At slå på sine nærmeste
Alle voksne, der slår børn, er selv på et tidspunkt som små blevet slået. Uden nogen sammenligning i øvrigt har alle pædofile på samme måde også selv været udsat for seksuelle overgreb, da de var barn. Samtidig betyder det ikke, at fordi man er blevet slået eller været udsat for et overgreb, gør man det automatisk som voksen. Men hvis man aldrig er blevet slået som barn, slår man ikke selv sine børn.
Når vi fødes, er vi kun i stand til at gøre meget få ting helt af os selv, fx at blinke, synke og gribe. Resten er tillært. Alt hvad vi gør og tror, er noget, vi har lært af andre.
Hvorfor bruger så mange forældre fysisk afstraffelse, selv om de egentlig godt ved, at det ikke er så godt, og at det samtidig er ulovligt? Det er der flere grunde til.
For det første er det trygt og velkendt for den voksne, fordi det er hvad man selv har lært. Monkey see, monkey do.
Skilsmisser efter juletiden
Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmissebegæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.
Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.
I ferien viser realiteterne i parforholdet sig. Måske er der slet ikke den samhørighedsfølelse, som man føler, at der burde være, eller som man ønsker sig. Til hverdag kan man leve med dette, men ved højtider og ferier bliver alting meget tydeligere.
I stedet for skilsmisse, kan det dog være en god investering at få opklaring og afklaring i parforholdet. Man kan lære at kommunikere og forstå hinanden bedre, så der bliver plads til tillid, tryghed og gensidig respekt – samt den oprindelige kærlighed, der forsvandt.
Ofte er det misforståelser og dårlig kommunikation, der ødelægger parforholdet. Omkostningerne i forbindelse med en skilsmisse kan nemt løbe op i flere hundrede tusinde kroner, alt inklusive. Derimod koster et forløb hos en parterapeut, hvor man lærer at kommunikere med hinanden, typisk mindre end 10.000 kroner. Ikke mindst for børnenes skyld kan denne investering være ganske fornuftig, både på den korte og lange bane. Yderligere oplever mange, at et nyt parforhold med en anden partner ikke på sigt løser problemerne. Man siger, at ”nissen flytter med”, hvilket betyder, at problemerne på forunderlig vis bliver ved med at dukke op, blot i forskellige forklædninger. Så hvilken værdi vil ro, forståelse og respekt for hinanden have? Hvor stor indflydelse vil det have på børnenes opvækst, at far og mor har det godt sammen? Hvordan ville det føles at blive forstået af sin ægtefælle? Hvad vil et godt parforhold være værd i kroner og ører? Ja, det er op til den enkelte at afgøre.
Julen presser parforholdet
Prioritering kan fjerne stressen fra julehyggen
I december måned er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Endvidere er der julefrokoster, arrangementer, familiebesøg, indkøb og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet. Især hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Skilsmisse og vrede
Der er mange gode grunde til ikke at skælde ud på sin eks-partner, ikke kritisere, ikke bebrejde, ikke være negativ eller lignende. I behøver selvfølgelig ikke at være bedste-venner, men der skal være en neutral eller venlig tone mellem jer og i forhold til hinanden (hvilket vil sige også når I ikke er sammen).
Hvis I bliver skilt, og ikke har nogen børn sammen, kan du bare være ligeglad med din eks, og se at komme videre i dit liv. Lad din eks-partner være i fred, også selv om det ikke var dig, der ville skilles. Bevar (eller find) selvkontrollen og din indre balance. BLIV selv den partner, som fremover vil være i stand til at tiltrække og fastholde den helt rigtige partner for dig.
Men hvis I har fælles børn, og I bliver skilt, er der mange og meget tungtvejende grunde til at have en høj grad af selvkontrol og viljestyrke til at samarbejde og være positiv. Husk altid, at I hver især gør jeres bedste for jeres børn. Du skal tage ansvar for dine egne følelser, også selv om din eks-partner ikke gør dette, men skælder dig ud, er hysterisk, truende eller lignende. Vær overbærende med urimelighederne, og se igennem fingre med fejl og mangler – præcis som du burde have gjort, mens I levede sammen.
Tilbage til hverdagen efter ferien
For mange mennesker er en ferie som en rumvandring. Den nervepirrende rejse finder sted efter ugers omhyggelig forberedelse og en måske hektisk udrejse. Dernæst nogle dage med sindsro og fred efterfulgt af en lige så hektisk hjemrejse til det velkendte. Den gamle rutine kan føles som tyngdekraften efter dage med vægtløshed. Med andre ord en velkendt byrde, der pludselig føles sværere at bære. Dog kan du med en smule planlægning opleve, at du rent faktisk fik slappet af på din ferie, og at du er klar til bagefter at genoptage dit almindelige liv igen.
Lavt selvværd kan forstærke sig selv
En af mine klienter var fraskilt, og havde en ekskone med et lavt selvværd. Hun kunne for eksempel aldrig erkende fejl eller sige undskyld. Ikke én eneste gang i den tid, de havde været gift, havde hun været i stand til at give en helhjertet undskyldning for noget som helst, der var gået galt for hende. Dette var én af de mange grunde til, at de blev skilt. Imidlertid havde de et fælles barn, hvilket betød at de efter skilsmissen var tvunget til at samarbejde.
En weekend hos faderen blev tilbragt i sommerhus, men moderen havde glemt at give udesko og støvler med. Faderen brokkede sig ikke, men nævnte blot ved næste overlevering, at det havde manglet, fordi de blandt andet var i skoven. Heller ikke ved denne lejlighed kunne moderen sige undskyld, men i stedet påpegede hun, at han jo bare i forvejen kunne have fortalt, at de skulle udendørs og havde brug for støvler. Hun gik i forsvar (www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer) Faderen valgte ikke at kommentere det. Men efterfølgende sendte faderen altid en SMS, inden han skulle have barnet på weekend, hvor han mindede om, at der skulle støvler med. Dette irriterede moderen grænseløst. Hun var ikke i stand til at se, at hun selv havde skabt sin egen dårlige situation. Hendes lave selvværd forhindrede hende i at erkende verden, som den var, og hun var derfor heller ikke i stand til at se konsekvenserne af sine egne handlinger. Hun sad fast, og gav sin eks-mand skylden for alt muligt, der gik galt for hende. I en forholdsvis populær bog, der er skrevet for en del år siden, står der i øvrigt noget i retning af, at “den, der har meget, skal få mere, og den, der har lidt, skal få frataget det, han/hun har”. Det gælder stadig. Faderen udviklede sig, mens moderen sad fast. Det gik bedre og bedre for faderen, og værre og værre for moderen. Hun var ikke i stand til at tage ansvar for sig selv eller være selvansvarlig.
Det, der er, forstærker sig selv. Man bliver hele tiden bliver bekræftet i, at tingene er, som de er. Dette gælder både lavt og højt selvværd – og alt muligt andet. Så dagens gode nyhed er, at man selv vælger, hvordan man vil have det.
Nogle gange kan jeg finde på at spørge en klient, om vedkommende ønsker at være glad og lykkelig – eller om vedkommende hellere vil være sur og ked af det. Alle vælger pudsigt nok det første. Derefter spørger jeg dem så: ”Hvorfor har du så en adfærd og holdning, der gør dig sur og ked af det?” www.parforhold-parterapi.dk/negativ
.
The Shift
På Nettet har jeg lige set en film, der gjorde stort indtryk på mig. Men minder lidt om The Secret og handler om livets store spørgsmål. Om skiftet fra noget gammelt til noget nyt. Om modenhed og overblik. Om problemer og hvordan de kan løses.
Filmen hedder The Shift og hovedpersonen spiller sig selv: Wayne Dyer.
.
.
Den varer 2 timer, men er som en rigtig spillefilm med flere sideløbende handlinger. For mig fløj tiden af sted.
1 time og 10 minutter inde i filmen beskriver han forskellen mellem hvordan kvinder og mænd oplever skiftet fra det gamle liv til det nye. Meget tankevækkende.
Se filmen på www.drwaynedyer.com/the-shift-movie-watch-now
.
Hvad er idéen i at gå i parterapi?
“Jeg tror ikke længere på vores parforhold”
Denne kommentar har jeg efterhånden hørt nogle gange. Her er mit svar:
Uanset om I vælger at blive sammen som par, eller I vælger at gå hvert til sit, er det en god idé at lære parforholdets færdselsregler at kende. Det vil I få brug for, uanset om i forbliver sammen eller går hver til sit. Hvis I ikke får lært færdselsreglerne og overholder dem, så skal I alligevel starte forfra næste gang, og med stor sandsynlighed igennem de samme udfordringer en gang til. Og igen. Og igen. Derfor kan I lige så godt lære dem nu….
Alle steder er der grundlæggende regler, der skal læres, efterleves og overholdes. Det gælder ikke mindst i parforholdet. Disse regler er eksempelvis respekt for hinanden, accept af forskelligheder, og at ens partner ofte har andre behov end én selv, dvs. man skal give partneren noget andet, end hvad man selv gerne vil have. Definitionen på kærlighed er, at man vælger at give sin partner det, partneren gerne vil have, og når begge gør det, så oplever og mærker begge to kærligheden.
Værdi
Hvad er værdi i et parforhold? Hvordan tilfører man selv værdi til parforholdet? Tæller materielle værdier mest, eller er det reelt noget andet, der er vigtigere?
Lad mig illustrere det med en lille historie fabrikeret til lejligheden:
Det amerikanske præsidentpar kører forbi et pizzeria, og præsidentfruen siger henkastet til sin mand: ”Ejeren af det pizzeria var engang min ungdomskæreste”, hvortil han svarer: ”Tænk, hvis du havde holdt fast i ham. Så havde du i dag været pizzeria-frue.”
”Nej” replicerede fruen, ”Så havde han i dag været præsident i USA.”
Vi skaber og bidrager altid til hinanden i et godt parforhold, og vi tilfører energi og værdi – direkte eller indirekte.
Energiudveksling
Hvis man ikke ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn. Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?
Hvad udveksler det lille barn? Det giver blandt andet sin kærlighed. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det tøj og mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der passede får og høns som 6-årig, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.
Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler at det er nødvendigt at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet. Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog (anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring) www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog. Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.
Se eventuelt videoen på https://youtu.be/nC8qB9JrYJE.
Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.
Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?
Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen.
Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Men hvornår er det tid at sige: “Nok er nok”? Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.
Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..
Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske på få dage. Børnene er dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen, på et eksistentielt plan. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.
