de tre ting til at fungere – og der skal ydes en ekstraordinær indsats for at de kommer til at fungere godt. Forestil dig en rulletrappe, der bevæger sig nedad, og du vil op på næste etage. Hvis du bliver stående stille på trinnene, bevæger du dig ned. Hvis du går i normalt gå-tempo på trinnene, står du stille i forhold til omgivelserne. Det er først, når du bevæger dine fødder hurtigt på trinnene, at du kan komme op til næste etage. Sådan er det også med udvikling af relationer og karriere.
Gæld eller opsparing
På www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/10/01/125116.htm hører vi om en studerende, der havde mere end 200.000 kroner i studiegæld, da han afsluttede sin uddannelse. Han erkender, at pengene er gået til byture for at forsøde tilværelsen, mens han læste. Han startede med at bo gratis hos sin kærestes mor, men alligevel stiftede han i løbet af studiet gæld. Han ønskede ikke at leve billigt eller have et arbejde ved siden af studierne. Det var ikke noget for ham. Læs mere...
Sæt grænser!
Konflikten på skoleområdet er afsluttet. Resultatet har af gode grunde været nedslående for lærerne, men egentlig bør det jo ikke komme bag på nogen, at efter mange år med opgang og velstand i samfundet er vi nu kommet ind i en periode med nedgang og udfordringer. Det har længe været kutyme, at man hvert år har fået mere i lønningsposen, mindre arbejdstid, været på flere og mere eksotiske ferier, haft masser af ”legetøj” af forskellig slags i hjemmet, og det har alt i alt været en rigtig dejlig og behagelig opgangsperiode. Men nu ser det altså ud til at pendulet svinger den anden vej. Se blot på Middelhavslandene, som jo ikke i tide har formået at standse op og evaluere situationen – med et katastrofalt resultat til følge. Disse lande er mere eller mindre kørt ud over kanten, og deres politikere bliver kraftigt bebrejdet, at de ikke i tide gjorde nok. Det paradoksale er, at vores egne politikere netop nu bliver bebrejdet, at de GØR noget, og det bliver de formentlig straffet for til næste valg. Forskellen mellem en politiker og en statsmand er, at politikeren tænker på næste valg, og statsmanden tænker på næste generation, men når man står midt i sparetider og krise, kan det være overordentligt svært at skelne mellem helte og skurke.
Underkastelse og dominans i parforholdet
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:
Tillid i parforholdet
Tillid i parforholdet
Succes med relationer mellem mennesker er baseret på en række forskellige faktorer, såsom blandt andet tillid, tiltrækning, bølgelængde og tiltro – og hvert af disse områder påvirkes væsentlig for begge parters vedkommende af graden af deres egen selvtillid.
Når du har selvtillid, føler du dig godt tilpas, har overblik og overskud, og du er også mindre tilbøjelig til at rode dig ud i problemer.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/genvind-tilliden-til-din-partner om at genvinde tilliden til sin ægtefælle.
Hvad vil det sige at opbygge et tillidsforhold?
Der er mange typer relationer mellem mennesker, fx mand/kvinde, forældre/barn, mellem arbejdskollegaer, venner og mange andre.
Mennesker er grundlæggende sociale væsener. De har brug for fysiske, fysiologiske, følelsesmæssige og intellektuelle interaktioner med hinanden. Der er forskellige grader af interpersonelle forbindelserne, fx et afslappet forhold, en intim relation, forretningsforbindelser og andet.
Tillid indebærer, at man tør give slip, det vil sige ikke at være i kontrol med alt, hvad der foregår.
I et parforhold er opbygning af tillid i relationen særlig vigtig. Der er fysisk og følelsesmæssig kontakt og intimitet. Parret ønsker at kende hinanden indgående og stole på hinanden.
Nøgleordet i tillid er pålidelighed. Du skal løbende udvikle denne egenskab for at kunne opbygge tillid i jeres parforhold. Du skal være pålidelig, for at din partner kan få tillid til dig – og vice versa.
Hvordan får kvinder mere lyst til sex?
Hvis en kvinde mangler sexlysten, skal hun ikke lede efter den i damebladenes gode råd og guides, men i stedet lære sig selv bedre at kende. Til forskel fra mænd starter kvinders lyst til sex ikke i hovedet, men i kroppen.
Mange danske kvinder efterspørger at have mere lyst til sex. Første skridt for at finde sin egen lyst er at undgå at lade sig styre af tidligere oplevelser. Dem er vi nødt til at erkende og bearbejde.
Hvorfor får nogle mennesker bank?
Vold af forskellig type og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags? Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?
Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted skyldes det helt eller delvist manglende evne til 1) at lytte til og forstå andre, og 2) at føle og vise respekt for andre.
Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.
Ofte er det svært at se sammenhængen mellem aktion og reaktion (adfærd og konsekvens), men lad mig give et eksempel:
Det er blevet sent på aftenen, og den 9-årige dreng skal til at i seng, fordi den følgende dag er en skoledag.
Han går hen til sofabordet og samler fjernbetjeningen til fjernsynet op.
Forældren siger: “Du skal ikke se mere TV i aften. Du skal i seng nu. Læg fjernbetjeningen fra dig.”
Drengen hører ikke / ignorerer bemærkningen og tænder for fjernsynet.
Forældren siger: “Sluk for fjernsynet. Du skal ud og børste tænder nu.”
Drengen ignorerer stadig, hvad der bliver sagt, og kikker kun på fjernsynet.
Forældren siger højere og mere skarpt: “Sluk for det fjernsyn, NU!”
Det hjælper ikke, og forældren bliver mere og mere frustreret og vred over ikke at blive hørt.
Stemningen resten af aftenen er ødelagt – medmindre forældren vælger at resignere og lade drengen opdrage sig selv.
Drengen lider på ingen måde af dårlig hørelse! Det er snarere selektiv hørelse, for når hans bror ved andre lejligheder siger noget, hører han det lige med det samme – også på lang afstand.
Resultat
Dagen efter sidder den 9-årige dreng med sin bror i sofaen og spiller PlayStation.
De to drenge kommer normalt fint ud af det med hinanden og har et godt forhold indbyrdes.
Men på et tidspunkt bliver de uenige om noget, og det udvikler sig til, at broderen pludselig slår drengen så hårdt, at han efterfølgende skriger højt i smerte.
Forældren kommer hurtigt ind for at trøste den ene og skælde den anden ud.
Forestil dig, at denne adfærd får lov til at udvikle sig og fortsætte. At drengen tilegner sig en attitude og adfærd, der får andre til i desperation at bruge vold. Drengen vil igen og igen møde vold – og han vil ikke ane, at det kommer fra hans egen mangel på evne til at lytte til, hvad andre siger til ham, og hans mangel på evne til at føle og vise respekt for andre mennesker. Han vil formentlig efterhånden mene, at det er alle de andres skyld, at han oplever fortrædeligheder og “uretfærdigheder” i sit liv.
Forældren kan også senere være totalt uforstående overfor de slag, drengen modtager i livet – uvidende om, at grunden er forældrenes egne mangelfulde opdragelse af drengen i hvordan Livets Love fungerer i praksis.
