For nogle tusind år siden gik Buddha en dag gennem en landsby. En meget vred ung mand kom hen til ham, og råbte rasende: “Du har ikke ret til at fortælle andre, hvad de skal gøre! Du er lige så dum som alle andre. Du er en falsk person.”
Buddha blev ikke oprevet af fornærmelserne. I stedet spurgte han den unge mand: “Sig mig, hvis du køber en gave til en person, og denne person ikke tager imod den, hvem tilhører gaven så?”
Manden blev overrasket over det mærkelige spørgsmål, og svarede: “Den ville tilhøre mig, eftersom jeg købte gaven”.
Buddha smilede og sagde: “Det er korrekt, hvilket også er tilfældet med din vrede. Hvis du bliver vred på mig, og jeg ikke bliver fornærmet, så falder vreden tilbage på dig. Hvis du gerne vil stoppe med at såre dig selv, så skal du selv arbejde med din vrede, og i stedet finde balance i dit liv. Find ud af hvorfor du føler, at det, jeg siger, er falskhed. Find ind til din egen følelse af falskhed, og få den opløst lige der. Det vil bringe dig større glæde og ægthed i dit liv.”
Når man pisker ind i en flok hunde, vil kun den, der bliver ramt, hyle op. Alle de andre hunde lader sig ikke mærke med noget.
At føle had, afsky og bitterhed over for et andet menneske, svarer til at tage glødende kul op med de bare næver, kaste dem efter den anden person, og håbe på, at de rammer vedkommende….
.
