Julemarked på Christiania
Den Grå Hal
Hvert år ved juletid omdannes Den Grå Hal til et julemarked, som mest af alt minder om en østerlandsk basar.
Når man træder ind i hallen, mødes man af forførende dufte og summende snak, der ofte blander sig med musik fra scenen.
Indenfor er hallen omdannet til små tætte handelsgader med over 100 boder, hvorfra der bliver solgt et væld af sjovt design, eksotiske kunstgenstande og tingeltangel fra fjerne dele af kloden.
Danske julekager og glögg bliver nydt side om side med mindre velkendte smagsoplevelser.
En tur på Christianias Julemarked kan næsten give fornemmelsen af at være kommet på en rejse til et eksotisk land under varmere himmelstrøg.