Tilbage til hverdagen efter ferien
For mange mennesker er en ferie som en rumvandring. Den nervepirrende rejse finder sted efter ugers omhyggelig forberedelse og en måske hektisk udrejse. Dernæst nogle dage med sindsro og fred efterfulgt af en lige så hektisk hjemrejse til det velkendte. Den gamle rutine kan føles som tyngdekraften efter dage med vægtløshed. Med andre ord en velkendt byrde, der pludselig føles sværere at bære. Dog kan du med en smule planlægning opleve, at du rent faktisk fik slappet af på din ferie, og at du er klar til bagefter at genoptage dit almindelige liv igen.
At slå på sine nærmeste
Alle voksne, der slår børn, er selv på et tidspunkt som små blevet slået. Uden nogen sammenligning i øvrigt har alle pædofile på samme måde også selv været udsat for seksuelle overgreb, da de var barn. Samtidig betyder det ikke, at fordi man er blevet slået eller været udsat for et overgreb, gør man det automatisk som voksen. Men hvis man aldrig er blevet slået som barn, slår man ikke selv sine børn.
Når vi fødes, er vi kun i stand til at gøre meget få ting helt af os selv, fx at blinke, synke og gribe. Resten er tillært. Alt hvad vi gør og tror, er noget, vi har lært af andre.
Hvorfor bruger så mange forældre fysisk afstraffelse, selv om de egentlig godt ved, at det ikke er så godt, og at det samtidig er ulovligt? Det er der flere grunde til.
For det første er det trygt og velkendt for den voksne, fordi det er hvad man selv har lært. Monkey see, monkey do.
The Force Awakens
Hvornår vækkes Kraften?
I (alle) parforhold huserer der gamle spøgelser. Igen og igen viser det sig, at en kraftig og uhensigtsmæssig respons kan opstå, uden at man er klar over, at det er minder, der vækkes til live af hændelser i ens liv. Det kan være en stor ting, som for eksempel at starte et nyt parforhold, eller at man får et barn sammen. Det kan også være noget enklere, fx at barnet når en alder, hvor man selv oplevede et eller andet traumatisk, da man var i samme alder. Eller måske når man selv den alder, som en af forældren havde, da vedkommende blev alvorligt syg eller døde. Det kan sætte gang i nogle voldsomme processer, som er næsten umulige at styre. Ofte har man svært ved at forbinde symptomet (den følelsesmæssige eller kropslige reaktion) med årsagen, og det kan være enormt belastende, både for omverdenen og en selv.
Hospital
Hvis man eksempelvis som 5-årig blev hospitalsindlagt, eller ens forældre blev skilt og ikke efterfølgende kunne samarbejde, er det ikke ualmindeligt, at når ens eget barn når 5 års-alderen, kan man risikere pludselig at føle en uforklarlig smertefuld adskillelse. Det kan være stor jalousi over for partneren, eller at man er panisk angst for at miste sit job, eller man bliver bange for sygdom eller andet.
Læs mere...
Hvorfor det er en dårlig idé at blande sig i sine voksne børns liv
For nogle år siden havde jeg et par i parterapi, som havde store udfordringer med vrede mod hinanden, og de besluttede de sig til at prøve med parterapi hos en professionel neutral terapeut.
Gennem parterapien og psykoanalysen viste det sig, at hun ubevidst blandt andet var rasende på sit barn (over at hun overhovedet havde fået det), men det kunne hun naturligvis ikke tillade sig at være, fordi hun var Mor med stort M. Derfor lod hun al sin frustration og sin vrede gå ud over sin mand, der bare tog imod, fordi han troede, at det på sigt ville hjælpe på situationen.
Mandens store problem var, at han ikke var i stand til at sætte grænser og sige fra. Han tog ikke lederskab i parforholdet, og føjede sig alt for meget for sin kone.
Efter ganske få parsessioner hos mig, med psykoanalyse og bevidstgørelse, blev situationen så klar, at de hver især var i stand til at tage ansvar for det, der var deres del. Det var selvsagt meget svært for dem at erkende årsagerne til deres frustrationer, men begge valgte efterfølgende at gå i intensiv individuel terapi en periode.
Labyrinten
Lær af børns leg, for at få et lettere liv som voksen.
På www.parforhold-parterapi.dk/labyrint kan du læse om, hvordan det er smart at starte fra målet, og derfra bevæge dig baglæns hen til, hvor du er nu. Det er der nemlig en ganske god grund til at gøre.
.
Nyt parforhold
Er du lige startet i et nyt parforhold?
Eller står du på vippen til det?
Uanset om det er dit første, eller du har adskillige mere eller mindre lykkelige parforhold bag dig, har du formentlig et ønske om, at dette forhold skal være sundt, godt og succesfuldt med masser af kærlighed og glæde. Men hvordan sikrer man sig en god start og at parforholdet bliver ved med at være godt?
Forelskelsesfasen er let. Man har stor rummelighed for hinanden, man er meget sammen, har sommerfugle i maven, snakker meget i telefon sammen, og svæver måske på en lyserød sky. Men virkeligheden er imidlertid, at sådan fortsætter det ikke. Efter rusen og feberen i forbindelse med det nye spændende forhold kommer hverdagen efter et års tid, hvor kærlighed gerne skulle afløse forelskelsen.
Her er nogle tips, som måske kan sikre dig, at dit nyt forhold kommer til at vare ved og blive ved med at være godt og lykkeligt.
Lad ikke ilden brænde ud
Irritation i parforholdet
Kender du den følgende situation?
Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.
Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?
Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.
Bekymringer og stress
Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på bekymringer og krav fra partneren, børnene og vennerne.
Tænk lige over, hvad de følgende udsagn gør ved dig:
- Garageporten er i stykker og har været det længe
- Børnene bliver hentet i sidste øjeblik hver dag
- Du kommer tit op at skændes med din partner om rengøring og tøjvask
- Nogen gange har bilen svært ved at starte
- Du har ikke fået lønforhøjelse i rigtigt lang tid
Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder tackler ovenstående udfordringer. Kvinder har en speciel evne til at kunne rumme at have mange bolde i luften på en gang, hvorimod det for mange mænd kan være særdeles stressende at skulle tage stilling til en overvældende mængde problemer på samme tid. Et illustrativt eksempel fra computerverdenen er, at mænd tænker lineært, mens kvinder tænker parallelt.
Mænd, som er udsat for store krav og bekymringer fra deres partner, børn og venner, risikerer at udvikle stressrelaterede helbredsmæssige udfordringer. De er mere sårbare over for psykiske stressfaktorer, end man umiddelbart skulle tro. Mænd er vældig gode til at fokusere på et lille antal problemer, og få dem løst, men hvis der er alt for mange ting at skulle tage stilling til, især af følelsesmæssig karakter, kan det let blive for meget.
Det er godt for både manden, familien og samfundet, at manden efterhånden er rykket tættere på familien, men det kan tage lang tid at vænne sig til denne omvæltning. Rollen for manden er lige så ny og revolutionerende, som den var for kvinden for nogle årtier siden, da hun kom ud på arbejdsmarkedet.
En af konsekvenserne er, at mange mænd nu har de samme problemer, som kvinderne havde, da de i sin tid blev udearbejdende. Syv procent af alle mænd, der får børn, udvikler i dag fødselsdepressioner i forbindelse med faderskabet. Dette er ikke så langt fra niveauet for kvinder, som er på omkring ti procent. Enten bliver mændene depressive, eller også føler de sig så pressede, at de vil væk fra det hele.
Mange mænd har svært ved at få arbejdsliv og børneliv til at gå op i en højere enhed. Måske er dette en af grundene til, at de får stress, depressioner og angst.
Mændenes erobring af faderskab og familieliv er nok den største samfundsrevolution i vores generation. Det vil formentlig tage et stykke tid, før både mænd og kvinder har vænnet sig helt til den nye situation. Men det skal nok komme.
Se også artiklen i Lokalavisen på http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1020/#p=13
.
Skilsmissebørn
Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.
Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.
Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.
Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.
24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).
269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).
87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).
En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.
Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.
16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
.
