fbq('track', 'ViewContent');

adfærd

Hvorfor får nogle mennesker bank?

dreamstimemedium_24663096Vold af forskellig type og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags? Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?

Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted skyldes det helt eller delvist manglende evne til 1) at lytte til og forstå andre, og 2) at føle og vise respekt for andre.

Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.

Ofte er det svært at se sammenhængen mellem aktion og reaktion (adfærd og konsekvens), men lad mig give et eksempel:

Det er blevet sent på aftenen, og den 9-årige dreng skal til at i seng, fordi den følgende dag er en skoledag.
Han går hen til sofabordet og samler fjernbetjeningen til fjernsynet op.
Forældren siger: “Du skal ikke se mere TV i aften. Du skal i seng nu. Læg fjernbetjeningen fra dig.”
Drengen hører ikke / ignorerer bemærkningen og tænder for fjernsynet.
Forældren siger: “Sluk for fjernsynet. Du skal ud og børste tænder nu.”
Drengen ignorerer stadig, hvad der bliver sagt, og kikker kun på fjernsynet.
Forældren siger højere og mere skarpt: “Sluk for det fjernsyn, NU!”
Det hjælper ikke, og forældren bliver mere og mere frustreret og vred over ikke at blive hørt.
Stemningen resten af aftenen er ødelagt – medmindre forældren vælger at resignere og lade drengen opdrage sig selv.

Drengen lider på ingen måde af dårlig hørelse! Det er snarere selektiv hørelse, for når hans bror ved andre lejligheder siger noget, hører han det lige med det samme – også på lang afstand.

Resultat

Dagen efter sidder den 9-årige dreng med sin bror i sofaen og spiller PlayStation.
De to drenge kommer normalt fint ud af det med hinanden og har et godt forhold indbyrdes.

Men på et tidspunkt bliver de uenige om noget, og det udvikler sig til, at broderen pludselig slår drengen så hårdt, at han efterfølgende skriger højt i smerte.

Forældren kommer hurtigt ind for at trøste den ene og skælde den anden ud.

Forestil dig, at denne adfærd får lov til at udvikle sig og fortsætte. At drengen tilegner sig en attitude og adfærd, der får andre til i desperation at bruge vold. Drengen vil igen og igen møde vold – og han vil ikke ane, at det kommer fra hans egen mangel på evne til at lytte til, hvad andre siger til ham, og hans mangel på evne til at føle og vise respekt for andre mennesker. Han vil formentlig efterhånden mene, at det er alle de andres skyld, at han oplever fortrædeligheder og “uretfærdigheder” i sit liv.

Forældren kan også senere være totalt uforstående overfor de slag, drengen modtager i livet – uvidende om, at grunden er forældrenes egne mangelfulde opdragelse af drengen i hvordan Livets Love fungerer i praksis.

Læs mere...

Er du klar til ægteskabet?

Mange drømmer om den store dag:

Bryllupsdagen! Billedet med den perfekte partner, som vi opbygger et stærkt og vidunderligt samliv med – og måske endda får børn med. Med til billedet hører formentlig også, at vi lever lykkeligt til vores dages ende…

Men der hører en hel del mere til et ægteskab end romantik og kærlighed. Et godt og sundt parforhold kræver en indsats og teamwork. I vil begge gå ind i ægteskabet sammen, og derfor er det en god idé også at forberede ægteskabet sammen. Tag jer tid til at sætte jer sammen, og stil jer selv og hinanden følgende spørgsmål:

Hvad der gør denne person til den eneste ene for mig?

Dit første svar vil med stor sandsynlighed være, at du elsker ham eller hende. Det er blot ikke mit spørgsmål. Spørgsmålet er, hvad der gør denne person, ud af alle de andre forhold du har haft, til den, du ønsker at tilbringe resten af ​​dit liv med? Læs mere...

Forelskelse og kærlighed – baggrundsviden


.

Hvad er forelskelsens og kærlighedens baggrund rent kemisk, fysiologiske og psykologisk? Hvorfor har evolutionen udstyret os med disse to “størrelser”?

Forelskelse er en fantastisk følelse. Det er et af de bedste ”kick” man kan forestille sig – helt naturligt uden kunstige stoffer.

Oprindeligt har evolutionen ”opfundet” forelskelsen for at vi kan parre os med en mage med gode gener, hvilket kan sikre det fælles afkom en god opvækst. På den måde påvirker vi den næste generation, som kan fortsætte videreførelsen af vores egne gener.

Når vi møder en person, og de rigtige kriterier er opfyldt, starter en kaskade af kemiske reaktioner i hjernen, som vi kalder forelskelse. Denne følelse tiltrækker os til den anden person, og kan i løbet af kort tid dybt nede i vores bevidsthed give os lyst til at stifte familie og få børn.

Efter cirka et halvt års forelskelse vil de hormonelle påvirkninger fra forelskelsen afløses af andre påvirkninger i form af kærlighed, hvilket betyder, at vi bliver sammen for at opfostre de børn, der er kommet ud af forelskelsen. Det er den “kemiske tiltrækning” i hjernen, som sikrer videreførelsen af vores gener.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: