fbq('track', 'ViewContent');

dum

Min søsters børn

Jeg har lige set omkring ti minutter af filmen “Min søsters børn i sneen”. Min familie zappede rundt, og vi dumpede lige ned i den. Jeg må indrømme, at jeg er rystet over, hvad jeg så.

minsøstersbørnEr det mon blot tidstypisk, at mændene er hjælpeløse og dumme, og kvinderne er intrigante og dominerende? Det er i hvert fald ikke en film, at min datter, Sofia på fire år, kommer til at se før om rigtigt mange år. Jeg mener, at den er totalt uegnet for børn.

En film bliver produceret for at tjene penge – på samme måde som en politiker siger noget, der kan give stemmer. Både film og politik dækker et aktuelt behov. Ellers ville det ikke kunne betale sig. Jeg bekymrer mig imidlertid meget for den høje skilsmisseprocent, de mange dårlige fungerende parforhold, og alle de børn, der mistrives, fordi mor og far ikke kan finde ud af det sammen. Film er blot et symptom på vores problemer. Vi kan ikke løse problemerne ved at forbyde film som ”Min søsters børn”, men jeg kan derimod tage ansvar for mit (og min families) liv, ved fx at opdrage mine børn, spise sundt, dyrke motion, beskæftige mig med fornuftige ting, være opmærksom (især på mine relationer), og i det hele taget undgå for lidt eller for meget af noget som helst…

Ingen ansvarlige forældre lader heller deres børn se porno- eller volds-film. Det kan vi nok hurtigt blive enige om. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi er kritiske for, hvad vi indtager. Det gælder både fysisk og psykisk. Det er jo ikke ligegyldigt, om man lever af pizza og cola, også selv om man er klar over, at det nok ikke er så godt for helbredet. ”Det gør ikke noget, at jeg spiser junkfood og slik, for jeg dyrker masser af motion”.

På samme måde vil det, vi ser og hører, også påvirke os på en eller anden måde. Vi er et produkt af de input, vi modtager. Både psykiske og fysiske. Vores valg afgør de konsekvenser, vi oplever.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier