Hvis man ikke ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn. Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?

Hvad udveksler det lille barn? Det giver blandt andet sin kærlighed. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det tøj og mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der passede får og høns som 6-årig, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.

Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler at det er nødvendigt at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet. Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog (anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring) www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog. Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.

Se eventuelt videoen på https://youtu.be/nC8qB9JrYJE.

Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.