Hvad er idéen i at gå i parterapi?
“Jeg tror ikke længere på vores parforhold”
Denne kommentar har jeg efterhånden hørt nogle gange. Her er mit svar:
Uanset om I vælger at blive sammen som par, eller I vælger at gå hvert til sit, er det en god idé at lære parforholdets færdselsregler at kende. Det vil I få brug for, uanset om i forbliver sammen eller går hver til sit. Hvis I ikke får lært færdselsreglerne og overholder dem, så skal I alligevel starte forfra næste gang, og med stor sandsynlighed igennem de samme udfordringer en gang til. Og igen. Og igen. Derfor kan I lige så godt lære dem nu….
Alle steder er der grundlæggende regler, der skal læres, efterleves og overholdes. Det gælder ikke mindst i parforholdet. Disse regler er eksempelvis respekt for hinanden, accept af forskelligheder, og at ens partner ofte har andre behov end én selv, dvs. man skal give partneren noget andet, end hvad man selv gerne vil have. Definitionen på kærlighed er, at man vælger at give sin partner det, partneren gerne vil have, og når begge gør det, så oplever og mærker begge to kærligheden.
Værdi
Hvad er værdi i et parforhold? Hvordan tilfører man selv værdi til parforholdet? Tæller materielle værdier mest, eller er det reelt noget andet, der er vigtigere?
Lad mig illustrere det med en lille historie fabrikeret til lejligheden:
Det amerikanske præsidentpar kører forbi et pizzeria, og præsidentfruen siger henkastet til sin mand: ”Ejeren af det pizzeria var engang min ungdomskæreste”, hvortil han svarer: ”Tænk, hvis du havde holdt fast i ham. Så havde du i dag været pizzeria-frue.”
”Nej” replicerede fruen, ”Så havde han i dag været præsident i USA.”
Vi skaber og bidrager altid til hinanden i et godt parforhold, og vi tilfører energi og værdi – direkte eller indirekte.
Energiudveksling
Hvis man ikke ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn. Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?
Hvad udveksler det lille barn? Det giver blandt andet sin kærlighed. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det tøj og mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der passede får og høns som 6-årig, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.
Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler at det er nødvendigt at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet. Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog (anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring) www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog. Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.
Se eventuelt videoen på https://youtu.be/nC8qB9JrYJE.
Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.
Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?
Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen!
Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Uanset hvad man vælger, er det klogeste at håndtere problemerne, der, hvor de er, så de ikke dukker op igen.
Men hvad gør man, når parforholdet ikke fungerer? Hvornår er det tid at sige: “Nok er nok”?
Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.
Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..
Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske på få dage. Børnene er dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen, på et eksistentielt plan. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.
Force Majeure
Jeg har lige været til for-præmiere på en meget tankevækkende svensk film om parforhold. Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin.
Handlingen er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.
Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.
Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Det svarer til, at nogle amerikanere tror, at terrorisme startede den 11. september 2001. Der har været en uhensigtsmæssig rollefordeling og holdning til parforholdet længe forinden, men den chokerende oplevelse ryster hele grundlaget for parforholdet.
For at få bearbejdet den traumatiske oplevelse tyer filmens hovedpersonener til deres vennekreds, men vennerne véd af gode grunde heller ikke, hvordan de skal reagerer på de informationer om adfærd og følelser, de får. Det udløser nogle pinlige og lattervækkende scener. Selvfølgelig har vennerne ingen forudsætninger for at håndtere kriser, lige så lidt som at de heller ikke kan reparere deres bil, hvis den går i stykker.
Manden er flov og skamfuld over sine handlinger og adfærd i en farefuld situation, og han bruger benægtelse til at fortrænge den ødelæggende følelse (se psykologiske forsvarsmekanismer på http://www.parforhold-parterapi.dk/ forsvarsmekanismer). Han er ikke i stand til at indrømme og undskylde en forfærdelig handling. Men kvinden bliver frustreret over ikke at føle sig mødt, rummet og forstået. Da hun konfronterer manden med fakta i form af hans egne videooptagelser, bryder han helt sammen, fordi hans egenopfattelse bliver truet.
Hvorfor har vi ritualer?
Hvad er det, der kendetegner lykkelige langvarige, parforhold, hvor der er bygget en solid familie? Det er tryghed med ritualer og traditioner, samt selvfølgelig at man kan lide hinanden.
Ritualer er gentagelse af noget, der er sket før, og som vi gør for at bekræfte et defineret, aftalt fællesskab. Det skaber genkendelse, kontakt, tillid og tryghed. Ritualerne skal få alle til at føle sig godt tilpas.
Der er nogle uskrevne færdselsregler i parforholdet, men de kan være svære at kende, forstå og efterleve. Ikke at kende og overholde dem, kan få store konsekvenser. Det kan fx være, at man, uden at vide eller ville det, kommer til at ydmyge sin partner for at få ret.
For at gøre min påstand lettere at forstå, vil jeg illustrere det med tre eksempler fra helt andre områder end parforholdet:
Læs mere...
Opskriften på et varigt parforhold
Den amerikanske psykolog John Gottman har syv forslag til, hvad der skal til, for at skabe grundlag for et kærligt og langvarigt parforhold. Dette indebærer ikke, at man helt undgår problemer og skænderier, men hvis man ønsker sig et parforhold, der holder i mange år (livet ud), viser grundige undersøgelser, at man skal holde sig disse syv områder for øje.
1. Kendskab til hinanden
Hvis man kender hinanden godt, er det lettere, når bølgerne går højt, at navigere rundt og undgå de farlige skær. Kendskab til hinanden er som et kærlighedskort over farvandet. Indgående viden får man ved at kunne lide at snakke sammen og dele både stort og småt. Det gælder både hvad der foregår lige nu, men også hvad partneren gjorde og var FØR I mødte hinanden. Det er godt at kende hinandens mål, bekymringer og forventninger.
2. Kærlige følelser og gensidig respekt
I et godt parforhold er der respekt og beundring for hinanden, hvilket er vigtigt, når hverdagen bliver anstrengende og træls. Man skal kunne standse op midt i en eskalerende situation, inden den går helt galt. Gottman fortæller om et par, som midt i en diskussion begyndte at række tunge ad hinanden, på samme måde som deres lille barn også gjorde en gang imellem. Begge begyndte at grine, og kontakten var genoprettet. Hvis man har et repertoire af den slags reparationsværktøjer, er der hurtig adgang til kerneværdierne i parforholdet. Uden disse færdigheder, kan der opstå magtkampe, hvilket giver to tabere og ingen vinder.
Mind dig selv om din ægtefælles positive egenskaber – selv som vedkommende er fyldt med fejl – og udtryk jævnligt din kærlighed, hengivenhed og beundring til vedkommende.
3. Søg imod hinanden Læs mere...
Drop skænderierne
Der er al mulig grund til at lære at håndtere frustration og vrede, så de voldsomme og ødelæggende skænderier i parforholdet undgås.
www.dr.dk/levnu/psykologi/drop-skaenderierne-og-lev-laengere
Hvis man ofte skændes med sin partner eller sine børn, kan det ligefrem forkorte ens liv.
.
Børn leger i nutid og datid
Hvordan skal det egentlig forstås, at der er nogle uskrevne færdselsregler i parforholdet?
Et helt andet område kan illustrere dette. 
Børn har en lege-kode, der ikke er nedarvet. Denne kode eksisterer ikke i voksen-universet, og den kan heller ikke læres videre fra voksne til børn. Når børnene leger med hinanden, taler de sammen i nutid. Men hvis de får brug for at snakke om rollefordelingen, slår de over i datid. Det kan forstås r lidt som et teater-stykke. For at legen ikke skal gå i stå, går børnene en gang imellem ud ”i kulissen” og aftaler nye regler, inden de går tilbage ”på scenen” og leger videre. Rent fysisk befinder de sig samme sted, men deres sprog signalerer en ”timeout”.
De mindre børn lærer koden af de større børn. Det er en kulturel kode, der kræver fælles enighed om at dette er måden at lege på. Hvis et barn ikke har haft kontakt med ældre børn, kan dette barn have svært ved at begå sig med andre, fordi det holder sig selv udenfor. Selvfølgelig kan de små børn lære koden, og i begyndelsen vil de møde overbærenhed fra de større børn. Men hvis de bliver ved med at have svært ved at forstå koden, holder de andre børn op med at lege med dem, fordi legen bliver for besværlig med forklaringer og misforståelser.
Parforholdets færdselsregler er indrettet på samme måde. For mange år siden levede vi sammen på en helt anden måde, og der var masser af tid til at lære ”koden”. I dag er det sjældent, at flere generationer bor under samme tag, så man kan lære af hinanden. Samtidig er samværshastigheden høj og tålmodigheden lav. Mange ritualer er de seneste år blevet kastet på møddingen, fordi de er blevet anset for at være latterlige og unødvendige.
Det kræver derfor i dag en ekstraordinær indsats at lære samværskoden og færdselsreglerne i parforholdet. Det er ikke nogen nem opgave, men det kan heldigvis godt lade sig gøre. .
Alderens påvirkning af kærligheden og parforholdet
Det siges, at alder bare er et tal, og at kærligheden ingen alder har. Dog er alderen en forholdsvis nøjagtig måling, der beskriver, hvor du har været, og hvad der med stor sandsynlighed er tilbage foran dig. Din alder kan samtidig fortælle dig, hvad du måtte have til fælles med nogen. På den måde kan modenhed og livserfaring altså sammenlignes med din potentielle partner.
Derudover er det fordelagtigt at vide, hvad du er tiltrukket af, og at forstå, hvad du ønsker i en partner og af et forhold, samt at forventningsafstemme med hinanden, før du vælger at tilbringe tid med nogen.
Udfordringer ved aldersforskelle
Hvis I vil have børn sammen, må kvinden ikke være alt for gammel.
Alderen har også noget at sige i forhold til fremtidige mål, baggrund, kultur, familie, karriere, personlighed og seksuel kemi. Det kan være meget forskelligt, hvor partneren er på disse områder i livet, og dermed kan dette være en ekstra udfordring for forholdet.
Til tider kan en betydelig aldersforskel faktisk umuliggøre et forhold. Uanset hvor reelle partnerens følelser er, kan et forhold med en person under den seksuelle lavalder føre til juridiske problemer.
Hvis du er meget ambitiøs med karrieren, men din partner stadig bor hos sine forældre og ingen uddannelse eller job har, kan det også være en udfordring.
Aldersbetingede forskelle kan også vise sig som betydelige forskelle i livsstil.
Motivation for valg af partner
Inden du indleder et forhold med en person, som er meget yngre eller ældre end dig, er det vigtigt at foretage en omhyggelig vurdering af din motivation for dette. Motivationen kan afsløre noget om din tilgang til relationer og mønstrene bag.
Personer, som kun vælger meget ældre partnere, søger muligvis en forældres omsorg mere end en romantisk partner. Det kan også være, at de er usikre, når det kommer til økonomi, og på baggrund af dette ønsker at være sammen med nogen, som er mere veletableret i hans eller hendes karriere.
Omvendt kan dating med yngre personer betyde, at du godt kan lide, at din partner beundrer din erfaring, at du måske selv stadig er meget umoden – eller at du ikke er fysisk tiltrukket af personer på din egen alder.
Selv om alder kan skabe udfordringer i dit forhold, kan en stor aldersforskel på den anden side give dig værdifulde muligheder for at lære noget om alternative perspektiver og erfaringer.
.
Toget
Tro, tillid, respekt, rummelighed, viden og følelser
Hvordan kan du ændre på andre menneskers opførsel og adfærd – uden at de bliver sure over det?
Og hvordan kan du på bare ét sekund ændre dine egne følelser og holdninger?
Det vil jeg vise med et praktisk eksempel:
Forestil dig, at du sidder i en togkupé. Du har haft en god dag, hvor du har været sammen med nogle dejlige mennesker og haft succes med det, du har lavet. Nu sidder du her i varmen og nyder freden. Du kikker ud af vinduet og ser landskabet suse forbi. Der er kun nogle få andre i kupéen: Lige over for dig sidder en forretningsmand, der arbejder koncentreret med sin computer på skødet. Ved siden af ham sidder en høj-gravid kvinde og sover. Skråt over for er der et ældre ægtepar, der snakker dæmpet med hinanden og ser ud som om de hygger sig. Alt ånder fred og ro, og du nyder livet.
Mærk lige, hvordan du har det nu…
På næste station kommer en yngre mand med tre børn ind i kupéen. Han ser ud til at være deres far, og de er tilsyneladende mellem otte og 15 år gamle. Manden sætter sig ned, men børnene løber op og ned ad midtergangen og råber højlydt til hinanden. Manden siger ingenting, men ignorerer dem og sidder bare og kikker ud i luften. Børnene bliver mere og mere højrøstede og voldsomme, og slås indbyrdes, men manden gør stadig ingenting.
Kan du mærke, hvordan du bliver mere og mere irriteret og vred over denne forstyrrelse? Forretningsmandens computer er faldet på gulvet i den tumult, der er, og den gravide kvinde er vågnet og ser temmelig utryg ud. Det ældre ægtepar er synligt irriterede. Manden sidder stadig lidt krumbøjet og gør ingenting.
Er det rimeligt, at tre forkælede møgunger skal ødelægge tilværelsen for en masse sagesløse mennesker?
Prøv lige at standse op et øjeblik og mærke efter, hvad det gør ved dig. Irriterer det også dig?
Tilbage til historien: Nu kan du ikke holde forstyrrelsen ud længere. Du rejser dig op, og med myndig stemme siger du til manden: ”Undskyld, men du kunne vel ikke lige få lidt styr på dine børn. De forstyrrer os alle sammen her i kupéen”.
Fra sin sammensunkne stilling kigger han langsomt op på dig, og med et bedrøvet blik i sine øjne svarer han dig med træt stemme: ”Jo, jeg burde gøre noget. Det ved jeg godt. Men vi er på vej hjem fra hospitalet, hvor min kone (deres mor) for tre timer siden døde meget smertefuldt og dramatisk efter flere ugers kamp med sin sygdom, så det er nok derfor, at de er så urolige…”.
Fastfrys lige billedet et øjeblik! Hvordan har du det lige NU? Har dine følelser ændret sig radikalt i løbet af de sidste tre sekunder? Mærk, hvad det gør ved dig at de larmer og råber, nu, hvor du kender begrundelsen for, at de gør det. Er du blevet mere overbærende, rummelig og tilgivende?
Mon ikke din HOLDNING til børnene vil ændre det, du ser og oplever? Det er de samme børn, der larmer på nøjagtig samme måde som før, men dine følelser har radikalt forandret sig.
Mon ikke børnene ville reagere på én måde, hvis du havde skreget til dem: ”SÅ HOLD DA KÆFT MØGUNGER!!!”, og på en anden måde, hvis du havde sagt ”Jeg kan godt forstå, at I er frustrerede. Kom herover og sæt dig ned. Er du ked af det?” Og det handler udelukkende om din HOLDNING til det, du opfatter.
.
.
Opmærksomhed, bevidsthed og viden er, hvad der skal til, for at kunne ændre sin opfattelse af enhver situation, samt få medfølelse med andre mennesker og at få samvær og relationer til at fungere optimalt. Måden at ændre sine holdninger på er, oplysning, undervisning, viden og en positivt kritisk indstilling.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/nodt-til om hvad vi er nødt til og hvad der er valg i livet. På www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni kan du læse om, hvad følelser egentlig er…
Se endvidere videoen på www.facebook.com/EmmaLizs.Salon/videos/1155195001172121 om hvordan en bestemt oplysning fuldstændigt kan ændre vores opfattelse og følelser.
Eller denne om at se tingene fra forskellige synsvinkler:
.
Her er endnu en tankevækkende video om at ændre sit syn på dét, man ser. www.facebook.com/video.php?v=931892936867852
Og endnu en….
www.facebook.com/lovewhatreallymatters/videos/1089979224357808/
og en sidste….
www.facebook.com/max.repetti1/videos/10207138065004004/
.
Megen holdning er tillært. Chefpsykolog og psykoterapeut Lars Sørensen har en oplevelse, som ganske glimrende illustrerer dette.
Han sad en juleaften til gudstjenesten i kirken, og fire rækker længere fremme stod et lille et-års barn på bænken lige ved siden af sin mor og kikkede bagud på ham. Pludselig satte orglet i med et kæmpe brus af musik, og barnet blev helt tydeligt forskrækket. Det kikkede rædselsslagent op på sin mor – der glad og forventningsfuldt smilede tilbage til barnet. Det fik med det samme barnet til at slappe af, fordi mor jo var helt afslappet.
Denne historie viser, at alt hvad børn opfatter, har de lært et sted – og det meste lærer barnet af sine forældre.
.
Kapitel 2.2 i bogen “Partner for livet”
.
