fbq('track', 'ViewContent');

alder

Alderens påvirkning af kærligheden og parforholdet

Det siges, at alder bare er et tal, og at kærligheden ingen alder har. Dog er alderen en forholdsvis nøjagtig måling, der beskriver, hvor du har været, og hvad der med stor sandsynlighed er tilbage foran dig. Din alder kan samtidig fortælle dig, hvad du måtte have til fælles med nogen. På den måde kan modenhed og livserfaring altså sammenlignes med din potentielle partner.
Derudover er det fordelagtigt at vide, hvad du er tiltrukket af, og at forstå, hvad du ønsker i en partner og af et forhold, samt at forventningsafstemme med hinanden, før du vælger at tilbringe tid med nogen.

Udfordringer ved aldersforskelle
dreamstimesmall_28464310Hvis I vil have børn sammen, må kvinden ikke være alt for gammel.

Alderen har også noget at sige i forhold til fremtidige mål, baggrund, kultur, familie, karriere, personlighed og seksuel kemi. Det kan være meget forskelligt, hvor partneren er på disse områder i livet, og dermed kan dette være en ekstra udfordring for forholdet.
Til tider kan en betydelig aldersforskel faktisk umuliggøre et forhold. Uanset hvor reelle partnerens følelser er, kan et forhold med en person under den seksuelle lavalder føre til juridiske problemer.

Hvis du er meget ambitiøs med karrieren, men din partner stadig bor hos sine forældre og ingen uddannelse eller job har, kan det også være en udfordring.

Aldersbetingede forskelle kan også vise sig som betydelige forskelle i livsstil.

Motivation for valg af partner
Inden du indleder et forhold med en person, som er meget yngre eller ældre end dig, er det vigtigt at foretage en omhyggelig vurdering af din motivation for dette. Motivationen kan afsløre noget om din tilgang til relationer og mønstrene bag.
Personer, som kun vælger meget ældre partnere, søger muligvis en forældres omsorg mere end en romantisk partner. Det kan også være, at de er usikre, når det kommer til økonomi, og på baggrund af dette ønsker at være sammen med nogen, som er mere veletableret i hans eller hendes karriere.
Omvendt kan dating med yngre personer betyde, at du godt kan lide, at din partner beundrer din erfaring, at du måske selv stadig er meget umoden – eller at du ikke er fysisk tiltrukket af personer på din egen alder.

Selv om alder kan skabe udfordringer i dit forhold, kan en stor aldersforskel på den anden side give dig værdifulde muligheder for at lære noget om alternative perspektiver og erfaringer.

.

 

Her er formlen på parforholdet, der holder

Formlen på parforholdet, der holder

Når man finder sig en kæreste og vælger at bo sammen, blive gift og få børn, håber de fleste nok, at det holder rigtigt længe –måske for evigt.

Men hvad skal der egentlig til, for at parforholdet ikke ender med et brud eller en skilsmisse, som det jo over tid sker for cirka halvdelen?

”European Journal of Operational Research” har lavet en undersøgelse af dette. Flere end 1.500 par i længerevarende forhold eller ægtepar er blevet interviewet. Fem år senere blev 1.000 par opsøgt igen, for at finde ud af, hvilke parforhold, der stadig holdt, og hvad de nærmere omstændigheder var.

Her er resultatet af undersøgelsen:

dreamstimelarge_11930867Det kommer måske bag på dig, men vejen til det fuldendte parforhold handler ikke om romantiske middage og søde ord. Der er helt andre mere kontante faktorer på spil.

Hemmeligheden til et langt og lykkeligt parforhold handler nemlig om tre ting: Alder, tidligere forhold og uddannelse.

Alder
De par, hvor manden er mindst fem år ældre end kvinden, har størst sandsynlighed for at blive sammen.

Hvis konen er mindst fem år ældre end manden, så er der tre gange så stor sandsynlighed for, at parret bliver skilt, end hvis de har samme alder.

Tidligere forhold
De mest stabile par er dem, hvor ingen af parterne tidligere har været gennem en skilsmisse.

Hvis begge parter i et parforhold har skilsmisser bag sig, er forholdet stærkere, end hvis kun én i parret har været gennem et brud med sin tidligere partner.

Uddannelse
Kvinden skal også helst have en bedre uddannelse end manden. Dette kan måske komme som en overraskelse for mange. Der er ingen logisk forklaring på dette. Det er rent statistik.

Konklusionen i rapporten lyder: Det lader til at mænd og kvinder vælger deres partner ud fra kærlighed, fysisk tiltrækning, overensstemmelse mellem smag, overbevisninger, holdninger og værdier. Det er der heller intet i vejen for, men hvis man vælger ud fra alder, kulturel baggrund og uddannelse, kan sandsynligheden for skilsmisse mindskes – rent statistisk.

Endvidere vil jeg gerne tilføje min egen erfaring, både fra mit eget liv og fra adskillige klienters: Det er vigtigt, at man ikke har samme position i barndommens søskenderækkefølge. To storesøskende eller enebørn duer ikke sammen. De vil begge to bestemme. To mindre søskende duer heller ikke. Ingen af dem har lyst til at bestemme. En storesøskende sammen med en mindre søskende passer bedst sammen.

.

.


7 vaner

Ny bog: “7 vaner, som ødelægger parforhold – og hvad I kan gøre for at ændre dem!”

Mange par oplever udfordringer i deres parforhold
Alt for mange par!
Alt for store udfordringer!
Alt for mange brud!

Tre af bogens syv problem-områder er:
1. Mangel på kommunikation
2. Fokus på tid og kvalitet
3. Uindfriede forventninger

Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/7vaner
.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic