fbq('track', 'ViewContent');

bekymringer

Opskriften på et varigt parforhold

dreamstimemaximum_28750838Den amerikanske psykolog John Gottman har syv forslag til, hvad der skal til, for at skabe grundlag for et kærligt og langvarigt parforhold. Dette indebærer ikke, at man helt undgår problemer og skænderier, men hvis man ønsker sig et parforhold, der holder i mange år (livet ud), viser grundige undersøgelser, at man skal holde sig disse syv områder for øje.

1. Kendskab til hinanden

Hvis man kender hinanden godt, er det lettere, når bølgerne går højt, at navigere rundt og undgå de farlige skær. Kendskab til hinanden er som et kærlighedskort over farvandet. Indgående viden får man ved at kunne lide at snakke sammen og dele både stort og småt. Det gælder både hvad der foregår lige nu, men også hvad partneren gjorde og var FØR I mødte hinanden. Det er godt at kende hinandens mål, bekymringer og forventninger.

2. Kærlige følelser og gensidig respekt

I et godt parforhold er der respekt og beundring for hinanden, hvilket er vigtigt, når hverdagen bliver anstrengende og træls. Man skal kunne standse op midt i en eskalerende situation, inden den går helt galt. Gottman fortæller om et par, som midt i en diskussion begyndte at række tunge ad hinanden, på samme måde som deres lille barn også gjorde en gang imellem. Begge begyndte at grine, og kontakten var genoprettet. Hvis man har et repertoire af den slags reparationsværktøjer, er der hurtig adgang til kerneværdierne i parforholdet. Uden disse færdigheder, kan der opstå magtkampe, hvilket giver to tabere og ingen vinder.

Mind dig selv om din ægtefælles positive egenskaber – selv som vedkommende er fyldt med fejl – og udtryk jævnligt din kærlighed, hengivenhed og beundring til vedkommende.

3. Søg imod hinanden Læs mere...

Bekymringer og stress

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på bekymringer og krav fra partneren, børnene og vennerne.

Tænk lige over, hvad de følgende udsagn gør ved dig:

  • Garageporten er i stykker og har været det længe
  • Børnene bliver hentet i sidste øjeblik hver dag
  • Du kommer tit op at skændes med din partner om rengøring og tøjvask
  • Nogen gange har bilen svært ved at starte
  • Du har ikke fået lønforhøjelse i rigtigt lang tid

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder tackler ovenstående udfordringer. Kvinder har en speciel evne til at kunne rumme at have mange bolde i luften på en gang, hvorimod det for mange mænd kan være særdeles stressende at skulle tage stilling til en overvældende mængde problemer på samme tid. Et illustrativt eksempel fra computerverdenen er, at mænd tænker lineært, mens kvinder tænker parallelt.

Mænd, som er udsat for store krav og bekymringer fra deres partner, børn og venner, risikerer at udvikle stressrelaterede helbredsmæssige udfordringer. De er mere sårbare over for psykiske stressfaktorer, end man umiddelbart skulle tro. Mænd er vældig gode til at fokusere på et lille antal problemer, og få dem løst, men hvis der er alt for mange ting at skulle tage stilling til, især af følelsesmæssig karakter, kan det let blive for meget.

Det er godt for både manden, familien og samfundet, at manden efterhånden er rykket tættere på familien, men det kan tage lang tid at vænne sig til denne omvæltning. Rollen for manden er lige så ny og revolutionerende, som den var for kvinden for nogle årtier siden, da hun kom ud på arbejdsmarkedet.

En af konsekvenserne er, at mange mænd nu har de samme problemer, som kvinderne havde, da de i sin tid blev udearbejdende. Syv procent af alle mænd, der får børn, udvikler i dag fødselsdepressioner i forbindelse med faderskabet. Dette er ikke så langt fra niveauet for kvinder, som er på omkring ti procent. Enten bliver mændene depressive, eller også føler de sig så pressede, at de vil væk fra det hele.

Mange mænd har svært ved at få arbejdsliv og børneliv til at gå op i en højere enhed. Måske er dette en af grundene til, at de får stress, depressioner og angst.

Mændenes erobring af faderskab og familieliv er nok den største samfundsrevolution i vores generation. Det vil formentlig tage et stykke tid, før både mænd og kvinder har vænnet sig helt til den nye situation. Men det skal nok komme.


Se også artiklen i Lokalavisen på http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1020/#p=13

Lokalavisen 13-05 bekymringer

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic