At slå på sine nærmeste
Vold avler vold
Alle voksne, der slår børn, er selv på et tidspunkt som små blevet slået. Uden nogen sammenligning i øvrigt har alle pædofile på samme måde også selv været udsat for seksuelle overgreb, da de var barn. Samtidig betyder det ikke, at fordi man er blevet slået eller været udsat for et overgreb, gør man det automatisk som voksen. Men hvis man aldrig er blevet slået som barn, slår man ikke selv sine børn.
Når vi fødes, er vi kun i stand til at gøre meget få ting helt af os selv, eksempelvis
- at blinke
- at synke
- at gribe
Resten er tillært. Alt hvad vi gør og tror, er noget, vi har lært af andre.
Hvorfor bruger så mange forældre fysisk afstraffelse, selv om de egentlig godt ved, at det ikke er så godt, og at det samtidig er ulovligt? Det er der flere grunde til.
Tryghed
For det første er det trygt og velkendt for den voksne, fordi det er hvad man selv har lært. Monkey see, monkey do.
Meget uhensigtsmæssigt.
→" >Læs mere...
The Force Awakens
Hvornår vækkes Kraften?
I (alle) parforhold huserer der gamle spøgelser. Igen og igen viser det sig, at en kraftig og uhensigtsmæssig respons kan opstå, uden at man er klar over, at det er minder, der vækkes til live af hændelser i ens liv. Det kan være en stor ting, som for eksempel at starte et nyt parforhold, eller at man får et barn sammen. Det kan også være noget enklere, fx at barnet når en alder, hvor man selv oplevede et eller andet traumatisk, da man var i samme alder. Eller måske når man selv den alder, som en af forældren havde, da vedkommende blev alvorligt syg eller døde. Det kan sætte gang i nogle voldsomme processer, som er næsten umulige at styre. Ofte har man svært ved at forbinde symptomet (den følelsesmæssige eller kropslige reaktion) med årsagen, og det kan være enormt belastende, både for omverdenen og en selv.
Hospital
Hvis man eksempelvis som 5-årig blev hospitalsindlagt, eller ens forældre blev skilt og ikke efterfølgende kunne samarbejde, er det ikke ualmindeligt, at når ens eget barn når 5 års-alderen, kan man risikere pludselig at føle en uforklarlig smertefuld adskillelse. Det kan være stor jalousi over for partneren, eller at man er panisk angst for at miste sit job, eller man bliver bange for sygdom eller andet.
Læs mere...
Hvorfor det er en dårlig idé at blande sig i sine voksne børns liv
For nogle år siden havde jeg et par i parterapi, som havde store udfordringer med vrede mod hinanden, og de besluttede de sig til at prøve med parterapi hos en professionel neutral terapeut.
Gennem parterapien og psykoanalysen viste det sig, at hun ubevidst blandt andet var rasende på sit barn (over at hun overhovedet havde fået det), men det kunne hun naturligvis ikke tillade sig at være, fordi hun var Mor med stort M. Derfor lod hun al sin frustration og sin vrede gå ud over sin mand, der bare tog imod, fordi han troede, at det på sigt ville hjælpe på situationen.
Mandens store problem var, at han ikke var i stand til at sætte grænser og sige fra. Han tog ikke lederskab i parforholdet, og føjede sig alt for meget for sin kone.
Efter ganske få parsessioner hos mig, med psykoanalyse og bevidstgørelse, blev situationen så klar, at de hver især var i stand til at tage ansvar for det, der var deres del. Det var selvsagt meget svært for dem at erkende årsagerne til deres frustrationer, men begge valgte efterfølgende at gå i intensiv individuel terapi en periode.
Labyrinten
Lær af børns leg, for at få et lettere liv som voksen.
På www.parforhold-parterapi.dk/labyrint kan du læse om, hvordan det er smart at starte fra målet, og derfra bevæge dig baglæns hen til, hvor du er nu. Det er der nemlig en ganske god grund til at gøre.
.
Irritation i parforholdet
Kender du den følgende situation?
Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.
Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?
Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.
Parforhold og børn
Hvor er fokus?
Hvis I har børn, er det vigtigt, at I er bevidste om at afbalancere fokus mellem børnene og hinanden. Når barnet ser og oplever sine forældre være sammen, lærer det på denne måde, hvordan det selv skal være og gøre som voksen.
Prioritering
Hvis du prioriterer dit (store) barn højere end din ægtefælle, vil barnet med stor sandsynlighed kopiere dette som voksen, og måske selv risikere kamp, opslidende parforhold og skilsmisse – og er det dét, du ønsker for dit barn?
Samtlige valg, vi træffer, har konsekvenser. Hvis dit barn har nået en vis alder, og du stadig behandler det som en baby, vil det (ikke underligt) også opføre sig som en uansvarlig baby. Når barnet er ældre end 4-5-6 år, skal det fx blive klar over, at der er børnetid – og at der er voksentid, hvor I som forældre er alene og kan have blandt andet en dialog med hinanden i fred og ro. Det er vigtigt for jeres parforhold – som dermed også er vigtigt for barnet. Det gør et barn trygt, at forældrene har det godt sammen.
Behov
Det er vigtigt, at man som voksen kan skille sine egne behov (for at være sammen med sit barn) fra barnets reelle behov. Alt for mange har mudret disse to ting sammen.
Det lille barn har brug for, at de voksne er tilgængelige både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. I takt med at barnet bliver større, ændres typen af dets behov for dit nærvær som forældre sig.
Bevidsthed
Så en måde at undgå problemerne i parforholdet på – både for sig selv og for sine børn, når disse bliver voksne – er at være bevidst om, hvordan man vælger at prioritere på:
- fokus
- tid
- nærvær(d)
- ressourcer
Det vil nemlig senere i livet udvikle sig fra det små til det store.
En lille historie kan illustrere dette: Du kommer kørende i din bil. Hele tiden justerer du på rattet. Høj hastighed og et ganske lille drej på rattet har stor indflydelse på, hvor du havner 100 meter længere fremme. Men det kræver indsigt og øvelse at være klar over dette. Vi vælger selv, hvordan vi vil have det gennem de valg, vi træffer!
4:33 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om parforhold (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden
.
Bekymringer og stress
Stress og parforhold
Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på bekymringer og krav fra partneren, børnene og vennerne.
Ansvarlige mennesker har betydeligt større risiko for at få stress, end mennesker, der er totalt ligeglade.
Bekymringer
Tænk lige over, hvad de følgende udsagn gør ved dig:
- Garageporten er i stykker og har været det længe
- Børnene bliver hentet i sidste øjeblik hver dag
- Du kommer tit op at skændes med din partner om rengøring og tøjvask
- Nogen gange har bilen svært ved at starte
- Du har ikke fået lønforhøjelse i rigtigt lang tid
Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder tackler ovenstående udfordringer. Kvinder har en speciel evne til at kunne rumme at have mange bolde i luften på en gang, hvorimod det for mange mænd kan være særdeles stressende at skulle tage stilling til en overvældende mængde problemer på samme tid. Et illustrativt eksempel fra computerverdenen er, at mænd tænker lineært, mens kvinder tænker parallelt.
Mænd, som er udsat for store krav og bekymringer fra deres partner, børn og venner, risikerer at udvikle stressrelaterede helbredsmæssige udfordringer. De er mere sårbare over for psykiske stressfaktorer, end man umiddelbart skulle tro. Mænd er vældig gode til at fokusere på et lille antal problemer, og få dem løst, men hvis der er alt for mange ting at skulle tage stilling til, især af følelsesmæssig karakter, kan det let blive for meget.
Det er godt for både manden, familien og samfundet, at manden efterhånden er rykket tættere på familien, men det kan tage lang tid at vænne sig til denne omvæltning. Rollen for manden er lige så ny og revolutionerende, som den var for kvinden for nogle årtier siden, da hun kom ud på arbejdsmarkedet.
En af konsekvenserne er, at mange mænd nu har de samme problemer, som kvinderne havde, da de i sin tid blev udearbejdende. Syv procent af alle mænd, der får børn, udvikler i dag fødselsdepressioner i forbindelse med faderskabet. Dette er ikke så langt fra niveauet for kvinder, som er på omkring ti procent. Enten bliver mændene depressive, eller også føler de sig så pressede, at de vil væk fra det hele.
Mange mænd har svært ved at få arbejdsliv og børneliv til at gå op i en højere enhed. Måske er dette en af grundene til, at de får stress, depressioner og angst.
Mændenes erobring af faderskab og familieliv er nok den største samfundsrevolution i vores generation. Det vil formentlig tage et stykke tid, før både mænd og kvinder har vænnet sig helt til den nye situation. Men det skal nok komme.
Krav fra partneren
2:56 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om kriser i parforhold (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden
.
Skilsmissebørn
Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.
Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.
Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.
Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.
24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).
269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).
87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).
En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.
Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.
16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
.
Bevidsthed om velstand og parforhold
– Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre?
– Hvor er lighedspunkterne?
– Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden?
I denne artikel vil jeg først beskrive principperne bag økonomisk overskud. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet.
Økonomi
Forskellen mellem rige og fattige mennesker er følgende:
- Når rige mennesker tjener penge, investerer de disse penge, og afkastet fra denne investering går til forbrug.
- Når fattige tjener penge, bruger de de penge, de har tjent, til forbrug.
Det er grunden til at rige mennesker bliver ved med at være rige, og at det er svært for fattige mennesker at blive rige.
Om man er rig eller fattig har med andre ord ikke ret meget at gøre med indtjeningens størrelse.
- Hvis du tjener 100.000 kroner om måneden, men forbruger 101.000 kroner om måneden, er du fattig og i store problemer.
- Hvis du tjener 20.000 kroner om måneden, men forbruger 19.000 kroner om måneden, er du rig, og kan investere de ekstra penge, hvilket kan kaste nye penge af sig.
Rigdom eller fattigdom har mest med ens holdning og indstilling at gøre. En person med lav indkomst, kan føle sig mere rig, og have flere penge mellem hænderne, end en person med høj indkomst, som bruger alle sine penge og måske flere til.
4:00 minutter
Prioritering i parforholdet
– Hvordan kan vi undgå skilsmisse, frustreret liv og forvirrede børn?
– Hvordan kan vi sikre os et langt og lykkeligt liv sammen med vores hjertes udkårne, og samtidig have velfungerende børn?
– Hvordan vedligeholder vi bedst vores parforhold, så det varer livet ud?
Det handler primært om prioritering.
Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/prioritering
Her er en video om hvorledes man med fordel kan prioritere sit liv og sin familie, for at få det bedste udbytte for alle parter.
.
7:19 minutter https://youtu.be/l3KK-Ks2uaU
Du kan læse mere om prioriteringstrekanten her
.
