Et afskedsbrev
Det er 1. januar, og i år har jeg, ligesom de foregående 16 år, brugt forrige års sidste og dette års første dag på at kigge tilbage på året der gik, set billeder fra 2018, lavet vision-board med udklippede billeder af mine ønsker, skudt raket af med nedskrevne forventninger for det nye år, brændt et stykke papir af med de personlige egenskaber jeg vil af med, samt de andre af nytårets faste ritualer.
Jeg har endvidere skrevet et afskedsbrev! Ideen har jeg fået fra en af mine venner, der er i militæret. Han fortalte mig, at udsendte soldater, inden de tager af sted, altid skal skrive et afskedsbrev til deres kære, hvis der skulle tilstøde dem noget, så de ikke kom hjem igen i live.