Hvad er det, der får et menneske til at kritisere sin partner?
Hvad gør du, hvis du har en meget negativ partner? Hvad hvis din partner fremhæver alt det, der er gået galt, og det du kunne have gjort bedre, men ikke nævner noget som helst, som går godt? Hvordan føles det, hvis din partner indleder alle sætninger med Nej eller Men, og altid er på tværs og i opposition? Hvordan håndterer du din partner, hvis han/hun konstant er vrissen, sur, vred, frustreret eller voldelig – eller behandler dig som sin terapeut eller forælder? Hvad hvis din partner forlanger, at du skal være rummelig, tage tingene med humor og et gran salt – men ikke gør det selv? Hvad hvis han/hun med den største selvfølgelighed nævner, hvad du har gjort forkert – mens børnene hører på det – i stedet for at bakke op om beslutninger og ytringer eller forholde sig neutral, indtil I er kommet i enrum? Eller din partner tager for givet, at du har gjort noget galt, hvis dit barn slår sig, mens du leger med det? Continue reading
Hvis der er kommet en kurre på tråden, hvor du mærker en negativ stemning, kan I udføre følgende lille øvelse.
Hvad vil du have?
Først skal du og din partner være åbne for ærlig feedback. Dernæst finder du fire stykker papir og en skriver frem, og stiller din partner spørgsmålet: “På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mega-dårligt og 10 er super-godt, hvordan har du det med vores forhold lige nu?” Ordet “forhold” kan eventuelt erstattes med ”intimitet” eller ”støtte til hinanden” eller lignende. Spørgsmålet vil bevidstgøre, hvor I er henne lige nu, og bringe tingene mere ”ned på jorden” i stedet for at I svæver rundt oppe i de emotionelle tåger.
Giv din partner tid til at reflektere over situationen, så han eller hun kan give dig et ærligt svar.
Når din partner har mærket efter, og sagt et tal på skalaen (og du i dit stille sind har gjort det samme for dig selv), skal du derefter stille et bestemt spørgsmål til vedkommende et vist antal gange i forhold til det sagte tal. Hvis din partners svar var fx “syv”, er tallet 10 minus 7 = 3. Hvis din partner havde sagt ”fire”, havde tallet været 6.
Det er rigtig svært at svare entydigt på det spørgsmål, fordi det er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogle foretrækker at have læst grundigt og være velforberedte, så de véd, hvad det nu drejer sig om. Andre foretrækker at prøve sig frem, eksempelvis dem, der undlader at læse instruktionsanvisningen inden de samler Ikea-møblet. De vil hellere bare opleve, det der sker, og det er helt i orden. En tredje gruppe foretrækker i forvejen at have set nogle af de mange videoer, jeg har lavet, så det er ganske individuelt. Du må mærke efter selv, hvad der føles rigtigst for dig, og så er det netop det valg, du træffer.
Der er tre faser i parterapien: Bevidstgørelse af problemstillingerne, færdighedslæring med nye strategier til erstatning for de gamle, og til sidst skal de nye vaner bankes godt fast, så det er dem, man automatisk bruger, når livet spidser til. Hvordan du kommer igennem de faser er helt op til dig. Der er lige så mange forskellige måder, som der er mennesker.
Et af grundelementerne i min par-coaching er Parforholdets Færdselsregler, og hvad betyder det?
Egentlig er det et sæt grundliggende regler, på samme måde som man i trafikken har færdselsregler. Begge steder er det en fordel at kende og følge dem. Grunden til, at man i sin tid fandt på færdselsreglerne i trafikken, og siden har udbygget dem betragteligt, er for at ingen skal komme til skade, når vi bliver mange flere og det går meget hurtigere. Her i landet er vi enige om at vi kører i højre side af vejen, men sådan er det ikke alle steder. I blandt andet England kører man helt naturligt i venstre side, og ingen er uenige om dette. Det er blevet en aftalt regel, og når man kender, respekterer og følger det, sker der ingen ulykker.
Jeg får som parterapeut mange spørgsmål, og jeg forsøger efter bedste evne at besvare dem alle.
” Min kone kritiserer mig hele tiden, så jeg er ved at blive skør af det. Hvad gør jeg?”
At blive kritiseret hele tiden er ikke spor rart. Det virker som om, at I er kommet ind i et bestemt mønster, hvor der er noget, der gentager sig. For ser man de samme handlinger gentaget konstant, så er der noget, I skal gøre anderledes. Det virker, som om I har påtaget jer nogle roller over for hinanden, hvor du måske er blevet underhunden, og din kone er blevet matronen, som kritiserer. Mit gæt er, at ingen af jer bryder jer om den situation. Det handler om at sætte nogle sunde, naturlige grænser, som I begge kan fungere med. I skal med stor sandsynlighed gøre noget andet, end det, I hidtil har gjort, for at I kan få noget andet, end det, I har haft indtil nu. Det er i bedste fald naivt at tro, at man kan blive ved med at gøre det samme, og så forvente at få et andet resultat. Og det er ikke nemt, for så havde I jo gjort det for længst. Så mønstret skal brydes, der skal en ny holdning til. En bevidstgørelse af de uhensigtsmæssige mønstre og en ny strategi. I skal lære nogle nye færdigheder, og derefter skal disse bankes fast som nye vaner. De skal indarbejdes ”på rygmarven”, så det er det, I automatisk bruger, når tingene spidser til. Måske skal I have hjælp udefra, for det er ikke nemt at ændre de indbyrdes roller helt selv. Hvis det havde været let, havde I jo gjort det for længst.
.
Hvorfor i alverden skal man sige undskyld for noget, man har gjort, eller ikke gjort, hvis ens selvværd er helt i bund?
Spørgsmålet kan også vendes om til, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå, hvis man føler, at ens selvværd ikke er højt nok.
Det vigtigste er vel at forøge eller løfte selvværdet?
Men hvad er det, de fleste mennesker bruger, hvis de har dårligt selvværd? Det er angreb, kritik, bebrejdelser, som på en eller anden psykologisk måde dulmer deres smerte.
Modangreb er den strategi, de fleste bruger. Men oftest hører jeg folk sige, at det har de ikke så meget held med.
Hvorfor fortsætte de så med at hamre løs på andre, og bebrejde dem og kritisere osv., hvis det alligevel ikke hjælper noget?
For at FÅ noget andet, end det, man har HAFT indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har GJORT hidtil!
Hvis der er kommet en kurre på tråden, og du mærker en negativ stemning, kan du og din partner udføre en lille konkret øvelse, som kan få vendt det negative til noget positivt.
Tro, tillid, respekt, rummelighed, viden og følelser
Hvordan kan du ændre på andre menneskers opførsel og adfærd – uden at de bliver sure over det?
Og hvordan kan du på bare ét sekund ændre dine egne følelser og holdninger?
Det vil jeg vise med et praktisk eksempel:
Forestil dig, at du sidder i en togkupé. Du har haft en god dag, hvor du har været sammen med nogle dejlige mennesker og haft succes med det, du har lavet. Nu sidder du her i varmen og nyder freden. Du kikker ud af vinduet og ser landskabet suse forbi. Der er kun nogle få andre i kupéen: Lige over for dig sidder en forretningsmand, der arbejder koncentreret med sin computer på skødet. Ved siden af ham sidder en høj-gravid kvinde og sover. Skråt over for er der et ældre ægtepar, der snakker dæmpet med hinanden og ser ud som om de hygger sig. Alt ånder fred og ro, og du nyder livet.
Mærk lige, hvordan du har det nu…
På næste station kommer en yngre mand med tre børn ind i kupéen. Han ser ud til at være deres far, og de er tilsyneladende mellem otte og 15 år gamle. Manden sætter sig ned, men børnene løber op og ned ad midtergangen og råber højlydt til hinanden. Manden siger ingenting, men ignorerer dem og sidder bare og kikker ud i luften. Børnene bliver mere og mere højrøstede og voldsomme, og slås indbyrdes, men manden gør stadig ingenting.
Kan du mærke, hvordan du bliver mere og mere irriteret og vred over denne forstyrrelse? Forretningsmandens computer er faldet på gulvet i den tumult, der er, og den gravide kvinde er vågnet og ser temmelig utryg ud. Det ældre ægtepar er synligt irriterede. Manden sidder stadig lidt krumbøjet og gør ingenting.
Er det rimeligt, at tre forkælede møgunger skal ødelægge tilværelsen for en masse sagesløse mennesker?
Prøv lige at standse op et øjeblik og mærke efter, hvad det gør ved dig. Irriterer det også dig?
Tilbage til historien: Nu kan du ikke holde forstyrrelsen ud længere. Du rejser dig op, og med myndig stemme siger du til manden: ”Undskyld, men du kunne vel ikke lige få lidt styr på dine børn. De forstyrrer os alle sammen her i kupéen”.
Fra sin sammensunkne stilling kigger han langsomt op på dig, og med et bedrøvet blik i sine øjne svarer han dig med træt stemme: ”Jo, jeg burde gøre noget. Det ved jeg godt. Men vi er på vej hjem fra hospitalet, hvor min kone (deres mor) for tre timer siden døde meget smertefuldt og dramatisk efter flere ugers kamp med sin sygdom, så det er nok derfor, at de er så urolige…”.
Fastfrys lige billedet et øjeblik! Hvordan har du det lige NU? Har dine følelser ændret sig radikalt i løbet af de sidste tre sekunder? Mærk, hvad det gør ved dig at de larmer og råber, nu, hvor du kender begrundelsen for, at de gør det. Er du blevet mere overbærende, rummelig og tilgivende?
Mon ikke din HOLDNING til børnene vil ændre det, du ser og oplever? Det er de samme børn, der larmer på nøjagtig samme måde som før, men dine følelser har radikalt forandret sig.
Mon ikke børnene ville reagere på én måde, hvis du havde skreget til dem: ”SÅ HOLD DA KÆFT MØGUNGER!!!”, og på en anden måde, hvis du havde sagt ”Jeg kan godt forstå, at I er frustrerede. Kom herover og sæt dig ned. Er du ked af det?” Og det handler udelukkende om din HOLDNING til det, du opfatter.
.
.
Opmærksomhed, bevidsthed og viden er, hvad der skal til, for at kunne ændre sin opfattelse af enhver situation, samt få medfølelse med andre mennesker og at få samvær og relationer til at fungere optimalt. Måden at ændre sine holdninger på er, oplysning, undervisning, viden og en positivt kritisk indstilling.
Megen holdning er tillært. Chefpsykolog og psykoterapeut Lars Sørensen har en oplevelse, som ganske glimrende illustrerer dette.
Han sad en juleaften til gudstjenesten i kirken, og fire rækker længere fremme stod et lille et-års barn på bænken lige ved siden af sin mor og kikkede bagud på ham. Pludselig satte orglet i med et kæmpe brus af musik, og barnet blev helt tydeligt forskrækket. Det kikkede rædselsslagent op på sin mor – der glad og forventningsfuldt smilede tilbage til barnet. Det fik med det samme barnet til at slappe af, fordi mor jo var helt afslappet.
Denne historie viser, at alt hvad børn opfatter, har de lært et sted – og det meste lærer barnet af sine forældre.
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
– Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre?
– Hvor er lighedspunkterne?
– Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden?
I denne artikel vil jeg først beskrive principperne bag økonomisk overskud. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet.
Økonomi
Forskellen mellem rige og fattige mennesker er følgende:
Når rige mennesker tjener penge, investerer de disse penge, og afkastet fra denne investering går til forbrug.
Når fattige tjener penge, bruger de de penge, de har tjent, til forbrug.
Det er grunden til at rige mennesker bliver ved med at være rige, og at det er svært for fattige mennesker at blive rige.
Om man er rig eller fattig har med andre ord ikke ret meget at gøre med indtjeningens størrelse.
Hvis du tjener 100.000 kroner om måneden, men forbruger 101.000 kroner om måneden, er du fattig og i store problemer.
Hvis du tjener 20.000 kroner om måneden, men forbruger 19.000 kroner om måneden, er du rig, og kan investere de ekstra penge, hvilket kan kaste nye penge af sig.
Rigdom eller fattigdom har mest med ens holdning og indstilling at gøre. En person med lav indkomst, kan føle sig mere rig, og have flere penge mellem hænderne, end en person med høj indkomst, som bruger alle sine penge og måske flere til.
Hvad er det, der får et menneske til at kritisere sin partner?
