Prioritering
“Jeg føler mig ikke prioriteret….”
– Hvordan skal man prioritere i sit liv?
– Hvad giver du mest opmærksomhed?
– Hvem betyder mest for dig?
Jeg oplever tit, at indholdet i denne artikel kommer bag på mange mennesker. Det er nemlig en helt anden måde at tænke på, end mange er vant til. Men når man har vænnet sig lidt til tanken, kan det godt give god mening.
Som i alle sammenhænge af livet er det et spørgsmål om valg – og konsekvenser. Kortsigtede eller langsigtede valg med små eller store konsekvenser. Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til samtaler med mine kunder/klienter og ikke med min kone, hvilket signal sender jeg så til hende, selv om det måske ikke er bevidst? Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til at massere mine børn, men ikke min mand, hvilket signal sender jeg så til ham (ubevidst)? John Gray, der har skrevet ”Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus”, opdagede, at han brugte betydeligt flere kræfter på sine klienter end på sin kone, så han valgte at betragte sin kone som dagens sidste klient. Det vil sige at han havde én færre klient sidst på eftermiddagen og gav hende fuld opmærksomhed, i den time han kom tidligere hjem.
Hvis man bliver skilt efter et opslidende ægteskabeligt samvær, hvem er det så til gavn for? Børnene? Karrieren? En selv? Eks’en? Dette er grunden til, at det er vigtigt at prioritere sin ægtefælle FØR man prioriterer sin karriere/virksomhed og sine børn. Og før sin ægtefælle skal man prioritere sig selv – på en ikke-egoistisk måde. Karriere og børn skal nok få opmærksomhed. Det er let. Men at prioritere sig selv og sin ægtefælle kræver nogle gange et bevidst valg og en efterfølgende anstrengelse. Det gode er, at hvis man gør dette, kan belønningen og konsekvenserne være ufatteligt konstruktive og positive for alle parter.
Den sundeste prioritering på langt sigt i en større sammenhæng er efter min erfaring:
- Først og fremmest dig selv
- Din partner (dvs. den person, du har valgt at leve sammen med)
- Dine børn (og delebørn) eller dit job / din karriere / din virksomhed
- Alle mulige andre og alt muligt andet
Skilsmisser efter juletiden
Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmissebegæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.
Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.
Julen presser parforholdet
Prioritering kan fjerne stressen fra julehyggen
I december måned er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Endvidere er der julefrokoster, arrangementer, familiebesøg, indkøb og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet. Især hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Spørgsmål #54 – Jeg føler mig ikke prioriteret af min partner
”Min partner har travlt med alt mulig andet end mig.” Sådan lyder det fra mange, der kontakter mig.
Problemerne handler næsten altid om manglende forståelse for hinanden. At man ikke er i stand til at sætte sig ind i, hvad den anden tænker, tror og føler. At man ikke får prioriteret i en hensigtsmæssig rækkefølge.
Ofte flyder grænser og prioriteringer i en tilfældig blanding. Efter mange års erfaring har jeg imidlertid fundet en effektiv og respektfuld struktur i måden at prioritere på, som har opnået stor succes i rigtigt mange parforhold. Som tommelfingerregel er den særdeles anvendelig. Den har form som en trekant, inddelt i fire lag.
Øverst og vigtigst i trekanten er du selv. Det er vigtigt at understrege, at det ikke har noget med egoisme at gøre. At være øverst betyder to ting: 1) At man mærker efter, hvad man vil have, og 2) At man udtrykker dette klart og tydeligt, på en hensigtsmæssig måde, tid, og sted og til den rigtige person. Det er i denne forbindelse underordnet, om man vil have en chokoladeis, have sex, på ferie, eller andet. Udtryk klart og tydeligt hvad du vil have. For lettere at kunne forstå, hvad det betyder, vil jeg spørge dig: ”Hvordan har du det selv med ikke at vide, hvad din partner gerne vil have? Det er ikke rart, vel?”
At være øverst i prioriteringstrekanten betyder ikke, at man bare får, hvad man vil have. Det er kun for at man selv og andre er klar over ens ønsker. Og det gælder selvfølgelig begge veje.
Spørgsmål#27 – Mit barns anden forældre er en idiot
”Hvordan kunne jeg dog få barn eller børn med sådan en båt-nakke/hystade, når det kunne have været så meget bedre, som det eksempelvis er med min nye partner, som er pap-forældre for mit barn eller mine børn?”
Mange mennesker er fortvivlede over at skulle igennem en masse besværligheder, inden de finder lykken. Adskillige skiftende partnere, mine børn, dine børn, vores børn og så videre. Det gælder både for mænd og kvinder, og efter flere end 10.000 klienttimer og 24 år som selvstændig psykoterapeut, kan jeg se et mønster. Svaret kan være, at vi i alt for høj grad tager for meget for givet. Vi har ofte ikke lært at påskønne det, som er, altså være tilfreds med status, i stedet for at være utilfreds med det, som ikke er.
Hvis vi tager parforholdet for givet, og forventer, at det nærmest er ”selv-rensende”, og bare skal fungere med fælles bolig og børn, uden nogen form for vedligeholdelse, er det en kæmpestor fejltagelse! Også hvis vi (fejlagtigt) tror, at vi har RET og at den anden tager fejl, kan det gå grueligt galt. Det er nemlig vores følelser, der spiller os et puds.
Når man får et alvorligt vink med en vognstang, hvor parforholdet vakler, og en skilsmisse måske truer forude, kan det være, at man opdager, at det er nødvendigt at gøre en indsats. At gøre noget ANDET, end dét, man har gjort hidtil (for at FÅ noget andet).
Ganske enkelt kan det siges, at for at opnå og FÅ det, man selv gerne vil have i et parforhold, må man nødvendigvis GIVE sin partner det, som partneren gerne vil have. Når begge gør dette, får de begge automatisk, hvad de gerne vil have.
Spørgsmål#23 – Har du tavshedspligt?
Fortroligheden, tilliden og tavshedspligten i mit arbejde er vigtigt, for at jeg kan hjælpe mine klienter bedste muligt. Der er totalt vandtætte skotter mellem mine klienter og alle andre mennesker. Hvad man fortæller mig, bliver hos mig. Jeg kan få noget at vide om sidespring, mord eller skattesvig, og det vil ikke komme videre til nogen. Dog er der et eneste område, hvor min tavshedspligt ikke gælder. Forekommer der overgreb på børn, har jeg pligt til at underrette myndighederne. Jeg tager min tavshedspligt meget alvorlig, og respekterer den i alle henseender. Alle kan derfor være trygge og sikre i min terapi. Intet kommer videre til nogen som helst.
01:45 minutter https://youtu.be/YO9f7MefxWM
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
Spørgsmål#20 – Hvornår skal man lade sig skille?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Spørgsmål#6 – Hvad går parterapi ud på?
Et af de hyppige spørgsmål til mig er: “Hvad går parterapi ud på?”
”Er det noget med at krænge sin sjæl ud, analysere barndommen, og skændes for åbent tæppe?”
Nej! Ikke i terapien hos mig!
- Bevidstgørelse
- Færdighedslæring
- Vanedannelse
I den parterapi eller par-coaching, jeg tilbyder, vil jeg lære jer nogle helt konkrete værktøjer og færdigheder, efter at vi først har bevidstgjort, hvad problemerne er. Når vi ved, hvor skoen trykker, skal I lære nogle nye strategier, nogle nye måder at kommunikere på. Jeg er meget velorganiseret og meget struktureret, hvilket jeg har erfaring med virker bedst, når der er knas i parforholdet. Det er typisk kommunikationen og forståelsen, der er problemet, og tilmed tilliden, trygheden og respekten for hinanden, der er væk. Derfor gør det ondt i parforholdet. Når man stadig forsøger at få det til at fungere, er det måske fordi der er børn involveret, eller man har en virksomhed sammen. Det kan også være, at man tænker: ”Det kan da ikke være rigtigt, at vi var så glade og forelskede i begyndelsen, og nu føler jeg mig ikke forstået. Jeg føler mig trådt på, eller ignoreret.”
Force Majeure
Se filmen på www.dr.dk/tv/se/tourist-aka-force-majure/-/force-majeure#!/
Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin. Historien er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.
Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.
Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Nedbrydningen er begyndt længe forinden. Terrorisme startede heller ikke den 11. september 2001 (som mange amerikanere tror…)
I alle parforhold er der uhensigtsmæssige rollefordelinger og holdninger til parforholdet længe inden det går galt. Men i filmen ryster den chokerende oplevelse med lavinen hele grundlaget for parforholdet.
For at få bearbejdet den traumatiske oplevelse tyer filmens hovedpersonener til deres vennekreds, men vennerne véd af gode grunde heller ikke, hvordan de skal reagerer på de informationer om adfærd og følelser, de får. Det udløser nogle pinlige og lattervækkende scener. Selvfølgelig har vennerne ingen forudsætninger for at håndtere kriser, lige så lidt som at de heller ikke kan reparere deres bil, hvis den går i stykker.
Manden er flov og skamfuld over sine handlinger og adfærd i en farefuld situation, og han bruger benægtelse til at fortrænge den ødelæggende følelse (de psykologiske forsvarsmekanismer). Han er ikke i stand til at indrømme og undskylde en forfærdelig handling. Men kvinden bliver frustreret over ikke at føle sig mødt, rummet og forstået. Da hun konfronterer manden med fakta i form af hans egne videooptagelser, bryder han helt sammen, fordi hans egenopfattelse bliver truet.
Husker I at date hinanden?
Skal man efter mange år sammen date hinanden?
Selv om man har været sammen i rigtigt mange år, er det vigtigt at holde “gnisten” ved lige. Det gode parforhold kommer ikke af sig selv, uden at man har gjort en indsats for det.
I kan jo “lege”, at det er første gang, I skal ud sammen. Manden henter kvinden og er rigtig galant. Han kører hende hen på en god restaurant, han i forvejen har fundet. Når I taler sammen, er det IKKE om børn, job eller daglige ting. I stedet skal I tale sammen, som om at I er på første date, og I “prøver hinanden lidt af”. I viser jer fra jeres bedste side, og er nysgerrig på hinanden. Bagefter følger han hende hjem, og måske bliver det til et kys i hoveddøren, eller måske lidt mere…
Inspiration til at date
Her er en liste med ting, I kan gøre sammen på en “date”:
- Lær at danse og tag ud at danse
- Lej en tandem og cykl jer en tur
- Tag en tur på biblioteket eller et museum
- Tag på cafe sammen
- Gå i biografen
- Lej turiser i jeres hjemby
- Tak på picnic – måske hjemme på stuegulvet
- Tag på wellness-ophold
- Kør en tur i bilen sammen, ud i det blå
- Mad hinanden
- Lav en tegning af hinanden
Der er naturligvis mange flere muligheder, men dette er kun et lille idé-katalog til inspiration.
Video om dating i parforholdet
2:34 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om et godt parforhold (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden
.
Opdragelse
Hvordan opdrager man bedst en hund, et bonus-barn, en kæreste eller en eks-kæreste?
Hvori ligger ligheden, og hvad er fordelene?
Se videoen herunder (5:08 minutter)
.
Investering og udbytte
Ligheden mellem hunde, job, børn og parforholdet
Umiddelbart ser det ikke ud som om at der er en lighed mellem de fire nævnte. Men i alle fire tilfælde skal der investeres en indsats, for at få noget ud af det. Der skal bruges ressourcer i form af:
- tid
- kræfter
- og måske penge
Hunden
Hvis man ikke opdrager og træner en hund ordentligt, vil den opføre sig uhensigtsmæssigt. En af mine venner havde vaskebaljer og fade i alle stolene i dagligstuen. Han forklarede mig, at det var fordi hunden ellers ville hoppe op og ødelægge stolene med hundehår. Han havde ikke investeret de timer og kræfter, der skulle til, for at få opdraget hunden godt nok, og derfor gjorde den lige, hvad der passede den. Han måtte altså tilpasse sig efter hunden og ikke omvendt.
Jobbet
Hvis man ikke investerer i sit job, med eksempelvis kurser, opmærksomhed, engagement, møde til tiden og så videre, kan man på et tidspunkt risikere at miste det og blive fyret.
Men både med hunde og med karriere er resultaterne og udbyttet efter investeringen meget givende.
Børn og parforhold
Nøjagtigt det samme gør sig gældende for børn og for parforholdet. Hvis du ikke opdrager dine børn ordentligt, risikerer de at blive asociale, kriminelle, stofmisbrugere eller bare helt umulige. De skal lære nogle grundlæggende spilleregler, som skal følges, for at et samfund og en familie kan fungere ordentligt. Det er enormt givende at have (store og voksne) børn, som er velfungerende, lykkelige, taknemmelige, høflige, hensynsfulde, sunde og raske.
I parforholdet gælder det samme. Du skal investere ressourcer i form af tid, kræfter og penge, og I skal sammen finde fælles struktur og rammer, I er enige om. Det er ikke tilstrækkeligt at tro, at bare fordi man i begyndelsen var smask-forelskede, skal resten af livet nok blive lykkeligt og nemt.
Så hunde, karriere, børn og parforhold har mange lighedspunkter. Men udbyttet og glæden kommer altså ikke af sig selv.
.
3:39 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om parforhold (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden
.
