Grundregler

Ligesom i trafikken gælder der forskellige grundlæggende regler i parforholdet, som det er en god ide at overholde.

Her i landet er vi eksempelvis enige om:

• at stoppe for rødt og køre for grønt
• at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
• at vi kører i højre side af vejen

I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.

Der er forskel. Både i trafikken og i parforholdet. Man kan være enig eller uenig, men sådan er det bare! Blot er det vigtigt at være bevidst om forskellene – og forholde sig til dem.

Hvorfor har vi regler i trafikken?

Jeg er jo, foruden at være psykoterapeut, også uddannet ingeniør, så jeg ser meget praktisk på det psykologiske og følelsesmæssige. Dette er nok grunden til, at det falder mig så let at lave disse billedlige sammenligninger:

Der er færdselsregler i trafikken, for at vi ikke skal komme til skade. For omkring 150 år siden var der ingen regler, fordi der ingen farlige køretøjer var. Der er jo heller ingen færdselsregler for fodgængerne på gågaden i dag. Men så kom bilerne, og billedet ændrede sig dramatisk. En af de første regler var, at der skulle gå en mand foran automobilen, svingende med et rødt flag. Dette er dog blevet ændret og tilpasset en hel del gange siden…

Hvis der ingen regler var i trafikken, og vi udelukkende kørte efter følelserne og hvad vi selv syntes, kunne vi risikere at fx mange kørte over for rødt, fordi de bedst kunne lide den røde farve. Eller nogle ville insistere på at køre i venstre side, fordi de var venstrehåndede eller havde haft gode ferieoplevelser i England. Det kan gå galt på mange måder, mange gange. Continue reading

Er der en mening med alting?

Oversigt:
I denne artikel er der fokus på, hvorfor nogle mennesker (en gang imellem) er negative og destruktive, og hvad der kan gøres ved det.

Jeg beskriver, hvordan man skaber balance mellem det følelsesmæssige og det tankemæssige, så livet og relationerne bliver lettere.

Jeg kommer også ind på, hvad negativitet gør ved børn efter skilsmisse.

Til sidst beskriver jeg, hvad der kan gøres, og hvad man absolut ikke må gøre, hvis man lever sammen med en meget negativ person.

Negativiteten er nemlig lige så naturlig og nødvendig som positiviteten. De to skal helst afbalancere hinanden. Hver ting til sin tid.

Et menneske (mand eller kvinde), der er i sine følelsers vold (og er meget negativ), er lige som et lille barn, og skal behandles derefter.

1. Lad være med at ignorere eller straffe
2. Sæt ord på og gør tingene tydelige
3. Kommuniker dine grænser (klogt og hensigtsmæssigt)

Hvad er det, der får et menneske til at være negativ og kritisere sin partner på en nedværdigende måde?

Hvad hvis din partner fremhæver alt det, der er gået galt, og det du kunne have gjort bedre, men ikke nævner noget som helst, som går godt?
Hvordan føles det, hvis din partner indleder alle sætninger med Nej eller Men, og altid er på tværs og i opposition?

Hvad hvis din partner forlanger, at du skal være rummelig, tage tingene med humor og et gran salt – men ikke gør det selv?
Hvad hvis han/hun med den største selvfølgelighed nævner, hvad du har gjort forkert – mens børnene hører på det – i stedet for at bakke op om beslutninger og ytringer eller forholde sig neutral, indtil I er kommet i enrum?
Eller din partner tager for givet, at du har gjort noget galt, hvis dit barn slår sig, mens du leger med det?
Eller han/hun konstant er vrissen, sur, vred, frustreret eller voldelig – eller behandler dig som sin terapeut eller forælder? Continue reading

Usundt parforhold

Hvor lærer børn noget om at leve i parforhold? Det er jo ikke et fag på skoleskemaet (endnu), og det er nok heller ikke ved at læse om det i en bog. Det kan godt være, at de i skolen lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen. Men de lærer ikke noget praktisk om hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det lærer de primært ved at se på de voksnes adfærd, og allermest ved at se deres forældre eller pap-forældre sammen.

De lærer også en hel del gennem livets og parforholdets udfordringer med læring gennem fejltagelser. Og hvis alt andet glipper, kan de eventuelt til sidst lære det gennem parterapi. (“Jeg finder altid det, jeg leder efter, det sidste sted jeg leder……“) Med andre ord holder man op med at lede, når man har fundet det, man søger. Continue reading

Hvem har lyst til at få feedback – især af den positive slags?

De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?

For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse, en livstruende sygdom eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.

Spejlet

Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.

Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres eget ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.

En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.

Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.

Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser? Continue reading

Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?

Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.

Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.

Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?

Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:

Continue reading

Penge, følelser og økonomi er tæt forbundet

Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os. Penge er ikke sedler eller metal eller tal på en computerskærm. Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet. Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”. Det er det, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”. En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.

Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt. Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting. Også at nogen mennesker har ondt i sinde.

Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig. Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede. Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen. Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.

Continue reading

Ovenstående udsagn hører jeg ofte – specielt fra mænd, men også fra kvinder.

Normalitet

Det er fuldstændig normalt en gang imellem at ville trække sig lidt tilbage, når man er i et parforhold – og i andre relationer. Det er er den maskuline side af os alle, der har brug for at få fred, hvilket jeg vil understrege gælder både for mænd og kvinder.

Men de fleste mænd har mest af den maskuline energi, og de fleste kvinder har mest af den feminine. I gamle dage havde man et ‘Herreværelse’, som mændene kunne trække sig tilbage til. Men i dag oplever mange, at der ikke er nogen som helst steder, de kan være helt i fred og ro for sig selv.

I den ideelle verden er det sådan, at det maskuline helt legitimt har brug for at trække sig tilbage. I den samme ideelle verden bliver det feminine roligt stående, roligt, og efter et stykke tid er det som om en elastik mellem de to bliver stram og trækker det maskuline tilbage.

Men i den reelle verden sker der ofte noget helt andet. Når det maskuline trækker sig tilbage, så gør det feminine dét, hun gerne vil have, at han gjorde ved hende, nemlig at følge efter hende. Hun ”følger” derfor efter ham med bemærkninger som: ”Hvad sker der med dig? Fortæl om dine følelser. Jeg kan ikke mærke dig. Kom og vær sammen med mig. Jeg har brug for dig.” og så videre.

Hun prøver at tale til ham, appellere til ham, og overtale ham, men det betyder kun, at det maskuline trækker sig yderligere tilbage. På et tidspunkt er hun imidlertid kommet helt ind i ”Dragens hule”, hvor hun bliver forbrændt af Dragens ild – og hun aner ikke, hvad der ramte hende så hårdt og hvorfor.

Continue reading

Hvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?

Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.

Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.

Continue reading

Jeg er VRED!

Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket?

Lær et helt konkret værktøj, der vil løse jeres kommunikationsproblemer, og få dig til at føle dig set, hørt og forstået.

Du skal bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.

Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.

Men den reelle verden er som regel helt anderledes.  Continue reading

Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man oplever resultater, og hvor hurtigt, de viser sig.

Med parterapi laver jeg et forløb over tre måneder, fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at det typisk er den tid, det kræver at ændre vaner og få dem grundfæstet. Det tager eksempelvis også cirka tre måneder at lære et nyt sprog. Det var den tid det tog mig at lære spansk. Imidlertid kan det både gå hurtigere og langsommere. Det kommer an på, hvad det er, og hvad behandlingen er. Jeg er blandt andet uddannet choktraume-terapeut, og teknikken jeg bruger til mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse af en eller anden art, hedder Havening. Det er enormt effektivt, fordi det går ind via sanserne og opløser den følelsesmæssige tilknytning til oplevelsen. Dermed kan man godt huske, hvad der skete, men det har ikke længere nogen emotionel effekt, og dermed kan man fungere afbalanceret i sit liv. Jeg har oplevet klienter, som efter en enkelt session hos mig med Havening teknikken, fik bearbejdet oplevelsen fuldstændigt, og dermed fik et betydeligt lettere liv.

Resultaterne af både par-coaching og traume-behandling afhænger meget af mange faktorer, så der kan ikke svares entydigt på spørgsmålet. Det er også svært at måle effekten af en ferie med et charterselskab. Om den har været god eller dårlig kommer jo an på mange ting.

01:53 minutter https://youtu.be/QaEVEUAnFgY

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.