Hvad skal der til for at blive glad?
Hvad foretrækker du, hvis du selv kan vælge: At være 1) sur, ked af det og negativ, eller 2) glad, tilfreds og lykkelig?
De fleste vælger #2…..
Hvis ansvar er det i øvrigt, at du er glad og tilfreds? Hvis dit svar på dette spørgsmål er din partners ansvar, eller dine børns, eller dine forældres, eller skattevæsenets, eller alt muligt andet og andre, så kan jeg afsløre for dig, at du er på galt spor, og at du gør dig afhængig af andre.
Hvis du er sur lige nu, hvor længe har du så egentlig tænkt dig, at der skal gå, inden du kommer i godt humør igen?
Hvis du vælger at vente på, at andre gør dig glad, vil det formentlig indebære, at du kommer til at vente temmelig længe.
Du kan nemlig vælge selv at gøre noget ved situationen.
Det behøver ikke altid at vare så længe, inden du er glad igen.
Èt træ, der vælter, larmer meget mere, end en hel skov, der vokser.
Det er derfor, at det “larmer” mere at være negativ end at være positiv.
Motivation
Ingen kan motivere andre. Du kan kun motivere dig selv. Men du kan inspirere andre til at blive motiverede. Motivation er den energi og de ressourcer, en person er villig til at lægge i opnåelsen af et givent mål.
Når du motiverer dig selv, trækker du dig hen imod noget, du gerne vil have, eller væk fra noget, du ikke vil have.
Der er forskellige motivationsformer.
– Ekstrinsisk motivation, hvilket betyder at opnå belønning eller undgå straf. Altså noget, der ligger uden for dig selv, og hvor du måske er afhængig af andre.
– Intrinsisk motivation, som indebærer at have interesse i eller nyde processen og indsatsen i sig selv, alene fordi det er interessant eller sjovt. Den intrinsiske motivation udspringer af en grundlæggende menneskelig tilbøjelighed til engagement, udvikling og nysgerrighed.
Det er den intrinsiske motivation, du skal fokusere på for at blive glad. Det er samtidig at være selvansvarlig.
Det behøver ikke at vare så længe, inden du er glad igen…
Hundetræning
Hvis du har haft en hund fra hvalp og trænet den, ved du, at du primært skal opdrage den med ros og anerkendelse. Når den gør noget godt, får den en godbid i form af fx en hundekiks. Det hjælper ikke noget at skælde den ud hele tiden og kun fortælle den, hvad den ikke må gøre. Det gør den forvirret og tager dens selvværd fra den.
Vores underbevidsthed er lige så dum som en hund. Den lader dags-bevidstheden om at regne den ud. Derfor skal du træne din underbevidsthed (der jo bestemmer det meste i dit liv) på samme måde som du træner en hund. Vær tålmodig, gentag rutinerne, og giv den masser af ros og anerkendelse.
Her er, hvad du skal gøre:
Lav tre lister. Alle tre skrives, når du har overskud og er i godt humør. De to første kan du lave med det samme.
Lille årsag – stor virkning
Hvem er egentlig ansvarlig for katastrofen med det løbske tog i Canada? Er det jernbaneselskabet, der ikke havde sat en ekstra bremse på toget og som tillod vagtskifte på en bakkeskråning? Eller er det brandfolkene, der slukkede den første lille brand? Eller måske den tekniske assistent, der ikke i tide fik udskiftet relæet eller pakningen, som startede den første brand? Eller myndighederne, der ikke lovgav ordentligt? Og sådan kan rækken fortsætte…
Se www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/07/09/0709201814.htm
Det er nok ingen enkeltpersons SKYLD, men derimod et sammentræf af omstændigheder, der samlet ledte frem til katastrofen. Et fravær af blot EN af hændelserne ville have stoppet kædereaktionen, inden det gik galt.
Tilsvarende udvikler succes’er sig også: En god ide. Et tilfældigt møde. En lille bemærkning. Og BINGO: Stor succes med parforholdet, jobbet m.m.
Er det ikke lidt tankevækkende?
Vil viden om disse sammenhænge gøre dig i stand til at hjælpe dig i din strategi med at få mere succes og undgå ulykker? Handler det mon blot om gode vaner og omtanke? Er det de små ting i hverdagen, der gør den store forskel?
.
Hvorfor utroskab ikke er nogen god ide
Nogle mennesker mener, at et slumrende parforhold kan få et pift af at enten den ene eller begge er utro, men det er jeg dybt uenig i. Rent statistisk oplever omkring halvdelen af alle par på et eller andet tidspunkt utroskab og skal tage stilling til et sidespring – enten fordi man selv har gjort det, eller fordi partneren har begået bedrageriet. Websitet Victoria Milan er organiseret utroskab for mennesker, der søger dette, og den forretning kører tilsyneladende rigtigt godt. Utroskabssitet har ikke færre end 200.000 medlemmer i Danmark, og folkene bag Victoria Milan mener, at utroskab kan forbedre ægteskabet. Ifølge deres undersøgelser skulle mange kvinder, der har en affære, opleve en forbedring i deres parforhold, og samtidig får deres mand eller kæreste det også bedre. Påstanden er baseret på, at den utro kvinde tilbringer mere tid sammen med sin partner og også opfører sig venligere. Men Victoria Milans undersøgelse viser ikke, hvad grunden til denne ændrede adfærd er. Det kunne måske være den dårlige samvittighed, der gør, at kvinden vælger at tilbringe mere tid sammen med sin partner og være kærligere og venligere.
Tennisbanen
Et parforhold er som et tennisspil.
For at et tennisspil er sjovt, og begge spillere har fornøjelse af det, skal man være nogenlunde lige dygtige, og der er nogle fælles regler, der skal overholdes:
Man må blive på sin egen banehalvdel og sende bolden frem og tilbage. Hvis den ene part pludselig går over på modpartens banehalvdel, stopper spillet automatisk. Det samme sker, hvis man sender bolden på tværs ud af banen. Der er heller ikke meget sjov ved at den ene spiller beholder alle boldene hos sig selv og ikke returnerer dem.
Ansvarsfordeling i parforholdet
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Der er kun fem ting, vi er nødt til: Disse er at trække vejret, at drikke, at spise, at komme af med det igen, samt at sove. Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Irritation i parforholdet
Kender du den følgende situation?
Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.
Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?
Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.
Hvad er det værste, man kan udsætte sin ægtefælle for?
Den amerikanske psykolog John Gottman har grundigt studeret videoer med samtaler fra flere end 3.000 ægtepar. Han opdagede, at der var nogle bestemte typer adfærd, der har stor indflydelse på ægteskabets holdbarhed. Ægteparrene blev filmet, mens de snakkede sammen, og herefter målte, optalte og registrerede Gottman og hans medarbejdere 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx sorg, vrede og frustration.
Analyserne viste, at det er ret nemt at forudsige, hvorvidt et ægteskab kan holde, eller om det er på vej mod sin afslutning.
Gottman fandt ud af, at de fire værste ting, man i et ægteskab kan udsætte hinanden for, er forsvar, kritik, obstruktion og foragt. Jo oftere parret udsatte hinanden for denne adfærd, des større var risikoen for en kommende skilsmisse.
Kvinder (eller rettere den feminine del i os alle) tænker hurtigt, men ofte på den korte bane.
Mænd (eller det maskuline i os alle) har mere overblik og tænker langsigtet – men langsommere.
I det ideelle (par)forhold supplerer vi hinanden. Hvis der derimod er ubalance og konflikt, kan der udspille sig en krig mellem kønnene. Forskellen mellem den hurtige og langsomme tænkning er grunden til, at det oftest er mændene, der oplever de nævnte fire værste ting. Kvinderne er normalt bedre skåret på tungebåndet, og nogle mænd vælger at lukke af og resignere, eller de tyer til den voldelige løsning, som afslutning på en konflikt, fordi de oftest er de fysisk stærkeste.
Overgreb mellem voksne mennesker
Forestil dig, at du lige er blevet irettesat af din ægtefælle på en nedværdigende og arrogant måde, og det gør ondt helt ind i hjertet. Det værste var imidlertid, at andre overværede det. Så hvad gør du?
– Du kan resignere og blive enig med dig selv om, at du nok ikke er bedre værd.
– Du kan blive rasende og skælde ud – eller vente med at skælde ud, til I er alene.
– Du kan også blive sur og fornærmet og lukke af i flere dage.
– Eller du kan tage det fulde ansvar for situationen. Hvad er det, der gør, at du har tiltrukket dig en ægtefælle, der er blevet meget kritisk over for dig (og samtidig udstiller sit eget lave selvværd)? Hvorfor lader du det ske? Hvad skal der til, for at du får vendt skuden og undgå at det sker i fremtiden?
Først og fremmest skal du kigge på din egen adfærd, dine overbevisninger og din manglende bearbejdning af fortidens spøgelser, inden du kigger på andre. Hvis du bliver rasende over overgrebet, er du også selv i ubalance, og skal først og fremmest gøre noget ved det selv. Når du har bragt dig i overensstemmelse med dig selv og fået ryddet op i gamle holdninger og erfaringer, vil du erfaringsmæssigt opleve, at din ægtefælle ændrer sig. Enten helt bogstaveligt – eller at I bliver skilt. Så det handler primært om dig selv! Det er det eneste område, hvor du har fuld kontrol – eller burde have…
Hvad er selvansvarlighed?
Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv? En af måderne er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.
Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Forskellen mellem ansvar og selvansvar er, at ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.
Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.
Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.
Trafik
Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.
Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten. Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.
Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.
Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?
