Spring til indhold

feminin

At hvile i sig selv

     

    Hvad betyder det at hvile i sig selv?

    • Mange mener med rette, at et godt parforhold blandt andet indebærer, at begge parter hviler i sig selv.
    • For at være en god forælder eller stedforælder er det også en god idé, at man hviler i sig selv.
    • Og selvfølgelig skal en leder i erhvervslivet hvile i sig selv.

    Så hvad indebærer det egentlig at “hvile i sig selv”?

    Det er naturligvis individuelt, hvad man lægger i udtrykket, men jeg vil her nævne 22 punkter med min opfattelse af, hvad hvilen i sig selv er, samt hvad man kan gøre for at opnå denne tilstand:Læs mere »At hvile i sig selv

    Filmen ”Vildmænd” om mandens rolle i parforholdet

       

      Hvor galt kan det egentlig gå?

      Det kan faktisk godt risikere at gå rigtigt galt, inden det bliver godt!

      Vildmænd

      Filmen ”Vildmænd” beskriver en ganske almindelig gennemsnitlig hverdagsagtig dansk mand, Martin, der åbenbart har fået nok af familieliv og dagligdag.
      Det hele er vokset ham over hovedet, og han ser kun én udvej som løsning på sine problemer, nemlig at flygte fra det hele.
      Han tager til Norge, langt ud i ødemarken, hvor han forsøger at leve så tæt på naturen som muligt, tæt på det oprindelige og det autentiske.
      Dog har han selvfølgelig medbragt telt, mobiltelefon og andre basale livsnødvendigheder.Læs mere »Filmen ”Vildmænd” om mandens rolle i parforholdet

      Maskulin og feminin parterapi

        Der er både en maskulin og en feminin måde, at par-terapi og par-coaching kan foregå på.

         Og så er der dén måde, jeg arbejder på, som er en blanding af de to retninger.

        Mange mænd viger tilbage for at gå i parterapi, hvilket der faktisk ikke er noget at sige til. Imidlertid bunder modviljen oftest i manglende kendskab til, hvad parterapi reelt er – og især hvad det IKKE er.

        Endvidere ville flere nok være interesserede i at gøre noget ved det skrantende parforhold, hvis de vidste, at med den rette hjælp er succesraten tårnhøj.

        Par-coaching og parterapi

        Der er i realiteten to forskellige måder at parterapi kan foregå på:

        Den feminint baserede parterapi er meget føle-føle med hvad man sanser og mærker og oplever og fornemmer. De fleste kvinder er normalt gode til dette, og de har nemt ved at sætte ord på deres følelser. Men tanker og følelser er flygtige størrelser, som kan være meget irrationelle og emotionelle.

        Den maskulin parterapi er derimod meget rationel med maskuline værdier, hvor begreber er enkle og gennemskuelige, og problemer bliver løst. De fleste mænd har det fantastisk godt med dette.Læs mere »Maskulin og feminin parterapi

        10 usande myter om det lykkelige parforhold

           

          De fleste parforhold fungerer jo godt!

          Hvorfor ender nogle parforhold så i fiasko med enten kæmpeproblemer, skilsmisse og i sjældne tilfælde mord?

          Grunden til, at parforholdet skrider ud for nogle mennesker, er, at man ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i eller følger Parforholdets Grundlæggende Færdselsregler, og derfor ”kører galt i trafikken”.

          I denne artikel vil jeg fortælle om 10 myter, som mange mennesker tror på, og som derfor afstedkommer megen smerte og frustration i en del parforhold.

          Mange af myterne er baseret på mandens og kvindens forskellige opfattelser, som egentlig bare er forskellige synsvinkler. I realiteten er det ”blot” forskellen mellem det feminine og det maskuline i os alle sammen, både mænd og kvinder. Typisk har de fleste mænd mest af den maskuline energi i sig, og typisk har de fleste kvinder mest af den feminine energi, men det KAN selvfølgelig også være omvendt. Det er aldrig KUN det ene eller det andet. Ingen mennesker er 100% enten maskulin eller 100% feminin. Alle mennesker har noget fra begge de to yderpoler.Læs mere »10 usande myter om det lykkelige parforhold

          Hvad er det værste, man kan udsætte sin partner for?

             

            Dårlig kommunikation i parforhold

            Hvorfor går det nogle gange så frygteligt galt i parforholdet – uden at vi er klar over hvorfor?

            Den amerikanske psykolog John Gottman har grundigt studeret videoer med samtaler fra flere end 3.000 ægtepar.
            Han opdagede, at der var nogle bestemte typer adfærd, der har stor indflydelse på ægteskabets holdbarhed.
            Ægteparrene blev filmet, mens de snakkede sammen, og herefter målte, optalte og registrerede Gottman og hans medarbejdere 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx sorg, vrede og frustration.Læs mere »Hvad er det værste, man kan udsætte sin partner for?

            Mænd og kvinder lyver ikke!

               

              Lyver din partner? Hvad er sandhed?

              I denne artikel vil du lære noget om forskellen mellem en lodret løgn og den køns-bestemte opfattelse og bevidsthed.
              Sidstnævnte kan føles som en løgn af partneren, men er det bestemt ikke.

              Du vil få forklaret, hvordan kvinder kan opleve en bestemt situation, til mandens store frustration,
              og jeg forklarer også hvordan mænd oplever verden, hvilket kvinder kan have svært ved at forstå.

              Utroskab bliver også behandlet i denne artikel.

              Som illustration kommer jeg med praktiske (og morsomme) eksempler på mine postulater.
              Læs mere »Mænd og kvinder lyver ikke!

              Kvinders og mænds skjulte signaler

                 

                Hvordan aflæser man sin partners kropssignaler?
                tegn på at han er tiltrukket af dig

                I denne artikel vil du læse om, at kropssignalerne er ikke magi, men ren videnskab.

                Du vil høre om, hvordan mænd og kvinder kan lære at mestre flirtens kunst – uanset om man er i parforhold og gør det med sin partner, eller om man er single og gerne vil have en partner.

                Du får beskrevet konkrete signaler mænd sender til kvinder, og andre signaler kvinder sender til mænd – som modtageren måske har svært ved at tolke og forstå.

                Også HVORFOR det forholder sig sådan.


                Læs mere »Kvinders og mænds skjulte signaler

                Lederskab og moderskab

                  Rollerne i parforholdet

                   Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.

                  dreamstimelarge_32693465Det er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet. Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmisse­statistikkerne.

                  Hvad jeg meget håber på, er, at vi finder tilbage til en sund balance mellem de feminine og maskuline kræfter og værdier, som udmønter sig i Moderskabet og Lederskabet.

                  Jeg tror, at problemerne i parforholdet er opstået blandt andet fordi:

                  • Begge har glemt deres roller – eller aldrig lært dem i deres opvækst
                  • Kommunikationen er dårlig eller mangelfuld
                  • Manglende grænsesætning, ansvar og selvansvarlighed
                  • Selvtilliden og selvværdet er i bund
                  • Tidens strømninger og holdninger har modarbejdet en fornuftig rollefordeling i parforholdet

                  Hvad betyder Lederskab og Moderskab helt konkret?

                  Moderskabet er det feminine aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til kvinden. Det er at tage ansvar for og give familien omsorg. Spædbarnet kan ikke sige: ”Jeg har det for varmt. Jeg er sulten.” Det skal moderskabet kunne mærke instinktivt uden ord. Det drejer sig meget om følelser og kontrol.

                   
                  Klik her for at se flere anmeldelserLæs mere »Lederskab og moderskab

                  Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?

                     Hvad er løgn egentlig? Hvornår er noget usandt, og hvornår er det en lille ”hvid” løgn? Er det som at sælge elastikker i metermål: Det kan strækkes mere eller mindre…..
                    Grundlæggende vil jeg sige, at manden og kvinden ikke lyver for hinanden. De kan bare have vidt forskellige opfattelser af tingene, det vil sige forskellige strategier som mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har noget maskulint og feminint i sig. Blot har de fleste mænd mest af det maskuline og de fleste kvinder har mest af det feminine. Det maskuline i os alle sammen vil gerne få tingene til at se flottere og bedre ud. Sådan har det været lige siden tidernes begyndelse. Vi mænd puster os op, så vi ser større ud. Vi viser, at vi kan forsvare vores kvinde og familien, så vi forsøger at få tingene til at se lidt bedre ud, end de måske egentlig er. Vi praler også en lille smule. Det kan være at vi siger, at vi tjener lidt mere end vi egentlig gør, vejer mindre end vi gør, er højere end vi er, og kan løfte mere til fitness end vi i virkeligheden kan.Læs mere »Spørgsmål#15 – Hvorfor lyver min partner?

                    Overskud eller egoisme?

                      ferie parforhold egoisme overskudFerie forstærker og forstørrer alting

                       

                      Overskud

                      Jeg har lige været på skiferie i Østrig, og nydt den pragtfulde uge sammen med min familie. Vejret var skønt, sneen var vidunderlig og selskabet helt i top.

                      Jeg oplevede både stor hjælpsomhed, gavmildhed og gæstfrihed, i form af at folk var overbærende og uopfordret hjalp andre. Det kunne være at hjælpe nogen, der var faldet i sneen, eller værtsparret på hotellet, der var enormt hjertelige og venlige. Stedet vi boede føltes næsten som ens egen familie. Enormt overskudsagtigt.

                      Egoisme

                      Men jeg oplevede også egoisme. Når man står i kø til stole-liften, for at komme op på pisterne, er der typisk plads til 4, 6 eller 8 personer ved siden af hinanden i hver. Man står først i en stor bunke ved foden af liften, inden man kommer igennem en ”sluse”, der deler op i antallet af stole på tværs.

                      Hvad der imidlertid undrede mig, var, at selv om folk havde stået i kø i lang tid, op til 20 minutter og ventet på at komme op på bjerget, skete der alligevel ofte det, at en del lod en eller flere pladser foran sig være ledige, fordi man ville sidde sammen med nogle bestemte mennesker, eller fordi man ville sidde alene.

                      Hvad jeg stadig ikke kan forstå, er, at man ikke lader andre kommer foran sig, så alle stolene er fyldt op, og køen dermed bliver afviklet så hurtigt som muligt.

                       
                      Klik her for at se flere anmeldelser

                      Maskuline og feminine side

                      Jeg er godt klar over, at det er min maskuline side, der rent logisk kan se nogle ting og overskue konsekvenserne. Den samme maskuline side har i situationen med køen svært ved at forstå den feminine side, med følelserne og her-og-nu-behovstilfredsstillelsen. Men når jeg er i mine følelser, og vil have min datter med mig i stolen, kan jeg ikke forstå, at nogle kan være så firkantede at de kun vil følge nogle bestemte regler, som går ud over mine nærmeste…..

                      Vi har alle sammen begge dele i os. Både den maskuline rationelle og den feminine følelsesmæssige.

                      Læs mere »Overskud eller egoisme?