fbq('track', 'ViewContent');

fritid

Tre personer i parforholdet

dreamstimesmall_15116120Der er tre personer i parforholdet: Dig, mig og os. Samværet mellem dig og din partner i sig selv er på en måde en levende personlighed, og det skal der tages hensyn til.
En dialog mellem alle parter er vigtig for at undgå konflikter og få det bedste ud af parforholdet.
Hverken din partner eller du er formentlig clairvoyante. Derfor må i kommunikere om en behovsliste, så I er fri for at skulle gætte på, hvad partneren vil have.
Hvor tit har I lyst til sex? Hvor ofte og hvordan skal der gøres rent? Madlavning? Familietid? Alenetid? Partid? Gå i byen sammen? Fester? Rejser? Fritidsinteresser?
Hver eneste dag skal du og I arbejde på ægteskabet, der jo er den tredje part. Det er vigtigt ikke at tage hinanden for givet. Rør ved hinanden. Sig noget pænt hver dag. Hvis du ikke allerede gør det helt automatisk, skal du betragte dit fokus på jeres parforhold som en slags arbejde. Ligesom dit arbejde skal passes hver dag, skal parforholdet også have opmærksomhed og plejes. Sørg for så vidt muligt at have daglig kontakt i form af samtaler eller SMS eller telefon. Gå også ture sammen kun jer to. Tag på kæresteweekender, også selv om I har været gift i mange år. Det er ikke nok bare at være derhjemme en weekend – som I plejer. I skal ud, enten på hotel, kurophold, i sommerhus (som ikke er jeres eget), låne en lejlighed eller lignende. Der skal være forandring og nyhed. Det må gerne være lidt udfordrende, og det skal være romantisk.
Betragt parforholdet som et ekstra barn i familien, der har brug for omsorg og kærlighed.
Læg en plan for jeres parforhold for at få et overblik, og bliv enige om løsningen.

.

 

Personlig planlægning

Har du svært ved at få tiden til at slå til? Føler du, at en masse gøremål ”sluger” den kostbare tid, du kunne have haft sammen med din partner og familie? Er du stresset over alt det, du ikke når?

En måde at holde styr på, hvad der skal gøres i en travl hverdag, kunne være ved hjælp af fire rubrikker, som du tegner på et whiteboard, på en væg eller på et ark papir. Vandret og lodret skriver du ”Haster ikke”/”Haster” og ”Ikke vigtigt”/”Vigtigt”.

Skriv først på et stykke papir en lang liste, med alt hvad du mener, du skal gøre. Det skal være både arbejdsrelaterede opgaver og private ting som fx at se TV, lufte hunden, male køkkenet, støvsuge bilen, slå sømmet i, betale regninger og forberede julen. Alt muligt.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic