Penge er energi
Penge, følelser og økonomi er tæt forbundet
Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os. Penge er ikke sedler eller metal eller tal på en computerskærm. Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet. Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”. Det er det, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”. En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.
Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt. Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting. Også at nogen mennesker har ondt i sinde.
Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig. Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede. Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen. Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.
Spørgsmål #41 – Brønden – Kommunikationen når jeg er rasende på min partner
Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.
Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.
Men den reelle verden er som regel helt anderledes. Læs mere...
Spørgsmål#29 – Varer det lang tid, før vi ser resultater af parterapien?
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man oplever resultater, og hvor hurtigt, de viser sig.
Med parterapi laver jeg et forløb over tre måneder, fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at det typisk er den tid, det kræver at ændre vaner og få dem grundfæstet. Det tager eksempelvis også cirka tre måneder at lære et nyt sprog. Det var den tid det tog mig at lære spansk. Imidlertid kan det både gå hurtigere og langsommere. Det kommer an på, hvad det er, og hvad behandlingen er. Jeg er blandt andet uddannet choktraume-terapeut, og teknikken jeg bruger til mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse af en eller anden art, hedder Havening. Det er enormt effektivt, fordi det går ind via sanserne og opløser den følelsesmæssige tilknytning til oplevelsen. Dermed kan man godt huske, hvad der skete, men det har ikke længere nogen emotionel effekt, og dermed kan man fungere afbalanceret i sit liv. Jeg har oplevet klienter, som efter en enkelt session hos mig med Havening teknikken, fik bearbejdet oplevelsen fuldstændigt, og dermed fik et betydeligt lettere liv.
Resultaterne af både par-coaching og traume-behandling afhænger meget af mange faktorer, så der kan ikke svares entydigt på spørgsmålet. Det er også svært at måle effekten af en ferie med et charterselskab. Om den har været god eller dårlig kommer jo an på mange ting.
01:53 minutter https://youtu.be/QaEVEUAnFgY
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål#20 – Hvornår skal man lade sig skille?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Spørgsmål#19 – Kærlighed, følelser og penge hænger sammen
“Hvorfor får de, der i forvejen har meget, endnu mere (kærlighed), mens de, der ikke har så meget, får endnu mindre?”
Sådan lyder et af de mange spørgsmål, jeg som par-coach får, og som jeg gerne vil besvare. En besvarelse kunne være en analogi til økonomi. Følelser og penge hænger sammen, selv om det umiddelbart ikke lyder helt indlysende. Der er tale om et flow, og det fører til spørgsmålet om, hvad forskellen på rig og fattig er. Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, vil fattige mennesker bruge deres overskud på forbrug. Rige mennesker, derimod, vil investere deres overskud i noget, som kaster et nyt overskud af sig, og dette overskud bruger de på forbrug. På den måde genereres der mere og mere til de rige, og mindre og mindre til de fattige. Investeringen kunne være efteruddannelse, eller en anden forretning, eller et kursus, eller personlig udvikling eller lignende. Det samme gør sig gældende i parforhold. Når du investerer overskuddet tilbage i parforholdet, og kun ”bruger” af det efterfølgende overskud, vil din partner føle, at der er mere og mere. Hvis du derimod kun ”forbruger” uden at gen-investere, og er krævende uden at tilføre værdi, så bliver parforholdet mere og mere tomt. Når vi får meget, vil vi også gerne give meget, men hvis vi får lidt, giver vi mindre og mindre. Det er enten en positiv eller en negative spiral, der bliver sat i gang. Hvis man føler, at man får, er man villig til at give, og får så mere, og hermed en positiv opadgående spiral. Dette kommer ikke af sig selv, ligesom økonomiske investeringer heller ikke kommer af sig selv. Det er ikke tilstrækkeligt at købe Lotto-kuponer i håbet om at blive rig.
Det handler om at SKABE et overskud, og så geninvestere det i sit parforhold. Og det skal FØLES værdifuldt for partneren. Ikke kun for en selv!!! Når begge gør dette, skaber de et godt parforhold.
Man ser det også i forretningsverdenen, hvor f.eks. et firma producerer noget, som kunderne i bund og grund ikke vil have. Det er ikke nok, at indehaveren og bestyrelsen mener, at det er det allerbedste og mest fantastiske produkt. Hvis kunderne mener noget andet, er der intet salg, og til sidst går firmaet konkurs.
Det samme kan ramme parforholdet, men det kan undgås, hvis man får afdækket, hvad der er afsætning for og dermed, hvad der tilgodeser begge parter. Det kræver god kommunikation og forståelse – og valget at ville give sin partner det, som partneren gerne vil have.
04:00 minutter https://youtu.be/yfNAtC9SB8M
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål#18 – Hvad gør man med utroskab?
Jeg får ofte spørgsmål om utroskab, og både den utro og den forsmåede vil gerne have mere klarhed og forståelse for sin situation.
Hvad er utroskab egentligt? Det er vel, hvis man er enige om noget, som man så ikke overholder. At man eksempelvis har fysisk eller følelsesmæssigt kontakt med et andet menneske, som man ikke fortæller sin partner om.
Hvis noget udenfor parforholdet er mere spændende og tiltrækkende end det, der ER i parforholdet, er der noget galt. Imidlertid er der tre ansvarlige, når det drejer sig om utroskab, og det er underordnet om det drejer sig om dybe samtaler, kys og kram eller decideret seksuel aktivitet. Værdien i parforholdet er forsvundet, og det har konsekvenser. Og værditilførslen i parforholdet skal komme fra begge to. Hvis en person udefra er i stand til at komme imellem dem, har der i forvejen været skabt en sprække, og det er ikke kun den enes ansvar.
Når jeg får spørgsmål om utroskab, er det typisk fordi parret stadig har følelser for hinanden, og gerne vil have parforholdet til at fungere igen. Ellers havde de henvendt sig til en skilsmisseadvokat, og ikke til mig. Der kan også være tale om, at de har børn sammen, som de tager hensyn til, eller måske driver de en fælles virksomhed.
Forelskelse, som kan lede til utroskab, er blandt andet styret af endorfiner og noget psykologi, der tænder, når der er behov for det, for sådan har naturen indrettet det for os. Hvis man er mæt, har man ikke lyst til at spise, og omvendt, hvis man er sulten og bordet er fyldt med fristelser.
Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?
Hvad er løgn egentlig? Hvornår er noget usandt, og hvornår er det en lille ”hvid” løgn? Er det som at sælge elastikker i metermål: Det kan strækkes mere eller mindre…..
Grundlæggende vil jeg sige, at manden og kvinden ikke lyver for hinanden. De kan bare have vidt forskellige opfattelser af tingene, det vil sige forskellige strategier som mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har noget maskulint og feminint i sig. Blot har de fleste mænd mest af det maskuline og de fleste kvinder har mest af det feminine. Det maskuline i os alle sammen vil gerne få tingene til at se flottere og bedre ud. Sådan har det været lige siden tidernes begyndelse. Vi mænd puster os op, så vi ser større ud. Vi viser, at vi kan forsvare vores kvinde og familien, så vi forsøger at få tingene til at se lidt bedre ud, end de måske egentlig er. Vi praler også en lille smule. Det kan være at vi siger, at vi tjener lidt mere end vi egentlig gør, vejer mindre end vi gør, er højere end vi er, og kan løfte mere til fitness end vi i virkeligheden kan.
Spørgsmål#14 – Hvordan udtrykker jeg mig bedst og mest ærligt?
Et af de spørgsmål, der hyppigst dukker op omkring parforhold er det, at man ønsker at udtrykke sig frit og ærligt. Hvordan gør man det uden at skade hinanden?
Nu er ærlighed jo en temmelig relativ størrelse. Det svarer lidt til at sælge elastikker i metermål… Det er helt fint at udtrykke sin ærlige mening, hvis man altså bare gør det indenfor nogle helt bestemte og aftalte rammer. Dette skal overholdes for at der kan være tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis den ene føler sig kritiseret, bebrejdet eller tilmed ydmyget, så bliver det rigtigt svært.
Et særdeles anvendeligt værktøj, eller Ramme, er ”Brønden”. At man kan tale om sine følelser, udtrykke sig selv, får luftet ud indeni, vil føles rigtigt rart. Når man har været helt nede på bunden af den følelsesmæssige brønd, får man et godt afsæt til at komme i den friske luft igen.
Når du har brug for at gå i Brønden for at tale om dine følelser, fordi der er en udfordring eller frustration, skal du gøre følgende fire ting, inden du kan begynde at snakke. Disse fire ting kan føles svære, underlige, unaturlige, uærlige osv, men for at du kan få noget andet, end det, du har haft hidtil (fx at din partner er gået til modangreb, er løbet sin vej, er kommet med en masse syge forklaringer eller lignende) skal du gøre det MODSATTE af det, du plejer at gøre.
Ting, mennesker og følelser
Ting kan gøre os glade, og ting kan gøre os kede af det. Mennesker kan gøre os rasende, og mennesker kan gøre os lykkelige.
Hvis jeg eksempelvis kommer kørende i min bil, og der ligger et træ på tværs af vejen, er det rigtigt træls, hvis det på grund af stormen er faldet. Imidlertid er der ikke noget at gøre ved det, og jeg affinder mig formentlig med situationen. Men hvis det derimod er blevet fældet af nogen, specielt for at genere mig, så bliver jeg formentlig rasende.
Hvis stormen har væltet et træ i min have, som jeg i øvrigt gerne ville have fældet, bliver jeg glad. Men hvis min partner fælder træet for mig, for at gøre mig en tjeneste, bliver jeg lykkelig. Det betyder noget for mig, at min partner har lyst til at gøre noget for mig.
Så når mennesker er involveret, batter det meget mere. Det er vigtigt at være bevidst om det, for det kan bruges både den ene og den anden vej. Vi er nemlig i stand til virkelig at kunne gøre skade, eller virkelig at kunne gøre noget godt. Sådan er vi følelses-mennesker indrettet.
Derfor kan vi i parforholdet også både elske hinanden højt – og komme til at såre hinanden rigtig meget. Ofte starter en udfordring eller misforståelse uden at man er klar over det, og derfra eskalerer det.
Så vi må lære at være tydelige i kommunikationen, så både vi og vores partner kan få det, vi hver især ønsker os.
3:03 minutter https://youtu.be/pwZm-PU5AGY
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring
.
Følelser og penge
Et velfungerende parforhold er baseret på, at begge parter føler, at de får en værdiforøgelse af at være I forholdet. Det sker, når vi giver hinanden det, den anden gerne vil have – og ikke det, vi selv helst vil have, eller som vi TROR, den anden vil have. For at kunne skabe værdiforøgelse for vores partner må vi lære at håndtere vores følelser konstruktivt.
I vores samfund bruger vi penge til at måle værdi. En seddel med en masser nuller efter 1-tallet kan udveksles med mere kostbare ting, end en seddel med få nuller. Imidlertid er penge en energiform lige som følelser. Begge dele skal mestres, for at det ikke skal gå galt. Og det er ofte svært i begge tilfælde.
For at illustrerer hvad jeg mener, vil jeg bruge et billede med forskellige passager-typer på et krydstogtskib.
Jeg har en ven, der arbejder på et luksus-krydstogtskib i Caribien. Han oplever, at passagererne deler sig i to grupper:
1) Dem, der egentlig ikke har råd til at tage på krydstogt, og
2) Dem, der har råd.
Hver af disse to grupper har to undergrupper:
1A) Dem, der ikke har råd, men tager på krydstogt alligevel, og sparer penge ved fx ikke at give drikkepenge eller aldrig at tage på udflugterne, der koster ekstra.
1B) Dem, der ikke har råd, men smider om sig med lånte penge. Efter turen, når regningerne skal betales, fortryder de.
Den gruppe, der har råd, deler sig også i to undergrupper:
2A) De ny-rige, som måske har måske vundet eller arvet pengene. De har aldrig lært, hvordan man opfører sig, men rager rundt, praler med deres guld og diamanter og er uforskammede.
2B) som er de mennesker, der selv har tjent pengene ved hårdt arbejde. De har typisk gennem deres (op)vækst lært at opføre sig pænt og behandle folk med respekt, med stor sandsynlighed fordi deres forældre kom fra velhaverhjem. De har gjort sig fortjent til deres velstand. De har måske lidt afsavn og dermed gennemgået en effektiv læringsproces. De ved, at de mennesker, de møder på deres vej op, kan de risikere at møde igen på deres vej ned, så derfor behandler de alle mennesker godt. De giver rigeligt med drikkepenge, for de ved, at jo mere, man giver ud, jo mere får man igen. De har lært, at når man giver andre mennesker en følelse af værdi, så vil folk med glæde betale penge for det. De betaler generøst stewardessen for den service, de modtager, for det giver dem en oplevet værdiforøgelse.
Der er en sammenhæng mellem penge og følelser. Hvis vi sammenligner passagererne på krydstogtskibet med forholdet til følelser, har vi disse typer:
Spejlinger og følelser
Det kommer måske bag på mange, men alt, hvad vi oplever, er i realiteten spejlinger (eller projektioner). Dertil kommer, at vi primært lader os styre af vores følelser og ikke vores intellekt. Oftest er det helt i orden, men nogle gange kan det gå helt galt for os.
På min langdistancevandring i år observerede jeg en morgen nogle interessante ting i køkkenet på dagens herberg. Jeg stod og lavede morgenmad til mig selv, da en kvinde kom ud i køkkenet og startede med at skælde en anden mand ud for ikke at have sagt godmorgen til hende. Hun påstod vredt, at han måtte være sur på hende. Manden responderede benægtende med høj stemmeføring. Det virkede, som om at de både kendte hinanden og ikke kendte hinanden.
For mig var dette et eksempel på, at vi er styret af vores følelser og spejler dem over i andre, når vi agerer og reagerer. Dette gælder i alle relationer, men mest i parforholdet.
Alle følelser har lov at være der, og er der af en grund. Disse følelser føles for personen helt reelle og velbegrundede, men hvis vi lader os styre af dem, kan de blive destruktive – både for andre, men også for os selv.
Vi kan lære at gøre os fri af hverdagens dramaer ved at blive bevidste om, hvornår vi lader følelserne styre os, uden en rationel fornuft til at afbalancere dem. Når der er balance mellem den følelsesmæssige og den rationelle side af os, har vi også balance i vores liv.
Det kan være svært at gøre alene, for hvis det havde været let, havde man nok gjort det for længst.
Kan man få det VÆRRE af parterapi?
….om man kan få det værre i parforholdet?
Ja, det kan man godt risikere!
Grunden er, at hvis man begynder at skrabe i overfladen, kan der komme en masse dårligdom ud, som måske har ligget gemt og skjult i mange år.
Derfor er det vigtigt at committe sig til hele forløbet med den smertefulde transformation, for at man kan komme helskindet igennem den.
Se videoen herunder med forklaringen….
4:53 minutter https://youtu.be/Du4zCrr7I_4
https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hoje-tinder-og-dybe-afgrunde
