Joharis vindue
Joharis vindue er et hus med fire værelser: Værelse 1 er den del af os selv, som både vi selv og andre ser. Det er synligt og bevidst. I værelse 2 befinder sig de aspekter, som andre ser, men som vi ikke selv er klar over. Værelse 4 er det mest mystiske rum, hvori den underbevidste del af os hverken kan ses af os selv eller andre. Det er ubevidst og usynligt. I værelse 3 har vi vores private rum, som vi selv kender, men som vi holder skjult for andre.
Værelse 1, det åbne område, bevidstheden: Dette kvadrant repræsenterer dele af personen, som alle er bevidste om, både personen selv og alle andre. Det er fx udseendet og nogle af måderne at udtrykke sig på.
Værelse 2, det blinde område: Adfærden i denne kvadrant er kun kendt af andre og ikke af personen selv. Det kan være måder at reagere på, ansigtsudtryk i visse situationer og lignende. Andre kan vælge at fortælle vedkommende om disse “blinde pletter”, men man skal nok være gode venner for at det sker.
Værelse 3, det skjulte område eller facaden: Holdninger i denne kvadrant er kun kendt af personen selv. Det kan være ting, man er lidt flov over, eller meget privat omkring.
Værelse 4, det ukendte område, det ubevidste eller underbevidstheden: Dette er til hverdag skjult for enhver, også personen selv. Kun i ekstreme situationer, fx under fare eller når man er fuld, kan adfærden og holdningerne her dukke op til overfladen – ofte på en uhensigtsmæssig måde.
Jo større vindue 1 er, og jo mindre vinduerne 2, 3 og 4 er, jo mere balance er der i livet. Dette opnås udelukkende gennem erfaring og personlig udvikling.
.
Bevidsthedsøvelse ved knas i parforholdet
Hvis der er kommet en kurre på tråden, og du mærker en negativ stemning, kan du og din partner udføre en lille konkret øvelse, som kan få vendt det negative til noget positivt.
Læs om øvelsen på www.parforhold-parterapi.dk/bevidsthedsovelse
.
Toget
Tro, tillid, respekt, rummelighed, viden og følelser
Hvordan kan man på bare ét sekund ændre sine følelser og holdninger? Det vil jeg vise med et praktisk eksempel:
Forestil dig, at du sidder i en togkupé. Du har haft en god dag, hvor du har været sammen med nogle dejlige mennesker og haft succes med det, du har lavet. Nu sidder du her i varmen og nyder freden. Du kikker ud af vinduet og ser landskabet suse forbi. Der er kun nogle få andre i kupéen: Lige over for dig sidder en forretningsmand, der arbejder koncentreret med sin computer på skødet. Ved siden af ham sidder en høj-gravid kvinde og sover. Skråt over for er der et ældre ægtepar, der snakker dæmpet med hinanden og ser ud som om de hygger sig. Alt ånder fred og ro, og du nyder livet.
Mærk lige, hvordan du har det nu…
På næste station kommer en yngre mand med tre børn ind i kupéen. Han ser ud til at være deres far, og de er tilsyneladende mellem otte og 15 år gamle. Manden sætter sig ned, men børnene løber op og ned ad midtergangen og råber højlydt til hinanden. Manden siger ingenting, men ignorerer dem og sidder bare og kikker ud i luften. Børnene bliver mere og mere højrøstede og voldsomme, og slås indbyrdes, men manden gør stadig ingenting.
Kan du mærke, hvordan du bliver mere og mere irriteret og vred over denne forstyrrelse? Forretningsmandens computer er faldet på gulvet i den tumult, der er, og den gravide kvinde er vågnet og ser temmelig utryg ud. Det ældre ægtepar er synligt irriterede. Manden sidder stadig lidt krumbøjet og gør ingenting.
Er det rimeligt, at tre forkælede møgunger skal ødelægge tilværelsen for en masse sagesløse mennesker?
Prøv lige at standse op et øjeblik og mærke efter, hvad det gør ved dig. Irriterer det også dig?
Tilbage til historien: Nu kan du ikke holde forstyrrelsen ud længere. Du rejser dig op, og med myndig stemme siger du til manden: ”Undskyld, men du kunne vel ikke lige få lidt styr på dine børn. De forstyrrer os alle sammen her i kupéen”.
Fra sin sammensunkne stilling kigger han langsomt op på dig, og med et bedrøvet blik i sine øjne svarer han dig med træt stemme: ”Jo, jeg burde gøre noget. Det ved jeg godt. Men vi er på vej hjem fra hospitalet, hvor min kone (deres mor) for tre timer siden døde meget smertefuldt og dramatisk efter flere ugers kamp med sin sygdom, så det er nok derfor, at de er så urolige…”.
Fastfrys lige billedet et øjeblik! Hvordan har du det lige NU? Har dine følelser ændret sig radikalt i løbet af de sidste tre sekunder? Mærk, hvad det gør ved dig at de larmer og råber, nu, hvor du kender begrundelsen for, at de gør det. Er du blevet mere overbærende, rummelig og tilgivende?
Mon ikke din HOLDNING til børnene vil ændre det, du ser og oplever? Det er de samme børn, der larmer på nøjagtig samme måde som før, men dine følelser har radikalt forandret sig.
Mon ikke børnene ville reagere på én måde, hvis du havde skreget til dem: ”SÅ HOLD DA KÆFT MØGUNGER!!!”, og på en anden måde, hvis du havde sagt ”Jeg kan godt forstå, at I er frustrerede. Kom herover og sæt dig ned. Er du ked af det?” Og det handler udelukkende om din HOLDNING til det, du opfatter.
.
.
Opmærksomhed, bevidsthed og viden er, hvad der skal til, for at kunne ændre sin opfattelse af enhver situation, samt få medfølelse med andre mennesker og at få samvær og relationer til at fungere optimalt. Måden at ændre sine holdninger på er, oplysning, undervisning, viden og en positivt kritisk indstilling.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/nodt-til om hvad vi er nødt til og hvad der er valg i livet. På www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni kan du læse om, hvad følelser egentlig er…
Se endvidere videoen på www.facebook.com/EmmaLizs.Salon/videos/1155195001172121 om hvordan en bestemt oplysning fuldstændigt kan ændre vores opfattelse og følelser.
Eller denne om at se tingene fra forskellige synsvinkler:
.
Her er endnu en tankevækkende video om at ændre sit syn på dét, man ser. www.facebook.com/video.php?v=931892936867852
Og endnu en….
www.facebook.com/lovewhatreallymatters/videos/1089979224357808/
og en sidste….
www.facebook.com/max.repetti1/videos/10207138065004004/
.
Megen holdning er tillært. Chefpsykolog og psykoterapeut Lars Sørensen har en oplevelse, som ganske glimrende illustrerer dette.
Han sad en juleaften til gudstjenesten i kirken, og fire rækker længere fremme stod et lille et-års barn på bænken lige ved siden af sin mor og kikkede bagud på ham. Pludselig satte orglet i med et kæmpe brus af musik, og barnet blev helt tydeligt forskrækket. Det kikkede rædselsslagent op på sin mor – der glad og forventningsfuldt smilede tilbage til barnet. Det fik med det samme barnet til at slappe af, fordi mor jo var helt afslappet.
Denne historie viser, at alt hvad børn opfatter, har de lært et sted – og det meste lærer barnet af sine forældre.
Underkastelse og dominans i parforholdet
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:
Visuel forklaring
Rent grafisk vil jeg her beskrive, hvad der sker med humøret og livskvaliteten, når man ændrer sig fra en hverdag uden personlig udvikling, til mere bevidsthed og større lykke i livet.
Hvad vil det sige at have det godt og at få det bedre (eller værre)?
Humør |
Grafen læses således; Hvis y-aksen (den lodrette akse) er ”humøret” og x-aksen (den vandrette akse) er tiden, viser grafen at vi hele tiden bevæger os i et komfortbånd mellem godt og dårlig humør. Nogle mennesker kan svinge mellem at være i meget godt humør eller dårligt humør, andre har mindre humørudsving. Humøret svinger hele tiden op og ned, som om det er en elastik, som holder os i et bestemt område. Fantastisk glad = + 100% og i rigtigt dårligt humør = – 100%. |
Humør |
Det kan ske, at vi oplever en stor lykke, fx forelskelse eller at vinde i lotteriet. Det giver et ordentligt udsving i den positive retning. Men ”elastikken” i følelsessystemet vil relativt hurtigt få os ned i vores komfort-zone.(inden for de +/- 100 %) |
Humør |
Vi kan også risikere at opleve en stor krise, fx skilsmisse, fyring, dødsfald eller lignende. Det betyder, at vi drøner langt ned under vores komfort-zone, men inden længe er vi igen oppe i det fortrolige og velkendte område. |
Humør |
Hvis udsvingene er meget store og voldsomme (manio-depressive), kan de dæmpes til håndterbare størrelser med coaching-terapi. At man oplever en mere rolig og harmonisk hverdag, og at man bliver lettere at være i stue med. |
Humør |
Hvis udsvingene er meget små i et ”leverpostej-liv”, kan de blive større, så livet bliver mere farverigt og alsidigt. At man oplever større lykke og dybere relationer. |
Humør |
Coaching-terapi handler om at hæve denne, i realiteten, relative størrelse, således at man oplever en forbedring af livet, der er blivende. At de gode dage bliver bedre, og at de dårlige ikke er så dårlige endda.Det optimale ville være, hvis man efter et stykke tid mærker, at en dårlig dag er bedre, end en god dag var, før man startede med coaching-terapien. |
Ingen kan tvinge andre op eller ned. Mennesker vil som en elastik hoppe tilbage i deres komfort-zone, hvis forandringen går for stærkt. Man skal selv have motivationen, incitamentet og tid til at flytte ”båndet” af komfort opad.
Dette gælder både mere lykke, mere frihed, bedre relationer, økonomisk velstand – ja, en ny og mere autentisk identitet.
Jeg har et eksempel fra mit eget liv. Jeg havde for mange år siden i 10 år en gæld på 100K, som jeg ikke kunne slippe af med – før jeg begyndte at arbejde med mig selv og mine overbevisninger om gæld og økonomi. Så forsvandt den, og jeg har ikke haft gæld siden.
.
.
.
