Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?
Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.
Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.
Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?
Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:
Oversigt: I denne artikel vil jeg give en forklaring på, hvorfor din partner er så negativ – eller meget positiv – og hvad du kan gøre ved det, hvis det er et problem!
Det handler meget om, hvad der motiverer os hver især, mænd såvel som kvinder.
Jeg vil beskrive, hvordan du kan skabe balance mellem det følelsesmæssige og det tankemæssige, så livet og relationerne bliver lettere.
Jeg kommer også ind på, hvad surhed og negativitet gør ved børn efter skilsmisse.
Midt i artiklen har jeg anvist nogle helt konkrete løsningsforslag, hvis din partner er meget vred eller rasende.
Jeg beskriver også, hvad der kan gøres, og hvad man absolut ikke må gøre, hvis man lever sammen med en meget vrangvillig og negativ person.
Naturligt og nødvendigt
Negativiteten er lige så naturlig og nødvendig som positiviteten. De to skal helst afbalancere hinanden. Hver ting til sin tid. Begge dele har en funktion, men “for meget og for lidt fordærver alting”.
Du skal tage ansvar for dig selv, og finde ud af, hvad det var, der i første omgang skabte den situation, du sidder i lige nu. Hvorfor tiltrak du dig negativiteten, og hvordan kan du afbalancere den?
Først en kort, konkret løsningsmodel som en appetitvækker til resten af artiklen: Et menneske (mand eller kvinde), der er i sine følelsers vold (og er meget negativ), er lige som et lille barn, og skal behandles derefter.
Lad være med at ignorere eller straffe
Sæt ord på og gør tingene tydelige. Det vil sige, at du tydeligt skal vise, at du lytter (og måske forstår)
Kommuniker dine grænser (klogt, høfligt, diplomatisk og hensigtsmæssigt)
…og find derefter ud af, hvad der skabte negativiteten. Typisk er det et tegn på utryghed. Hvad har du gjort, som har skabt en følelse af tryghed for din partner? Continue reading
Overblik: I denne artikel vil jeg vise jer, hvad der blandt andet skal til, for at I kan undgå skilsmisse.
Hvis problemer bliver for store, har vi tre grundlæggende forsvarsmekanismer: Kæmp, flygt eller ubevægelig.
Dette er også glimrende, hvis man bliver truet på livet, primært fysisk.
Men i et parforhold er det oftest bedre at have flere strenge at spille på, når Livet spiller op til dans. Især gode vaner og hensigtsmæssige reaktioner, der kan løse problemerne og give os et bedre liv.
Det handler om at kunne kommunikere med hinanden, så man kan forstå hinanden, så det giver mening. Ikke kun mening for afsenderen, men for begge parter.
Når vi føler os angrebet, kritiseret eller bebrejdet af partneren, kan vi imidlertid finde på at bruge de tre typer forsvarsmekanismer. Endvidere er der mange andre mere eller mindre (u)hensigtsmæssige psykologiske forsvarsmekanismer, fx benægtelse, fortrængning, devaluering, projektion, afvisning, fortrængning, generalisering og mange flere.
En skilsmisse kan have andre og måske betydeligt større konsekvenser, end hvis man forbliver sammen og får løst problemerne. Ikke mindst for børnenes skyld.
For at kunne løse problemer, må man kunne forstå og blive forstået. Til dette kræves, at man kan kommunikere ordentligt med hinanden. Altså ikke kun udveksle ord og holdninger, men kunne forstå hinanden, så det giver mening for begge parter. Dette kræver trygge faste aftalte kommunikations-rammer og -strategier, for at det skal kunne lade sig gøre.
Man skal både kunne udtrykke sig selv klart og tydeligt, og man skal kunne prioritere sin partner over alt andet og alle andre – ligesom man selv naturligvis ønsker at blive prioriteret.
Lad mig understrege, at man i et godt parforhold ikke behøver at være enige, for at have det godt sammen. Men man skal kunne forstå, hvorfor partneren gør og siger dét, partneren gør og siger. Med forståelsen kommer nemlig en rummelighed, der “bløder kanterne op”. ALLE har de bedste hensigter. Men nogen gange er adfærden ikke så hensigtsmæssigt i en større sammenhæng. Især hvis man føler sig såret, ignoreret, trådt på, angrebet, kritiseret, bebrejdet, eller at ens grænser er blevet overskredet. Continue reading
Ofte giver vi andre mennesker dét, vi selv helst vil have. Grunden er, at vi TROR, at andre har de samme behov som os selv – fordi det FØLES sådan.
Kærlighed er ikke at have LYST til at give noget.
Kærlighed er tre ting:
Forståelse (at kommunikere, så det giver mening)
Hengivenhed
Et VALG
Ægte kærlighed er at VÆLGE at give sin elskede dét, han/hun allerhelst vil have. Og når begge to i et parforhold gør dette, mærker de kærligheden.
Men først skal man vide, hvad man selv og andre helst vil have.
Man skal mærke efter, hvad man ønsker sig og udtrykke dette klart og tydeligt.
Dernæst skal man kunne kommunikere med sin partner, så man FORSTÅR, hvad han/hun vil have. Det skal give mening, så derfor er måden, man kommunikerer på, temmelig vigtig.
Læs her om klienters omtale af par-coaching, som hjælper jer med at kunne give hinanden dét, I hver især allerhelst vil have i parforholdet: www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Hvorfor føler vi os (nogle gange) misforståede og afviste?
KÆRLIGHED er noget helt andet end forelskelse. Dén er som bekendt en meget flygtig størrelse, nemlig en blanding af psykologi, endorfiner, bio-kemi og lignende.
Ægte kærlighed har ikke så meget med LYST TIL at gøre noget. Det er forelskelsens område. Kærlighed handler som sagt i højere grad om AT VÆLGE at give sin partner det, som partneren gerne vil have. Når begge gør dette, mærker de nemlig kærligheden.
Hvis man vil give sin partner, hvad partneren ønsker sig, må man vide, hvad det er.
Til dette kræves:
motivationen til at ønske at vide det,
forståelsen for hvad det er, samt
hengivenhed, når der bliver brug for at kunne rumme, hvor svært det bliver at give det.
Jo større anstrengelse, jo større er kærligheden. Det kan føles både kunstigt, tåbeligt, ligegyldigt, besværligt eller alt muligt andet. Og måske har man slet ikke LYST til at give det…..
2:23 minutter
Desværre blander mange mennesker begreberne forelskelse og kærlighed sammen. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelsen, men der behøver bestemt ikke at være forelskelse i kærligheden.
Forelskelse
Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi.Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse.
Ægte kærlighed og kærlighedssprog
Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.
Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok.
Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur. Men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.
Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.
Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.
Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Den partner, vi har valgt at leve sammen med, er dén partner, vi har valgt at have vores problemer med.
Ligesom i trafikken gælder der også i parforholdet forskellige grundlæggende regler, som det er en god ide at kende og overholde.
Her i landet er vi eksempelvis enige om:
at stoppe for rødt og køre for grønt
at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
at vi kører i højre side af vejen
I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.
Hvis man ikke kender og overholder færdselsreglerne, kan det gå galt.
Jeg kom forbi et lyskryds, hvor der lige havde været et trafikuheld. Trafiklysene virkede ikke og var slukkede. Hvad gør man så? Altså, hvis man ikke er klar over, at i sådan en situation er der højrevigepligt, kan det gå rivende galt. En personbil var kørt frem uden at kigge sig til højre, og var derfor kørt direkte ind i siden på en bus. Resultatet ses herunder.
Chaufføren i personbilen havde formentlig bare kørt, som han plejede. Eller også var han uopmærksom et øjeblik. Et temmelig vigtigt øjeblik. I hvert fald var det en enkelt detalje, han havde overset, nemlig noget, der fyldte mindre end 1% af hans synsfelt. I øvrigt er det heller ikke tilstrækkeligt kun at holde øje med lyssignalerne rødt, gult og grønt. Man skal også vide, hvad man skal gøre, hvis der ikke er lys, nemlig omhyggeligt at kigge sig til højre.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at kunne køre sikkert i “normale” situationer. Man skal også have øvet sig i de situationer, der er anderledes og vanskelige. Der er nogle grundlæggende færdselsregler, der skal kunnes og overholdes. Også dem, der sjældent er brug for. Hvis man ikke er opmærksom, når der er brug for opmærksomhed, kan det forvolde en masse smerte og ødelæggelse. Også hvis man mangler viden og færdigheder, kan konsekvenserne lige pludselig ramme hårdt.
Der er selvfølgelig forskel på trafik og parforhold. Men der er også mange lighedspunkter.
Man kan være enig eller uenig i dette, men sådan er det bare!
Hvorfor har vi regler i trafikken?
Jeg er jo, foruden at være psykoterapeut, også uddannet ingeniør, så jeg ser meget praktisk på det psykologiske og følelsesmæssige. Dette er nok grunden til, at det falder mig så let at lave disse billedlige sammenligninger:
Der er færdselsregler i trafikken, for at vi ikke skal komme til skade. For omkring 150 år siden var der ikke mange regler, fordi der ingen farlige køretøjer var. Der er jo heller ingen færdselsregler for fodgængerne på gågaden i dag. Men så kom bilerne, og billedet ændrede sig dramatisk. En af de første regler var, at der skulle gå en mand foran automobilen, svingende med et rødt flag. Dette er dog blevet ændret og tilpasset en hel del gange siden…
Hvis der ingen regler var i trafikken, og vi udelukkende kørte efter følelserne og hvad vi selv syntes, kunne vi risikere at fx mange kørte over for rødt, fordi de bedst kunne lide den røde farve. Eller nogle ville insistere på at køre i venstre side, fordi de var venstrehåndede eller havde haft gode ferieoplevelser i England. Det kan gå galt på mange måder, mange gange. Continue reading
Hvor lærer børn noget om at leve i parforhold? Det er jo ikke et fag på skoleskemaet (endnu), og det er nok heller ikke ved at læse om det i en bog. Det kan godt være, at eleverne i grundskolen lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen. Men de lærer ikke noget praktisk om hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det lærer de primært ved at SE på de voksnes adfærd, og allermest ved at se deres forældre eller pap-forældre sammen.
Den måde I ER på har allermest betydning for børnene. Ikke hvad I siger, og heller ikke så meget hvad I gør. Men den du ER, for det vil afspejle din adfærd og dét du siger.
De lærer også en hel del gennem livets og parforholdets udfordringer med læring gennem fejltagelser. Og hvis alt andet glipper, kan de eventuelt til sidst lære det gennem parterapi. (“Jeg finder altid det, jeg leder efter, det sidste sted jeg leder……“) Med andre ord holder man først op med at lede, når man har fundet dét, man søger. Continue reading
Hvem har lyst til at få feedback – især af den positive slags?
De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?
For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse, en livstruende sygdom eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.
Spejlet
Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.
Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres eget ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.
En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.
Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.
Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser? Continue reading
Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os. Penge er ikke sedler eller metal eller tal på en computerskærm. Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet. Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”. Det er det, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”. En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.
Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt. Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting. Også at nogen mennesker har ondt i sinde.
Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig. Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede. Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen. Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.
Ovenstående udsagn hører jeg ofte – specielt fra mænd, men også fra kvinder.
Normalitet
Det er fuldstændig normalt en gang imellem at ville trække sig lidt tilbage, når man er i et parforhold – og i andre relationer. Det er er den maskuline side af os alle, der har brug for at få fred, hvilket jeg vil understrege gælder både for mænd og kvinder.
Men de fleste mænd har mest af den maskuline energi, og de fleste kvinder har mest af den feminine. I gamle dage havde man et ‘Herreværelse’, som mændene kunne trække sig tilbage til. Men i dag oplever mange, at der ikke er nogen som helst steder, de kan være helt i fred og ro for sig selv.
I den ideelle verden er det sådan, at det maskuline helt legitimt har brug for at trække sig tilbage. I den samme ideelle verden bliver det feminine roligt stående, roligt, og efter et stykke tid er det som om en elastik mellem de to bliver stram og trækker det maskuline tilbage.
Men i den reelle verden sker der ofte noget helt andet. Når det maskuline trækker sig tilbage, så gør det feminine dét, hun gerne vil have, at han gjorde ved hende, nemlig at følge efter hende. Hun ”følger” derfor efter ham med bemærkninger som: ”Hvad sker der med dig? Fortæl om dine følelser. Jeg kan ikke mærke dig. Kom og vær sammen med mig. Jeg har brug for dig.” og så videre.
Hun prøver at tale til ham, appellere til ham, og overtale ham, men det betyder kun, at det maskuline trækker sig yderligere tilbage. På et tidspunkt er hun imidlertid kommet helt ind i ”Dragens hule”, hvor hun bliver forbrændt af Dragens ild – og hun aner ikke, hvad der ramte hende så hårdt og hvorfor.
Hvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?
Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.
Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.
