Hvad skal der egentlig til, for at man kan blive lykkelig – uanset hvem og hvor man er?
Det viser sig, at der er nogle ganske bestemte elementer, der går igen i alle menneskers liv.
Disse er: Sikkerhed og usikkerhed, vækst, bidragelse, vigtighed, samt en tiltrækkende fremtid.
Hvis man har problemer i sit parforhold, eller måske har et sidespring, kan det muligvis være fordi der ikke er usikkerhed nok i livet og parforholdet. At der er gået for meget ”leverpostej” i dagligdagen.
Hvis nogle af de andre områder heller ikke er dækket ordentligt, kan det også afstedkomme udfordringer og at man gør noget (uhensigtsmæssigt) for at sætte mere ”fut” på livet.
Og hvis ansvar er det så, at behovene bliver dækket?
Det er ENS EGET! Dette ansvar må man ikke overlade til hverken partneren, børnene, chefen eller nogen som helst andre.
Flere bliver gift og færre går fra hinanden end tidligere.
Jeg blev i dag ringet op af en journalist fra BT, der ville høre mit syn på, hvorfor der ifølge Danmarks Statistik sidste år i hovedstadsområdet var flere, der sagde ja til at blive gift. Antallet var ikke færre end 8.400, hvilket er det højeste tal siden 2010. Samtidig er antallet af skilsmisser i samme periode faldet med 15%.
Jeg mener, at en af grundene kan være, at flere ønsker trygheden og stabiliteten, som et giftermål kan give. Når de mærker det i det små, vil de have mere.
Samtidig mærker jeg i min terapipraksis, at folk bliver bedre og bedre til at tage ansvar for sig selv, hvilket betyder at man fx ikke beskylder sin partner for alle sine egne fortrædeligheder. Man kigger på sig selv og sin egen andel i problemerne. Man er selv både en del af problemet – og løsningen.
Flere par ønsker at lære “Parforholdets Færdselsregler” at kende, så de store smertefulde konflikter undgås. Folk er blevet mere bevidste om, at det er muligt at navigere uden om de største af parforholdets faldgruber – bare man ved hvordan. Dette smitter selvfølgelig positivt af på parforholdets trivsel.
Jeg har lige været en tur i England og talte der med en del englændere. Naturligvis talte vi også en del om parforhold og forskellen mellem de to lande.
Det er relativt let at blive skilt i Danmark. Nogle få klik på Nettet, og man er ikke gift længere. Men dette kan nemt blive lidt af en ”kattelem” eller smutvej, når problemerne tårner sig op og det bliver for hårdt at være sammen. Samtidig har en skilsmisse ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, hvis der er børn indblandet. Det sørger samfundet for. Ingen kommer til at lide økonomisk nød.
I England er det ikke nemt at blive skilt. Og relativt få bliver det. Men til gengæld lever rigtigt mange englændere sammen i parallelle liv, og overlever i stedet for at leve.
Faktisk anser jeg disse to senarier for at være to grøfter på hver sin side af vejen. Ingen af løsningerne er optimale. Det bedste ville være at køre midt på kørebanen. Altså at investere den indsats, der kræves, med viden og færdigheder for at kunne at leve godt og lykkeligt sammen. At det har konsekvenser ikke at tage ansvar for at få det til at fungere. At man lærer håndværket at leve sammen i stedet for blot at overleve (hver for sig eller sammen).
Det kan godt lade sig gøre, hvis blot man ved hvordan.
Hvis man ikke selv ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn.
Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output.
Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?
Kærlighed
Hvad udveksler det lille barn? Det giver sin tilstedeværelse. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det kærlighed, tøj, mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der som 6-årig passede får og høns, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.
Energi i parforholdet
Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler, at det er nødvendigt (mere) at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet.
Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog:
ord
tjenester
tid til hinanden
gaver
fysisk berøring
Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Det gælder både den, der giver, og den, der tager.
Det skal læres
Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.
17:20 minutter
Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.
Links til fire andre områder inden for parforhold:
Hvad kan vi egentlig selv gøre for at blive mere lykkelige og komme i harmoni med os selv?
I Bella Centeret februar 2015 var vi omkring 4000 deltagere, der lyttede til Dalai Lama’s bud på, hvad der skal til.
Han startede med at understrege, at vi alle er ens. Vi bliver alle født, vi skal alle dø. Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Hvis der er nogle, som føler sig mere specielle eller vigtigere end andre, så risikerer de at isolere sig og blive ensomme, hvilket kan føre til stress.
Vi skal lære af hinanden, og der er ingen garantier for noget.
Vi har kun håbet. Alle mennesker vil gerne undgå lidelse og opnå lykke. Det er første prioritet for alle. Hvis vi mister håbet, så forkorter vi livet. Håbet er positivt, og livet er næret af håb.
Den amerikanske psykolog John Gottman har fundet ud af, hvad der skal til, for at skabe grundlag for et kærligt og langvarigt parforhold. Dette indebærer ikke, at man helt undgår problemer og skænderier, men hvis man ønsker sig et parforhold, der holder i mange år (hele livet ud), viser grundige undersøgelser, at man skal holde sig disse syv områder for øje.
1. Kendskab til hinanden
Hvis man kender hinanden godt, er det lettere, når bølgerne går højt, at navigere rundt og undgå de farlige skær. Kendskab til hinanden er som et kærligheds-søkort over farvandet med dybt vand og farlige skær. Indgående viden får man ved at kunne lide at snakke sammen og dele både stort og småt. Det gælder både hvad der foregår lige nu, men også hvad partneren gjorde og var FØR I mødte hinanden. Forståelse er altafgørende. Det er godt at kende hinandens mål, bekymringer og forventninger.
2. Kærlige følelser og gensidig respekt
I et godt parforhold er der respekt og beundring for hinanden, hvilket er vigtigt, når hverdagen bliver anstrengende og træls. Man skal kunne standse op midt i en eskalerende situation, inden den går helt galt. Gottman fortæller om et par, som midt i en diskussion begyndte at række tunge ad hinanden, på samme måde som deres lille barn også gjorde en gang imellem. Begge begyndte at grine, og kontakten var genoprettet. Hvis man har et repertoire af den slags reparationsværktøjer, er der hurtig adgang til kerneværdierne i parforholdet. Uden disse færdigheder, kan der opstå magtkampe, hvilket giver to tabere og ingen vinder.
Mind dig selv om din ægtefælles positive egenskaber – selv som vedkommende er fyldt med fejl (præcis som du jo selv er….) – og udtryk jævnligt din kærlighed, hengivenhed og beundring til vedkommende.
Vi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.
Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.
En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.
Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.
Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.
Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.
Nogle får for lidt, og andre får for meget. Sådan er det også med sexlivet i mange parforhold.
En undersøgelse fra Megafon af 1.045 danskere over 18 år i februar 2014 viser, at i hvert ottende ægteskab er sexlivet mere eller mindre gået i stå. Det er bestemt ikke gode nyheder for parforholdet, for erotisk er den mørtel, der skal holde parforholdets mursten sammen og gøre muren stærk. Uden sex og intimitet er det mere venskab i et bofællesskab end det er kærlighed og nærhed. Når mørtelen mangler, kan muren også lettere bryde sammen.
Hvis ansvar er det i øvrigt, at du er glad og tilfreds? Hvis dit svar på dette spørgsmål er din partners ansvar, eller dine børns, eller dine forældres, eller skattevæsenets, eller alt muligt andet og andre, så kan jeg afsløre for dig, at du er på galt spor, og at du gør dig afhængig af andre.
Hvis du er sur lige nu, hvor længe har du så egentlig tænkt dig, at der skal gå, inden du kommer i godt humør igen?
Hvis du vælger at vente på, at andre gør dig glad, vil det formentlig indebære, at du kommer til at vente temmelig længe.
Du kan nemlig vælge selv at gøre noget ved situationen.
Det behøver ikke altid at vare så længe, inden du er glad igen.
Èt træ, der vælter, larmer meget mere, end en hel skov, der vokser.
Det er derfor, at det “larmer” mere at være negativ end at være positiv.
Motivation
Ingen kan motivere andre. Du kan kun motivere dig selv. Men du kan inspirere andre til at blive motiverede. Motivation er den energi og de ressourcer, en person er villig til at lægge i opnåelsen af et givent mål.
Når du motiverer dig selv, trækker du dig hen imod noget, du gerne vil have, eller væk fra noget, du ikke vil have.
Der er forskellige motivationsformer:
Ekstrinsisk motivation, hvilket betyder at opnå belønning eller undgå straf. Altså noget, der ligger uden for dig selv, og hvor du måske er afhængig af andre.
Intrinsisk motivation, som indebærer at have interesse i eller nyde processen og indsatsen i sig selv, alene fordi det er interessant eller sjovt. Den intrinsiske motivation udspringer af en grundlæggende menneskelig tilbøjelighed til engagement, udvikling og nysgerrighed.
Det er den intrinsiske motivation, du skal fokusere på for at blive glad. Det er samtidig at være selvansvarlig.
Det behøver ikke at vare så længe, inden du er glad igen…
Hundetræning
Hvis du har haft en hund fra hvalp og trænet den, ved du, at du primært skal opdrage den med ros og anerkendelse. Når den gør noget godt, får den en godbid i form af fx en hundekiks. Det hjælper ikke noget at skælde den ud hele tiden og kun fortælle den, hvad den ikke må gøre. Det gør den forvirret og tager dens selvværd fra den.
Vores underbevidsthed er lige så dum som en hund. Den lader dags-bevidstheden om at regne den ud. Derfor skal du træne din underbevidsthed (der jo bestemmer det meste i dit liv) på samme måde som du træner en hund. Vær tålmodig, gentag rutinerne, og giv den masser af ros og anerkendelse.
Her er, hvad du skal gøre:
Lav tre lister. Alle tre skrives, når du har overskud og er i godt humør. De to første kan du lave med det samme.
Hvem er egentlig ansvarlig for katastrofen med det løbske tog i Canada? Er det jernbaneselskabet, der ikke havde sat en ekstra bremse på toget og som tillod vagtskifte på en bakkeskråning? Eller er det brandfolkene, der slukkede den første lille brand? Eller måske den tekniske assistent, der ikke i tide fik udskiftet relæet eller pakningen, som startede den første brand? Eller myndighederne, der ikke lovgav ordentligt? Og sådan kan rækken fortsætte…
Det er nok ingen enkeltpersons SKYLD, men derimod et sammentræf af omstændigheder, der samlet ledte frem til katastrofen. Et fravær af blot EN af hændelserne ville have stoppet kædereaktionen, inden det gik galt.
Tilsvarende udvikler succes’er sig også: En god ide. Et tilfældigt møde. En lille bemærkning. Og BINGO: Stor succes med parforholdet, jobbet m.m.
Er det ikke lidt tankevækkende?
Vil viden om disse sammenhænge gøre dig i stand til at hjælpe dig i din strategi med at få mere succes og undgå ulykker? Handler det mon blot om gode vaner og omtanke? Er det de små ting i hverdagen, der gør den store forskel?
