At se sig selv udefra
Hvem har ikke lyst til at høre noget feedback – især af den positive slags?
De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?
For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.
Spejlet
Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.
Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.
En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.
Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.
Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser?
Selvbevidsthed
På alle områder i vores tilværelse accelerer udviklingen. Det gælder både den teknologiske udvikling, relationerne, uddannelse, parforhold – ja, på alle planer. Også inden for bevidsthed og selvbevidsthed blandt mennesker sker der en fortsat udvikling. Vi reflekterer på en anden måde, end man gjorde for blot 10 og 50 år siden. Vi ønsker at lære os selv bedre at kende, og ligesom spejlet har hjulpet os med det fysiske udseende, er den psykiske selvforståelse med til at give os støre selvværd og højere livskvalitet.
Men hvordan opfatter vi egentlig os selv og andre? Hvad er reelt og hvad er illusion? Hvad er fakta, og hvad er holdninger?
Svaret er, at det alt sammen er illusion og holdning. Der findes ingen objektive sandheder. Der findes kun lige så mange subjektive ”sandheder”, som der er mennesker. Alt, hvad vi ”ser” (og hører), er hjernes fortolkninger baseret på erfaringer.
Marken
På www.parforhold-parterapi.dk/marken kan du læse om hvorfor vi ser vidt forskelligt på det, der er.
Skuret
En anden, lidt morsommere, historie kan også illustrere det samme:
Der sidder tre fagidioter på en mark. Den ene er ingeniør, den anden biolog og den tredje er matematiker. De kigger i tavshed på et lille skur et stykke væk. På et tidspunkt kommer der to personer gående hen over marken, og de går begge ind i skuret.
De tre videnskabsfolk sidder i tavshed og kigger på marken og skuret.
Et øjeblik efter åbnes døren, og tre personer kommer ud af skuret.
Det får biologen til at udbryde: ”Aha, reproduktion”!
”Nej”, siger ingeniøren. ”Det er måleunøjagtighed!”
Matematikeren siger ingenting. Efter et stykke tid efter kommer der endnu en person gående fra den anden ende af marken. Han går ind i skuret, og idet han lukker døren efter sig, siger matematikeren: ”Så. Nu er skuret tomt igen!”.
Den verden, vi opfatter som ”sandheden”, er i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser. Hvad vi opfatter, er udelukkende baseret på vores erfaringer og læreprocesser.
Hvis man er klar over, at man ikke kan se sig selv på grund af følelsesmæssige røgslør, det vil sige ikke besidder en vis portion selverkendelse, kan det i nogen tilfælde blive livstruende. En af min bekendte besøgte et vennepar, der begge er uddannet læger. I løbet af besøget blev deres barn sygt, og de ringede efter en læge…
Min bekendte spurgte dem, om det var nødvendigt, fordi de jo begge var læger, men de var helt klar over, at man ikke kan se og behandle sine nærmeste, fordi man er følelsesmæssigt knyttet til det.
At se sig selv som nation
Ingen af os kan se os selv, men vi er meget nysgerrige. For nogle år siden kørte en fjernsynsserie i Tyrkiet med lige så stor succes, som ”Matador” havde i Danmark for et kvart århundrede siden. Udsendelsens vært var en hollænder, der rejste rundt i Tyrkiet i sin autocamper og kiggede nysgerrigt på landet. Altså en udlænding, der kiggede ind udefra. En tyrker kunne ikke have gjort det samme i sit hjemland. TV-udsendelserne var ekstremt populære og lagde gaderne øde.
Måder at lære sig selv at kende på
Der er efter min opfattelse tre forskellige måder, man kan lære sig selv at kende på – to langsomme og en hurtig:
- At se på timevis af videooptagelser af sig selv i dagligdags situationer. Min datter, Sofia, på to år elsker at se videoer af sig selv.
- At se på mennesker omkring sig, fordi de er spejlbilleder på en selv, som ovenfor beskrevet. Det kaldes også projektioner. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man har i sig selv. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Også positive oplevelser af andre er projektioner.
- Den tredje og hurtigste mulighed er at få professionel hjælp i form af en mentor-coach, der på sidelinien kan følge dig tæt. Ud fra din beskrivelse af aktuelle udfordringer kan han/hun ved hjælp af sine spørgsmål assistere dig i at se dig selv klart og tydeligt. Derved kan du komme til at hvile i dig selv, blive autentisk og med større sikkerhed træffe de mest optimale beslutninger – både på kort og langt sigt.
Mange sparrer med nogen i deres omgangskreds, fx deres ægtefælle, familie, venner, kollegaer, chefen, firmaets coach – og nogen bruger sågar deres medarbejdere eller børn som sparringspartnere. Hvis du bruger din ægtefælle eller kollegaer er dette på mange måder udmærket og nødvendigt, men du skal samtidig være opmærksom på, at de samtidig har en eller anden form for dagsorden med dig. De er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med dig, og dine beslutninger vil i større eller mindre udstrækning påvirke dem selv og deres hverdag. Hvis du har et lederjob, eller du har ambitioner med din karriere, vil en totalt uvildig professionel mentor-coach være et nødvendigt supplement. Mentor-coachens liv påvirkes ikke af de beslutninger du træffer, eller de valg du tager. Mentor-coachen er en neutral person med en masse menneskekundskab i bagagen. Mentor-coachen er i stand til at stille de ”svære” spørgsmål, som andre ville vige uden om. Mentor-coachen kan udfordre dig på en anden og mere direkte måde end dine nærmeste. Mentor-coachen har lært et håndværk, på samme måde som en mekaniker eller tandlæge. Hvis du skal have din bil repareret, eller har en dårlig tand, henvender du dig formentlig også til disse to specialister.
En helt anden vigtig grund til et samarbejde med en mentor-coach er muligheden for at kunne se sig selv udefra med andres øjne. At se hvordan tingene ser ud, når de fortolkes af andre end familien, firmaet eller branchen.
Mine personlige erfaringer
Grunden til, at jeg selv har en coach, er, at han udfordrer mig i mine begrænsede overbevisninger, han giver mig gode ideer til nye tiltag, og han stiller mig spørgsmål, der gør det klart og tydeligt for mig, hvilken vej jeg skal gå. De seneste syv år jeg har talt med min coach/supervisor en gang om ugen, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle undvære ham.
Udfordringer
Alle har udfordringer af forskellig art. Det gælder på alle niveauer og planer. Nogen får løst deres problemer, mens andre bliver ved med at tumle med samme type udfordringer år efter år. Grunden er formentlig, at de sidstnævnte tror, at de kan løse deres udfordringer alene. Sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare problemerne, ville de formentlig allerede have gjort det for længst. Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er antallet af timer i døgnet. Forskellen ligger i, hvor vores fokus er og hvordan vi vælger at bruge timerne. Hvad er opbyggeligt og giver mening, og hvad dræner os for energi?
Coaching
Hvis man overvejer at samarbejde med en coach eller mentor, hvem skal man så vælge? Hvordan finder man den helt rigtige i det kæmpe udbud af kompetente mentorer og coaches?
Det er essentielt, at man ved valget af en personlig mentor-coach finder en, som man stoler på og har tillid til. Etikken skal naturligvis være i orden. Det er en fordel hvis mentor-coachen har mange års praktisk erfaring og er parat til at møde dig netop hvor du er – både karrieremæssigt og i relation til øvrige aspekter, som påvirker karrieren, fx økonomi, familieliv, helbred og lignende. Det er det bedste grundlag for et konstruktivt samarbejde.
I princippet bør alle emner og udfordringer være velkomne i mentor-coachingen. Vi er jo hver især sammensatte personligheder med hver vores livserfaring og unikke berettigelse. Sammen med sin mentor-coach kan man i et trygt forum tale om sine svagheder og få bearbejdet dem, så de kan neutraliseres eller vendes til styrker. Man kunne måske også tale om det var det rigtige job, man havde, eller om man skulle finde et bedre. En god mentor-coach vil gøre dig opmærksom på din adfærd, og udfordre dig på dine holdninger og overbevisninger.
Hvis du er leder, kan det være ensomt ikke at have kvalificeret modspil og professionel sparring.
Hvis du har udfordringer på hjemmefronten, kan det hæmme din karriere og udfoldelsesmuligheder.
Prisen
Hvis du ikke får løst dine udfordringer, har du så overvejet, hvad det kunne koste dig? Hvad vil der ske, hvis problemerne ikke bare forsvinder? Hvad hvis tiden bare smuldrer væk mellem fingrene på dig uden at du kommer videre? Hvor meget ville du give for at have bedre færdigheder med dit arbejde, mere tid til dig selv og dine kære, et lettere liv, og at der kom god balance i arbejds- og privatliv? Ville det give dig større tilfredshed og mere ro i hverdagen? Et bedre og lykkeligere parforhold? Ville du kunne performe bedre i de aktiviteter, du er involveret i? Hvad man vælger, er naturligvis et prioriterings-spørgsmål, så hvad er det værd for dig?
.
Den første jul sammen!
Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?
Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.
Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.
Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?
Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:
Penge er energi
Penge, følelser og økonomi er tæt forbundet
Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os. Penge er ikke sedler eller metal eller tal på en computerskærm. Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet. Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”. Det er det, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”. En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.
Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt. Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting. Også at nogen mennesker har ondt i sinde.
Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig. Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede. Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen. Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.
Spørgsmål #43 – En-til-en kommunikation med tredjepart – når det er rigtigt slemt!
Hvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?
Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.
Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.
Spørgsmål #41 – Brønden – Kommunikationen når jeg er rasende på min partner
Hvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.
Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.
Men den reelle verden er som regel helt anderledes. Læs mere...
Spørgsmål#29 – Varer det lang tid, før vi ser resultater af parterapien?
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man oplever resultater, og hvor hurtigt, de viser sig.
Med parterapi laver jeg et forløb over tre måneder, fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at det typisk er den tid, det kræver at ændre vaner og få dem grundfæstet. Det tager eksempelvis også cirka tre måneder at lære et nyt sprog. Det var den tid det tog mig at lære spansk. Imidlertid kan det både gå hurtigere og langsommere. Det kommer an på, hvad det er, og hvad behandlingen er. Jeg er blandt andet uddannet choktraume-terapeut, og teknikken jeg bruger til mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse af en eller anden art, hedder Havening. Det er enormt effektivt, fordi det går ind via sanserne og opløser den følelsesmæssige tilknytning til oplevelsen. Dermed kan man godt huske, hvad der skete, men det har ikke længere nogen emotionel effekt, og dermed kan man fungere afbalanceret i sit liv. Jeg har oplevet klienter, som efter en enkelt session hos mig med Havening teknikken, fik bearbejdet oplevelsen fuldstændigt, og dermed fik et betydeligt lettere liv.
Resultaterne af både par-coaching og traume-behandling afhænger meget af mange faktorer, så der kan ikke svares entydigt på spørgsmålet. Det er også svært at måle effekten af en ferie med et charterselskab. Om den har været god eller dårlig kommer jo an på mange ting.
01:53 minutter https://youtu.be/QaEVEUAnFgY
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål#20 – Hvornår skal man lade sig skille?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Spørgsmål#19 – Kærlighed, følelser og penge hænger sammen
“Hvorfor får de, der i forvejen har meget, endnu mere (kærlighed), mens de, der ikke har så meget, får endnu mindre?”
Sådan lyder et af de mange spørgsmål, jeg som par-coach får, og som jeg gerne vil besvare. En besvarelse kunne være en analogi til økonomi. Følelser og penge hænger sammen, selv om det umiddelbart ikke lyder helt indlysende. Der er tale om et flow, og det fører til spørgsmålet om, hvad forskellen på rig og fattig er. Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, vil fattige mennesker bruge deres overskud på forbrug. Rige mennesker, derimod, vil investere deres overskud i noget, som kaster et nyt overskud af sig, og dette overskud bruger de på forbrug. På den måde genereres der mere og mere til de rige, og mindre og mindre til de fattige. Investeringen kunne være efteruddannelse, eller en anden forretning, eller et kursus, eller personlig udvikling eller lignende. Det samme gør sig gældende i parforhold. Når du investerer overskuddet tilbage i parforholdet, og kun ”bruger” af det efterfølgende overskud, vil din partner føle, at der er mere og mere. Hvis du derimod kun ”forbruger” uden at gen-investere, og er krævende uden at tilføre værdi, så bliver parforholdet mere og mere tomt. Når vi får meget, vil vi også gerne give meget, men hvis vi får lidt, giver vi mindre og mindre. Det er enten en positiv eller en negative spiral, der bliver sat i gang. Hvis man føler, at man får, er man villig til at give, og får så mere, og hermed en positiv opadgående spiral. Dette kommer ikke af sig selv, ligesom økonomiske investeringer heller ikke kommer af sig selv. Det er ikke tilstrækkeligt at købe Lotto-kuponer i håbet om at blive rig.
Det handler om at SKABE et overskud, og så geninvestere det i sit parforhold. Og det skal FØLES værdifuldt for partneren. Ikke kun for en selv!!! Når begge gør dette, skaber de et godt parforhold.
Man ser det også i forretningsverdenen, hvor f.eks. et firma producerer noget, som kunderne i bund og grund ikke vil have. Det er ikke nok, at indehaveren og bestyrelsen mener, at det er det allerbedste og mest fantastiske produkt. Hvis kunderne mener noget andet, er der intet salg, og til sidst går firmaet konkurs.
Det samme kan ramme parforholdet, men det kan undgås, hvis man får afdækket, hvad der er afsætning for og dermed, hvad der tilgodeser begge parter. Det kræver god kommunikation og forståelse – og valget at ville give sin partner det, som partneren gerne vil have.
04:00 minutter https://youtu.be/yfNAtC9SB8M
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Spørgsmål#18 – Hvad gør man med utroskab?
Jeg får ofte spørgsmål om utroskab, og både den utro og den forsmåede vil gerne have mere klarhed og forståelse for sin situation.
Hvad er utroskab egentligt? Det er vel, hvis man er enige om noget, som man så ikke overholder. At man eksempelvis har fysisk eller følelsesmæssigt kontakt med et andet menneske, som man ikke fortæller sin partner om.
Hvis noget udenfor parforholdet er mere spændende og tiltrækkende end det, der ER i parforholdet, er der noget galt. Imidlertid er der tre ansvarlige, når det drejer sig om utroskab, og det er underordnet om det drejer sig om dybe samtaler, kys og kram eller decideret seksuel aktivitet. Værdien i parforholdet er forsvundet, og det har konsekvenser. Og værditilførslen i parforholdet skal komme fra begge to. Hvis en person udefra er i stand til at komme imellem dem, har der i forvejen været skabt en sprække, og det er ikke kun den enes ansvar.
Når jeg får spørgsmål om utroskab, er det typisk fordi parret stadig har følelser for hinanden, og gerne vil have parforholdet til at fungere igen. Ellers havde de henvendt sig til en skilsmisseadvokat, og ikke til mig. Der kan også være tale om, at de har børn sammen, som de tager hensyn til, eller måske driver de en fælles virksomhed.
Forelskelse, som kan lede til utroskab, er blandt andet styret af endorfiner og noget psykologi, der tænder, når der er behov for det, for sådan har naturen indrettet det for os. Hvis man er mæt, har man ikke lyst til at spise, og omvendt, hvis man er sulten og bordet er fyldt med fristelser.
Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?
Hvad er løgn egentlig? Hvornår er noget usandt, og hvornår er det en lille ”hvid” løgn? Er det som at sælge elastikker i metermål: Det kan strækkes mere eller mindre…..
Grundlæggende vil jeg sige, at manden og kvinden ikke lyver for hinanden. De kan bare have vidt forskellige opfattelser af tingene, det vil sige forskellige strategier som mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har noget maskulint og feminint i sig. Blot har de fleste mænd mest af det maskuline og de fleste kvinder har mest af det feminine. Det maskuline i os alle sammen vil gerne få tingene til at se flottere og bedre ud. Sådan har det været lige siden tidernes begyndelse. Vi mænd puster os op, så vi ser større ud. Vi viser, at vi kan forsvare vores kvinde og familien, så vi forsøger at få tingene til at se lidt bedre ud, end de måske egentlig er. Vi praler også en lille smule. Det kan være at vi siger, at vi tjener lidt mere end vi egentlig gør, vejer mindre end vi gør, er højere end vi er, og kan løfte mere til fitness end vi i virkeligheden kan.
Spørgsmål#14 – Hvordan udtrykker jeg mig bedst og mest ærligt?
Et af de spørgsmål, der hyppigst dukker op omkring parforhold er det, at man ønsker at udtrykke sig frit og ærligt. Hvordan gør man det uden at skade hinanden?
Nu er ærlighed jo en temmelig relativ størrelse. Det svarer lidt til at sælge elastikker i metermål… Det er helt fint at udtrykke sin ærlige mening, hvis man altså bare gør det indenfor nogle helt bestemte og aftalte rammer. Dette skal overholdes for at der kan være tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis den ene føler sig kritiseret, bebrejdet eller tilmed ydmyget, så bliver det rigtigt svært.
Et særdeles anvendeligt værktøj, eller Ramme, er ”Brønden”. At man kan tale om sine følelser, udtrykke sig selv, får luftet ud indeni, vil føles rigtigt rart. Når man har været helt nede på bunden af den følelsesmæssige brønd, får man et godt afsæt til at komme i den friske luft igen.
Når du har brug for at gå i Brønden for at tale om dine følelser, fordi der er en udfordring eller frustration, skal du gøre følgende fire ting, inden du kan begynde at snakke. Disse fire ting kan føles svære, underlige, unaturlige, uærlige osv, men for at du kan få noget andet, end det, du har haft hidtil (fx at din partner er gået til modangreb, er løbet sin vej, er kommet med en masse syge forklaringer eller lignende) skal du gøre det MODSATTE af det, du plejer at gøre.
Ting, mennesker og følelser
Ting kan gøre os glade, og ting kan gøre os kede af det. Mennesker kan gøre os rasende, og mennesker kan gøre os lykkelige.
Hvis jeg eksempelvis kommer kørende i min bil, og der ligger et træ på tværs af vejen, er det rigtigt træls, hvis det på grund af stormen er faldet. Imidlertid er der ikke noget at gøre ved det, og jeg affinder mig formentlig med situationen. Men hvis det derimod er blevet fældet af nogen, specielt for at genere mig, så bliver jeg formentlig rasende.
Hvis stormen har væltet et træ i min have, som jeg i øvrigt gerne ville have fældet, bliver jeg glad. Men hvis min partner fælder træet for mig, for at gøre mig en tjeneste, bliver jeg lykkelig. Det betyder noget for mig, at min partner har lyst til at gøre noget for mig.
Så når mennesker er involveret, batter det meget mere. Det er vigtigt at være bevidst om det, for det kan bruges både den ene og den anden vej. Vi er nemlig i stand til virkelig at kunne gøre skade, eller virkelig at kunne gøre noget godt. Sådan er vi følelses-mennesker indrettet.
Derfor kan vi i parforholdet også både elske hinanden højt – og komme til at såre hinanden rigtig meget. Ofte starter en udfordring eller misforståelse uden at man er klar over det, og derfra eskalerer det.
Så vi må lære at være tydelige i kommunikationen, så både vi og vores partner kan få det, vi hver især ønsker os.
3:03 minutter https://youtu.be/pwZm-PU5AGY
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring
.
