fbq('track', 'ViewContent');

fordele

Alternativ behandling i parforholdet

Der er stor forskel på medicinsk behandling og alternativ behandling i sygdomsvæsenet. Nogle læger taler om, at alternativ behandling kan skabe problemer med kræftbehandlingen på sygehusene. Læs blandt andet www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Syd/2014/11/28/070434.htm. dreamstimemedium_32905708Det er klart, at hvis man blander to modsatrettede behandlinger sammen, kan det gå galt. Forskellen mellem kræftbehandling på et sygehus og alternativ (konventionel?) behandling svarer til et problemfyldt parforhold, hvor det ene ægtepar går til skilsmisseadvokaten og det andet går til par-terapeuten.

I kræftbehandlingen på sygehuset er en af metoderne at slå kræftcellerne ihjel ved at give giftig kemo, der samtidig smadrer kroppens naturlige immunforsvar.

Alternative kosttilskud (ikke naturmedicin) er naturlige tilskud til kosten, der styrker kroppens eget immunforsvar. Når man fjerner en forgiftning og giver sin krop de byggesten, den har brug for, så fungerer den optimalt.

Disse to behandlinger vil selvsagt modarbejde hinanden, fordi de har den modsatte effekt på kroppens eget forsvarssystem.

På samme måde vil en skilsmisseadvokat forsøge at trække mest mulig energi ud af det forliste parforhold, hvorimod parterapeuten vil gøre alt for at bygge den naturlige kærlighed op igen.

Bivirkningerne ved de fleste skilsmisser er velkendte – især for børnene. Også økonomisk er det dyrere at skulle have to ting af alting og leve hver for sig. Meget bliver ødelagt, og der er ofte stor smerte forbundet med et brud.

Indsatsen for at reparere det kuldsejlede parforhold er stor, og det kan tage lang tid at få stoppet ”hullerne”. Der skal puttes masser af energi og tid i parforholdet, for at holde det friskt og godt. Men de langsigtede fordele ved et sundt parforhold er velkendte.

Så hvis begge parter er indstillede på at redde parforholdet, kan det lykkes. Hvis den ene part ikke er tilstrækkeligt motiveret, vil det ikke kunne lade sig gøre.

.

 

Alderens påvirkning af kærligheden og parforholdet

Det siges, at alder bare er et tal, og at kærligheden ingen alder har. Dog er alderen en forholdsvis nøjagtig måling, der beskriver, hvor du har været, og hvad der med stor sandsynlighed er tilbage foran dig. Din alder kan samtidig fortælle dig, hvad du måtte have til fælles med nogen. På den måde kan modenhed og livserfaring altså sammenlignes med din potentielle partner.
Derudover er det fordelagtigt at vide, hvad du er tiltrukket af, og at forstå, hvad du ønsker i en partner og af et forhold, samt at forventningsafstemme med hinanden, før du vælger at tilbringe tid med nogen.

Udfordringer ved aldersforskelle
dreamstimesmall_28464310Hvis I vil have børn sammen, må kvinden ikke være alt for gammel.

Alderen har også noget at sige i forhold til fremtidige mål, baggrund, kultur, familie, karriere, personlighed og seksuel kemi. Det kan være meget forskelligt, hvor partneren er på disse områder i livet, og dermed kan dette være en ekstra udfordring for forholdet.
Til tider kan en betydelig aldersforskel faktisk umuliggøre et forhold. Uanset hvor reelle partnerens følelser er, kan et forhold med en person under den seksuelle lavalder føre til juridiske problemer.

Hvis du er meget ambitiøs med karrieren, men din partner stadig bor hos sine forældre og ingen uddannelse eller job har, kan det også være en udfordring.

Aldersbetingede forskelle kan også vise sig som betydelige forskelle i livsstil.

Motivation for valg af partner
Inden du indleder et forhold med en person, som er meget yngre eller ældre end dig, er det vigtigt at foretage en omhyggelig vurdering af din motivation for dette. Motivationen kan afsløre noget om din tilgang til relationer og mønstrene bag.
Personer, som kun vælger meget ældre partnere, søger muligvis en forældres omsorg mere end en romantisk partner. Det kan også være, at de er usikre, når det kommer til økonomi, og på baggrund af dette ønsker at være sammen med nogen, som er mere veletableret i hans eller hendes karriere.
Omvendt kan dating med yngre personer betyde, at du godt kan lide, at din partner beundrer din erfaring, at du måske selv stadig er meget umoden – eller at du ikke er fysisk tiltrukket af personer på din egen alder.

Selv om alder kan skabe udfordringer i dit forhold, kan en stor aldersforskel på den anden side give dig værdifulde muligheder for at lære noget om alternative perspektiver og erfaringer.

.

 

Netdating

Nogle singler har en følelseaf, at det er svært at finde en kæreste. Der er mange måder at finde en partner på, og netdating er blevet helt almindeligt. Datingsiderne er populære, og de bliver brugt flittigt.

Holdningsarbejde

Hvem vælger at arbejde med sine holdninger og overbevisninger?

Det kan illustreres som et hus, der bliver isoleret af håndværkere. Håndværkernes arbejde med isoleringen sviner, den koster kassen lige nu – men på sigt skulle det gerne give mere varme i stuerne og en mindre varmeregning.

dreamstimelarge_25176266Hvem får sit hus isoleret?

  • Det gør de, der er trætte af, at det trækker ind og er koldt indenfor.
  • Det kunne være dem, der synes at deres varmeregning er for stor.
  • Eller dem, som er miljøbevidste.

Hvad skulle forhindre, at jeg sørger for at få isoleret mit hus?

  • Det kunne være at jeg simpelthen ikke har råd til investeringen. Jeg vælger at betale den løbende høje varmeregning (det er dyrt at være fattig….!).
  • Nogen synes, at isolering er noget nymodens pjat: Man har altid levet fint med dobbeltmur og forsatsvinduer, så hvorfor skulle man ændre på det?
  • Og andre er bare ligeglade med, om det er koldt og trækker….

Hvilke fordele er der ved at isolere sit hus?

  • Allerede fra den første dag, efter at håndværkerne er færdige, kan jeg bedre regulere varmen, så temperaturen er passende, afhængigt af om solen skinner udenfor, eller der er frost og stormvejr.
  • Efter en periode, hvor jeg har betalt af på investeringen, kan jeg på min bankkonto se, at de løbende udgifter er blevet mindre.
  • Jeg har begrænset CO2-udslippet, og gør dermed noget godt for miljøet og for resten af verden.

Det er på nøjagtigt samme måde med holdningsarbejde sammen med en professionel facilitator.

Hvem arbejder målrettet og engageret med personlig udvikling og holdningsbearbejdning?

  • Det gør de, der er trætte af at have begrænsende overbevisninger og holdninger.
  • Det kunne være dem, der synes at omkostningerne ved begrænsningerne er for store i form af stresset arbejde, dårligt kørende parforhold, elendig økonomi og lignende.
  • Eller dem, der gerne vil have bedre relationer med andre mennesker.

Hvad skulle forhindre, at jeg udvikler mig personligt?

  • Det kunne være at jeg simpelthen prioriterer andre ting højere, fx ny bil, en ferie eller lignende.
  • Nogen synes, at det er noget pjat: Man har altid kunnet klare sig med præsten eller en god ven eller familiemedlem at tale med.
  • Og andre er bare ligeglade med hvordan det går, for det går jo godt nok….
  • Nogen synes at det ser ud, som om det kunne være slemt og hårdt at få bearbejdet gamle holdninger, overbevisninger og indstillinger (angst).
  • Jeg kunne have en fornemmelse af, at der måske vil blive rodet gevaldigt op i smertefulde oplevelser fra fortiden, og det kan være at jeg ikke bryder mig om det.
  • Jeg ved, hvad jeg har, og jeg ved ikke, hvad jeg får (negativitet).

Hvilke fordele er der ved at udvikle sig personligt og arbejde med sine overbevisninger?

  • Allerede fra starten af arbejdet med sig selv oplever nogen, at de føler, at forskellige ting går lettere i livet.
  • Efter en periode, hvor man har arbejdet med sine holdninger og overbevisninger, kan man se på sin arbejdssituation, sit parforhold og sin økonomi at der er sket en ændring til det bedre.
  • På sigt skulle det meget gerne vise sig, at livet bliver både lettere og sjovere, når man har tilføjet nogle nye vinkler på tilværelsen.
  • At man finder ind til sin værens-kerne – sit autentiske jeg.

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier