Dalai Lama i København
Hvad kan vi egentlig selv gøre for at blive mere lykkelige og komme i harmoni med os selv?
I Bella Centeret februar 2015 var vi omkring 4000 deltagere, der lyttede til Dalai Lama’s bud på, hvad der skal til.
Han startede med at understrege, at vi alle er ens. Vi bliver alle født, vi skal alle dø. Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Hvis der er nogle, som føler sig mere specielle eller vigtigere end andre, så risikerer de at isolere sig og blive ensomme, hvilket kan føre til stress.
Vi skal lære af hinanden, og der er ingen garantier for noget.
Vi har kun håbet. Alle mennesker vil gerne undgå lidelse og opnå lykke. Det er første prioritet for alle. Hvis vi mister håbet, så forkorter vi livet. Håbet er positivt, og livet er næret af håb.
Lederskab og moderskab
Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.
Det er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet. Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmissestatistikkerne.
Hvad jeg meget håber på, er, at vi finder tilbage til en sund balance mellem de feminine og maskuline kræfter og værdier, som udmønter sig i Moderskabet og Lederskabet.
Jeg tror, at problemerne i parforholdet er opstået blandt andet fordi:
- Begge har glemt deres roller – eller aldrig lært dem i deres opvækst
- Kommunikationen er dårlig eller mangelfuld
- Manglende grænsesætning, ansvar og selvansvarlighed
- Selvtilliden og selvværdet er i bund
- Tidens strømninger og holdninger har modarbejdet en fornuftig rollefordeling i parforholdet
Hvad betyder Lederskab og Moderskab helt konkret?
Moderskabet er det feminine aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til kvinden. Det er at tage ansvar for og give familien omsorg. Spædbarnet kan ikke sige: ”Jeg har det for varmt. Jeg er sulten.” Det skal moderskabet kunne mærke instinktivt uden ord. Det drejer sig meget om følelser og kontrol. Læs mere...
Opskriften på et varigt parforhold
Syv tips til et godt og langvarigt forhold
Den amerikanske psykolog John Gottman har fundet ud af, hvad der skal til, for at skabe grundlag for et kærligt og langvarigt parforhold. Dette indebærer ikke, at man helt undgår problemer og skænderier, men hvis man ønsker sig et parforhold, der holder i mange år (hele livet ud), viser grundige undersøgelser, at man skal holde sig disse syv områder for øje.
1. Kendskab til hinanden
Hvis man kender hinanden godt, er det lettere, når bølgerne går højt, at navigere rundt og undgå de farlige skær. Kendskab til hinanden er som et kærligheds-søkort over farvandet med dybt vand og farlige skær. Indgående viden får man ved at kunne lide at snakke sammen og dele både stort og småt. Det gælder både hvad der foregår lige nu, men også hvad partneren gjorde og var FØR I mødte hinanden. Forståelse er altafgørende. Det er godt at kende hinandens mål, bekymringer og forventninger.
2. Kærlige følelser og gensidig respekt
I et godt parforhold er der respekt og beundring for hinanden, hvilket er vigtigt, når hverdagen bliver anstrengende og træls. Man skal kunne standse op midt i en eskalerende situation, inden den går helt galt. Gottman fortæller om et par, som midt i en diskussion begyndte at række tunge ad hinanden, på samme måde som deres lille barn også gjorde en gang imellem. Begge begyndte at grine, og kontakten var genoprettet. Hvis man har et repertoire af den slags reparationsværktøjer, er der hurtig adgang til kerneværdierne i parforholdet. Uden disse færdigheder, kan der opstå magtkampe, hvilket giver to tabere og ingen vinder.
Mind dig selv om din ægtefælles positive egenskaber – selv som vedkommende er fyldt med fejl (præcis som du jo selv er….) – og udtryk jævnligt din kærlighed, hengivenhed og beundring til vedkommende.
→" >3. Søg imod hinanden Læs mere...
Statisk og dynamisk ansvar
Ansvar er ikke bare ansvar. Se www.parforhold-parterapi.dk/selvansvarlighed
Vi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.
Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.
En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.
Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.
Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.
Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.
Hvert ottende par har opgivet sex
Nogle får for lidt, og andre får for meget. Sådan er det også med sexlivet i mange parforhold.
En undersøgelse fra Megafon af 1.045 danskere over 18 år i februar 2014 viser, at i hvert ottende ægteskab er sexlivet mere eller mindre gået i stå. Det er bestemt ikke gode nyheder for parforholdet, for erotisk er den mørtel, der skal holde parforholdets mursten sammen og gøre muren stærk. Uden sex og intimitet er det mere venskab i et bofællesskab end det er kærlighed og nærhed. Når mørtelen mangler, kan muren også lettere bryde sammen.
Hvad skal der til for at blive glad?
Glad eller sur
Hvad foretrækker du, hvis du selv kan vælge:
- At være sur, ked af det og negativ?
- Eller at være glad, tilfreds og lykkelig?
De fleste vælger #2…..
Hvis ansvar er det i øvrigt, at du er glad og tilfreds? Hvis dit svar på dette spørgsmål er din partners ansvar, eller dine børns, eller dine forældres, eller skattevæsenets, eller alt muligt andet og andre, så kan jeg afsløre for dig, at du er på galt spor, og at du gør dig afhængig af andre.
Hvis du er sur lige nu, hvor længe har du så egentlig tænkt dig, at der skal gå, inden du kommer i godt humør igen?
Hvis du vælger at vente på, at andre gør dig glad, vil det formentlig indebære, at du kommer til at vente temmelig længe.
Du kan nemlig vælge selv at gøre noget ved situationen.
Det behøver ikke altid at vare så længe, inden du er glad igen.
Èt træ, der vælter, larmer meget mere, end en hel skov, der vokser.
Det er derfor, at det “larmer” mere at være negativ end at være positiv.
Motivation
Ingen kan motivere andre. Du kan kun motivere dig selv. Men du kan inspirere andre til at blive motiverede. Motivation er den energi og de ressourcer, en person er villig til at lægge i opnåelsen af et givent mål.
Når du motiverer dig selv, trækker du dig hen imod noget, du gerne vil have, eller væk fra noget, du ikke vil have.
Der er forskellige motivationsformer:
- Ekstrinsisk motivation, hvilket betyder at opnå belønning eller undgå straf. Altså noget, der ligger uden for dig selv, og hvor du måske er afhængig af andre.
- Intrinsisk motivation, som indebærer at have interesse i eller nyde processen og indsatsen i sig selv, alene fordi det er interessant eller sjovt. Den intrinsiske motivation udspringer af en grundlæggende menneskelig tilbøjelighed til engagement, udvikling og nysgerrighed.
Det er den intrinsiske motivation, du skal fokusere på for at blive glad. Det er samtidig at være selvansvarlig.
Det behøver ikke at vare så længe, inden du er glad igen…
Hundetræning
Hvis du har haft en hund fra hvalp og trænet den, ved du, at du primært skal opdrage den med ros og anerkendelse. Når den gør noget godt, får den en godbid i form af fx en hundekiks. Det hjælper ikke noget at skælde den ud hele tiden og kun fortælle den, hvad den ikke må gøre. Det gør den forvirret og tager dens selvværd fra den.
Vores underbevidsthed er lige så dum som en hund. Den lader dags-bevidstheden om at regne den ud. Derfor skal du træne din underbevidsthed (der jo bestemmer det meste i dit liv) på samme måde som du træner en hund. Vær tålmodig, gentag rutinerne, og giv den masser af ros og anerkendelse.
Her er, hvad du skal gøre:
Lav tre lister. Alle tre skrives, når du har overskud og er i godt humør. De to første kan du lave med det samme.
Lille årsag – stor virkning
Hvem er egentlig ansvarlig for katastrofen med det løbske tog i Canada? Er det jernbaneselskabet, der ikke havde sat en ekstra bremse på toget og som tillod vagtskifte på en bakkeskråning? Eller er det brandfolkene, der slukkede den første lille brand? Eller måske den tekniske assistent, der ikke i tide fik udskiftet relæet eller pakningen, som startede den første brand? Eller myndighederne, der ikke lovgav ordentligt? Og sådan kan rækken fortsætte…
Se www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/07/09/0709201814.htm
Det er nok ingen enkeltpersons SKYLD, men derimod et sammentræf af omstændigheder, der samlet ledte frem til katastrofen. Et fravær af blot EN af hændelserne ville have stoppet kædereaktionen, inden det gik galt.
Tilsvarende udvikler succes’er sig også: En god ide. Et tilfældigt møde. En lille bemærkning. Og BINGO: Stor succes med parforholdet, jobbet m.m.
Er det ikke lidt tankevækkende?
Vil viden om disse sammenhænge gøre dig i stand til at hjælpe dig i din strategi med at få mere succes og undgå ulykker? Handler det mon blot om gode vaner og omtanke? Er det de små ting i hverdagen, der gør den store forskel?
.
Hvorfor utroskab ikke er nogen god ide
Utroskab og krise
Nogle mennesker mener, at et slumrende parforhold kan få et pift af at enten den ene eller begge er utro, men det er jeg dybt uenig i. Rent statistisk oplever omkring halvdelen af alle par på et eller andet tidspunkt utroskab og skal tage stilling til et sidespring – enten fordi man selv har gjort det, eller fordi partneren har begået bedrageriet. Websitet Victoria Milan er organiseret utroskab for mennesker, der søger dette, og den forretning kører tilsyneladende rigtigt godt. Utroskabssitet har ikke færre end 200.000 medlemmer i Danmark, og folkene bag Victoria Milan mener, at utroskab kan forbedre ægteskabet. Ifølge deres undersøgelser skulle mange kvinder, der har en affære, opleve en forbedring i deres parforhold, og samtidig får deres mand eller kæreste det også bedre. Påstanden er baseret på, at den utro kvinde tilbringer mere tid sammen med sin partner og også opfører sig venligere. Men Victoria Milans undersøgelse viser ikke, hvad grunden til denne ændrede adfærd er. Det kunne måske være den dårlige samvittighed, der gør, at kvinden vælger at tilbringe mere tid sammen med sin partner og være kærligere og venligere.
→" >Læs mere...
Tennisbanen
Et parforhold er som et tennisspil
For at et tennisspil er sjovt, og begge spillere har fornøjelse af det, skal man være nogenlunde lige dygtige, og der er nogle fælles regler, der skal overholdes:
Man må blive på sin egen banehalvdel og sende bolden frem og tilbage. Hvis den ene part pludselig går over på modpartens banehalvdel, stopper spillet automatisk. Det samme sker, hvis man sender bolden på tværs ud af banen. Der er heller ikke meget sjov ved at den ene spiller beholder alle boldene hos sig selv og ikke returnerer dem.
Ansvarsfordeling i parforholdet
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Der er kun fem ting, vi er nødt til: Disse er at trække vejret, at drikke, at spise, at komme af med det igen, samt at sove. Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Irritation i parforholdet
Kender du den følgende situation?
Du oplever, at når din ægtefælle foreslår noget, siger du ja og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et NEJ eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være vrissen, rettelser og bebrejdelser eller åbenlys foragt for dig.
Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?
Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/irritation-i-parforholdet-2, som er en artikel i Søndagsavisen om irritation i parforholdet.
Hvad er det værste, man kan udsætte sin partner for?
Hvorfor går det nogle gange så frygteligt galt i parforholdet – uden at vi er klar over hvorfor?
Den amerikanske psykolog John Gottman har grundigt studeret videoer med samtaler fra flere end 3.000 ægtepar. Han opdagede, at der var nogle bestemte typer adfærd, der har stor indflydelse på ægteskabets holdbarhed. Ægteparrene blev filmet, mens de snakkede sammen, og herefter målte, optalte og registrerede Gottman og hans medarbejdere 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx sorg, vrede og frustration.
Analyserne viste, at det er ret nemt at forudsige, hvorvidt et ægteskab kan holde, eller om det er på vej mod sin afslutning.
Når ægteskabet går dårligt
Gottman fandt ud af, at de fire værste ting, man i et ægteskab kan udsætte hinanden for, er forsvar, kritik, obstruktion og foragt. Jo oftere parret udsatte hinanden for denne adfærd, des større var risikoen for en kommende skilsmisse.
Kvinder (eller rettere den feminine del i os alle) tænker hurtigt, men ofte på den korte bane.
Mænd (eller det maskuline i os alle) har mere overblik og tænker langsigtet – men langsommere.
I det ideelle (par)forhold supplerer vi hinanden. Vi giver hinanden opmærksomhed, og gør hvad vi kan for at forstå hinanden. Vi vælger også begge to at give partneren dét, partneren gerne vil have.
Hvis der derimod er ubalance og konflikt, kan der udspille sig en krig mellem kønnene. Forskellen mellem den hurtige og langsomme tænkning er grunden til, at det oftest er mændene, der oplever de nævnte fire værste ting. Kvinderne er normalt bedre skåret på tungebåndet, og nogle mænd vælger at lukke af og resignere, eller de tyer til den voldelige løsning, som afslutning på en konflikt, fordi de oftest er de fysisk stærkeste.
Alle nævnte overlevelsesstrategier er uhensigtsmæssige i et parforhold, hvor man grundlæggende vil hinanden og parforholdet det bedste.
