fbq('track', 'ViewContent');

england

Fortrydelse af beslutning

dreamstimelarge_5201568I disse dage bliver der skrevet meget om Storbritanniens afstemning om EU-medlemskabet. www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/vaelgere-vil-traekke-stemmer-tilbage-efter-brexit
En del englændere er vågnet op med tømmermænd, og har fortrudt deres stemme til UD-siden. Mange har slet ikke været klar over, hvad EU egentlig var, men blot stemt med følelserne. Der var et eller andet, de var utilfredse med (primært indvandring), og det skulle bare stoppe. Derfor stemte lidt flere end halvdelen af englænderne, som de gjorde.

Læs mere...

Forskellen mellem England og Danmark

dreamstimelarge_32271968Jeg har lige været en tur i England og talte der med en del englændere. Naturligvis talte vi også en del om parforhold og forskellen mellem de to lande.

Det er relativt let at blive skilt i Danmark. Nogle få klik på Nettet, og man er ikke gift længere. Men dette kan nemt blive lidt af en ”kattelem” eller smutvej, når problemerne tårner sig op og det bliver for hårdt at være sammen. Samtidig har en skilsmisse ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, hvis der er børn indblandet. Det sørger samfundet for. Ingen kommer til at lide økonomisk nød.

I England er det ikke nemt at blive skilt. Og relativt få bliver det. Men til gengæld lever rigtigt mange englændere sammen i parallelle liv, og overlever i stedet for at leve.

Faktisk anser jeg disse to senarier for at være to grøfter på hver sin side af vejen. Ingen af løsningerne er optimale. Det bedste ville være at køre midt på kørebanen. Altså at investere den indsats, der kræves, med viden og færdigheder for at kunne at leve godt og lykkeligt sammen. At det har konsekvenser ikke at tage ansvar for at få det til at fungere. At man lærer håndværket at leve sammen i stedet for blot at overleve (hver for sig eller sammen).

Det kan godt lade sig gøre, hvis blot man ved hvordan.

.

 

Hvad betyder udtrykket Parforholdets Færdselsregler?

dreamstimemaximum_18918547For at undgå ulykker, har vi i trafikken af gode grunde færdselsregler. Disse regler skal kendes og overholdet. Trafikken glider optimalt for alle parter, idet mange års erfaringer har formet reglerne. Hvis jeg tager til England og insisterer på at køre i højre side, fordi det er, hvad jeg har lært, og hvad jeg er fortrolig med, vil jeg få problemer (hvilket er den rationelle logik). Hvis jeg på den anden side kun følger mine følelser og indskydelser, og min yndlingsfarve er rød, hvad mon der så vil ske, hvis jeg kun vil køre over for rødt i lyskryds (den følelsesmæssige logik)?

På samme måde er der færdselsregler i parforholdet. Det gælder om både at blive bevidst om disse regler – og at overholde dem.

Eksempelvis er en vigtig regel ikke at forvente, at ens ægtefælle er clairvoyant og kan læse ens tanker og ønsker: ”Hvis han virkelig elsker mig, ville han vide, hvad jeg vil have….”

Læs mere...

Boghandlerne

Mine bøger står på boghandlernes hylder. Det er en dejlig følelse.

Livets færdselsregler

For 200 år siden var her ingen færdselsregler. Der var ingen biler, men kun relativt få langsomme hestevogne. Man kunne gøre mere eller mindre, hvad der passede en.

Klik her for at se et gammelt filmklip fra San Francisco’s gader i 1906. Dengang var der ingen nævneværdige færdselsregler.

I dag er alting blevet mere komplekst. Der er mange biler på vejene, og de kører hurtigt. Vi bliver derfor nødt til at have nogle regler, som vi alle sammen følger, for at undgå ulykker.

Fx skal vi stoppe for rødt, og vi skal køre i højre side af kørebanen – i hvert fald her på kontinentet.

Hvis man insisterer på at køre i højre side i fx England eller New Zealand, vil man helt sikkert komme galt af sted.

Livets færdselsreglerDet er ikke for at genere folk, at der oprindeligt er lavet færdselsregler. Der er en grund til, at de er der. De er fremkommet på grundlag af mange års erfaring. Når man kender reglerne, og ved hvornår man skal overholde dem, og hvornår man kan tage lidt lettere på dem, så glider alting meget lettere. Hvis det fx er midt om natten, og der ikke er en bil på vejen, kan man godt uden større risiko gå over for rødt lys i et vejkryds. Men det samme ville ikke være en god idé midt i myldretiden, når bilerne suser forbi. Først og fremmest er der risikoen for at blive kørt ned, men samtidig vil man også være til stor gene og ulempe for en masse andre mennesker, hvis man bare vader rundt i trafikken.

Ligesom med færdselsloven er det også en god idé at sætte sig ind i Livets Love. Der er nogle helt bestemte regler, man bør vide noget om. Der er nogle, der absolut skal overholdes, og der er andre, man kan tage lidt lettere på. Dette gælder både i relation til sin partner, sine børn, sin chef, kollegaer og medarbejdere osv. På alle livets områder er der uskrevne regler, som det er en god idé at kende og følge.

Min erfaring som psyko- og par-terapeut gennem mange år fortæller mig, at der tilsyneladende bliver flere og flere mennesker, der er frustrerede over deres situation. De er ikke helt tilfredse med den måde, deres parforhold udvikler sig på. De føler sig pressede og har det ikke godt. De mærker måske angst, uro eller vrede. Dette kan udmønte sig i opslidende kampe, fyringer og skilsmisser.

Ofte projicerer vi vores følelser og holdninger over på andre mennesker. Vores ægtefælle eller kæreste er den nærmeste og letteste at spejle sig i, og han eller hun bliver dermed eksponent for det, vi selv indeholder af ubalancer.

Det er relativt nemt at blive skilt. Omkring halvdelen af alle indgåede ægteskaber bliver opløst. Jeg synes, at det er ærgerligt, fordi det lidt er som en kattelem eller smutvej ud af problemerne, når tingene bliver for svære. Mange mennesker oplever, at de gang på gang etablerer nye parforhold, men efter et stykke tid står de med de samme problemer igen, og begynder forfra. Når man har prøvet dette tilstrækkeligt mange gange, opdager mange, at pilen nok primært peger tilbage på en selv. Der er noget, man skal kigge på i sig selv; holdningerne og overbevisningerne, som der skal arbejdes med. Det er altså ikke de andres skyld, hvis noget går galt.

Når man vælger at begynde at arbejde med sig selv, enten alene eller sammen med sin partner, vil der være nogle ting i tilværelsen, der efterhånden kommer til at gå meget lettere – og hvem har ikke lyst til det?

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier