fbq('track', 'ViewContent');

Følelser

Penge er energi

Tanker på vandringPenge, følelser og økonomi er tæt forbundet

Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os. Penge er ikke sedler eller metal eller tal på en computerskærm. Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet. Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”. Det er det, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”. En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.

Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt. Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting. Også at nogen mennesker har ondt i sinde.

Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig. Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede. Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen. Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.

Læs mere...

Ting, mennesker og følelser

LangdistancevandringTing kan gøre os glade, og ting kan gøre os kede af det. Mennesker kan gøre os rasende, og mennesker kan gøre os lykkelige.

Hvis jeg eksempelvis kommer kørende i min bil, og der ligger et træ på tværs af vejen, er det rigtigt træls, hvis det på grund af stormen er faldet. Imidlertid er der ikke noget at gøre ved det, og jeg affinder mig formentlig med situationen. Men hvis det derimod er blevet fældet af nogen, specielt for at genere mig, så bliver jeg formentlig rasende.

Hvis stormen har væltet et træ i min have, som jeg i øvrigt gerne ville have fældet, bliver jeg glad. Men hvis min partner fælder træet for mig, for at gøre mig en tjeneste, bliver jeg lykkelig. Det betyder noget for mig, at min partner har lyst til at gøre noget for mig.

Så når mennesker er involveret, batter det meget mere. Det er vigtigt at være bevidst om det, for det kan bruges både den ene og den anden vej. Vi er nemlig i stand til virkelig at kunne gøre skade, eller virkelig at kunne gøre noget godt. Sådan er vi følelses-mennesker indrettet.

Derfor kan vi i parforholdet også både elske hinanden højt – og komme til at såre hinanden rigtig meget. Ofte starter en udfordring eller misforståelse uden at man er klar over det, og derfra eskalerer det.

Så vi må lære at være tydelige i kommunikationen, så både vi og vores partner kan få det, vi hver især ønsker os.


3:03 minutter https://youtu.be/pwZm-PU5AGY

.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.

Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring

.

 

Følelser og penge

Et velfungerende parforhold er baseret på, at begge parter føler, at de får en værdiforøgelse af at være I forholdet. Det sker, når vi giver hinanden det, den anden gerne vil have – og ikke det, vi selv helst vil have, eller som vi TROR, den anden vil have. For at kunne skabe værdiforøgelse for vores partner må vi lære at håndtere vores følelser konstruktivt.

I vores samfund bruger vi penge til at måle værdi. En seddel med en masser nuller efter 1-tallet kan udveksles med mere kostbare ting, end en seddel med få nuller. Imidlertid er penge en energiform lige som følelser. Begge dele skal mestres, for at det ikke skal gå galt. Og det er ofte svært i begge tilfælde.

For at illustrerer hvad jeg mener, vil jeg bruge et billede med forskellige passager-typer på et krydstogtskib.

Jeg har en ven, der arbejder på et luksus-krydstogtskib i Caribien. Han oplever, at passagererne deler sig i to grupper:
1) Dem, der egentlig ikke har råd til at tage på krydstogt, og
2) Dem, der har råd.

Hver af disse to grupper har to undergrupper:
1A) Dem, der ikke har råd, men tager på krydstogt alligevel, og sparer penge ved fx ikke at give drikkepenge eller aldrig at tage på udflugterne, der koster ekstra.
1B) Dem, der ikke har råd, men smider om sig med lånte penge. Efter turen, når regningerne skal betales, fortryder de.

Den gruppe, der har råd, deler sig også i to undergrupper:
2A) De ny-rige, som måske har måske vundet eller arvet pengene. De har aldrig lært, hvordan man opfører sig, men rager rundt, praler med deres guld og diamanter og er uforskammede.
2B) som er de mennesker, der selv har tjent pengene ved hårdt arbejde. De har typisk gennem deres (op)vækst lært at opføre sig pænt og behandle folk med respekt, med stor sandsynlighed fordi deres forældre kom fra velhaverhjem. De har gjort sig fortjent til deres velstand. De har måske lidt afsavn og dermed gennemgået en effektiv læringsproces. De ved, at de mennesker, de møder på deres vej op, kan de risikere at møde igen på deres vej ned, så derfor behandler de alle mennesker godt. De giver rigeligt med drikkepenge, for de ved, at jo mere, man giver ud, jo mere får man igen. De har lært, at når man giver andre mennesker en følelse af værdi, så vil folk med glæde betale penge for det. De betaler generøst stewardessen for den service, de modtager, for det giver dem en oplevet værdiforøgelse.

Der er en sammenhæng mellem penge og følelser. Hvis vi sammenligner passagererne på krydstogtskibet med forholdet til følelser, har vi disse typer:

Læs mere...

Spejlinger og følelser

Det kommer måske bag på mange, men alt, hvad vi oplever, er i realiteten spejlinger (eller projektioner). Dertil kommer, at vi primært lader os styre af vores følelser og ikke vores intellekt. Oftest er det helt i orden, men nogle gange kan det gå helt galt for os.

På min langdistancevandring i år observerede jeg en morgen nogle interessante ting i køkkenet på dagens herberg. Jeg stod og lavede morgenmad til mig selv, da en kvinde kom ud i køkkenet og startede med at skælde en anden mand ud for ikke at have sagt godmorgen til hende. Hun påstod vredt, at han måtte være sur på hende. Manden responderede benægtende med høj stemmeføring. Det virkede, som om at de både kendte hinanden og ikke kendte hinanden.

For mig var dette et eksempel på, at vi er styret af vores følelser og spejler dem over i andre, når vi agerer og reagerer. Dette gælder i alle relationer, men mest i parforholdet.

Alle følelser har lov at være der, og er der af en grund. Disse følelser føles for personen helt reelle og velbegrundede, men hvis vi lader os styre af dem, kan de blive destruktive – både for andre, men også for os selv.

Vi kan lære at gøre os fri af hverdagens dramaer ved at blive bevidste om, hvornår vi lader følelserne styre os, uden en rationel fornuft til at afbalancere dem. Når der er balance mellem den følelsesmæssige og den rationelle side af os, har vi også balance i vores liv.

Det kan være svært at gøre alene, for hvis det havde været let, havde man nok gjort det for længst.


https://youtu.be/M09t2dOcsAU

Kan man få det VÆRRE af parterapi?

….om man kan få det værre i parforholdet?
Ja, det kan man godt risikere!
Grunden er, at hvis man begynder at skrabe i overfladen, kan der komme en masse dårligdom ud, som måske har ligget gemt og skjult i mange år.
Derfor er det vigtigt at committe sig til hele forløbet med den smertefulde transformation, for at man kan komme helskindet igennem den.

Se videoen herunder med forklaringen….


4:53 minutter https://youtu.be/Du4zCrr7I_4

Høje tinder og dybe afgrunde

https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hoje-tinder-og-dybe-afgrunde

Visuel forklaring

http://www.parforhold-parterapi.dk/visuel-forklaring
.

Pligt og Lyst

Hvorfor er det vigtigt, at pligt kommer før lyst?

Parforhold HærvejenOvenstående gælder i mange forhold af livet, men for at skabe et godt parforhold, er vi nødt til at lære at afbalancere det følelsesmæssige med det rationelle (lyst/pligt). At der er balance mellem hjerte og hoved. Når pligt kommer før lyst, bliver begge dele meget stærkere og bedre.

Vores samfund er i disse år rigtig meget lyststyret. Vi spørger os selv, hvad vi har lyst til, når vi skal vælge uddannelse, bolig, arbejde, parforhold – og om vi har lyst til besværet eller foretrækker skilsmisse(r). Der er ikke noget i vejen for lyst, men hvis lyst er uden pligt, kan det give alvorlige konsekvenser. Lyst er det, vi gør med emotioner og følelser. Pligt er mere rationelt.

På arbejdet er vi eksempelvis nødt til at følge vores forpligtelser for ikke at blive fyret. En selvstændig erhvervsdrivende skal også ind imellem gøre noget, der ikke er særligt sjovt, fx at føre regnskab, eller reklamere, for ikke at miste sin forretning og kunderne. Hvis vores børn skal lære at blive gode mennesker, samfundsborgere, naboer, medarbejdere og partnere, er god børneopdragelse i høj grad også mere pligt end lyst. Vi skal disciplinere børnene på en god måde, hvilket hverken betyder autoritært eller laissez-faire. Hvis min datter vil have en is, og vi snart skal spise, har jeg pligt til at sige nej. Jeg har et ansvar for at opdrage og sige nej, selv om jeg kunne have lyst til at give efter og sige ja.

Læs mere...

Frygt, vrede og sorg

Der er mening med alting. Naturen har gennem millioner af år perfektioneret sig selv ved hjælp af udvælgelse og optimering. ”Survival of the fittest” betyder ikke, som mange fejlagtigt tror, at det er den stærkeste, der overlever, men derimod er det den, der bedst kan tilpasse sig, der klarer den.

Også vores forskellige følelser har hver især en vigtig funktion. De indgår i en struktur, der blandt andet skal gøre os i stand til at overleve som art.

Så hvad er grunden til, at vi føler frygt, vrede og sorg?

Frygt – og trusler

Vi bliver bange, når vi føler, at nogen eller noget truer os. At der enten er en trussel på vej, eller at vi direkte bliver truet. Det kan være en fysisk trussel (et overfald), en mangeltilstand (en skilsmisse eller fyring), eller det kan være frygten for at blive gennemskuet (hvilket måske er det værste for mange mennesker). Frygten handler om en eller anden form for mulig ødelæggelse eller udslettelse.

Vrede – og angreb

Man bliver vred, hvis man føler, at man er under angreb. Når det ikke længere er en trussel eller teoretisk mulighed, men at der reelt sker noget. Det kan være vold, røveri, en uretfærdig handling eller lignende. Strukturen eller identiteten bliver angrebet, og man puster sig op for at skræmme fjenden.

Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.

Sorg – og tab

Læs mere...

Den første jul sammen!

Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?

Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.

Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.

Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?

Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:

Læs mere...

7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet

toveditlivsenHvor lærer børn noget om at leve i parforhold? Det er jo ikke et fag på skoleskemaet (endnu), og det er nok heller ikke ved at læse om det i en bog. Det kan godt være, at de i skolen lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen. Men de lærer ikke noget praktisk om hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det lærer de primært ved at se på de voksnes adfærd, og allermest ved at se deres forældre eller pap-forældre sammen. De lærer også en hel del gennem livets og parforholdets udfordringer med læring gennem fejltagelser. Og hvis alt andet glipper, kan de eventuelt til sidst lære det gennem parterapi. (“Jeg finder altid det, jeg leder efter, det sidste sted jeg leder……“) Med andre ord holder man op med at lede, når man har fundet det, man søger. Læs mere...

Hvad påvirker os i parforholdet?

Hvorfor er der nogen ting, der påvirker os mere end andet?

Egentlig handler det om enten en enkelt voldsom ting, eller det kan være en masse små ”dryp”. Det skal også opfattes af den enkelte som en alvorlig følelsesmæssig påvirkning.

Jeg havde en klient, som kom fra en gård. Som barn havde hun en kælegris, som hun hilste på hver dag, når hun kom hjem fra skole. Den havde også et navn, og hun legede med den. Da grisen på et tidspunkt skulle slagtes, vurderede hendes forældre, at det bedste for hende nok ville være, hvis den bare forsvandt. Så en dag, da hun kom hjem, var grisen væk. Tilsyneladende kom hun sig relativt hurtigt over det, men i terapien gik det op for os, at det havde sat sig i hende som en blokering i hele hendes liv.

Hendes forældre var gode, kloge omsorgsfulde mennesker, men de var ikke klar over, hvad deres tilsyneladende ubetydelige valg havde af konsekvenser. Vi gør alle vores bedste, og de udfordringer, vi oplever, er med til at forme den personlighed, vi er. Men nogle af vores overbevisninger, holdninger og adfærd er ikke hensigtsmæssige, fordi de blokerer os i det liv, vi ønsker os.

Kvindens traume havde givet hende udfordringer i hendes skiftende parforhold, i forhold til hendes børn, samt på hendes arbejde. Hun var bange for at miste, og prøvede på alle måder at undgå smerten ved at eje noget, der pludseligt var væk. Hendes strategi var at afvise alt og alle, og ”straffe” dem, der tilsyneladende påførte hende smerten med tabet. Det var selvfølgelig uhensigtsmæssigt for hendes liv, og havde kostet hende adskillige parforhold, men heldigvis kunne det behandles med chok-traumeterapi. Da kvinden kom til mig, havde hun oplevet så meget smerte, at hun var parat til at foretage de nødvendige ændringer i sit liv, og dermed ændrede hun også sine egne omstændigheder i en betydeligt mere positiv retning.

.

3:29 minutter https://youtu.be/uA4eJt3BWUU
.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/positiv-og-negativ om hvorfor mænd grundlæggende er positive og kvinder er negative.

.

 

Følelser

Hvorfor har vi følelser? Hvad skal de bruges til? Hvad var Naturens hensigt med at forsyne os med følelser?

Følelser er både fysisk og ikke-fysisk. Det er bio-kemi, bio-elektricitet og bio-magnetisme i kroppen. Det er også psykologi med ”færdselsregler” og forsvarsmekanismer. Alt i alt er følelser en meget flygtig størrelse.

Men først og fremmest er de vores overlevelsesmekanisme. En følelse kan give urmennesket en fornemmelse af, at et rovdyr ligger på lur og er farligt. Følelser kan få os til at forsvare os i vrede. Og følelser afstedkommer at vi formerer os.

I løbet af de seneste få hundrede år har følelserne imidlertid fået flere andre betydninger og kan bruges til mere, fx udvikling og intuition. Det er følelser, der byggede Storebæltsbroen og sendte raketter ud i de ydre rum – ikke logisk tænkning. Vi retfærdiggør vores følelser med den rationelle tænkning, men følelserne kommer altid først, og følelserne bestemmer.

Her kommer noget, der måske kommer bag på de fleste: Vi ER ikke vores følelser. Vi ER heller ikke vores tanker eller vores krop. Det er alt sammen noget, vi har fået til låns. Følelser er et værktøj – eller en frakke, som vi kan tage af eller på. Hvis man er i god kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser, så kan man mærke, eksempelvis når bægeret er ved at være fyldt, og der ikke er plads til mere. Når rummeligheden er ved at være udtømt, er det vigtigt at kunne sige fra.

Hvorfor bliver vi egentlig trætte en gang imellem? Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Læs mere...

Vejr eller klima

Der er forskel på klimaet og vejret. Stor forskel. Det er to vidt forskellige begreber.

Vejret er det, der sker hele tiden, lige der hvor vi er. Det kan være regn eller sne. Varme eller kulde. Vejret kan ændre sig fra dag til dag, ja, lynhurtigt fra time til time.

Klimaet er det, der langsomt sker over århundreder eller årtusinder. Det er den generelle forandring i for eksempel middeltemperaturen.

På samme måde er der stor forskel på den maskuline og den feminine energi. Både mænd og kvinder har begge dele i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

På det seksuelle område er det feminine (kvinden) længe om at varme op, og kræver normalt en hel del forberedelse og pirring, inden hun er åben og våd, hvorimod det maskuline (manden) kan være klar til det helt store på sekunder.

Med hensyn til følelserne kan det feminine (i begge køn) flegne ud i et følelsesmæssigt vulkan-udbrud på et split-sekund, hvorimod det maskuline rationelle siger: ”Tag det roligt. Lad os lige se, hvad der foregår her”. Der er en forsinkelse og et overblik. Det feminine tror, at måden, det er på lige nu, vil fortsætte i al evighed. Det maskuline er klar over, at den nuværende ubehagelige situation vil ændre sig – ikke mindst i forhold til hans erfaring fra tidligere.

Hvis vi forsøger at forstå den andens følelser ud fra vores egne ”måleenheder”, er det som at forsøge at måle radiobølger med et litermål eller en fjedervægt. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi det er to vidt forskellige begreber. Det er normalt svært for det feminine at forstå det rationelle, og omvendt. Tricket er at opbygge respekt for, at den anden har det på en anden måde, end en selv. At respektere hinanden for forskellighederne, og have tillid og tryghed ved sin partner.
.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic