Spejlinger og følelser
Det kommer måske bag på mange, men alt, hvad vi oplever, er i realiteten spejlinger (eller projektioner). Dertil kommer, at vi primært lader os styre af vores følelser og ikke vores intellekt. Oftest er det helt i orden, men nogle gange kan det gå helt galt for os.
På min langdistancevandring i år observerede jeg en morgen nogle interessante ting i køkkenet på dagens herberg. Jeg stod og lavede morgenmad til mig selv, da en kvinde kom ud i køkkenet og startede med at skælde en anden mand ud for ikke at have sagt godmorgen til hende. Hun påstod vredt, at han måtte være sur på hende. Manden responderede benægtende med høj stemmeføring. Det virkede, som om at de både kendte hinanden og ikke kendte hinanden.
For mig var dette et eksempel på, at vi er styret af vores følelser og spejler dem over i andre, når vi agerer og reagerer. Dette gælder i alle relationer, men mest i parforholdet.
Alle følelser har lov at være der, og er der af en grund. Disse følelser føles for personen helt reelle og velbegrundede, men hvis vi lader os styre af dem, kan de blive destruktive – både for andre, men også for os selv.
Vi kan lære at gøre os fri af hverdagens dramaer ved at blive bevidste om, hvornår vi lader følelserne styre os, uden en rationel fornuft til at afbalancere dem. Når der er balance mellem den følelsesmæssige og den rationelle side af os, har vi også balance i vores liv.
Det kan være svært at gøre alene, for hvis det havde været let, havde man nok gjort det for længst.
Kan man få det VÆRRE af parterapi?
….om man kan få det værre i parforholdet?
Ja, det kan man godt risikere!
Grunden er, at hvis man begynder at skrabe i overfladen, kan der komme en masse dårligdom ud, som måske har ligget gemt og skjult i mange år.
Derfor er det vigtigt at committe sig til hele forløbet med den smertefulde transformation, for at man kan komme helskindet igennem den.
Se videoen herunder med forklaringen….
4:53 minutter https://youtu.be/Du4zCrr7I_4
https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hoje-tinder-og-dybe-afgrunde
Pligt og Lyst
Hvorfor er det vigtigt, at pligt kommer før lyst?
Ovenstående gælder i mange forhold af livet, men for at skabe et godt parforhold, er vi nødt til at lære at afbalancere det følelsesmæssige med det rationelle (lyst/pligt). At der er balance mellem hjerte og hoved. Når pligt kommer før lyst, bliver begge dele meget stærkere og bedre.
Vores samfund er i disse år rigtig meget lyststyret. Vi spørger os selv, hvad vi har lyst til, når vi skal vælge uddannelse, bolig, arbejde, parforhold – og om vi har lyst til besværet eller foretrækker skilsmisse(r). Der er ikke noget i vejen for lyst, men hvis lyst er uden pligt, kan det give alvorlige konsekvenser. Lyst er det, vi gør med emotioner og følelser. Pligt er mere rationelt.
På arbejdet er vi eksempelvis nødt til at følge vores forpligtelser for ikke at blive fyret. En selvstændig erhvervsdrivende skal også ind imellem gøre noget, der ikke er særligt sjovt, fx at føre regnskab, eller reklamere, for ikke at miste sin forretning og kunderne. Hvis vores børn skal lære at blive gode mennesker, samfundsborgere, naboer, medarbejdere og partnere, er god børneopdragelse i høj grad også mere pligt end lyst. Vi skal disciplinere børnene på en god måde, hvilket hverken betyder autoritært eller laissez-faire. Hvis min datter vil have en is, og vi snart skal spise, har jeg pligt til at sige nej. Jeg har et ansvar for at opdrage og sige nej, selv om jeg kunne have lyst til at give efter og sige ja.
Frygt, vrede og sorg
Der er mening med alting. Naturen har gennem millioner af år perfektioneret sig selv ved hjælp af udvælgelse og optimering. ”Survival of the fittest” betyder ikke, som mange fejlagtigt tror, at det er den stærkeste, der overlever, men derimod er det den, der bedst kan tilpasse sig, der klarer den.
Også vores forskellige følelser har hver især en vigtig funktion. De indgår i en struktur, der blandt andet skal gøre os i stand til at overleve som art.
Så hvad er grunden til, at vi føler frygt, vrede og sorg?
Frygt – og trusler
Vi bliver bange, når vi føler, at nogen eller noget truer os. At der enten er en trussel på vej, eller at vi direkte bliver truet. Det kan være en fysisk trussel (et overfald), en mangeltilstand (en skilsmisse eller fyring), eller det kan være frygten for at blive gennemskuet (hvilket måske er det værste for mange mennesker). Frygten handler om en eller anden form for mulig ødelæggelse eller udslettelse.
Vrede – og angreb
Man bliver vred, hvis man føler, at man er under angreb. Når det ikke længere er en trussel eller teoretisk mulighed, men at der reelt sker noget. Det kan være vold, røveri, en uretfærdig handling eller lignende. Strukturen eller identiteten bliver angrebet, og man puster sig op for at skræmme fjenden.
Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.
Sorg – og tab
Den første jul sammen!
Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?
Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.
Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.
Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?
Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:
7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet
Hvor lærer børn noget om at leve i parforhold? Det er jo ikke et fag på skoleskemaet (endnu), og det er nok heller ikke ved at læse om det i en bog. Det kan godt være, at de i skolen lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen. Men de lærer ikke noget praktisk om hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det lærer de primært ved at se på de voksnes adfærd, og allermest ved at se deres forældre eller pap-forældre sammen. De lærer også en hel del gennem livets og parforholdets udfordringer med læring gennem fejltagelser. Og hvis alt andet glipper, kan de eventuelt til sidst lære det gennem parterapi. (“Jeg finder altid det, jeg leder efter, det sidste sted jeg leder……“) Med andre ord holder man op med at lede, når man har fundet det, man søger. Læs mere...
Hvad påvirker os i parforholdet?
Hvorfor er der nogen ting, der påvirker os mere end andet?
Egentlig handler det om enten en enkelt voldsom ting, eller det kan være en masse små ”dryp”. Det skal også opfattes af den enkelte som en alvorlig følelsesmæssig påvirkning.
Jeg havde en klient, som kom fra en gård. Som barn havde hun en kælegris, som hun hilste på hver dag, når hun kom hjem fra skole. Den havde også et navn, og hun legede med den. Da grisen på et tidspunkt skulle slagtes, vurderede hendes forældre, at det bedste for hende nok ville være, hvis den bare forsvandt. Så en dag, da hun kom hjem, var grisen væk. Tilsyneladende kom hun sig relativt hurtigt over det, men i terapien gik det op for os, at det havde sat sig i hende som en blokering i hele hendes liv.
Hendes forældre var gode, kloge omsorgsfulde mennesker, men de var ikke klar over, hvad deres tilsyneladende ubetydelige valg havde af konsekvenser. Vi gør alle vores bedste, og de udfordringer, vi oplever, er med til at forme den personlighed, vi er. Men nogle af vores overbevisninger, holdninger og adfærd er ikke hensigtsmæssige, fordi de blokerer os i det liv, vi ønsker os.
Kvindens traume havde givet hende udfordringer i hendes skiftende parforhold, i forhold til hendes børn, samt på hendes arbejde. Hun var bange for at miste, og prøvede på alle måder at undgå smerten ved at eje noget, der pludseligt var væk. Hendes strategi var at afvise alt og alle, og ”straffe” dem, der tilsyneladende påførte hende smerten med tabet. Det var selvfølgelig uhensigtsmæssigt for hendes liv, og havde kostet hende adskillige parforhold, men heldigvis kunne det behandles med chok-traumeterapi. Da kvinden kom til mig, havde hun oplevet så meget smerte, at hun var parat til at foretage de nødvendige ændringer i sit liv, og dermed ændrede hun også sine egne omstændigheder i en betydeligt mere positiv retning.
.
3:29 minutter https://youtu.be/uA4eJt3BWUU
.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/positiv-og-negativ om hvorfor mænd grundlæggende er positive og kvinder er negative.
.
Parforholdets færdselsregler
Der er ikke noget, der er hverken rigtigt eller forkert.
Men ligesom i trafikken gælder der forskellige regler i parforholdet, som det er en god ide at overholde – ligesom at vi her i landet er enige om at vi kører i højre side af vejen. I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.
Hvorfor har vi regler i trafikken? Det er for at vi ikke skal komme til skade. I begyndelsen var der ingen regler, fordi der ingen køretøjer var. Der er jo heller ingen færdselsregler for fodgængerne på gågaden. Men så kom bilerne. En af de første regler var, at der skulle gå en mand foran automobilen, svingende med et rødt flag. Dette er dog blevet ændret en hel del siden…
Hvis der ingen regler er i trafikken, men vi udelukkende kører efter følelserne, kan vi risikere at mange kører over for rødt, fordi de bedst kan lide den røde farve. Eller nogle vil insistere på at køre i venstre side, fordi de er venstrehåndede. Eller vi er uopmærksomme eller overmodige, som i denne video. Det kan gå galt på mange måder mange gange.
Der er selvfølgelig kendte og åbenlyse regler i parforholdet. De er ikke så svære at overholdet. Det kan fx være ikke at have hemmelige sidespring eller at snyde med økonomien. Men der er også regler, som mange overhovedet ikke er klar over, fordi de aldrig har hørt om dem. Det kan fx være aldrig at underkende sin partner, også selv om vedkommende tager fejl. Og slet ikke foran børnene eller andre mennesker. Hvis den ene part har sagt, at barnet ikke må få noget at spise en halv time før aftensmaden, skal den anden partner ikke give barnet noget. Det vil være at undergrave autoriteten for barnet i forhold til partneren, og samtidig underminerer det tilliden parterne imellem.
Men der er mange andre regler, som det er en god ide at sætte sig ind i, og gøre alt hvad man kan for at overholde.
Følelser
Hvorfor har vi følelser? Hvad skal de bruges til? Hvad var Naturens hensigt med at forsyne os med følelser?
Følelser er både fysisk og ikke-fysisk. Det er bio-kemi, bio-elektricitet og bio-magnetisme i kroppen. Det er også psykologi med ”færdselsregler” og forsvarsmekanismer. Alt i alt er følelser en meget flygtig størrelse.
Men først og fremmest er de vores overlevelsesmekanisme. En følelse kan give urmennesket en fornemmelse af, at et rovdyr ligger på lur og er farligt. Følelser kan få os til at forsvare os i vrede. Og følelser afstedkommer at vi formerer os.
I løbet af de seneste få hundrede år har følelserne imidlertid fået flere andre betydninger og kan bruges til mere, fx udvikling og intuition. Det er følelser, der byggede Storebæltsbroen og sendte raketter ud i de ydre rum – ikke logisk tænkning. Vi retfærdiggør vores følelser med den rationelle tænkning, men følelserne kommer altid først, og følelserne bestemmer.
Her kommer noget, der måske kommer bag på de fleste: Vi ER ikke vores følelser. Vi ER heller ikke vores tanker eller vores krop. Det er alt sammen noget, vi har fået til låns. Følelser er et værktøj – eller en frakke, som vi kan tage af eller på. Hvis man er i god kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser, så kan man mærke, eksempelvis når bægeret er ved at være fyldt, og der ikke er plads til mere. Når rummeligheden er ved at være udtømt, er det vigtigt at kunne sige fra.
Hvorfor bliver vi egentlig trætte en gang imellem? Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Læs mere...
Vejr eller klima
Der er forskel på klimaet og vejret. Stor forskel. Det er to vidt forskellige begreber.
Vejret er det, der sker hele tiden, lige der hvor vi er. Det kan være regn eller sne. Varme eller kulde. Vejret kan ændre sig fra dag til dag, ja, lynhurtigt fra time til time.
Klimaet er det, der langsomt sker over århundreder eller årtusinder. Det er den generelle forandring i for eksempel middeltemperaturen.
På samme måde er der stor forskel på den maskuline og den feminine energi. Både mænd og kvinder har begge dele i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.
På det seksuelle område er det feminine (kvinden) længe om at varme op, og kræver normalt en hel del forberedelse og pirring, inden hun er åben og våd, hvorimod det maskuline (manden) kan være klar til det helt store på sekunder.
Med hensyn til følelserne kan det feminine (i begge køn) flegne ud i et følelsesmæssigt vulkan-udbrud på et split-sekund, hvorimod det maskuline rationelle siger: ”Tag det roligt. Lad os lige se, hvad der foregår her”. Der er en forsinkelse og et overblik. Det feminine tror, at måden, det er på lige nu, vil fortsætte i al evighed. Det maskuline er klar over, at den nuværende ubehagelige situation vil ændre sig – ikke mindst i forhold til hans erfaring fra tidligere.
Hvis vi forsøger at forstå den andens følelser ud fra vores egne ”måleenheder”, er det som at forsøge at måle radiobølger med et litermål eller en fjedervægt. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi det er to vidt forskellige begreber. Det er normalt svært for det feminine at forstå det rationelle, og omvendt. Tricket er at opbygge respekt for, at den anden har det på en anden måde, end en selv. At respektere hinanden for forskellighederne, og have tillid og tryghed ved sin partner.
.
Høflighed
Høflighed er en relativ størrelse. I sidste uge gik jeg ind i en butik for at købe nogle ting. Jeg havde travlt, for min lille datter havde valgt at sidde ude i bilen og vente på mig. Foran mig var en ældre kvinde ved at blive ekspederet. Hun var temmelig lang tid om det, men det var helt i orden. Da hun var færdig med at betale, blev hun imidlertid ved med at snakke med butiksassistenten om helt andre og private ting.
Hvad er mest høfligt: At jeg afbryder deres ligegyldige samtale af hensyn til min datter? At ekspedienten afbryder den kundevenlige samtalen af hensyn til den næste kunde i rækken? At kunden afbryder sin vigtige personlige samtale af hensyn til dem, der står og venter? Eller noget helt fjerde?
I forhold til høflighed og respekt handler det faktisk mest om indgåede sociale aftaler, følelser, kommunikation og viden.
Hvis jeg står et sted, og ikke er klar over, at jeg står i vejen for andre, vil jeg havde det dårligt med at være til ulejlighed.
På den anden side kan jeg have en opfattelse af andre, at de er grove, uhøflige, ufølsomme eller ligeglade, men i virkeligheden er de måske bare uopmærksomme, eller de har en stor smerte, som de har svært ved at bære selv og kun får forløst ved at påføre andre en lignende smerte.
Ofte gælder det om at erhverve sig færdigheder til at få udtrykt sig på en hensigtsmæssig måde.
Det hele gør sig også gældende i parforholdet, men da der er følelser og intimitet (eller mangel på intimitet) indblandet, bliver udfordringerne mangedoblet i forhold til andre områder af livet. Alle følelser er relative størrelser. Hvis man ikke (længere) er i stand til at sætte sig ind i den andens situation og følelser, kan man alt for let komme til at virke grov, uhøflig, ufølende og respektløs uden at ville det. At føle sig fx såret eller ignoreret er en helt personlig ting, som varierer fra menneske til menneske.
.
Fortrydelse af beslutning
I disse dage bliver der skrevet meget om Storbritanniens afstemning om EU-medlemskabet. www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/vaelgere-vil-traekke-stemmer-tilbage-efter-brexit
En del englændere er vågnet op med tømmermænd, og har fortrudt deres stemme til UD-siden. Mange har slet ikke været klar over, hvad EU egentlig var, men blot stemt med følelserne. Der var et eller andet, de var utilfredse med (primært indvandring), og det skulle bare stoppe. Derfor stemte lidt flere end halvdelen af englænderne, som de gjorde.
