fbq('track', 'ViewContent');

fobi

Liv og Sjæl

Havening i bladet Liv & Sjæl.

Læs mere på www.havening.dk

Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

Køb bladet i kioskerne. Se også www.livogsjael.com

livogsjal1

livogsjael1

livogsjael1

livogsjael1

Læs mere på www.havening.dk og se www.livogsjael.com

.

 

Havening – Baggrund

Tilbage til forsiden

Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!)

På denne side vil du læse om historikken, samt frygt, fobier og traumer.

dreamstimelarge_18000639
En tredje søjle

Et nyt forskningsfelt – en tredje terapeutisk søjle om man vil – kaldes Psyko Sanse Terapi (eller psykosensorisk terapi). Denne terapiform benytter sig af de fem sansers input til at generere en ekstrasensorisk respons. Dette vil skabe en ændring i hjernen, enten kortvarigt eller permanent. Karakteren af denne form for terapi adskiller sig fra samtaleterapi (psykoterapi: den første søjle) og lægemiddelterapi (psykofarmakologi: den anden søjle). Psykosanseterapien repræsenterer en alternativ tilgang til behandlingen af fysiske og følelsesmæssige udfordringer.

Jeg kommer mere ind på dette senere i denne artikel.

Sanseterapier
En ikke-udtømmende liste over teknikker, der anvender sensorisk input til at ændre symptomer, adfærd, humør og tanker er blandt andet:

– The Havening TechniquesTM (Havening-teknikkerne)
– Emotional Freedom Techniques (EFT)
– Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)
– Thought Field Therapy (TFT) (Tanke Felt Terapi)
_____________________________________________________________________

– Yogameditation
– Akupunktur/akupressur
– Biofeedback/neurofeedback
– Motion og beslægtede aktiviteter
– Musikterapi
– Aromaterapi
– Massageterapi
– Kiropraktisk
– Reiki- og kraniosakralterapi
– Pilatesterapi

De psykosensoriske terapier kan inddeles i to overordnede afdelinger; dem hvor hjernen er aktiveret af hændelse eller følelse samtidig med det sensoriske input (over linjen), og dem hvor hjernen ikke er fokuseret på et bestemt minde (under linjen).

Teknikkerne over linjen kan afkode de følelsesmæssige, kognitive og sensoriske komponenter ved en traumatisk hændelse. Disse terapier, sammen med dem under linjen, kan også dæmpe stressfaktorer, der ikke har en konkret årsag.

Sanserne

For 35.000 år siden var berøring den vigtigste form for kommunikation mellem mennesker. Vi havde endnu ikke noget sprog. Babyer har heller intet sprog og kommunikerer udelukkende gennem følelser og berøring. Berøring er noget af det mest fundamentale i relationen mellem mennesker, og på mange måder er vi i vores civilisation og i parforholdene blevet “udsultet” og oplever en mangeltilstand med hensyn til berøring.

Der findes omkring 400 forskellige former for behandlings-terapier, og Havening er en af dem.

Havening arbejder biokemisk-bioelektrisk med hjernen ved hjælp af bestemte blide psyko-sanse-terapeutiske teknikker.
Terapeuten hjælper først klienten med at aktivere arbejds-hukommelsens uhensigtsmæssige følelserne eller andre dele af den traumatiske begivenhed. Derefter bliver hjernen distraheret med koncentration om noget helt andet, samt blid berøring af arme og ansigt. Dette gentages et vist antal gange, indtil smerten, vreden og lignende er væk, selv om man efterfølgende tænker på begivenheden.

Havening hjælper hjernen med at adskille tidligere traumatiske oplevelser fra smerten, så disse to komponenter ikke længere hænger sammen. Det betyder, at man efterfølgende bliver ved med at huske oplevelsen, men at den ikke længere har en negativ følelsesmæssig påvirkning.
Behandlingsmetoden ændrer hjernebølger, biokemi, samt den måde hjernen lagrer erindringerne om traumatiske oplevelser på. Teknikken er en kombination af lyd, visualisering, øjenbevægelser og terapeutisk berøring på overkroppen.

Den måde hjernen arbejder på
Vi har brug for frygt for at overleve, men vi har også brug for tryghed for at leve. Det optimale er, at vi det meste af tiden kan grine, spise, hygge os, have sex, formere os, have ro, fordybelse, sikkerhed, udfolde os og føle os trygge i vores hjem. Det er vigtigt for vores velbefindende, at vi kun sjældent har på fornemmelsen, at vi er et ”rovdyrs” næste bytte. Dette er en af grundene til, at Havening kaldes En Sikker Havn.

Frygt
dreamstimelarge_29006979Frygt er en overlevelses-respons og –strategi.
Nogle gange får du bare ikke en ekstra chance, og derfor er det høje alarmberedskab med mobilisering af store ressourcer en vigtig evne.
Frygten kan gøre klar til at kæmpe eller flygte. Musklerne bliver stramme, åndedrættet tungere, man bliver svedig (og dermed glat, så fjender ikke kan gribe fat), får større pupiller så man kan se bedre, og man tænker hurtigere.
Når man stivner, er det blandt andet for bedre at kunne fokusere (prøv bare at læse en bog, mens du går).
Frygt kan udmønte sig i mange forskellige typer følelsesmæssig respons i forbindelse med fx høje lyde, mørke, kritik, rødhårede, læderveste, mænd, kvinder, høje mennesker, små mennesker, ex’er, krav, forventninger, forladthedsfølelse, tab eller eksamenssituationer. Resultatet kan være søvnbesvær, kronisk smerte, mareridt, vrede, skyld, skam, jalousi, sorg, ikke at kunne sige nej, posttraumatisk stress, bekymringer osv. Hvis man har arbejdet effektivt og terapeutisk med sin frygt, og ikke længere har et negativt respons til det tidligere traume, er livet på mange måder blevet både lettere og sjovere.
Negativitet, vrede og had kan gå underlige, uforudsigelige og uhensigtsmæssige veje. Fx kan et overgreb i barndommen fra en voksen – eller som voksen fra en tidligere partner – gå ud over den nuværende partner, hvis følelsen stadig er ubearbejdet og uforløst.
Der er mange former for frygt i form af fobier: Agorafobi er frygten for åbne pladser, hvor der ikke er noget skjulested. Klaustrofobi er frygten for små rum, hvor der ikke er nogen flugt-mulighed. Ligyrofobi er frygten for høje lyde, der kan betyde, at et stort rovdyr er på vej. Ophidiofobi er frygten for hvislen, som kunne være en giftslange, der nærmer sig. Se mere på www.fobier.net/fobi.php
Forladthedsfølelsen er også en stor frygt, fordi vi som pattedyr er total hjælpeløse som små. Hvis vi, uden en tryg mor, ikke får føde eller sikkerhed, kan det betyde den visse død.
Her er en liste med andre typer frygt:
o At blive slået ihjel
o En kropslig smerte
o Højder
o Mørke
o For ting, der er ude af vores synsfelt, som kan være flyvende rovdyr
o At blive kvalt
o At være fanget
o For kryb og kravl

Endnu et eksempel på en type frygt kan være kulturbaseret fx at man bliver udstillet og ydmyget, eller at man ikke er i stand til at forsørge sin familie.
Nogle af disse frygt-elementer kan være ubevidste, som kan skabe panik, angst eller fobier.

Traumer
Der skal 4 ting til at skabe et traume.
1. En begivenhed, som involverende store følelser
2. Begivenheden skal give mening for én
3. Hjernens landskab skal være modtagelig for indtrykket
4. Ingen flugt-mulighed, fastlåsthed
Hvis man som barn har oplevet nogle farefulde situationer og været sårbar for dem, kan det være traumatiserende. Det kan være så lidt som et hunde-bid, eller så meget som en voldsom ulykke.

Traume punkt 1 – begivenhed
dreamstimelarge_2450208Måske er man selv en del af oplevelsen, eller vidne til den, eller hører om den. Det behøver ikke altid at være livstruende personligt for én selv. Der skal bare være følelse forbundet med situationen.
Følelser spiller mange roller i overlevelse. Den primære er som forstærker, hvilket betyder at følelserne forstørrer vigtigheden af en begivenhed. I bund og grund er det fundamentalt for beskyttelsen og særdeles brugbart for overlevelse. Følelserne har også mange andre vigtige roller, fx i forbindelse med tiltrækning og formering, eller drivkraften til at få noget gjort.
Vi husker det, som påvirker os. Uden følelserne ville de vigtigste minder være svære at grave frem igen.
Der er et tæt forhold mellem følelser og kropslige bevægelser. Hjernen i kraniet er ”processoren”, der sorterer og regner alting ud. Følelser og erindringer sidder derimod i alle celler i kroppen. Tænk blot på frygt, som kan gøre ondt i maven. Hjernen i kraniet er som computerens Processor, mens kroppen er som computerens Harddisk.

Truslen om tab kan producere følelserne. En enkelt hændelse/oplevelse kan ændre et helt liv.

Følelserne i forbindelse med frygt kan inddeles i to grupper:
Reaktive følelser: Frygt og forsvarsvrede er delvis medfødt og aktiveres ved trusler.
Refleksive følelser: Disse er påvirket af omgivelserne og kan udløse hævn, skyld og skam.

Traume punkt 2 – mening
Meningen er ofte baseret på forudgående oplevelser. Meningen kan være enten medfødt eller indlært. Frygt for ild, højder eller slanger er primært medfødt.
Hvis vi fx give et lille barn en ladt revolver, vil barnet bare lege med den som et stykke legetøj. Barnet vil ikke være klar over, hvor farligt det er. En voksen vil til gengæld være yderst forsigtig med at håndtere revolveren.
Uden en følelsesmæssig tilknytning er der ingen mening. Tilknytningen kan være enten fysisk eller følelsesmæssig/personlig, og den kan være personlig eller offentlig.
Den fysiske tilknytning kan være fx et overgreb, eller at man mister en legemsdel, at man mister en sans (syn, hørelse osv.), at man bliver syg, eller at man dør.
Den personlige tilknytning kan være hvis man mister et familiemedlem, en ven, en kollega, jobbet, ejendele eller et kæledyr.
Den offentlige tilknytning kan være tab af status, sikkerhed, kulturel identitet, eller at man bliver udelukket fra en gruppe, fx en religiøs sekt.
Vi har alle et behov for at blive holdt om og blive rørt ved. Hvis berøring helt forsvinder, kan det have stor påvirkning på os.

Traume punkt 3 – hjernens landskab
Landskabet er det neuro-elektro-kemiske niveau i hjernen på tidspunktet for begivenheden. Det er sammenhængen mellem vores temperament, vores sensitivitet, hormonerne og vores tidligere og nuværende erfaringer. Det er også de miljømæssige påvirkninger (arv og miljø), fx Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD eller krigsskader).
Udgangspunktet er det, der er sket tidligere, men også hvad der løbende opfattes.

Kronisk stress kan ændre hjernens landskab, så der er større risiko for traumer. Traumer avler flere traumer. Det kan være så lille en oplevelse som en klemt finger, eller så alvorlig som en trafikulykke.
Helt akut kan det også være bekymringer, søvnmangel, eller stress i forbindelse med arbejde, uddannelse eller relationer.
Puberteten ændrer i høj grad hjernens landskab.

Traume punkt 4 – manglende flugtmuligheder
dreamstimemedium_15158879Hvis vi ikke kan bevæge os eller skjule os, føler vi os fanget. Det kan være i et biluheld, eller hvis man falder, eller en voldtægt, eller hvis man pludselig får af vide, at man lider af en dødelige sygdom.
Flugt indebærer bevægelse, og frygten kan skabe denne bevægelse i form af at man løber, hopper, svømmer, eller slår fra sig.

De mennesker, der er mest udsat for traumer, er de meget empatiske, dem med lavt selvværd, eller dem der har problemer med at regulere den følelsesmæssige respons fra andre mennesker.
Mindst udsat for traumer er mennesker med et godt intellekt, en god følelsesmæssig balance, rummelige, optimistiske med gode positive menneskelige kontakter, med en aktiv løsningsorienteret tilgang til problemer, eller hvis man er selvforsynende og er i stand til at få opfyldt sine behov og ønsker. Yoga og meditation er også godt til forebyggelse af traumer.

Traume og psykoterapi
Der skal tre ting til at ændre en uhensigtsmæssig livssituation:
1. Personens motivation til forandring
2. Opløsning af et eventuelt traume eller blokering
3. Adfærdsmodificering og indlæring af ny holdning, overbevisninger og vaner

1. Motivation. Hvis man ikke er motiveret til at ændre sin situation til noget andet, er der intet, der hjælper. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes Det kan være nok så dygtig en lærer med nok så godt et program. Hvis eleven ikke er motiveret, er det nytteløst.
2. Traumeopløsning. Hvis man kun opløser chok og traumer uden at gøre noget ved den bagvedliggende årsag, er det symptombehandling, og man vil relativt hurtigt vende tilbage til den oprindelige ubalance.
3. Læring af nye vaner og adfærdsmodificering. Hvis man udelukkende bruger psykoterapi som behandlingsform, kan det blive en meget lang vej op ad bakke at ændre uhensigtsmæssigheder.
Psykoterapi er som at asfaltere vejen, og traumeopløsning er at fjerne de store granitblokke på motorvejen. Hvis de ikke er væk, kommer man ikke særligt hurtigt frem, også selv om vejen er asfalteret.
Med andre ord skal alle tre ting være til stede, for at der kan finde en hurtig, effektiv og positiv livs-ændring sted.

Behandlingen af traumer
Traumer kan skabe ubalancer. Både følelsesmæssige, psykiske og fysiske.
Vi er et produkt af vores erindringer og minder. Vi er skabt af de mennesker, vi har mødt, de ting vi har set, vores viden og erfaring. Nogle af vores minder giver os gode følelser. Andre afstedkommer dårlige følelser og smerte.
Et traume kan ændre et menneske, og denne ændring foregår både i hjernen og i alle kroppens celler. Når man føler sig fanget i en situation, der giver mening, og ikke kan slippe fri, skabes traumet.
Det handler i bund og grund om at erstatte den dårlige oplevelse med en god oplevelse.

Tre forskellige behandlingsmetoder:
1) Behandling med psykoterapi
Hvis man har et traume, en fobi eller stress, og det ikke bliver opløst, vil det blokere for de ny og bedre livs-omstændigheder.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at opløse en smerte. Hvis ikke den bagvedliggende årsag til smerten bliver behandlet, og man ikke ændrer nogle omstændigheder i sit liv, vil smertelindringen blot være symptom-behandling, og situationen vil med stor sandsynlighed genopstå.
Derfor er psykoterapi efter traumebehandling vigtigt.

2) Behandling med farmaterapi (psykopharmaka, medicin)
Dette område vil jeg slet ikke komme ind på her. Medicin virker særdeles effektivt, men har samtidig en masse bivirkninger, og nogle gange kan det være svært at styre en psykologisk og følelsesmæssig proces med medicin. Se også www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt

3) Den tredje søjle – Psyko Sanse Terapi (psyko-sensorisk)
Hidtil har man behandlet psykiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder på to forskellige måder: Enten med psykoterapi eller med psykofarmaka. Imidlertid findes der en ny tredje måde, som kaldes Psyko Sanse Terapi. Denne metode, som Havening repræsenterer, arbejder både med de fysiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder både på et kropsligt, følelsesmæssigt og psykisk plan.

Psyko Sanse Terapien kan deles i to grupper, som behandler følgende typer udfordringer:
1) en eller flere oplevelser, hvor sindet er blevet aktiveret af en begivenhed, eller
2) en følelse, som er afledt af en eller flere begivenheder. Følelserne har måske ikke en klar direkte årsag.

Endvidere er der supplerende grupper psykosensoriske terapi med opbygning af selvværd og lignende. Se www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis

Succes-sammenligning

dreamstimemedium_31827205Det viser sig ved praktisk erfaring, at Havening har en stor effekt, og giver betydeligt bedre resultater end andre terapiformer, i forbindelse med følgende typer udfordringer: Frygt, stress, traumer, fobier, uhensigtsmæssige følelser, ubalancer, mangeltilstande og forgiftninger.

Havening har lidt bedre resultater end konventionelle terapiformer med følgende: Læring, søvnproblemer, seksuel dysfunktion og barnlig adfærd.

Havening har  vist sig ikke at have nogen nævneværdig effekt ved: Depression, personlige udfordringer, samt med mentalt retarderede.

Der er ingen bivirkninger ved Havening. Det værste, der kan ske, er at det ikke har nogen effekt. Det bedste, der kan ske, er en markant transformation af livet til det bedre.

.

Læs om danske klienters praktiske erfaringer her.

Tilbage til forsiden

www.parforhold-parterapi.dk/havening-teknisk-forklaring

www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt

www.parforhold-parterapi.dk/havening-disclaimer

www.parforhold-parterapi.dk/havening-praktiske-erfaringer

www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis
.

 

Havening

havening

Traumebearbejdning – En Sikker Havn

Hjerneforskere har fornyligt opdaget en metode til i hjernen at adskille den følelsesmæssige smerte fra selve oplevelsen, og på en måde reversere traumeprocessen.
Metoden hedder Havening.

Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!
Officiel Havening webside: www.havening.org
Videoer med eksempler fra klienter, klik her.

www.parforhold-parterapi.dk/havening-baggrund
www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis


havening (76)Der skal tre helt bestemte ting til at ændre livet i en mere positiv retning:
1) Motivation til at gøre noget, samt tillid til den, man vælger at hjælpe sig (klik her)
2) Opløsning af blokeringer, traumer eller stress (se resten af denne side)
3) Adfærdsmodificering, holdningsbearbejdning, samt indlæring af nye vaner og færdigheder (klik her). I parterapien bliver kommunikationen forbedret.

– Uden motivation er der intet som helst, der hjælper nogen ting. Uanset hvor dygtig underviseren er, og uanset hvor godt programmet er.

– Udelukkende opløsning af blokeringer er det samme som symptombehandling. Uden efterfølgende ny færdighedslæring, holdningsbearbejdning og et nyt/anderledes miljø, vil man med stor sandsynlighed falde tilbage i de gamle vaner og rutiner.

– Udelukkende kommunikationsforbedring og psykoterapi kan være et langt sejt træk op ad bakkeKlik her for at læse mere om dette.

Adfærdsmodificering i punkt 3 er som at asfaltere pløjemarken, så du kan køre på den med din bil. Men hvis der ligger store kampesten, kommer du ikke hurtigt ud ad motorvejen. Traumebearbejdning punkt 2 er at fjerne stenene på vejen. Havening er traumebearbejdning.

 


Et billedligt eksempel: Skørbug
Havening-behandling er på en måde lige så revolutionerende – og simpel – som behandlingen af skørbug var det for knap 200 år siden.

For 500 år siden begyndte de lange sørejser, og samtidig medførte det også skørbug. De eneste, søfolkene levede af om bord, var beskøjter (tørre kiks) og rom (sprut).

Efter cirka et halvt år på søen begyndte symptomerne at vise sig: Hudblødninger, ledproblemer, manglende appetit, vægttab, træthed, og tænderne faldt ud. Mange søfolk døde. Gennem 300 år anede ingen, hvad de skulle stille op. Nogle gange oplevede man, at næsten hele besætningen døde, inden sørejsen var forbi.

Fra opdagelsen af behandlingen af skørbug (C-vitaminer) til det blev almindelig kendt og accepteret, gik der omkring 50 år, altså næsten en hel menneskealder.

www.natgeo.dk/middel-mod-skorbug-opdaget-og-glemt-flere-gange-0

Den videnskabelige baggrund for behandling af skørbug er kompleks, mens behandlingen i sig selv er meget simpel: Spis citroner!

Havening

Næsten det samme gør sig gældende med Havening. Den neuro-videnskabelige baggrund for behandlingen er meget kompleks, mens behandlingen i sig selv er utroligt simpel.

Traumer, fobier, stress og lignende skabes i hjernen via sanserne.
Gennem de samme sanser kan disse blokeringer i hjernen opløses igen.

Havening (Psyko-Sanse-Terapi) er en ny type terapi til opløsning af blokeringer, samt behandling af blandt andet chok, traumer, addiktiv adfærd, fobier og stress/udbrændthed.

Teknikken er udviklet af hjernevidenskabsfolk og forskere, i samarbejde med hypnotisøren Paul McKenna.

Ordet Havening kommer af Haven, Hafen, Havn, en sikker havn: Med andre ord Et Sikkert Sted at være.
Havening udtales hæi-væ-ning.

Et traume eller en fobi kan vare livet ud, hvis det ikke bliver behandlet. Et eksempel på et traume er, at man engang har brændt sig alvorligt på kogepladen på komfuret. Hvis denne oplevelse betyder, at man aldrig mere sætter sine ben i et køkken, og ikke rører varm mad, men derimod kun lever af rugbrødsmadder og rå grøntsager, så hæmmer denne erfaring én resten af livet.

havening

Vi kan kun huske oplevelser, der er forbundet med følelser. Det er derfor, at vi husker eksamensdagen, men ikke husker den daglige skolegang.

De besværlige følelser kan opløses og fjernes – på næsten samme måde som de kan opstå og sætte sig fast i sindet. Der kan i vores følelsesregister være uhensigtsmæssige følelser som fx skyld, skam, vrede, frygt og lignende. Følelserne har alle en funktion, men ligesom mavesyre er fantastisk i mavesækken, er den dødelig i bughulen.
Eksempelvis er følelsen af skyld og skam fra naturens hånd “designet” til at forhindre, at man kommer i uføre igen, samt at holde sammen på organisationen – men i andre sammenhænge kan skyld og skam hæmme en i livets udfoldelse.

Hjernen arbejder på den måde, at man med nogle oplevelser risikerer gang på gang at aktivere de samme situationer for sig selv, med håbet om på et tidspunkt at få et andet resultat. Imidlertid er det sjældent, at dette sker. Jo mere man gentager noget, jo større er risikoen og sandsynligheden, for at det sker igen og igen.

Behandlingen af traumer, blokeringer, fobier og uhensigtsmæssige følelser handler ikke om at bevæge sig ud af sin komfort-zone til utrygheden, men derimod om at udvide komfort-zonen og finde trygheden. Deraf navnet Havening.

(Hvis du er syg og bruger medicin, så klik her)
.

Hvorfor jeg som behandler er begejstret for at bruge Havening:

Foruden at være uddannet psykoterapeut har jeg også en praktisk uddannelse/baggrund, så det tiltaler mig, at metoden er hurtig, smertefri, effektfuld og veldokumenteret. Den er baseret på videnskabelige studier og gennemprøvet på tusindvis af mennesker. Se www.havening.org/#!white-papers/cnw1

I 2005 brændte jeg ud! Jeg har altid i mit liv haft fuld fart på, men pludselig spidsede det hele til, og jeg havde sat mig i en ubehagelig gæld. Det betød, at jeg knoklede som en vanvittig, og i et halvt år arbejdede jeg 18 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Til sidst kunne min krop og psyke ikke holde til mere. I det efterfølgende halve år lå jeg “med alle fire hjul i vejret”, og det tog mig yderligere 1½ år at komme ordentligt til hægterne igen. Lige siden har jeg kun kørt på halv kraft, og jeg tager det meget mere roligt i min hverdag nu. Jeg kommer aldrig i mit liv til at blæse af sted, som jeg gjorde inden min udbrændthed, men det gør heller ikke noget.

Blot ville jeg ønske, at jeg dengang i 2005-6 havde kendt til Havening. Så havde restitutionstiden med stor sandsynlighed været kortere, og formentlig havde jeg efterfølgende haft færre mén. Jeg vidste ikke bedre dengang. Nu er jeg heldigvis i stand til at hjælpe en masse mennesker gennem deres udfordringer betydeligt hurtigere og mere effektivt end nogensinde før. Ikke nok med at jeg hjælper med at fjerne symptomerne. Jeg coacher også, så klienterne får en anden livsstil og holdning, og dermed en anden adfærd. På den måde risikerer de ikke længere at havne i de samme ubehagelige og destruktive situationer igen og igen.
.

.
Havening kan hjælpe med mange typer problemer, blokeringer og traumer.

Nogle eksempler er …

  • Tidligere traumatiske eller stressende begivenheder, der stadig påvirker tanker og følelser. Et ekstremt eksempel kunne være Post Traumatisk Stress Syndrom.
  • Forstyrrende tanker, følelser, kropsfornemmelser eller smerter, der ikke synes at have nogen rationel forklaring, og tilsyneladende ikke er logisk forbundet til erindringen om en tidligere begivenhed. Et eksempel på dette kunne være panik-angst.
  • Følelsesmæssige udfordringer, såsom depression, kronisk stress eller alvorlige selvværdsproblemer. Ofte ser man erfaringsmæssigt, at konventionelle behandlingsformer ikke har kunnet afhjælpe disse udfordringer. Nogle behandlingsmetoder virker måske i et stykke tid med en vis lindring eller delvis frisættelse, men det underliggende problem er ikke fjernet eller løst.
  • Irrationel frygt og fobier, for eksempel for højder, lukkede rum, åbne pladser, dybt vand, flyvning, broer eller store menneskemængder.

Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/havening-praktiske-erfaringer

.

.

Overblik over behandlingen med et sprogligt billede
Hvordan kan man lettest og hurtigst lære spansk (hvis man ikke kan tale det i forvejen)? Er det ved at gå på aftenskole hver tirsdag i en vintersæson? Eller er det ved at rejse rundt i et spansktalende land? Eller er det mon ved at tage til Spanien på sprogskole i dagtimerne, og være sammen med de spanske venner om aftenen?
Havening i kombination med psykoterapi svarer til den mest effektive måde at lære et nyt sprog på. Først skal nogle blokeringer opløses, og derefter skal der læres nye kommunikationsfærdigheder og vaner i dagligdagen. Det er den letteste og hurtigste måde at ændre noget på, fra skidt til godt.

.


.

I 1895 skrev Sigmund Freud en afhandling, Udkast til en videnskabelig psykologi (Entwurf einer Psychologie). Her beskrev han på videnskabelig basis de biologiske processer, der frembringer en række psykologiske tilstande. Han søgte at forklare, hvad han havde observeret i forhold til neurobiologien.

Indtil for nyligt har man ikke været klar over, hvad det er der gør, at traumatiseringer bliver indkodet til varige minder, følelser og oplevelser i vores krop og sind, hvilket kan medførte livsvarig ødelæggende stress. Men neuroforskere har i løbet af de seneste 15 år opdaget, at indkodningen er en bio-kemisk og bio-elektrisk proces. De har fundet ud af hvordan processen fungerer, og hvad der skal til for at reversere processen.

At man kan opløse fysiske og følelsesmæssige smerter uden hverken medicin eller operationer på bogstaveligt talt minutter, når alt andet tidligere er mislykket, burde anses som ”mirakuløst”.  Men i realiteten er det lige så uforståeligt, som det må have været med opdagelsen af skørbugs oprindelse og behandling. For nogle hundrede år siden var man som sagt ikke klar over, hvad der skabte skørbug. Man levede med og døde af den. Senere blev man klar over, at noget så enkelt som citroner kan stoppe skørbugens ødelæggelse – og forhindre den.

Vi kender nu måden, hvorpå vi kan slette den emotionelle komponent af en indkodet traumatisk hændelse. Den underliggende neurovidenskab af både ind-kodning og af-indkodning udgør basis for Havening Teknikken.

Klik her for at læse mere om baggrunden for Havening.

.

.

Klik her for at få en mere uddybende teknisk forklaring Havening.

.

.

.

En vigtig forudsætning for et succesfuldt behandlingsforløb, er at klienten er top-motiveret til at ville gøre noget ved sin situation. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes

Hvis du har fået lyst til at høre mere om Havening eller afprøve det, så må du gerne ringe til mig. Hvis vi, efter en kort samtale, bliver enige om, at Havening kunne være virksom, kan vi starte et Havening forløb. Ofte er en enkelt session tilstrækkeligt, men nogle gange kan det tage 2, 3 eller 4 gange. Den første Havening-session varer 90 minutter.

Klik her for at læse mere om hvorfor Havening stadig er så ukendt.
.

 


.

Rent praktisk

Når vi går i gang, vil processen normalt foregå ganske hurtigt, men nogle gange kan det tage nogle sessioner at få adgang til de vigtigste stumper af information i underbevidstheden.

Behandlingen finder sted i min klinik på Gl. Kongevej på Frederiksberg.
.

.

.

.

Evening Standard 8. december 2015:

PaulM

www.standard.co.uk/news/health/rubbing-arms-can-ease-anxiety-and-depression-study-finds-a3132196.html

www.facebook.com/BBCLondon/videos/1563205333721158/
.


Havening i bladet Liv & Sjæl.

Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

Køb bladet i kioskerne. Se også www.livogsjael.com

livogsjal1

livogsjael1

livogsjael1

livogsjael1

.


.
Om mig

Mikael HoffmannI mere end 22 år har jeg hjulpet mennesker i min private selvstændige praksis med en vifte af terapiformer, herunder coaching, psykoterapi og mindfulness. Havening er et godt supplement, fordi det har vist sig at være meget effektivt og i stand til at hjælpe med problemer, som andre terapeutiske metoder ikke har succes med. Typisk fjernes først traumer, og derefter indlæres nye færdigheder og antages andre mere hensigtsmæssige overbevisninger og holdninger gennem parterapi, psykoterapi og coaching.

Mikael Hoffmann
Exam. Psykoterapeut og Havening Terapeut
Certifikater for Psykoterapi og Havening.

Telefon 21 79 18 50
.


.
Se videoer med klienters udtalelser
www.youtube.com/playlist
.

Litteratur:

past-present
www.saxo.com/dk/when-the-past-is-always-present_ronald-a-ruden_epub_9780203859971

.

Kursus for behandlere i maj 2017: www.parforhold-parterapi.dk/havening-uddannelse

.

Links:

www.parforhold-parterapi.dk/havening-baggrund

www.parforhold-parterapi.dk/havening-teknisk-forklaring

www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt

www.parforhold-parterapi.dk/havening-disclaimer

www.parforhold-parterapi.dk/havening-praktiske-erfaringer

www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis

www.parforhold-parterapi.dk/havening-uddannelse

www.mikaelhoffmann.dk/tavshedspligt

www.havening.org

www.havening.org/#!hoffman/cje6

www.vimeo.com/57277747

.

Videnskabelig fakta:

www.havening.org/#!white-papers/cnw1

og www.hsj.gr/medicine/impact-of-a-singlesession-of-havening.php?aid=7273

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier