fbq('track', 'ViewContent');

coach

Hvad betyder vedligeholdelse?

At vedligeholde sit parforhold indebærer, at kursen jævnligt bliver justeret.

Forestil dig, at du sætter dig ind i din bil og begynder at køre. Til at begynde med kører du på de små villaveje, hvor du skal have fuld opmærksomhed på kørslen. På et tidspunkt kommer du ud på motorvejen, hvor det tilsyneladende mest går ligeud. Dette kan godt blive lidt trivielt. Forestil dig, at du beslutter dig for at låse rattet fast, så du kan koncentrere dig om andre og vigtigere ting end at køre bilen på motorvejen. Det kører jo tilsyneladende helt af sig selv…..

Hvis du overhovedet ikke bevæger rattet, mon du så ikke på et tidspunkt havner i grøften eller kører ind i en modkørende?

Når vi indleder et parforhold, er vi normalt optændt af forelskelsens beruselse. Når forelskelsen helt naturligt fordufter efter et til to år, er den ikke længere brændstoffet eller klæbematerialet, der holder de to mennesker sammen og forblænder dem. Kærlighed skal herefter erstatte forelskelsen. Hvis man ikke har fundet kærligheden, dukker de ægteskabelige problemer op, og parforholdet kan risikere at køre ud over kanten eller at gå helt i stå.

Reaktionerne kan have en naturlig forsinkelse, når mennesker med følelsesmæssige relationer er sammen. I hverdagen finder vi os i irriterende småting og lader dem passere. Hvis irritationsmomenterne bliver for store, reagerer vi først en lille smule, men hvis det fortsætter uanfægtet, kan der efterhånden komme en voldsommere reaktion i form af fx raseriudbrud eller skænderi. Hvis man ikke er i stand til at se og fortolke signalerne i god tid, fordi man ikke har lært livets færdselsregler, eller ikke har nogen til at hjælpe sig med at oversætte signalerne, kan man risikere i sidste ende at stå med en skilsmisse. Dette kan sammenlignes med bilens kollision med en mur, i stedet for i god tid i forvejen at justere kursen, så man kører uden om muren.

Læs mere...

Livets genveje

Mentor-Coaching

Hvordan kan mentor-coaching hjælpe dig?

Mentor-Coaching kan hjælpe dig med at få et lettere og bedre liv. Dette gælder for alle mennesker.

  • Har du det godt – og vil du gerne have det endnu bedre?
  • Har du balance på alle planer i dit liv – både karrieremæssigt, arbejdsmæssigt og privat?
  • Er du i stand til at nå dine mål?

Alle ved, at vi har ressourcerne i os. Disse kan imidlertid nogen gange ligge godt gemt under et dække af indgroede vaner og mønstre fra barndommen af fx ikke at være god nok eller mangelsituationer. I virkeligheden er det os selv, der bremser vores egen udvikling.

Har du lyst til at få afdækket blokeringerne, at få “løsnet bremsen” og komme ind til potentialet, ressourcerne og livfuldheden, som allerede er i dig?

 

Vil du gerne være foruden negative tanker, unødigt brokkeri og stress?

Ønsker du mere ægte arbejdsglæde, motivation, forandring, trivsel, anerkendende kommunikation, samarbejde og ansvar?

Vil du være bedre til at prioritere din tid, så du ikke behøver at løbe så stærkt?

Alle disse ovennævnte ting kan ændres til det bedre.

Der er ingen tvivl om, at du er en ressourcestærk person med vilje til at ændre ting til det bedre. At du lige nu læser denne hjemmeside, er et signal til dig selv om, at du har styrken, viljen og kræfterne. Derfor har du også chancen for at gøre din situation endnu bedre, end den i forvejen er.

Valg

Livet handler om valg. Tilvalg og fravalg. ”Skal jeg vælge at blive i dette (ubehagelige) og lære af det – eller skal jeg vælge at gå min vej, og lære af dét?”
Ikke at vælge er også et valg, men et passivt valg.

Jobbet var et valg. Ægtefællen var et valg. Boligen har været et valg. Mine økonomiske dispositioner har (oprindeligt) været mine egne valg. Alle omstændigheder og fortrædeligheder er alt sammen noget, jeg bevidst eller ubevidst har valgt. Vores holdning til tingene er nemlig et valg.

Et godt eksempel er Nick Vujicic fra Melbourne, der blev født uden arme og ben. Han var temmelig depressiv over sin situation, indtil han valgte at se det positive i det. Han er nu inspirator for en masse mennesker. Se nogle videoer med ham på YouTube (www.youtube.com/results?search_query=Nick+Vujicic).

Der findes intet rigtigt eller forkert – godt eller dårligt.
Der findes kun konsekvenser af vores holdninger og valg.

Hvad er godt, og hvad er ikke så godt for os? Hvordan er vi i stand til at skelne?

Resultatet af vores valg er konsekvenser.
De valg, vi vælger at træffe, afgør vores skæbne.

Der er aldrig en situation, i hvilket man ikke kan finde en udvej. Faktisk er der i tusindvis af praktiske muligheder og valg, men på grund af folks vaner, bliver de fleste ved med at se mangel-perspektivet i situationerne, indtil de til sidst finder sig selv i den uønskede situation, hvor det ser ud, som om der ikke er flere valgmuligheder.

Hvis jeg vil have noget andet, end det jeg har haft indtil nu,
bliver jeg nok nødt til at gøre noget andet, end det jeg har gjort indtil nu.

BEAM-Handling

En måde at foretage forandringer i sit liv, er at gennemgå følgende fem trin (BEAM-Handling):
1. Bevidstgørelse (at få øje på, hvad der virkelig sker),
2. Erkendelse (at se, at det handler om mig selv og de psykologiske forsvarsmekanismer),
3. Ansvarlighed (at være klar over, at jeg selv er en del af problemet og en del af løsningen),
4. Muligheder (få nye valgmuligheder), samt
5. Handling (at gøre noget ved det).
Be-handlingen er BEAM-Handling.
Som en målrettet laserlys-stråle.

At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret coach eller psykoterapeut kaldes også accelereret læring, hvor man lettest og hurtigst bliver bevidst om sammenhængen mellem valg og konsekvenser.

Læs mere om BEAMH på www.bedreparforholdkøbenhavn.dk/beamh

Symptomer og årsager

Ofte reagerer vi på symptomerne, fordi det kan være svært at få øje på årsagerne.

Et eksempel på afstand mellem symptom og årsag er bilens olielampe, der pludselig blinker. Er det olielampen, der er problemet? Eller befinder problemet sig ude under motorhjelmen? Vil det hjælpe noget at klistre et stykke tape over olielampen, så man er fri for at se på blinkeriet?
At kende sammenhængen mellem olielampen og manglende motorolie er ikke noget man kan vide, før man ved det – altså før man har lært det.

Den mest effektive måde at lære på, er at forkorte afstanden mellem valg og konsekvenser.

Jeg tror, at der er en grund til, at mange børn og unge mennesker er vilde med computerspil.
Der er nemlig respons lige med det samme. Når man handler og agerer, kommer reaktionen momentant. Vejen mellem valg og konsekvens er kort. Jeg tror, at den store lidenskab og fascination af computerspil i dag er et symptom på manglende hurtig klar konsekvens og grænser i resten af vedkommendes liv.

Jeg havde en klient, der på et tidspunkt i sit liv var vild med at spille Tetris (computerspil med kvadrater i forskellig størrelse, der daler ned og skal placeres på en bestemt måde, for at få en række). Hun brugte alle sine pauser i løbet af dagen til at spille Tetris, og gjorde det i en lang periode. Resten af hendes liv var på det tidspunkt temmelig kaotisk. Men i dette spil kom der orden med det samme.

Det er vigtigt, at der er en passende balance mellem kaos og styring/kontrol. For lidt og for meget fordærver alting.

Hvordan ændrer man sig?

Primært handler det om at arbejde med problemstillinger inden i dig selv, i stedet for uden for dig selv.

Hvis du vil have en vedvarende forandring, er det ikke nok med en adfærdsmodificering. Det ville være det samme som at slukke en ildebrand, men ikke at sørge for at forhindre, at der senere opstår nye brande. Der skal ofte noget mere dybdegående arbejde over længere tid til. Dette inkluderer næsten altid arbejde med kroppen. Mange mennesker befinder sig i dag mest i deres tanker på det mentale plan. Hvis du har afskåret dig fra din krop (fordi det smerter for meget at mærke den) har du også afskåret dig fra en stor del af dine ressourcer, muligheder, kreativitet og intuition.

Kognetiv mental coaching og terapi hjælper et langt stykke, men er sjældent nok, hvis man ønsker dybdegående og vedvarende forandringer i sit liv.

Ændringerne i det personlige arbejde med holdningerne må nødvendigvis ske så langsomt, at de indre værdier kan nå at følge med. Hvis du forcerer en personlig udvikling, risikerer du at føle sig uautentisk og falsk.

Symptomer og årsager

Hvad er et symptom? Det er noget, der skal advare om en fare. Fx olielampen i bilen.

Naturen, og dermed vores krop, er særdeles viseligt indrettet. En smerte er et symptom på, at noget er galt. Det er ikke smerten i sig selv, der er problemet eller årsagen, og derfor er det heller ikke blot smerten, der skal fjernes, men derimod selve årsagen.

I vores samfund har vi besluttet os til, at smerte ikke er godt, og at det skal fjernes for enhver pris. Hvad de fleste ikke er klar over, er, at hvis vi fjerner en smerte uden at gøre noget ved årsagen, kan det senere betyde endnu større ødelæggelse, smerte og lidelse. Der er på sigt stor forskel på at symptombehandling kontra at søge efter årsagen og så sætte ind med nødvendige tiltag.

Det er heller ikke tilstrækkeligt at yde et lån til en skrantende virksomhed uden at se på, om den manglende kapital er årsagen til problemerne – eller blot er symptom på at noget andet er galt.

Brandalarmen
Brandalarmen ringer. Det brænder et sted! Den larmende alarmklokke er et symptom på, at der er noget andet galt end selve klokken. Det er ikke tilstrækkeligt blot at få standset klokken, så støjen forsvinder.

Hvis vi kun er interesserede i at slukke for larmen uden at gøre noget andet, risikerer vi, at skaden fra branden udvikler sig og kan ende i en katastrofe.

Så det er GODT, at brandalarmen lyder højt og øredøvende, selv om det er generende.
Måske er det et osende stearinlys, der har sat den i gang – eller måske er det en kæmpe ildebrand, vi skal give opmærksomhed og gøre noget ved.

Hvis du er brandchef, og du ikke aner, hvad der er galt, eller hvor det brænder, ville det måske være en god ide først at finde ringeklokken. Den er det eneste sikre holdepunkt, du har, og du kan høre den helt tydeligt, så den skulle ikke være svær at finde.

Når du har fundet klokken, følger du ledningerne til en røgdetektor. Men det er ikke røgdetektoren, der er problemet.

Røgdetektoren har registreret røg. Skal vi bare fjerne røgen? Røgen er heller ikke årsagen, men stadig kun et symptom.

Hvis vi følger røgen til udspringet, så finder vi nedenunder flammerne, og det er dem, der er årsagen. Så enkelt er det! Hvis bare man fjerner een af de tre ting (ilt, varme eller brandbart materiale), stopper branden af sig selv.

En brandalarm går aldrig i gang med det samme. Årsagen (ildebranden) startede et stykke tid forinden. Derfor vil det også altid tage et stykke tid at fjerne selve årsagen.

På samme måde har man også haft en økonomisk eller helbredsmæssig udfordring en stykke tid, inden man mærker symptomerne i form af underskud, smerter eller lignende.

Og måske har der været vigende marked eller ledelsesmæssige problemer et stykke tid, inden det fremgår af virksomhedens regnskaber som underskud.

Smerte er godt! – Den fortæller os nemlig, at noget er galt. Vi skal selvfølgelig reagere på smerten, men det er ikke ligegyldigt HVORDAN vi reagerer!

Både den følelsesmæssige, fysiske og økonomiske smerte. Hvis vi blot sminker symptomet med fester, smertestillende medicin eller økonomiske hjælpepakker, så er der stadig ikke gjort noget ved ÅRSAGEN, og vi risikerer, at skaden fortsætter og bliver værre.

Så der er en grund til, at vi føler smerte. Den fortæller os nemlig, at der er noget galt et sted og den giver os mulighed for at gøre noget ved det.

Hvad mon er det bedste?
– forebyggelse og vedligeholdelse, eller
– reparation og helbredelse?
Dette valg er op til hver enkelt af os.

Hvad skal der til?

Hvis jeg får ondt i en tand og ikke kan tygge ordentligt, opsøger jeg min tandlæge.
Hvis min bil ikke kører ordentligt, finder jeg et værksted, hvor jeg kan få den repareret.
Men hvad skal jeg gøre, hvis der er noget i mit liv, jeg føler ikke fungerer ordentligt? Hvis jeg oplever ubehag, smerte, irritation, vrede og frustration?
I gamle dage opsøgte man præsten, der tog sig af en masse funktioner i samfundet. Han (det var altid en mand) var sjælesørger, rådgiver med afgrøderne, mægler og en hel del andre titler. Da samfundet blev mere komplekst, blev nogle af funktionerne delt ud på specialister, fx psykologer, agronomer, dommere og andre.

En mentor-coach eller psykoterapeut er specialuddannet i at tage sig af andre menneskers følelsesmæssige smerte, så denne kan opløses, og vedkommende kan komme videre i sit liv på en mere behagelig måde.

Der er lavet undersøgelser om, hvad som virker og hvad som ikke virker, indenfor alle former for psykoterapi, pædagogik, integrativ forskning, selvudvikling og humanisme. Man har forsket i, hvad der reelt har skabt en menneskelig positiv forandring, både kvalitativ men også fysisk målbart.
Resultatet viste sig at være, at der ikke er én bestemt retning, der er bedre end en anden.

Det viste sig, at 40% af virkningen og resultaterne i psykoterapi kommer fra klienten selv. Ressourcerne, motivationen, viljen til at koble netværk på, og klientens eget initiativ er altid det vigtigste.

30% af udbyttet er relationen med psykoterapeuten. Et reelt medmenneskeligt møde om temaet i livet. Et møde med accept og åbenhed. At terapeuten kan lytte på en ikke-dømmende måde.

15% af virkningen er forklaring og forventning om bedring. At tage medansvar, at have en tro på værktøjerne og forventning om forandring. At der er en fornemmelse af at vide, hvor vi er på vej hen.

15% af virkningen er selve metoden, som kan være alt fra kognitiv terapi over katarsis til aromaterapi…..

Det viser sig også, at 30% i alle kontrolgrupper har placibo effekt. At ”forsøgspersonen” har en forventning, der influerer på resultatet.

Disse oplysninger kommer fra bogen ”The heart and soul of change – What Works in Psychotherapy” af Mark A. Hubble, Barry L. Duncan og Scott D. Miller. (www.apa.org/pubs/books/431723A.aspx) Det er en tyk bog med samling af resultaterne af al amerikansk forskning af behandlinger gennem 30 år.

Hvad er det, der sker i verden lige nu?

 

Jeg håber, at du har fået et overblik over, hvilke muligheder der er, hvis noget ikke fungerer optimalt. Hvis der fx er tidspres, uindfriede forventninger, sure kunder, håbløse chefer eller dalende kompetencer.

Jeg ville ønske, at flere mennesker var klar over, at de selv er herre over, hvordan de har det på deres arbejde og i deres privatliv. Om de vil være glade eller kede af det. Motiverede eller desillusionerede. Raske eller syge. Rige eller fattige. Positive eller negative. Det drejer sig nemlig udelukkende om de valg, vi hele tiden træffer livet igennem. Til- og fra-valg. Det er alt sammen vores eget ansvar. Kort sagt er de ikke opmærksomme på, at sparring med en professionel og neutral rådgiver kunne gøre hele forskellen.

Livet er pragtfuldt, når man vælger et pragtfuldt liv.

Vil det være OK for dig at arbejde sammen med en person, der har en meget direkte og resultatorienteret måde at arbejde på? Så ring til mig for at få flere informationer.

 

BEAM-Handling

En måde at foretage blivende og effektive forandringer i sit liv, er at gennemgå følgende fem trin (BEAM-Handling):

– Bevidstgørelse (at få øje på, hvad der virkelig sker),

– Erkendelse (at se, at det handler om en selv),

– Ansvarlighed (at være klar over, at man selv er en del af problemet og dermed en del af løsningen),

– Muligheder (at få nye valgmuligheder), samt

– Handling (at gøre noget ved det).

Be-handlingen er BEAM-Handling.

Som et målrettet laserlys.

At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret coach eller psykoterapeut er accelereret læring, hvor man lettest og hurtigst bliver bevidst om sammenhængen mellem valg og konsekvenser.

 

Bevidstgørelse

dreamstimesmall_23547431Det er svært at ændre noget, vi ikke er bevidst om. Derfor handler alle former for personlig udvikling i et eller andet omfang om at forøge opmærksomheden på det, der foregår inde i os og omkring os.

For at kunne gøre noget ved et problem, er det vigtigt at kunne få øje på det. Imidlertid er det ikke nok at forstå det med hovedet, og at se, høre og smage det. Det skal mærkes med følelserne. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/folelsernes-tyranni

Uanset hvilke former for ubalancer vi taler om, er det vigtigt at kunne se, hvad der foregår. Med større indsigt i vores tanker, følelser og behov kan vi lettere vælge at gøre noget ved uhensigtsmæssighederne. Vi kan også nemmere gøre noget ved vores personlige potentiale og de ressourcer, der endnu ikke er udfoldede. Måske slås vi med bestemte udfordringer i vores liv, som vi ikke ønsker at blive ved med at døje med.

Hvis man vil have noget andet end det, man har haft indtil nu, er man nok nødt til at gøre noget andet, end det man har gjort hidtil. Det gælder i alle livets forhold.

Det kan godt tage lang tid at finde en ny kurs i livet; at vænne sig til, at nogle ting ser helt anderledes ud end man oprindeligt troede, og at ændre sin selvfølelse i en mere positiv retning.

Så for at kunne gøre noget ved et problem, er det vigtigt at kunne få øje på det.

Det er dog sjældent nok at blive bevidst om årsagen til et problem eller at få øje på nogle hidtil uudnyttede ressourcer.

 

Erkendelse

At erkende er mere end blot at være bevidst.

At vide, at man selv har skabt de situationer og ubehageligheder, man sidder i.

Det er også at kunne gennemskue de psykologiske forsvarsmekanismer og have viljen til at arbejde med dem. På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også. De psykologiske forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som angst.

Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.

De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke umiddelbart er i stand til at løse, enten fordi vedkommende ikke ser problemet der skal løses, eller fordi vedkommende ikke kan finde ud af hvordan problemet skal løses. Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende, udvikles en krise, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.

I virkeligheden er det psykologiske forsvar særdeles kompliceret og til tider vanskeligt at forstå. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer

Først når man har erkendt sit problem og reaktionerne, kan man begynde at gøre noget ved det.

Hvis man har svært ved at erkende, at man har et problem, kan man tage en offerrolle, og mene at problemerne kommer ude fra. At det er andres skyld, fx chefen, hovedkontoret, de andre filialer, vejret, ægtefællen, lovgivningen, krisen, de fremmede, osv.

Det handler om os selv. At kunne genkende sig selv. At se, at dette her handler om mig. At være parat til at gøre op med nogle fastlåste og begrænsende overbevisninger. At kigge på sig selv i et andet lys – og det er ikke altid lige behageligt.

Selverkendelse er at kende sig selv og at kunne acceptere og tilgive sig selv for alt, hvad man indeholder.

 

Ansvarlighed

dreamstimesmall_19966607Det er sjældent tilstrækkeligt at blive bevidst om årsagen til et problem. Vi skal også tage ansvar for det og blive selvansvarlige.

Det er oftest lettest at se, at det er alle de andres skyld, hvis man er kommet galt af sted. Men det hjælper bare ikke noget i det lange løb. Hvis man giver andre ansvaret for, at man er kommet galt af sted, har de også ansvaret for, at man skal få det bedre, og så kan man komme til at vente længe på bedring.

Ansvarlighed er at være klar over, at man selv er en del af problemet – og dermed også en del af løsningen.

Når noget går galt mellem to mennesker er der 200 % ansvar til deling. 100 % til den ene og 100 % til den anden. På den måde har hver især 100 % chance for at ændre noget til det bedre. Hvis der kun var 50 % ansvar til hver, ville man være afhængig af, at den anden foretog sig noget, for at man kunne få, hvad man ville have. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-er-selvansvarlighed

Hvis man ønsker at lave andet og mere end blot overfladiske forandringer, kan det være en udfordring at udvikle og forandre sig. Især når det drejer sig om at bryde ud af gamle vaner, mønstre og roller, kan det kræve mod og vilje at få vendt skuden og få lagt en mere livsfremmende kurs.

Hvis forandringerne er meget store eller kommer hurtigt, er der risiko for, at man pludselig befinder sig i et mentalt og følelsesmæssigt kaos. Det kan være temmelig angstprovokerende, også selv om det er positive forandringer, der sker. Man er kommet ud af sin komfort-zone (trygheds-zone), og det kan være særdeles sårbart.

Det allervigtigste er at kunne rumme sig selv og sine følelser – uanset hvad disse følelser så end måtte være. Der findes ikke noget godt eller skidt (rigtigt eller forkert). Der er kun valg og deres konsekvenser. Men nogle konsekvenser gør ondt.

Mange mennesker forsøger ubevidst at undgå bestemt følelser, som kan være svære at rumme, fx vrede, nærhed eller kærlighed. Hvis vi kunne rumme alle slags følelser og var villige til at mærke hvad som helst inde i os selv, ville vi være fuldstændig frie til at løbe de risici, som er nødvendige for at få det optimale ud af livet.

Hvis en uhensigtsmæssig situation skal ændre sig til noget bedre, er det vigtigt at gøre noget konkret ved den. Ofte skal en gammel vane stoppes eller et mønster skal ændres, før vi kan gøre noget nyt. Og måden at gøre det på er ved at tage 100% ansvar for vores eget liv. Det gør vi ved at være klar over, at vi selv har skabt samtlige de situationer, vi sidder i (med vores forudgående valg), og at vi selv kan ændre livet i den retning, vi ønsker – hvis det er hensigtsmæssigt for vores udvikling.

 

(Valg)-muligheder

dreamstimemedium_36460822Når man er blevet bevidst om situationen, man har genkendt sig selv i det, og taget ansvar for den, vil man opdage, at der pludselig viser sig nye muligheder. At man pludselig har fået mange flere valgmuligheder. At livet har åbnet sig op.

Et eksempel på flere valgmuligheder er flere nuancer i følelsesrepertoiret. At kunne mærke lille glæde, stor glæde, henrykkelse, sorg, vrede, forundring og så videre.

Rent fysisk vil der også pludselig vise sig flere valgmuligheder, der gør det lettere at finde den bedste løsning. Begrænsninger skaber tunnelsyn. Ressourcer og overskud udvider synsfeltet og giver mod til at åbne nye døre. Se www.parforhold-parterapi.dk/passion

At integrere vil sige at få tingene til at hænge sammen. Det gælder i høj grad de forskellige følelser, vi rummer. Det er ligesom et hjul på en bil, der kører rundt. Hvis der er områder på fælgen, der ikke er afbalancerede, bumper hjulet af sted. Den roligste og mest behagelige kørsel er, hvis hjulet kører jævnt. Det skal ikke kun være nogle få dele, der fungerer godt, og andre ikke gør. Så et nuanceret følelsesregister giver et behageligere liv.

Det handler ofte om at bruge tid på at finde en ny kurs i livet, udforske nye muligheder for at reagere på mere konstruktive måder, opdage andre og mere livsbekræftende måder at anskue livet på, og finde ind til en ny og mere positiv selvfølelse.

Alle mennesker har et potentiale, men for mange er det skjult eller fortrængt. Vi har hver især en eller anden evne (måske stadigvæk skjult), som vi kan blive rigtigt gode til.

 

Handling

Efter bevidstgørelse, erkendelse, ansvarlighed og valgmuligheder skal der gøres noget ved situationen. Det er ikke nok at have fundet løsningerne. Der skal også handles på dem.

Når valgmulighederne præsenterer sig, er det vigtigt at vælge, og derefter at gøre noget.

Ikke at vælge er også et valg. Ikke at gøre noget, er lige så meget et valg, som at gøre noget aktivt.

Ofte kræver det mod at komme tæt på indfrielsen af vores inderligste drømme. Angsten for at prøve noget nyt er en af de alvorligste blokeringer på vejen mod at få realiseret sine drømme.

Den letteste og mest effektive måde at skabe forandring i sit liv på, er at lade sig rive ud af en daglig rutine ved helt at skifte miljø i en periode. Dermed har man nemmest mulighed for at ændre spor fra et fastlåst mønster til et mere fleksibilitet, hvilket kan betyde tilpasning til den enkelte nye situation og livsform. Mindre kan også gøre det, men så tager det som regel bare længere tid.

Ingen kan motivere andre. Man kan kun motivere sig selv. Til gengæld kan man inspirere andre med sit eget eksempel.

Se også Prochaska på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/forandring

 

Hvordan kan man motivere sig selv?

For at kunne søge hen til noget, man vil have, må man vide, hvad det er, man gerne vil have. Først og fremmest at være klar over mulighederne, og dernæst vurdere, om det er noget, man er interesseret i at opnå.

Det er også vigtigt at kunne lokalisere og definere sin smerte, så man ved, hvad man ikke vil have. Hvis man blot har en følelse af noget ubehageligt, uden at vide hvad det er, er det det samme som at famle rundt i mørke, uden at vide, hvad man leder efter eller støder ind i.

At udvikle sig personligt kræver livslang erfaring, eller – hvis man ikke har tid eller lyst til at vente meget længe – et gedigent stykke psykoterapeutisk arbejde, der kan sætte gang i processerne og føre frem i en hensigtsmæssig retning.

Hvis man føler, at man ikke mestrer det, man skal i gang med, kan det være svært at finde motivationen.

Den bedste måde at lære på, er at blive bevidst om sammenhængen mellem valg/beslutning/handling og så de tilhørende konsekvenser. Hvis man samtidig kan forkorte afstanden/tiden mellem valget og konsekvensen, går læringen hurtigst.

Der er en gammel talemåde, der siger, at der er ikke noget, der er skidt, uden at det er godt for noget. Det betyder, at enhver kan vende en dårlig situation til noget godt – hvis man vil, og hvis man ved hvordan.

 

Hvad opnår man med BEAMH?

  • forbedre sine relationer med andre mennesker
  • bedre empatiske færdigheder
  • respekt for andre
  • integritet i ens handlemåder
  • mere tillidsfuld håndtering af forandring
  • forbedre sin selvstændige virksomhed eller sin karriere
  • en tillidsfuld og positiv tilgang til livet
  • et reduceret stressniveau
  • bedre performance og bedre resultater
  • øget kreativitet
  • mulighed for at lære af sine fejl

Så BEAM-Handling handler kort sagt om at få et bedre parforhold.

 


Klik her for at gå direkte til tilmelding til kurset.

Relevante links:

Forsiden

www.parforhold-parterapi.dk/mind-flow-baggrund

www.parforhold-parterapi.dk/deltagernes-egne-erfaringer-fra-halvdagskurset-cashflow-mindflow

www.parforhold-parterapi.dk/rige-og-fattige-mennesker

.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic