Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.

Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.

Men den reelle verden er som regel helt anderledes.  Continue reading

Mange mennesker kan være utroligt hårde i deres måde at tale sammen på. Især i parforholdet, hvor der jo er mange følelser involveret. Ofte er man ikke selv klar over, hvor hård, man kan lyde, men derimod kan man let høre, hvor grusom, uretfærdig, modbydelig og ondskabsfuld partneren er. Dette begrunder så, at man kan give igen af samme mønt.

Det undrer også mange mennesker, at deres partner pludselig bliver fx vred over et eller andet, og selv havde man intet gjort, før vreden hos partneren opstod.

Imidlertid er min erfaring, at det er kun omkring 20% af smerten, vi påfører vores partner, vi selv er bevidste om. Det vil sige langt størstedelen af det, vi gør ved hinanden, er vi end ikke bevidste om. Og det gælder selvfølgelig begge veje. Det kan godt være, at vi opfatter os selv som neutrale eller positive, men realiteten er, at partneren kan føle sig ydmyget, nedgjort, overset, ignoreret, skældt ud, skubbet væk og lignende, men umiddelbart ikke reagerer på dette input direkte eller med det samme. Først senere kommer der en reaktion, og den kan enten være svag eller meget voldsom.

Continue reading

Hvad hvis du føler, at det er dig, der trækker det største læs i parforholdet?

Det er ikke selve problemet, der er problemet. Det er derimod den måde, problemet håndteres på, der er det reelle problem.

Mon du kender den følgende situation?

Du oplever, at når din partner foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din partner, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din partner skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger for eksempel: “Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være at din partner vrisser, retter, bebrejder eller åbenlyst foragter dig. Continue reading

Hvad kan gå galt?

I denne artikel vil du blive introduceret til nogle af symptomerne og årsagerne til problemerne. For at håndtere udfordringerne starter det med bevidstgørelse af det, der gør ondt:

• Har du oplevet ubehagelige situationer og følelser sammen med din partner, som lige forinden var din elskede?
• Er det ensomhed, eller er der opslidende skænderier, som tærer på kræfterne?
• Føler du dig forladt og frustreret?
• Er der omstændigheder i andre dele af dit liv, som påvirker dig negativt? Din job-, bolig- eller økonomiske situation?
• Hvordan påvirker din parforholdssituation resten af dit liv?

Krisetegn

Her er nogle typiske krisetegn: Continue reading

Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed

Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.

Nødt til

Der er kun fem ting, vi er nødt til:

• at trække vejret
• at drikke
• at spise
• at komme af med det igen
• at sove

Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.

Continue reading

Kender du den følgende situation?

Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.

Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?

Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?

Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.

Continue reading

Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

Hvorfor føler vi os (nogle gange) misforståede og afviste?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden det, den anden gerne vil have.
Når begge gør dette, mærker de kærligheden.
For at det skal kunne lade sig gøre, må man kunne kommunikere ordentligt med hinanden, for at FORSTÅ hvad partneren gerne vil have.

Der er to begreber, som mange mennesker desværre blander sammen. Det er forelskelse og kærlighed. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelse, men der behøver bestemt ikke at være forelskelse i kærlighed.

Forelskelse

Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse.

Kærlighed

Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.

Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok. Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur, men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.

Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.

Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.

Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Den partner, vi har valgt at leve sammen med, er dén partner, vi har valgt at have vores problemer med.

Continue reading

Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.

Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.

Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.

Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.

24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).

269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).

87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).

En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.

Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.

16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

.

– Hvordan kan vi undgå skilsmisse, frustreret liv og forvirrede børn?

– Hvordan kan vi sikre os et langt og lykkeligt liv sammen med vores hjertes udkårne, og samtidig have velfungerende børn?

– Hvordan vedligeholder vi bedst vores parforhold, så det varer livet ud?

Det handler primært om prioritering.

Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/prioritering

Her er en video om hvorledes man med fordel kan prioritere sit liv og sin familie, for at få det bedste udbytte for alle parter.
.

7:19 minutter https://youtu.be/l3KK-Ks2uaU

Du kan læse mere om prioriteringstrekanten her

.