Spring til indhold

Force Majeure

Force Majeure

  • Anslået læsetid: 4 min read
 

Alt går galt

Se filmen, hvor galt det kan gå, hvis man ikke vedligeholder sit parforhold.

Hvad der sker, når man tager hinanden for givet.
Når man mister gnisten, trygheden, tilliden og respekten for hinanden.
Når man ikke forstår sin partner, og ikke føler sig forstået.
Det er en rigtig gyser-film. Absolut ikke egnet for børn.

Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin. Historien er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.

Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.

Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Nedbrydningen er begyndt længe forinden. Terrorisme startede heller ikke den 11. september 2001 (som mange amerikanere tror…)
I alle parforhold er der uhensigtsmæssige rollefordelinger og holdninger til parforholdet længe inden det går galt. Men i filmen ryster den chokerende oplevelse med lavinen hele grundlaget for parforholdet.Læs mere »Force Majeure