Dét, vi giver bevidsthed og fokuserer på, vil automatisk vokse og udvide sig.
Det gælder på alle områder i livet fx økonomi/gæld, job/fyring, karriere/stilstand, parforhold/børn, sammenhold/skilsmisse og så videre…
Mange mennesker bruger kun en brøkdel af deres potentiale i deres parforhold. En måde at få større udnyttelse af de menneskelige ressourcer, kan beskrives med et billede, som alle kender, nemlig vores barndoms skolegang. Skoletiden har påvirket de fleste mennesker rigtigt meget – i ti år og mere.
Min egen erfaring efter tre år som skolelærer på en kommuneskole og dernæst i en privatskole, er, at skolerne og lærerne gør, hvad de kan, men at de fleste ikke er tilfredse med det, de har opnået. At det er svært at leve op til de flotte idealer.
Ressourceforbruget
De fleste skoler bruger masser af ressourcer på det, som ikke virker. Hvis en elev er svag i fx matematik, men stærk i dansk, så bruger man traditionelt flest kræfter på matematik i form af ekstraundervisning, hjælpelærer, specialklasse osv. På den måde kan man selvfølgelig løfte niveauet i matematik, men der er nogle ulemper ved en strategi, som fokuserer på svaghed og mangler. Det er svært at skabe vinder-mentalitet, ved hele tiden at blive mindet om hvad man ikke er god til.
Jeg har udviklet en anderledes måde at gribe tingene an på – både privat og i mit arbejde. Hvis vi med det foregående eksempel har en elev, der er ”svag” i matematik og ”stærk” i dansk, så vil jeg ignorere matematikken og fokusere udelukkende på danskfærdighederne. Give ekstra timer i dansk og positivt udfordre eleven på alle måder til at blive bedre til det, eleven i forvejen er god til.
Succesoplevelser
Vi nyder alle sammen at gøre noget, vi mestrer eller ”bare” er gode til. Der er masser af succesoplevelser forbundet med dette på alle områder i livet. Når man foretager sig det, man kan lide at gøre, gør man meget af det. Og når man gør det ofte, kan man blive rigtigt god til det. Når man er god til noget, får både arbejdsgiveren og medarbejderen større udbytte af det.
Klik her for at se flere anmeldelser
Fokus
Tilbage til historien med eleven, der havde udfordringer i matematik. Hvis læreren valgte at fokuserede på dansk, som var elevens styrke, vil man iagttage noget forunderligt ske: Dansk ville selvfølgelig blive helt fantastisk, men i løbet af et stykke tid vil elevens niveau i matematik på mirakuløst vis også løfte sig. Succes skaber endnu mere succes i form af overskud, energiforøgelse, selvsikkerhed, gå-på-mod, overbærenhed, højere selvværd osv.
Hvorfor mon strategien med udelukkende at fokusere på det, der virker, så ikke har vundet større indpas i skolerne, på arbejdspladserne og i ægteskaberne? Grunden kunne være, at det kræver, at man hviler i sig selv, har stor selvtillid og mod, et højt selvværd, og at man lærer en helt ny måde at leve på. Altså en ekstraordinær indsats fra begge parters side.
Jeg håber, at flere og flere vil få øjnene op for fordelen ved at fokusere på styrker frem for på svagheder. Det er et håndværk, der skal læres. Primært kræver det en grundlæggende holdningsændringer.
Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi hele tiden har gjort, får vi nok det samme, som vi hele tiden har fået. På mange måder virker det, som om at vi hver især har lukket os inde i os selv. Det samme fænomen ses i fx virksomhederne, skoleverdenen, sygehusvæsenet og så videre.
Feedback
Jeg har allerede fået en hel del feedback på denne artikel, og en af dem er skolelærer. Uden at vide det, bekræftede han mig til fulde i artiklens synspunkter. I teorien var han (og hans kollegaer) helt enige med mig i at man skulle fokusere på det positive, men i hans feedback til mig gav han mig alle mulige forklaringer på, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Det er min oplevelse, at han med sine holdninger til emnet bekræfter mig i, at lærerne i skolerne er velmenende, men låst fast i gammeldags introverte måder at tænke og undervise på. Når han talte om motivation, lød det som om det handlede om manipulation til at få eleverne til at lære fx dansk, matematik og hjemkundskab.
Der var endnu et punkt, hvor han indirekte bekræftede mig i mine synspunkter. I sin sidelange feedback til mig forholdt sig udelukkende til de fakta, som han mente ikke var korrekte og ikke virkede. På intet tidspunkt kom han med eksempler på noget, han fandt positivt i min artikel. Det vil sige, at han i sin feedback udelukkende fokuserede på det, der ikke virker. Dette bekræfter mig i, at der desværre er langt mellem flotte teorier og så den praktiske udførelse.
Det minder mig om en forstander på en af landets navigationsskoler, der for flere år siden blev bebrejdet af eleverne, at han ikke ville høre på dem og tromlede sine egne ting igennem. Da det kom ud i pressen, var hans eneste kommentar til journalisten: ”Det skal bare ties ihjel”. Dermed bekræftede han jo, at eleverne havde ret i deres kritik!
Forventninger
Der er tidligere lavet undersøgelser, der viser, at noget kan være helt anderledes, end man umiddelbart tror. En gammel skoleundersøgelse konkluderede, at hvis en lærer fik en ny klasse, og han i forvejen havde fået at vide, at eleverne var dumme og dovne, så behandlede han dem også sådan, og de udviklede sig præcis, som han behandlede dem. En anden lærer fik efterfølgende at vide, at samme klasse bestod af nogle af landets dygtigste elever – og det blev de.
Det, man fokuserer på, vokser!
Jeg er overbevist om, at en holdningsændring i parforholdet er yderst vigtigt. Input udefra er altafgørende.
At åbne op
Det er ikke første gang i verdenshistorien, at folk udefra med andre meninger kan komme med nye input. Her er et eksempel på en simpel håndværker, der løste et problem, som de lærde ikke var i stand til at løse. Problemet med at bestemme længden til søs i 1700-tallet var så påtrængende, at det britiske Parlament i 1714 nedsatte et længdeudvalg (Board of Longitude) for at få det løst. Udvalget udlovede en præmie på 10.000 £ (en enorm sum penge på den tid) til den, der kunne konstruere et ur, der under en rejse til Vestindien og retur ikke havde tabt eller vundet mere end fire minutter svarende til 1° i længde, og 20.000 £ for en fejl på under to minutter. John Harrison (1693-1776), en tømrersøn fra Yorkshire, løste opgaven, idet han i 1728-62 byggede fire stadig bedre kronometre, hvoraf det sidste under en to-måneders rejse til Vestindien kun tabte ni sekunder. Men Parlamentet var meget nølende med at udbetale pengene, fordi det jo ikke var en adelsmand, akademiker eller videnskabsmand, der havde opfundet kronometret.
Jeg mener, at de to største problemer i parforhold er manglende eller forfejlet kommunikation, samt manglende vilje og evne til at se sig selv udefra. Det virker, som om at der er en diskrepans mellem på den ene side de ønsker, vilje og evner vi har, og på den anden side hvad der reelt foregår og de muligheder der er.
Men alt det kan der rettes op på, hvis vi gør noget radikalt anderledes, fx gør noget for at kunne se os selv udefra.
Links:
Afklaring, at se sig selv udefra, BEAMH, feedback, forsvarsmekanismer, fortrolighed, forventningsafstemning, holdningsarbejde, kontakt, kontaktoplysninger, livets genveje, mentor-coaching, om Mikael Hoffmann, parforhold og visuel forklaring.
.