Nogle gange fortæller mine klienter mig, at de er bekymrede over at deres børn er mere eller mindre umulige. Eller også er de irriterede eller vrede på dem. Det kan være børnenes adfærd, der skaber de ubehagelige følelser, eller måske har de helbredsmæssige udfordringer i form af for eksempel spiseforstyrrelser, eller der kan være andre ting galt.
Jeg arbejder med årsagsbearbejdning. ”Umulige” børn er ofte et symptom på, at noget andet er galt. Lægerne har eneret på at diagnosticere mennesker, så det vil jeg helt afholde mig fra. Hvad jeg derimod gerne må udtale mig om er eksempler på ubalancer. Lad os sige, at jeg har ondt i skulderen, men ikke ved hvorfor. Jeg tager smertestillende medicin for at få smerten til at gå væk. Men hvis jeg ikke er opmærksom på, hvorfor jeg i første omgang fik min smerte, risikerer jeg at gøre ondt værre. Smerte er et advarselssignal. Hvis årsagen skyldes forkerte arbejdsstillinger, eller at jeg for mange gange har løftet min barns cykel med den ene arm, og derfor får ondt, så er det måske en god ide at adressere årsagen i stedet for kun at se på symptomet.
Derfor er årsagsbearbejdning vigtigere end symptombehandling.
Hvis symptomerne forsvinder, er årsagen bearbejdet!
En følelsesmæssig smerte også en advarsel. Vi ser det i parforholdet, i familien, på arbejdspladsen og andre steder.
Klik her for at se flere anmeldelser
Read More »Spørgsmål #48 – Hvorfor er børnene umulige eller syge?