fbq('track', 'ViewContent');

eksempel

Motivation og inspiration

dreamstimemedium_23012311Der er stor forskel på begreberne at motivere og at inspirere. I realiteten kan man kun motivere sig selv. Man kan inspirere andre mennesker, men man kan ikke motivere dem. Efter at have ladet sig inspirere af andre, kan man motivere sig selv.

Et eksempel på motivation fra mit eget liv er, at da jeg var 18-årig styrmandselev kom jeg til Lissabon med tankskib, fordi det skulle på skibsværft. Jeg droppede en dag ind på den norske sømandskirke, og sømandspræsten var så venlig at tage sig tid til at snakke med mig. Jeg var på det tidspunkt lidt frustreret over mit liv, og hvad man i den alder skal gøre. Pludselig i samtalen sagde han noget, jeg aldrig glemmer: ”Hvis jeg var dig, ville jeg lære spansk, for det vil du få brug for altid og alle steder”. Dette mejslede sig ind i mit sind, så da jeg kom til Danmark igen, købte jeg et spansk kursus bestående af nogle kassettebånd og lærebøger. Jeg gik ivrigt i gang med kurset, men det viste sig at være næsten håbløst at lære spansk på denne måde.
Efterfølgende kom jeg på Askov Højskole på en vinterophold, og der mødte jeg en pige, som anbefalede mig at tage på den sprogskole i Spanien, hun selv havde været på. Da jeg var færdig med højskoleopholdet, brugte jeg tre ferier i Malaga på at sidde på skolebænken og lære spansk. Fem dage om ugen, fire timer om dagen. Om eftermiddagen og aftenen var jeg i byen med mine forskellige spanske venner, og allerede efter tre måneder talte jeg sproget flydende. Hver eneste måned i Malaga på sprogskolen kostede mig næsten tre måneders styrmandselevhyre.

Læs mere...

Belønning og straf i parforholdet

Er du tilfreds med din ægtefælles adfærd? Har du lyst til at ændre den?

Det kan godt tage lang tid at modificere en adfærd via belønning. Det går normalt betydeligt hurtigere med straf. Om man bruger den ene eller anden fremgangsmåde kommer an på om man ønsker en kortsigtet eller langsigtet effekt.

Jeg vil fortælle en historie, som bliver brugt på uddannelses-institutionerne som et konstrueret eksempel: En mor syntes, at hendes to sønner bandede alt for meget. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op og kontaktede derfor en adfærdspsykolog. Han lyttede til hendes udfordringer og anbefalede hende derfor, at første gang hun efterfølgende hørte en af sønnerne bande, skulle hun stikke ham en lussing. Moderen var lidt beklemt ved det, men indvilligede i at gøre det, fordi det jo var en ekspert der havde givet hende rådet (husk nu at det er et konstrueret eksempel…)

Næste morgen siger en af drengene: ”Giv mig for helvede marmeladen.” Moderen rejser sig op og stikker ham en lussing. Der bliver helt stille rundt om bordet, indtil den anden dreng spagfærdigt siger: ”Det var sgu godt, at jeg hellere vil have honningen.”

Dette eksempel viser, at straf rammer vilkårligt og ikke kan styres.

Man kan godt vinde krigen med straf, men hvad hjælper det, hvis man samtidig taber freden?

Straf støder fra sig, hvorimod belønning tiltrækker. Roses en adfærd, og det føles godt for modtageren, sker der med stor sandsynlighed en gentagelse af denne adfærd. Dette gælder ikke mindst i parforhold.

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic