fbq('track', 'ViewContent');

forelsket

Bevidsthed om velstand og parforhold

– Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre?
– Hvor er lighedspunkterne?
– Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden?

I denne artikel vil jeg først beskrive principperne bag økonomisk overskud og finansiel frihed. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet.

Økonomi

Forskellen mellem rige og fattige mennesker er, at når de rige tjener penge, investerer de dem, og afkastet fra denne investering er, hvad de lever af i det daglige.

Når fattige mennesker tjener penge, lever de af de penge, de har tjent.

Om man er rig eller fattig har ikke noget at gøre med indtjeningens størrelse. Det har derimod ens holdning og indstilling. En person med lav indkomst, kan føle sig mere rig, og have flere penge mellem hænderne, end en person med høj indkomst, som bruger alle sine penge og måske flere til.

Læs mere...

Rasende på ægtefællen

Er presset i forholdet så stort, at du måske overvejer at afslutte parforholdet – eller er I enige om at der er en konflikt og derfra at få relationen til at fungere igen?

Der er ikke noget i vejen for at være rasende på sin ægtefælle – en gang imellem. I ethvert sundt parforhold er der uoverensstemmelser og konflikter, men det er måden, at disse sammenstød bliver håndteret på, der er forskellen mellem et lykkeligt og et ulykkeligt parforhold.

Mænd og kvinder taler forskellige sprog. De bruger både forskellige udtryk og tolker udsagn forskelligt. Manden siger og hører tingene direkte. Kvinden pakker det mere ind. Første skridt på vejen til at finde løsninger er at erkende, at der er så stor en forskel, at man aldrig helt kommer til at forstå hinanden. Men denne erkendelse er til gengæld vigtigt, for at man kan komme i gang med at kommunikere med hinanden på en ordentlig måde, og rette misforståelserne. Vi behøver ikke at forstå hinanden 100 % for at kunne respektere og elske hinanden.

Læs mere...

Forelskelse og kærlighed – baggrundsviden


.

Hvad er forelskelsens og kærlighedens baggrund rent kemisk, fysiologiske og psykologisk? Hvorfor har evolutionen udstyret os med disse to “størrelser”?

Forelskelse er en fantastisk følelse. Det er et af de bedste ”kick” man kan forestille sig – helt naturligt uden kunstige stoffer.

Oprindeligt har evolutionen ”opfundet” forelskelsen for at vi kan parre os med en mage med gode gener, hvilket kan sikre det fælles afkom en god opvækst. På den måde påvirker vi den næste generation, som kan fortsætte videreførelsen af vores egne gener.

Når vi møder en person, og de rigtige kriterier er opfyldt, starter en kaskade af kemiske reaktioner i hjernen, som vi kalder forelskelse. Denne følelse tiltrækker os til den anden person, og kan i løbet af kort tid dybt nede i vores bevidsthed give os lyst til at stifte familie og få børn.

Efter cirka et halvt års forelskelse vil de hormonelle påvirkninger fra forelskelsen afløses af andre påvirkninger i form af kærlighed, hvilket betyder, at vi bliver sammen for at opfostre de børn, der er kommet ud af forelskelsen. Det er den “kemiske tiltrækning” i hjernen, som sikrer videreførelsen af vores gener.

Læs mere...

Forelsket og fast forhold


.
Lykken er at være lykkelig. Der findes formentlig ikke noget bedre.

Hvad er det, der gør et parforhold lykkeligt?

Et parforhold har typisk nogle bestemte faser, det gennemløber:

– Først snakker man med ”en fremmed”, som i løbet af samtalen ændrer status fra fremmed til at være en bekendt.

– Næste trin er, at den bekendte bliver til en ven, som man kan lide.

– Dernæst kan en af vennerne blive en kæreste, som man bliver forelsket i.

– Efter en periode afløses forelskelsen af kærlighed, og man beslutter at flytte sammen og/eller gifter sig, hvilket er som at lave en pagt sammen i et fast forhold.

– Nogle vælger at få børn, som man er fælles om at opfostre og opdrage.

– Sidste fase er at blive gamle sammen, inden man dør.

Således drømmer nok de fleste om, at det ideelle parforhold ser ud, og sådan er det også designet fra naturens hånd.

Imidlertid går det ikke altid sådan, og hvorfor nu ikke det? Hvorfor vælger nogen mennesker masser af skiftende forhold? Måske med sammenbragte børn? Hvorfor varer forelskelsen ikke ved? Hvorfor er det svært at bibeholde et fast forhold?

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier