fbq('track', 'ViewContent');

forpligtelse

Forpligtelser og langsigtede mål

Tanker på vandringHvorfor gør vi ting, som egentlig er besværlige, og som vi egentlig ikke har spor lyst til? Det gør vi, når vi føler en forpligtelse, eller fordi der er et højere formål med det, vi laver.

Børneopdragelse tjener for eksempel et højere formål. Oftest er det besværligt at opdrage sit barn. Det er meget lettere og sjovere bare at lade det passe sig selv og lade tingene ske – altså lettere og sjovere på den korte bane. Når man opdrager sit barn, vil det helt naturligt stritte imod og protestere. Men som med alting, er for meget eller for lidt ikke godt. En for hård opdragelse skader barnet både her-og-nu, samt på længere sigt, og ingen opdragelse overhovedet vil skade barnets relationer med andre mennesker resten af dets liv. På samme måde vil for hård en kurs i parforholdet naturligvis skade det, men hvis man bare lader det sejle af sig selv, kommer konsekvenserne senere.

I sommer tog jeg min datter med på en familiefestival på Langeland, og folk har spurgt mig, hvorfor jeg dog havde lyst til at stå i kø til toiletterne i timevis og ligge i telt i regnvejr, når jeg kunne tage på luksusferie med hende i stedet – hvad vi da også gør en gang imellem. Men selv om det er hamrende besværligt og ubehageligt på en telttur, mener jeg, at det er vigtigt for min datter at lære, hvad det vil sige at vaske op i koldt vand, at fryse, at rende rundt i mudder, altså kort sagt at have masser af besværlige udfordringer. Når det har et højere formål, så er det vigtigt at gøre det – og så gør jeg det!

Læs mere...

Forandring!

Det er svært at komme af med gamle vaner

Især en indgroet vane i et parforhold er ikke nem at ændre. Og det er underordnet, om det er en god eller en dårlig vane – det er svært!

Grunden er, at når vi slår autopiloten til og bruger underbevidstheden og dermed vanerne, sparer vi mange ressourcer i form af tankevirksomhed. Tænk på, hvor besværligt det ville være, hvis kaffebrygning, bilkørsel, maskinskrivning og lignende skulle genopfindes hver eneste gang…

James ProchaskaHvis der er noget, man er utilfreds med i sit liv, er det selvfølgelig muligt at foretage en ændring i sit mønster. Timing er altafgørende. Man skal have et dybfølt ønske om forandring, for at den kan finde sted. Heldigvis har de fleste mennesker succes med at gøre det helt selv, uden brug af hjælp fra andre. Der er forskellige måder at gøre det på, og her er ni almindelige tiltag, som James Prochaska’s bog “Changing For Good” har inspireret mig til. Det handler om områder, hvor forandringer finder sted.

1) I denne artikel vil jeg først beskrive 9 områder, hvor du har mulighed for at forandre dit liv og parforhold.

2) Længere nede i denne artikel vil jeg beskrive 6 forskellige faser, man gennemløber i forandringsprocessen.


Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic