Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

Først et kort resumé af denne artikel:

Hvad er ægte kærlighed? Ofte giver vi andre mennesker dét, vi selv helst vil have. Grunden er, at vi TROR, at andre har de samme behov som os selv – fordi det FØLES sådan.

– Kærlighed er ikke at have LYST til at give noget.
– Kærlighed er heller ikke at gøre dét ved andre, som man ønsker, at de skal gøre ved en selv. (Det er en myte og en stor misforståelse. I stedet skal man behandle andre, som man ønsker at de skal opføre sig, hvilket er noget helt andet.)
– Ej heller er kærlighed forelskelse. De to ting har ikke ret meget med hinanden at gøre – selv om mange blander dem godt og grundigt sammen.

5:08 minutter

Hvad betyder kærlighed så? Kærlighed er til forskel fra ovennævnte punkter tre helt konkrete ting:

• Forståelse (at kommunikere med hinanden, så det giver mening)
• Hengivenhed (at man er specielle for hinanden)
• Et VALG!

Ægte kærlighed er at VÆLGE at give sin elskede dét, han/hun allerhelst vil have. Og når begge to i et parforhold gør dette, mærker de kærligheden.

Men først skal man vide, hvad man selv og andre helst vil have (forståelse).

Man skal mærke efter, hvad man selv har af behov og ønsker sig, og man skal udtrykke dette klart og tydeligt på en hensigtsmæssig måde.

Man skal også kunne kommunikere med sin partner, så man selv FORSTÅR, hvad han/hun ønsker sig og vil have. Det skal give mening, så derfor er måden, man kommunikerer på, temmelig vigtig. At man har nogle fælles spilleregler i samværet og nogle effektive kommunikations-værktøjer.

2:23 minutter

Continue reading

Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed

Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.

Nødt til

Der er kun fem ting, vi er nødt til:

• at trække vejret
• at drikke
• at spise
• at komme af med det igen
• at sove

Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.

Continue reading

Jeg er VRED!

Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket?

Lær et helt konkret værktøj, der vil løse jeres kommunikationsproblemer, og få dig til at føle dig set, hørt og forstået.

Du skal bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.

Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.

Men den reelle verden er som regel helt anderledes. Continue reading

Mange mennesker kan være utroligt hårde i deres måde at tale sammen på. Især i parforholdet, hvor der jo er mange følelser involveret. Ofte er man ikke selv klar over, hvor hård, man kan lyde, men derimod kan man let høre, hvor grusom, uretfærdig, modbydelig og ondskabsfuld partneren er. Dette begrunder så, at man kan give igen af samme mønt.

Det undrer også mange mennesker, at deres partner pludselig bliver fx vred over et eller andet, og selv havde man intet gjort, før vreden hos partneren opstod.

Imidlertid er min erfaring, at det er kun omkring 20% af smerten, vi påfører vores partner, vi selv er bevidste om. Det vil sige langt størstedelen af det, vi gør ved hinanden, er vi end ikke bevidste om. Og det gælder selvfølgelig begge veje. Det kan godt være, at vi opfatter os selv som neutrale eller positive, men realiteten er, at partneren kan føle sig ydmyget, nedgjort, overset, ignoreret, skældt ud, skubbet væk og lignende, men umiddelbart ikke reagerer på dette input direkte eller med det samme. Først senere kommer der en reaktion, og den kan enten være svag eller meget voldsom.

Continue reading

Hvad hvis du føler, at det er dig, der trækker det største læs i parforholdet?

Det er ikke selve problemet, der er problemet. Det er derimod den måde, problemet håndteres på, der er det reelle problem.

Mon du kender den følgende situation?

Du oplever, at når din partner foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din partner, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din partner skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej.

Du siger for eksempel: “Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være at din partner vrisser, retter, bebrejder eller åbenlyst foragter dig. Continue reading

Hvad kan gå galt?

I denne artikel vil du blive introduceret til nogle af symptomerne og årsagerne til problemerne. For at håndtere udfordringerne starter det med bevidstgørelse af det, der gør ondt:

• Har du oplevet ubehagelige situationer og følelser sammen med din partner, som lige forinden var din elskede?
• Er det ensomhed, eller er der opslidende skænderier, som tærer på kræfterne?
• Føler du dig forladt og frustreret?
• Er der omstændigheder i andre dele af dit liv, som påvirker dig negativt? Din job-, bolig- eller økonomiske situation?
• Hvordan påvirker din parforholdssituation resten af dit liv?

Krisetegn

Her er nogle typiske krisetegn: Continue reading

Kender du den følgende situation?

Du oplever, at når din partner/ægtefælle foreslår noget, siger du “ja” og er positiv og imødekommende.

Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et “NEJ” eller en kold skulder.

Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej.

Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv.

Det kan også være at din partner vrisser, retter og bebrejder dig – eller helt åbenlyst foragter dig.

Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?

Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?

Continue reading

Statistik

Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.

Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.

Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.

Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.

24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).

269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).

87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).

Hjælp udefra

En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.

Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.

16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

.

– Hvordan kan vi undgå skilsmisse, frustreret liv og forvirrede børn?

– Hvordan kan vi sikre os et langt og lykkeligt liv sammen med vores hjertes udkårne, og samtidig have velfungerende børn?

– Hvordan vedligeholder vi bedst vores parforhold, så det varer livet ud?

Det handler primært om prioritering.

Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering

Læs en klient-udtalelse her:

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser

Her er en video om hvorledes man med fordel kan prioritere sit liv og sin familie, for at få det bedste udbytte for alle parter.
.

7:19 minutter https://youtu.be/l3KK-Ks2uaU

Du kan læse mere om prioriteringstrekanten her

.