fbq('track', 'ViewContent');

adfærdsmodificering

Tre typer gentagne udfordringer

Efter mere end 20 års erfaringer som selvstændig psykoterapeut har jeg lagt mærke til, at der er tre ting, der går igen og igen hos de klienter, der kommer i min praksis.

1) Begge gør det samme ved hinanden, bare på hver sin måde. Det er en form for spejling, som bedst kan illustreres med det gamle mundheld ”Tyv tror, at hver mand stjæler”. I parterapien kan jeg lynhurtigt udpege de områder, hvor de gør nøjagtigt det samme ved hinanden. De er sjældent i stand til at se det selv, for der er selvfølgelig altid en mindre forskel. Det kan være at de begge er jaloux, eller bebrejder hinanden, eller manipulerer med den anden. Denne form for udfordringer bearbejdes i parterapien gennem bevidstgørelsen. Man kan af gode grunde ikke sige tingene direkte til hinanden, for det vil have den stik modsatte effekt, end hvis det er mig som professionel udefrakommende, der påpeger det. Der er et følelsesmæssigt filter mellem to mennesker, der er følelsesmæssigt afhængige af hinanden.

2) Man gør dét ved sin nuværende partner, som er blevet gjort ved en selv i tidligere parforhold. Denne adfærd er en slag underbevidst hævn over den uretfærdighed, man har været udsat for. Blot er det temmelig uhensigtsmæssigt at gøre det mod sin nuværende sagesløse partner, men det foregår som sagt på det ubevidste plan.

3) Man gentager det ubehagelige, der har udspillet sig i barndommen. Det kan være kvinden, der gang på gang finder en ny partner med volds- og aggressionsproblemer. Eller manden, der igen og igen finder en kvinde med alkoholproblemer. Dette er et ubevidst forsøg på at ændre barndomshistorien og heale gamle sår. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at ændre de for længst overståede oplevelser gennem en partner.

De to sidstnævnte udfordringer kan behandles i individuel psykoterapi, med adfærdsmodificering og ved traumebearbejdning.

.
frb-lokal-feb2016
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1214/#p=19
.
Det er muligt at få det parforhold, man gerne vil have. Der skal bare lige foretages nogle justeringer inden det kan lade sig gøre.
.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic