fbq('track', 'ViewContent');

erfaringer

Havening – praktiske erfaringer

Tilbage til forsiden
.
Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!)
.

Havening er en innovativ psykosensorisk metode, og selv om behandlingen stadig er på det eksperimentelle stadie, har jeg i min praksis haft klienter, der fortæller, at de har oplevet lettelse fra negative følelser, hvilket har resulteret i mere optimisme i hverdagen for dem.

.
YouTube Playlisten www.youtube.com/playlist kan du se en række videoer med mennesker, der har haft gode erfaringer med Havening.
.


.

Hvordan man finder sig en dejlig kæreste

Tine Bork, 27 år, København

”Jeg har hørt om Mikael Hoffmans Havening Teknik via hans hjemmeside og hans nyhedsmails. Og jeg er her, fordi jeg ønsker at blive bedre til at åbne mig følelsesmæssigt og forhåbentligt finde mig en kæreste, da jeg ikke har haft særlig meget held med det.”

”Jeg har været igennem forskellige sessioner nu; Det har været alt fra vrede til tårer til glæde. Jeg er gået fra at være helt oppe at køre, hvor jeg har gennemlevet følelser igen, til lige pludseligt at stå og kigge på følelsen og ikke være oprevet men se det udefra. Jeg har set og følt ting, som jeg nu glæder mig til sker. Jeg føler mig meget mere lettet i min krop og i mit hoved. Trods det, at jeg har grædt, så har de fleste af dem nok været glædestårer.”

”Nu er det fjorten dage siden, jeg var hos Mikael sidst. Jeg har mærket en del forskelle: Jeg har kunnet mærke, at jeg har været mere åben generelt, og jeg har fået en masse nye bekendtskaber. Jeg har ikke fået en kæreste endnu! Men jeg kan mærke, at jeg ser tingene lidt anderledes. Jeg har fået interesse for nogle nye typer, som jeg måske ikke havde øjnene åbne for førhen. Så jeg er meget spændt på, hvad der sker fremover, og jeg er ret sikker på, at det her er en succes for mig!”


.


Dårlige parforhold

Birgitte Lisbygd, 54 år:

”Det med at tage fat i noget, der er jo altså altid nogle problematikker, man har. En af de ting, jeg godt vil tage fat i er: Jeg synes, det er interessant, hvorfor jeg simpelthen har været sammen med nogen mænd, som alle sammen har haft en eller anden form for afhængighed til alkohol. Det skaber enormt mange dysfunktionelle ting og også områder i mig omkring det her med, at man på en eller anden måde er medafhængig og kommer til at lide af hensynsbetændelse. Det her med at gå og skulle passe på og prøve at tilpasse sig lidt – alt for meget rettere sagt – andre frem for, at det er mig selv og mine egne behov. Hvorfor er det så svært for mig at få sagt nogle af de ting? Hvorfor er det, jeg er bange for det nogen gange? Selvom jeg er blevet bedre og bedre til det, så er det ligesom om, jeg støder ind i det, og selvom jeg i mit hoved tænker, at jeg gerne vil sige det, så kommer det ikke altid ud i ord. Hvad er det inde i mig, der gør, at det hæmmer, at jeg ikke kommer igennem på den måde, og jeg ryger ind i de mennesker, eller de fyre?”

”Nu har jeg været igennem de her behandlinger med Mikael, og det der er så underligt eller mærkeligt er, at det har været så intenst og tungt, og så laver han de her berøringer, og så forsvinder det ligesom. Så er det ligesom opløst. Jeg kan ikke forstå det, men sådan er det. Og jeg glæder mig til at komme ud og se derude i verden, at det stadigvæk holder.”

”Det er ca. 14 dage siden, jeg fik en behandling, og jeg kan mærke, at der er sket nogle ændringer. Det er nok i kraft af det, jeg har arbejdet med, og så er der i hvert fald også sket nogle ændringer i forholdet. Forholdet er det, at han ligesom er kommet til mig på en helt anden måde; på en ny og positiv måde, hvor det er rigtigt ”hen-imod”- i stedet for ”væk-fra”-strategier, kan man sige. Og det er jo ikke kun ham – det er ligesom noget, der er sket inden i mig. Og det er rigtig dejligt at mærke, at der er en positiv ændring. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det er jeg helt sikker på, at den her behandling er rigtig, rigtig meget med til.”


.


Klarhed, styrke, nattesøvn

Mona Jensen, 57 år:

”Jeg sidder her hos Mikael Hoffmann og skal have noget Havening. Jeg har en forventning om, at jeg fra at bruge meget lang tid på at nå meget kort, kan komme til at nå meget langt på kort tid.”

”Nu har jeg prøvet at få Havening hos Mikael Hoffmann, og jeg har oplevet det som værende betydeligt mere effektivt end de ting, jeg har prøvet før – og jeg har prøvet rigtig mange ting – men her ramte vi bare rigtig mange følelser på samme tid i stedet for, at jeg skulle sidde og arbejde med hver enkelt følelse i en situation. Jeg oplevede, at jeg meget hurtigt fik en klarhed omkring tingene, og jeg mærkede en styrke i mig selv.”

”Nu er det fjorten dage siden, at jeg fik min første Havening-session hos Mikael, og det har været en vild oplevelse. I løbet af de fjorten dage har jeg haft nogle oplevelser, hvor jeg har været i situationer, hvor jeg før ville gå derfra med følelserne i klemme. Det har jeg ikke haft nu. Jeg er blevet angrebet. Der er nogen, der er blevet vrede på mig. Men jeg har ikke haft søvnløse nætter over det, og det ville jeg have haft inden, at jeg fået Haveningen. Så jeg synes, andre skulle prøve det, fordi det her, det er bare for vildt.”

”Jeg er simpelthen vild med det her Havening. Det har gjort at bare efter én session, så har jeg fået en bedre nattesøvn og har mere energi. Jeg har været på lavenergi i rigtig mange år, så har jeg været ude og prøve en hel masse ting af, som jeg ikke har gjort i flere år. Det synes jeg da er vildt! Jeg sover meget bedre, jeg får meget mere søvn, og meget mere samlet søvn, og det har også været et stort problem i mange år. Det har gjort en virkelig stor forskel for mig.”

.


Udfordringer med familien

Sussie, 53 år:

“Jeg har gået til et forløb hos parterapeut Mikael Hoffmann. Det startede med, at jeg kom til Mikael til en havening, fordi jeg har en dårlig relation til min mor, som giver os en del konflikter.”

“Mikael fik mig gennem en forløsning, i forhold til den følelsesmæssige situation jeg stod i, og som kom til udtryk ved, at jeg i de konflikter som opstod, fik en erkendelse af hvad der var mit ansvar og hvad der var min mors. Den sidste slutning her har gjort den sidste følelse af hvorfor, at de her konflikter opstår og hvad det egentlig er, at jeg føler.”

“Jeg vil nok sige, at jeg har prøvet mange ting, men de her stunder jeg har haft sammen med Mikael har været helt fantastiske, og jeg kan kun anbefale det. Jeg sidder nu tilbage med en følelse af, at jeg har sluppet konflikterne til familien og stiller mig i en bedre situation, hvor jeg bedre kan se mig, som den jeg er.”

 


.


At komme i gang med selvstændig virksomhed

”Hej, jeg hedder Rikke. Jeg er 39 år og har 2 små børn på 5 og 2 år og en sød kæreste. Jeg har arbejdet i reklamebranchen som kreativ i mange år, og så laver jeg mine egne ting, som jeg gerne vil have ud i verden og det er, at jeg skriver historier og hækler og strikker og laver nogle forskellige kunsthåndværk-agtige ting, og jeg har svært ved at få dem ud i verden. Når det kommer dertil hvor de ligesom er færdigproduceret, så bremser jeg mig selv og det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med.

Nu har jeg prøvet en Havening session ved Mikael Hoffmann og det har virkelig været vildt. Jeg er stadigvæk sådan helt afslappet, som om jeg har været i en dyb meditation og vi arbejdede med flere forskellige ting. Også mere end det, jeg lige havde regnet med, at udkomme med kreative ting. Det var rigtig fedt, især også når man er meget visuel, som man er som kreativ. Jeg gik ind og så nogle billeder, hvor før så fremlagde jeg måske inde på et forlag en bog, og så, hvor sure deres ansigter var, og så lige pludselig blev de skubbet væk. Jeg kunne mærke jeg stadigvæk synes mine ting skulle udkomme, og de var fine og skulle ud i verden, og det at de havde mega sure ansigter gjorde, at det havde noget med dem at gøre. Det kunne jeg også bruge i andre ting, som kom op.
Selve metoden er så behagelig og så rar og giver meget mening for mig. Det med at man rører nogle steder, samtidig med at jeg siger nogle ting. Man tæller ned og tæller op. Det går lynhurtigt og det kan jeg godt lide. Der er ikke noget hæve proces. Det kan jeg virkelig varmt anbefale, hvis der er nogle, som lige døjer med noget.

Nu er det en uge siden jeg har fået en Havening hos Mikael, og jeg har simpelthen følt mig så let i hovedet og op. Sådan helt lyst og let. Men min krop har været så træt. Tung og træt, og jeg har bare sovet og sovet, og næsten ikke kunne få den til at gøre noget. Men mit hoved har bare været helt som en forårsdag. ”

.


Blokering


.


Motivation og begejstring


.


Parterapi


.

.

Læs en artikel om Havening på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/liv-og-sjael


Terapeutens bemærkninger

mikael1-lilleTerapeut Mikael Hoffmann: ”I 20 år har jeg lavet coaching og terapi. Med Havening-metoden har jeg opdaget, at jeg kan nå meget længere på betydeligt kortere tid med ændring af livsvilkår, end jeg kan med nogen anden metode, jeg kender. Det er enkelt, det er hurtigt, og det er effektivt. Terapeuten behøver ikke engang nødvendigvis at kende årsagen til udfordringerne, for at kunne hjælpe klienten med at opløse blokeringerne.”

Her er eksempler på, hvordan Havening har hjulpet klienter. Identiteterne er sløret, så klienterne ikke kan genkendes.

Mand, 41 år, læge

dreamstimemedium_26178472Efter flere år med stress og overanstrengelse opsøgte en mand mig i min praksis. Det var gået op for ham, at han tog alt for meget ansvar på sig. Det var både på arbejde, i forhold til sin nuværende kone og to børn, og i forbindelse med sine fritidsinteresser. Der var ikke timer nok i døgnet, og han følte et voldsomt pres fra alle sider.

Igennem terapien blev det klart for ham, at hans udfordringer udsprang fra hans barndom, hvor han var den ældste af en søskendeflok på 5. Hans forældre var blevet skilt, da han var 11 år, og det havde dengang lagt en stor byrde på hans skuldre. Senere var hans mor blevet syg, og dette var måske grunden til, at han efter gymnasiet valgte at blive læge. (Ubevidst for at redde sin mor).

Med Havening fik vi opløst hans ubearbejdede traumer i forbindelse med forældrenes skilsmisse, samt et alvorligt biluheld da han var 19 år gammel, plus han egen skilsmisse da han var 29 år, og hans datters spiseforstyrrelse, der tilfældigvis faldt sammen med perioden efter hendes forældres skilsmisse. Alle fire ting havde bidraget til hans nuværende stress på arbejdet og i hjemmet.

Efter Havening-behandlingerne og psykoterapien, var blokeringerne opløst, og han havde fået ændret nogle holdninger og adfærdsmønstre, så han blev i stand til at passe sit arbejde som læge på en tilfredsstillende måde. Endvidere blev hans parforhold meget bedre og lettere. Der var skabt ro og overblik i hverdagen.

Vandskræk

Jeg har et andet eksempel fra min egen datter, der lige er fyldt 6 år. Hun har gået til svømning i 3 år uden at have ”knækket koden” med svømning.

Lørdag aften fik jeg besøg af en af mine venner, som led af flyskræk. Han skulle ud at flyve den følgende uge, så jeg gav ham en Havening-behandling, mens Sofia var til stede og så det. Da hans Havening var overstået, ville hun også selv have en session. Vi snakkede om hvad hun kunne tænke sig skulle forsvinde, og vi blev enige om hendes frygt for vandrutchebanen i svømmehallen. Derefter fik hun en Havening-behandling, hvor jeg strøg hendes små arme og hænder, samt fik hende til at lave de hjerne-forstyrrende opgaver med øjne og stemme.

Dagen efter var hun og jeg i svømmehal, og pludselig kunne hun svømme rundt ude på det dybe vand. Uden opdriftsmidler af nogen art. Hun svømmede i løbet af timen mange gange frem og tilbage mellem bassinkanterne. Ikke nok med det, hun dykkede også sammen med mig i den dybe ende. En kolossal transformation. Og et lidt pudsigt sammentræf. Ugen efter var vi i svømmehal igen, og der var hun endnu mere frygtløs. Tilstanden holdt 🙂

.

Dr. Ronald Ruden fortæller:

En kvinde kom til ham med smerter på håndryggen. Hun havde ikke slået sig, og der var ingen sår eller mærker på hånden.

Det viste sig, at hun 15 år tidligere havde været involveret i en trafikulykke i London, hvor hun slog bagsiden af sin hånd.

Den nuværende smerte på håndryggen startede tre måneder før hun mødte op hos Dr. Ruden. Han spurgte hende, hvad der ellers var sket tre måneder tidligere. Nøjagtigt på det tidspunkt besluttede hun sig til at flytte tilbage til London…

Dr Ruden brugte så Havening, hvor han fik hende til at huske tilbage på trafikulykken i London, hvorefter han opløste den følelsesmæssige smerte. Inden sessionen var overstået, var smerterne på kvindens håndryg forsvundet, og de kom ikke tilbage.

Hvis Havening-behandlingen ikke virker i første omgang, skal terapeuten hjælpe klienten med at gå tilbage i tiden til endnu tidligere traumatiske oplevelser. Disse skal alle opløses, før smerten kan forsvinde.

.


Se flere videoer på YouTube Playlisten www.youtube.com/playlist

.
Tilbage til forsiden

www.parforhold-parterapi.dk/havening-baggrund

www.parforhold-parterapi.dk/havening-teknisk-forklaring

www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt

www.parforhold-parterapi.dk/havening-disclaimer

www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis
.

Om at lade sin vrede gå ud over andre

Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?

dreamstimelarge_32905837Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen. Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.
Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på hvordan det gik med ham.

At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem.

Læs mere...

Prioritering i parforholdet

dreamstimemedium_12255115Hvordan kan vi undgå skilsmisse, frustreret liv og forvirrede børn?

– Hvordan kan vi sikre os et langt og lykkeligt liv sammen med vores hjertes udkårne, og samtidig have velfungerende børn?

– Hvordan vedligeholder vi bedst vores parforhold, så det varer livet ud?

Det handler primært om prioritering.

Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/prioritering


Her er en video på 8:38 minutter om hvorledes man med fordel kan prioritere sit liv og sin familie, for at få det bedste udbytte for alle parter.
.

.
Du kan læse mere om prioriteringstrekanten på
www.parforhold-parterapi.dk/prioritering

.

 

At se sig selv udefra

Hvem har ikke lyst til at høre noget feedback – især af den positive slags?

De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?

For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.

Spejlet

Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.

Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.

En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.

Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.

Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser?

Selvbevidsthed

På alle områder i vores tilværelse accelerer udviklingen. Det gælder både den teknologiske udvikling, relationerne, uddannelse, parforhold – ja, på alle planer. Også inden for bevidsthed og selvbevidsthed blandt mennesker sker der en fortsat udvikling. Vi reflekterer på en anden måde, end man gjorde for blot 10 og 50 år siden. Vi ønsker at lære os selv bedre at kende, og ligesom spejlet har hjulpet os med det fysiske udseende, er den psykiske selvforståelse med til at give os støre selvværd og højere livskvalitet.

Men hvordan opfatter vi egentlig os selv og andre? Hvad er reelt og hvad er illusion? Hvad er fakta, og hvad er holdninger?

Svaret er, at det alt sammen er illusion og holdning. Der findes ingen objektive sandheder. Der findes kun lige så mange subjektive ”sandheder”, som der er mennesker. Alt, hvad vi ”ser” (og hører), er hjernes fortolkninger baseret på erfaringer.

Marken

www.parforhold-parterapi.dk/marken kan du læse om hvorfor vi ser vidt forskelligt på det, der er.

Skuret

En anden, lidt morsommere, historie kan også illustrere det samme:

Der sidder tre fagidioter på en mark. Den ene er ingeniør, den anden biolog og den tredje er matematiker. De kigger i tavshed på et lille skur et stykke væk. På et tidspunkt kommer der to personer gående hen over marken, og de går begge ind i skuret.

De tre videnskabsfolk sidder i tavshed og kigger på marken og skuret.

Et øjeblik efter åbnes døren, og tre personer kommer ud af skuret.

Det får biologen til at udbryde: ”Aha, reproduktion”!

”Nej”, siger ingeniøren. ”Det er måleunøjagtighed!”

Matematikeren siger ingenting. Efter et stykke tid efter kommer der endnu en person gående fra den anden ende af marken. Han går ind i skuret, og idet han lukker døren efter sig, siger matematikeren: ”Så. Nu er skuret tomt igen!”.

Den verden, vi opfatter som ”sandheden”, er i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser. Hvad vi opfatter, er udelukkende baseret på vores erfaringer og læreprocesser.

Hvis man er klar over, at man ikke kan se sig selv på grund af følelsesmæssige røgslør, det vil sige ikke besidder en vis portion selverkendelse, kan det i nogen tilfælde blive livstruende. En af min bekendte besøgte et vennepar, der begge er uddannet læger. I løbet af besøget blev deres barn sygt, og de ringede efter en læge…
Min bekendte spurgte dem, om det var nødvendigt, fordi de jo begge var læger, men de var helt klar over, at man ikke kan se og behandle sine nærmeste, fordi man er følelsesmæssigt knyttet til det.

At se sig selv som nation

Ingen af os kan se os selv, men vi er meget nysgerrige. For nogle år siden kørte en fjernsynsserie i Tyrkiet med lige så stor succes, som ”Matador” havde i Danmark for et kvart århundrede siden. Udsendelsens vært var en hollænder, der rejste rundt i Tyrkiet i sin autocamper og kiggede nysgerrigt på landet. Altså en udlænding, der kiggede ind udefra. En tyrker kunne ikke have gjort det samme i sit hjemland. TV-udsendelserne var ekstremt populære og lagde gaderne øde.

Måder at lære sig selv at kende på

Der er efter min opfattelse tre forskellige måder, man kan lære sig selv at kende på – to langsomme og en hurtig:

  1. At se på timevis af videooptagelser af sig selv i dagligdags situationer. Min datter, Sofia, på to år elsker at se videoer af sig selv.
  2. At se på mennesker omkring sig, fordi de er spejlbilleder på en selv, som ovenfor beskrevet. Det kaldes også projektioner. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man har i sig selv. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Også positive oplevelser af andre er projektioner.
  3. Den tredje og hurtigste mulighed er at få professionel hjælp i form af en mentor-coach, der på sidelinien kan følge dig tæt. Ud fra din beskrivelse af aktuelle udfordringer kan han/hun ved hjælp af sine spørgsmål assistere dig i at se dig selv klart og tydeligt. Derved kan du komme til at hvile i dig selv, blive autentisk og med større sikkerhed træffe de mest optimale beslutninger – både på kort og langt sigt.

Mange sparrer med nogen i deres omgangskreds, fx deres ægtefælle, familie, venner, kollegaer, chefen, firmaets coach – og nogen bruger sågar deres medarbejdere eller børn som sparringspartnere. Hvis du bruger din ægtefælle eller kollegaer er dette på mange måder udmærket og nødvendigt, men du skal samtidig være opmærksom på, at de samtidig har en eller anden form for dagsorden med dig. De er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med dig, og dine beslutninger vil i større eller mindre udstrækning påvirke dem selv og deres hverdag. Hvis du har et lederjob, eller du har ambitioner med din karriere, vil en totalt uvildig professionel mentor-coach være et nødvendigt supplement. Mentor-coachens liv påvirkes ikke af de beslutninger du træffer, eller de valg du tager. Mentor-coachen er en neutral person med en masse menneskekundskab i bagagen. Mentor-coachen er i stand til at stille de ”svære” spørgsmål, som andre ville vige uden om. Mentor-coachen kan udfordre dig på en anden og mere direkte måde end dine nærmeste. Mentor-coachen har lært et håndværk, på samme måde som en mekaniker eller tandlæge. Hvis du skal have din bil repareret, eller har en dårlig tand, henvender du dig formentlig også til disse to specialister.

En helt anden vigtig grund til et samarbejde med en mentor-coach er muligheden for at kunne se sig selv udefra med andres øjne. At se hvordan tingene ser ud, når de fortolkes af andre end familien, firmaet eller branchen.

Mine personlige erfaringer

Grunden til, at jeg selv har en coach, er, at han udfordrer mig i mine begrænsede overbevisninger, han giver mig gode ideer til nye tiltag, og han stiller mig spørgsmål, der gør det klart og tydeligt for mig, hvilken vej jeg skal gå. De seneste syv år jeg har talt med min coach/supervisor en gang om ugen, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle undvære ham.

Udfordringer

Alle har udfordringer af forskellig art. Det gælder på alle niveauer og planer. Nogen får løst deres problemer, mens andre bliver ved med at tumle med samme type udfordringer år efter år. Grunden er formentlig, at de sidstnævnte tror, at de kan løse deres udfordringer alene. Sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare problemerne, ville de formentlig allerede have gjort det for længst. Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er antallet af timer i døgnet. Forskellen ligger i, hvor vores fokus er og hvordan vi vælger at bruge timerne. Hvad er opbyggeligt og giver mening, og hvad dræner os for energi?

Coaching

Hvis man overvejer at samarbejde med en coach eller mentor, hvem skal man så vælge? Hvordan finder man den helt rigtige i det kæmpe udbud af kompetente mentorer og coaches?

Det er essentielt, at man ved valget af en personlig mentor-coach finder en, som man stoler på og har tillid til. Etikken skal naturligvis være i orden. Det er en fordel hvis mentor-coachen har mange års praktisk erfaring og er parat til at møde dig netop hvor du er – både karrieremæssigt og i relation til øvrige aspekter, som påvirker karrieren, fx økonomi, familieliv, helbred og lignende. Det er det bedste grundlag for et konstruktivt samarbejde.

I princippet bør alle emner og udfordringer være velkomne i mentor-coachingen. Vi er jo hver især sammensatte personligheder med hver vores livserfaring og unikke berettigelse. Sammen med sin mentor-coach kan man i et trygt forum tale om sine svagheder og få bearbejdet dem, så de kan neutraliseres eller vendes til styrker. Man kunne måske også tale om det var det rigtige job, man havde, eller om man skulle finde et bedre. En god mentor-coach vil gøre dig opmærksom på din adfærd, og udfordre dig på dine holdninger og overbevisninger.

Hvis du er leder, kan det være ensomt ikke at have kvalificeret modspil og professionel sparring.

Hvis du har udfordringer på hjemmefronten, kan det hæmme din karriere og udfoldelsesmuligheder.

Prisen

Hvis du ikke får løst dine udfordringer, har du så overvejet, hvad det kunne koste dig? Hvad vil der ske, hvis problemerne ikke bare forsvinder? Hvad hvis tiden bare smuldrer væk mellem fingrene på dig uden at du kommer videre? Hvor meget ville du give for at have bedre færdigheder med dit arbejde, mere tid til dig selv og dine kære, et lettere liv, og at der kom god balance i arbejds- og privatliv? Ville det give dig større tilfredshed og mere ro i hverdagen? Et bedre og lykkeligere parforhold? Ville du kunne performe bedre i de aktiviteter, du er involveret i? Hvad man vælger, er naturligvis et prioriterings-spørgsmål, så hvad er det værd for dig?

Pris

.

Om Mikael Hoffmann

havening (33).
Mikael Hoffmann er fra 1959. Siden 1994 har han drevet selvstændig virksomhed som parterapeut, psykoterapeut, rådgiver, sexolog, stress-coach, foredragsholder og mentor-coach. Uddannet og certificeret psykoterapeut på www.IDacademy.dk (eksamensbevis), samt Havening Terapeut (eksamensbevis).

Mikael har stor viden om adfærd og ledelse fra sine 12 år til søs i Handelsflåden med besætninger fra mange kulturer. Han fungerede som styrmand, inden han gik i land efter at have sejlet som kaptajn.

Han har rejst verden rundt blandt andet som rygsæk-rejsende, og besøgte ikke færre end 52 forskellige lande.

Efter at have sejlet, uddannede Mikael sig til skibsingeniør, hvilket har gjort ham meget struktureret og organiseret i sin måde at arbejde på.
Begge disse baggrunde falder fint i tråd med hans arbejde som terapeut, hvilket betyder at han er meget fokuseret og målrettet i sine metoder.

Mikael har et åbent sind og en god portion humor, og han kan se situationer fra mange forskellige synsvinkler. Hans tilgang til terapi er lys og let med glæde og latter, hvilket gør det muligt for klienterne hurtigere at se resultater af terapien. Hans klienter spænder fra at hjælpe mennesker med at få en bedre karriere til at sikre at parforholdet bliver langvarigt og lykkeligt. Hans passion er at hjælpe mennesker til at få deres gode liv tilbage.

Se klienters erfaringer og anbefalinger på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler

Mikael coacher og arrangerer workshops, kurser og foredrag i hele landet.

Klinikadresse
.


Mikaels egen erfaring

Jeg selv har haft adskillige skiftende parforhold, siden jeg var 20 år, med ikke færre end ni hjemmeboende bonusbørn i alderen ét til 18 år. Jeg har arbejdet som medhjælper i en børnehave, som fuldtids skolelærer, og da jeg blandt andet er uddannet psykoterapeut, har jeg en hel del praktisk erfaring med parforhold og børn.

Endvidere har jeg haft rigtigt mange kærester og parforhold, været gift en gang og er far til en datter. Derfor er parterapi en af mine styrker som parterapeut.

Jeg er også uddannet i at opløse blokeringer og traumer, hvilket er særdeles vigtigt inden det egentlige arbejde med parterapi går i gang.
.


Video på 5:48 minutter om hvad det er, at Mikael Hoffmann kan som parterapeut

Se også videoen på www.youtube.com/v/GmnMVjUUHHs?version=3&hl=da_DK
.


Min filosofi

Jeg har fundet mit kald, lever det liv jeg ønsker at leve, arbejder sammen med de mennesker jeg nyder at være sammen med, og har de klienter jeg foretrækker og som beriger mit liv. Mine klienter er topmotiverede til at gøre en forandring i deres liv og villige til at investere tid, ressourcer og penge i at få det bedre. Så i mit liv gør jeg udelukkende det, jeg kan lide, nemlig at hjælpe mennesker med at finde lykken, balancen, harmonien og meningen med livet. Med andre ord at de kan finde deres kald i tilværelsen. Jeg har fundet mit.

Jeg bliver aldrig træt eller udmattet af at arbejde. For nogle år siden købte jeg et par dåser energidrik, som jeg har haft liggende i mit kliniklokale, hvis jeg skulle blive træt efter en lang arbejdsdag med klienter. Men udløbsdatoen på dåserne er forlængst overskredet. Jeg har ikke drukket dem endnu, til trods for at jeg nogle gange arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Når jeg arbejder, bliver jeg fyldt med god energi, fordi jeg kan lide det jeg laver, og fordi jeg er god til det. Det glider let for mig. Når jeg går hjem efter en lang arbejdsdag er jeg frisk, glad og tilfreds.

Den måde, jeg arbejder på, er meget maskulin, målrettet og resultatorienteret – naturligvis med empati og omsorg inkluderet.

Mit livs- og forretnings-grundlag er etik, medfølelse og resultater, og jeg har tavshedspligt.
Se www.parforhold-parterapi.dk/etik

Jeg selv PLANLÆGGER mit liv i forventning til at jeg bliver 112 år gammel, –
men jeg LEVER mit liv, som om jeg skal herfra i nat!

Med planlægning af mit liv mener jeg, at jeg fx lever og spiser sundt, dyrker motion, slapper af, har gode relationer, har en fornuftig indtjening osv.

Den anden halvdel af mottoet (at jeg lever, som om jeg skal herfra i nat) betyder for mig at leve i nuet og ikke lade en eneste dag gå til spilde. Jeg vil ikke ærgre mig over det, der skete i fortiden, og ikke bekymre mig om det, der skal ske i fremtiden. Hver morgen vågner jeg op med taknemmelighed, og hver aften går jeg i seng ligeså.

Dette er for mig en af de vigtigste omstændigheder i begrebet lykke og er den samme filosofi jeg arbejder efter som mentor-coach.

Som terapeut kalder jeg min teknik for mentor-coaching, hvor jeg ved hjælp af mine spørgsmål mixer coaching (adfærdsmodificering), Havening (blokeringsopløsning), mentoring (rådgivning), mediation (konflikthåndtering) og psykoterapi (personlig udvikling) – med udgangspunkt i nuet og det kropslige udtryk. Som parterapeut handler det primært om at jeg hjælper jer til at kommunikere bedre og forstå hinanden (ikke nødvendigvis at blive enige). Til dette bruger jeg Anerkendende Selvansvarlig Dialog. Det drejer sig ikke om at blive enige, men derimod om at forstå den anden og selv blive forstået.

Jeg tilbyder, at du og I får det bedre i jeres liv med jeres parforhold. Jeg har både par og individuelle klienter i min praksis. Både i min klinik, i de pågældendes eget hjem og over Skype.
Cirka en femtedel af mine individuelle klienter taler jeg med over telefonen, men de fleste kommer fysisk i min klinik. Nogle, der bor langt væk, kombinerer de to muligheder.

Først og fremmest kan du/I få et gratis afklaringsmøde over telefonen med mig, så vi kan finde ud af om der er basis for et samarbejde mellem os.

Er du parat til en positiv forandring i dit liv?


Se videoen på 30 minutter med interviewet om bogen og denne webside (i stor størrelse på http://youtu.be/xJ-kqFzWDQo).

.


Klik her for at gå til næste side med kontaktoplysninger > > > >

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier